Læsetid: 4 min.

Center for Vild Analyse: Når Agamben bidrager til mistænkeliggørelsen af Greta Thunberg

Ved en overraskende fejllæsning af Greta Thunberg gør den italienske filosof Giorgio Agamben sig selv til nok et symptom på den vedvarende modvilje mod at tage klimaforandringerne alvorligt
Det er lidt paradoksalt, at netop Agamben skal bidrage til mistænkeliggørelsen af Greta Thunberg

Det er lidt paradoksalt, at netop Agamben skal bidrage til mistænkeliggørelsen af Greta Thunberg

Melissa Renwick

14. december 2019

Den italienske filosof Giorgio Agamben bidrog for nylig med en lille tekst om den seneste version af verdens undergang (bragt i dansk oversættelse af Eftertryk). Her advarede han mod det, han kaldte »videnskabens religion«, hvis eskatologi har sit »symptomatiske« udtryk i Greta Thunberg – eller bare »Greta«, som Agamben familiært nedsættende kaldte hende. Den svenske klimaaktivist har ifølge Agamben gjort sig skyldig i blind tro på videnskabens værste forudsigelser i en sådan grad, at hun »afventer Jordens undergang i 2030, nøjagtig som millenaristerne i middelalderen troede på den nært forestående dag, hvor Messias ville vende tilbage og dømme verden«.

Agamben henviser ikke til noget, Thunberg rent faktisk har sagt, og bortset fra nogle lidt finere historiske referencer og fremmedord er hans analyse af hendes position cirka lige så skarp som noget, Bjørn Lomborg eller Joachim B. Olsen kunne være kommet op med.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Andreas Lykke Jensen
  • Olaf Tehrani
  • Kurt Nielsen
  • Mikael Aktor
  • Maj-Britt Kent Hansen
Andreas Lykke Jensen, Olaf Tehrani, Kurt Nielsen, Mikael Aktor og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bare fordi man kan bruge ord som eskatologi eller dispositiv, er det ikke nogen garanti for at man ikke er en idiot eller at det man skriver er sandt. Agamben har tydeligvis ikke fattet en bjælde af, hvad det egentlig var Lovelock mente med hans Gaia teori.

I modsætning til store dele af filosofien, herunder æstetikken, og ligeså store dele af økonomien, kan naturvidenskaben bruges til at forstå den virkelighed vi lever i, og hvordan den har udviklet sig. Dermed gør den det også muligt at forudsige fremtiden til en vis grad, noget Agamben stadig har til gode at vise at han kan. Sikke et tågehorn. Essayist priser? Helt sikkert! :)