Klumme
Læsetid: 4 min.

Center for Vild Analyse: 2010’erne var røvhullernes årti

På en måde er det passende, at 2010’erne slutter, som de startede: med gigantiske skuffelser
Donald Trump kunne skyde en mand på 5th Avenue og stadig blive valgt til præsident. Det jokede han i hvert fald selv med selv. Men røvhullernes årti viste os, at han måske faktisk havde ret.

Donald Trump kunne skyde en mand på 5th Avenue og stadig blive valgt til præsident. Det jokede han i hvert fald selv med selv. Men røvhullernes årti viste os, at han måske faktisk havde ret.

Rick Wilking

Moderne Tider
28. december 2019

To nyheder opsummerer 2010’erne ganske glimrende her henimod slutningen. Først og fremmest Boris Johnsons valgsejr. Efter en kort periode med et lille glimt af håb i form af en partiledelse i Labour, som rent faktisk så ud til at ville noget reelt andet end at være en lidt glattere kopi af de konservative, blev dette håb slået tilbage med et brag.

Det blev det tilmed af en politisk klovn, som på mange måder er den britiske overklasses kantede variant af Donald Trump.

Men en anden nyhed, som tikkede ind i løbet af december, er måske endnu mere sigende.

Det kom frem, at Harvey Weinstein har lavet en juridisk aftale med en lang række af de kvinder, som har beskyldt ham for voldtægt. Altalen indebærer, at kvinderne samlet modtager 25 millioner dollar i erstatning, men også, at Weinstein ikke indrømmer nogen form for skyld, og at han ikke kan anklages yderligere i sagen. Med til historien hører desuden, at Weinstein ikke selv skal betale de 25 millioner i erstatninger. De vil blive betalt af hans gamle selskabs forsikringer.

Ironien er lige lovligt tyk, når man tænker på, at det, der startede hele #MeToo bølgen, var, at Weinstein alt for længe havde kunnet bruge sine penge og sin magt til at misbruge kvinder seksuelt uden konsekvenser for ham selv.

Skuffelserne

På en måde er det passende, at 2010’erne slutter, som de startede: med gigantiske skuffelser.

I begyndelsen af 10’erne så vi Det Arabiske Forår bringe håb om bedre tider i Mellemøsten og Nordafrika. Og vi blev slemt skuffede. Vi så også Barack Obama blive præsident i USA med et budskab om håb. Også her blev vi skuffede.

Noget af det mest deprimerende, der har passeret igennem nyhedsstrømmen de senere år, er den tidligere præsidents kommentarer til demokratiske præsidentkandidater som Elizabeth Warren og Bernie Sanders i november: »Potentielle vælgere ønsker ikke at rive det eksisterende system ned,« sagde han. »De ønsker at opleve, at tingene er en lille smule mere fair, at de er en lille smule mere retfærdige.«

Sådan taler man ikke, når man er håbets præsident – sådan taler man, når man er systemets mand.

Man kunne således sagtens mene, at 2010’erne burde kaldes skuffelsernes årti. Det er let at få øje på alle de spildte muligheder. Efter 00’erne, som havde været domineret af Bush Jr.’s krige – støttet af blandt andre New Labour og den danske regering – var det i 10’erne gentagne gange, som om der åbnede sig muligheder for, at verden kunne bevæge sig i en bedre retning.

Og hvor står vi nu? Trump er præsident i USA, Joe Biden er det slagtekvæg, det demokratiske etablissement forbereder sig på at stille frem foran ham, og Obama insisterer på at sige: »No we can’t!«

Utilslørede røvhuller

Når 2010’erne alligevel bør kaldes røvhullernes årti, så skyldes det, at 10’erne ikke blot tilbød os en lang række forsøg på progressive fremskridt, der efterfølgende skuffede, men at der samtidig viste sig en ny og temmelig overraskende udviklingslinje, som tentativt kan kaldes ’røvhullets magt’.

Røvhullets magt er, når én – indtil videre konsekvent en mand – står frem, opblæst og vulgær, og får flertallet til at acceptere selv ting, der er imod deres egne interesser. Hvad 10’erne har vist, er ikke bare, at røvhullet ikke falder, når det afsløres i ugerninger, hvilket netop Weinstein og Trump er gode eksempler på. Men også, at det netop er fordi, røvhullet agerer som et røvhul, at det tiltrækker sig opmærksomhed og er magtfuldt.

Der er noget nyt på spil her, som måske endnu ikke er helt tydeligt. Men Weinstein, Johnson, Trump, Erdogan, Bolsonaro, Putin osv. findes og fungerer bedre end nogensinde før, samtidig med at man på Københavns Universitet udvikler nye måder at tiltale hinanden på, som respekterer LBGTQ-etikker og nonbinære kønskoder.

Trump danser videre, kritikken bider ikke, fordi hans brand netop består i ikke at være korrekt og ordentlig, men at være charmerende vulgær og inkonsistent og give fanden i sund fornuft og videnskab. Jo mere Trump puster sig op, jo mere han agerer som et røvhul, des bedre fungerer det. Han er på en måde magt i sin rene, ’gale’ form.

