Læsetid: 2 min.

Brevkassen: Genbrugsjul til børnene og nyt til de voksne?

Kan man godt købe brugte julegaver til børnene og samtidig ønske sig en nyindkøbt urtekniv med egetræsskaft af konen, spørger mand i 30’erne
Kan man godt købe brugte julegaver til børnene og samtidig ønske sig en nyindkøbt urtekniv med egetræsskaft af konen, spørger mand i 30’erne

Mia Mottelson

7. december 2019

I min familie har vi de seneste år talt en del om, hvordan vi kan holde jul uden at give hinanden store gaver eller sætte vores forbrug op, som vi grundlæggende er imod. En del af løsningen har været at give vores børn brugte ting, hvilket har fungeret fint. De har alt for meget i forvejen.

Det ville være naturligt, at min kone og jeg også aftaler at give hinanden noget brugt, men det ved jeg ikke rigtig, om jeg har lyst til det. Jeg ønsker mig et par fede høretelefoner eller en urtekniv med egetræsskaft, men jeg vil helst have nyt. Skal jeg foreslå min kone, at vi voksne er undtaget fra reglen, eller skal jeg ønske mig noget brugt?

Svar I:

Av for den. Du er kommet i klemme mellem dine gode intentioner på andres vegne og din egen forbrugsbegejstring.

Nej. Selvfølgelig skal du ikke foreslå din kone, at I skal have undtagelser fra de regler, I forsøger at krænge ned over jeres sagesløse børn. Dine børn lærer ikke at begå sig af at høre, hvad du siger, men af at se på, hvad du gør.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Eva Schwanenflügel
  • Katrine Damm
Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel og Katrine Damm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ja av for den da mand i 30’erne.
Det korte svar er selvfølgelig: NEJ (for fanden da)

Svarerne har svaret så ganske udmærket, men alligevel; nogle af mine fedeste køkkenredskaber er genbrugs, det samme gør sig i øvrigt gældende for tøj og fodtøj.
Fede høretelefoner ved jeg ikke noget om, men har du nogen som virker, så hold op med at skabe dig.

Lise Lotte Rahbek, Thomas Tanghus og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Et tragikomisk eksempel på, at det helst er alle andre end én selv der skal holde for når det gælder klimadagsordenen og det grasserende forbrug.

Take yourself together, Hansi !!

Niels Makholm, Katrine Damm, Lise Lotte Rahbek og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Hahahaha - åh jeg må le. Hykleri har vi nok af, men at indrømme det? Yes, sir jeg bare .... haha.

Men i øvrigt : brugt hvor det giver mening istedet for nyt, må gælde både børn og voksne. Og den der med at alle skal ha lige meget og frem med målebåndet, den bør også dø.