Læsetid: 2 min.

Damper: Man kaster mange voksne i graven for at redde nogle få unge

I denne uge besluttede regeringen at forbyde e-cigaretter med smag. Men e-damp har reddet vores liv, siger formanden for Dansk e-Damper Forening, Kim Dabelstein Petersen
Kim Dabelstein Petersen, der er formand for Dansk e-Damper Forening, har selv dampet i syv år.

Kim Dabelstein Petersen, der er formand for Dansk e-Damper Forening, har selv dampet i syv år.

Privatfoto

21. december 2019

– Hvor længe har du dampet?

»I syv år. Før det røg jeg 30 cigaretter om dagen. Jeg havde ikke så mange penge, så jeg skiftede egentlig for at spare lidt. Først kom jeg ned på tre om dagen, og så en dag, hvor det pisregnede, gad jeg ikke hente cigaretter, og siden har jeg ikke røget. Jeg havde ellers opgivet at stoppe. Jeg havde fået to børn og begge gange været motiveret og forsøgt med plastre og tyggegummi. Det er meget sundere at dampe end at ryge, så det var en livsredder, og det er også derfor, mange dampere råber højt nu. Damp har reddet vores liv. Så bliver man en lille smule evangelisk.«

– Hvad synes du om den nye politiske aftale om rygning?

»Man har foræret markedet til tobaksindustrien. Alle de små dampforretninger kommer til at lukke. Men det mest uhyggelige er, at forbuddet imod smag i e-væske kommer til at koste liv. Det, man vinder på resten af tobaksforliget med neutrale pakker, højere priser og så videre, kaster man i grams igen ved at forbyde damp med smag.«

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

i USA har man netop besluttet sig til at hæve mindstealderen for køb af tobaksprodukter af enhver slags til 21 år, det var måske en løsning, og hvis man vil gå længere, så kunne man jo sætte den op med yderligere et år hvert eller hvertandet år.

Hvorfor ikke stoppe helt med at ryge?

Jeg har røget langt mere end de fleste, og stoppet mange gange i flere år, og nu er der i øvrigt 24 år siden, jeg røg sidst.

Det kan lade sig gøre, og er egentlig ikke så vanskeligt, blot man har lidt selvdiciplin.

Kim Dabelstein Petersen

Hej Gert,

Først lad mig lige sige: Tillykke - Godt gået!
Dernæst: Det er desværre ikke helt så nemt som man skulle tro. En kold tyrker har en chance for at virke på ca. 3%, hvis du bruger nikotin-erstatnings produkter (plastre/tyggegummi osv) stiger det til ca. 5%. Hvis du samtidigt får rådgivning, kan du hæve det til det dobbelte. E-damp er ca. dobbelt så effektivt som nikotin erstatning (Hajek(2019)) i den sidste randomiserede test man lavede.
Motivationen _er_ en faktor, men samtidigt spiller der mange andre ting ind: Stress (arbejde, økonomi, social), psykisk velbefindende, genetik (!) osv osv.

Så enkelt er det ikke, selv om det for nogen går så let som ingenting :)