I gamle dage handlede det om at kritisere magten for at finde ud af, hvad den skjulte bag sit pæne ydre. I dag må vi spørge os selv, hvorfor magtens brutale side kan stilles åbent frem og alligevel fungere.

Masser af røvhuller verden over må selvfølgelig stadig operere i det skjulte og udøve hemmelig magt på afstand af offentligheden. Men 10’erne blev årtiet, hvor røvhullet for første gang i nyere tid kunne træde frem og offentligt agere som røvhul.

Trump kunne skyde en mand på 5th Avenue og stadig blive valgt til præsident. Det jokede han i hvert fald selv med selv. Men røvhullernes årti viste os, at han måske faktisk havde ret.

Serie

Center for Vild Analyse

Center for Vild Analyse har eksisteret som sted for tænkning siden august 2006.

CVA analyserer kulturelle og politiske fænomener under parolen ’hvis du vil vide det modsatte’, ofte med inspiration fra psykoanalysen

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Når røvhullerne konsekvent bliver stemt ind som ledere, hvad gør det så vælgerne til?

Kim Øverup, Thomas Tanghus, Kirsten Lindemark, gert rasmussen, Estermarie Mandelquist, jørgen djørup, Torben Bruhn Andersen, Per Torbensen, Karsten Lundsby, Jonathan Larsen, Carsten Nørgaard, Birte Pedersen, Anders Graae, Søren Bro, Søren Jensen, Søren Kristensen, Jan Jensen, Katrine Damm, Lars Koch, Egon Stich, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

Idioter? Røvhuller? Begge dele?

Kim Øverup, Thomas Tanghus, Kirsten Lindemark, Karsten Lundsby, Birte Pedersen, Jan Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Den neoliberale verdensorden: Det streetsmarte Tesla-Røvhul!

COP25: Aldrig har så mange regeringer gjort så lidt for så mange.........

Carsten Wienholtz, Kim Øverup, Thomas Tanghus, Kirsten Lindemark, Estermarie Mandelquist, Tommy Clausen, Karsten Lundsby, Flemming Berger, Birte Pedersen, Anders Graae, Tom Bratzen, Hanne Utoft, Knud Chr. Pedersen, Niels østergård, Mikkel Zess og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Vi må krydse alt vi har for at en fake appelsin ikke bliver genvalgt..

Carsten Wienholtz, Kirsten Lindemark, Tommy Clausen, Karsten Lundsby, Jonathan Larsen, Birte Pedersen, Nette Skov og Jan Jensen anbefalede denne kommentar

Jeg tror, at det er et stort problem, at vælgerne ikke har andre end røvhuller at vælge imellem.

Kirsten Lindemark, Tommy Clausen, Torben Bruhn Andersen, Per Torbensen, Jonathan Larsen, Flemming Berger, Birte Pedersen, Hanne Utoft, Søren Jensen, Nette Skov, Eva Schwanenflügel, Niels østergård og Jan Jensen anbefalede denne kommentar
Kurt Svennevig Christensen

Ja "vi må spørge os selv" for der findes kun en forklaring på de ovennævnte røvhuller, og den findes i os selv, for hold da kæft hvor er vi blevet elendige til det politiske. Her tænker jeg ikke så meget på Jyllands Postens røvhuller, som jeg tænker på os her på den mindst ringe. Godt Nytår til CVA folket.

Tommy Clausen, Torben Bruhn Andersen og Inger Jensen anbefalede denne kommentar

Der findes mange forklaringer på at vulgaritet er blevet gangbar for flere end førhen, den mest oplagte er naturligvis at store dele af befolkningerne er blevet bevidste om at også de stuerene ledere er nogle røvhuller; de opererer blot, som anført i artiklen, i det skjulte.

Eva Schwanenflügel, Kim Øverup, Kirsten Lindemark, Tommy Clausen, Anders Reinholdt, Lise Lotte Rahbek og Anders Graae anbefalede denne kommentar

Thjaaa. Dem som er røvhuller i dag kan være morgendagens helte. Eller omvendt. En svær en.

Jeanette Vindbjerg Nissen

Jeg synes, ordet 'røvhul' er godt valgt; på engelsk hedder det 'asshole' og betyder i denne sammenhæng: "An inconsiderate, arrogant, uncaring, selfish, borderline sadistic, apathetic, mean, spiteful, dishonorable, bastard of a man who could tempt the Pope into a fight." (https://www.urbandictionary.com/define.php?term=asshole)

Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Tommy Clausen, Anders Reinholdt, Torben Bruhn Andersen, Kirsten Lindemark, Karsten Lundsby, Jonathan Larsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Ja det er mange røvhul til, i mellem-østen er der rigtig mange. Der er fler end der er appelsiner på de tørre grene. Der normal retsikkerhed ikke eksistere.