Emma Pi Hedeboe var barn i 10’erne: »Årtiet vil blive husket for ungdomsoprøret«

»Jeg har ikke prøvet at være barn på et andet tidspunkt, så jeg ved ikke, om det har været anderledes end andre perioder. Men vi har haft adgang til nogle ting, som man ikke havde, da mine forældre var børn. Det er også gået virkelig stærkt teknologisk. For ti år siden var der for eksempel Børnetime. Man vidste, at tirsdag aften var der ’Lille Nørd’ med Jeppe og Marie, og hvis man ikke nåede det, var der ikke mere fjernsyn for børn den dag. Og jeg havde Disneys Snehvide på VHS, som jeg bare så til blods – igen og igen. Det har fuldstændig ændret sig: Nu er der børnefjernsyn hele dagen, og man kan vælge mellem alle mulige film på Netflix. Så der er kommet en anden effektivitet i forhold til kulturforbrug.

Jeg har gået på fire skoler i mit liv, så jeg har prøvet lidt af hvert. Nu er jeg i gang med HF på Vidarskolen, som er en Steinerskole. Jeg tror, der er kommet mere fokus på, hvad børn vil og har at sige, end før i tiden – samtidig med, at kravene på både folkeskoler og gymnasier er blevet meget højere, så der er et større pres på børn og unge. Mange er stressede.

En af de vigtigste begivenheder ude i verden i min barndom, som jeg husker, var i 2016, hvor Trump blev valgt til præsident. Indtil da havde jeg nok en idé om, at de fleste andre tænkte som mig. Jeg kan lige så tydeligt huske, at det var første gang i forhold til politik, at jeg tænkte: ’Hvad sker der?’ Jeg blev så overrasket over, at andre mennesker, kunne tænke på den måde. En anden stor ting er klimaet. Da jeg var lille, var klimaet slet ikke i fokus, men de seneste fire-fem år har det bare fyldt det hele. Jeg er blevet vegetar, og det er min lillesøster også, og jeg kan mærke, hvordan det næsten fylder endnu mere for hende med genbrugstøj og sortering af skrald.

Jeg tror, at det her årti vil blive husket for Brexit og Trump og for, at mennesker vender sig mere og mere ud mod verden – samtidig med, at de trækker sig mere og mere tilbage. Her tænker jeg på flygtningekrisen, og på at flere lande lukker deres grænser.

Og så tror jeg, at årtiet vil blive husket for ungdomsoprøret. Det koger og bobler nedefra ligesom en vulkan, fra de unge, der gerne vil stå sammen om blandt andet at redde klimaet. Og det er centreret omkring noget fælles – nemlig vores fælles verden. Sammenlignet med tidligere ungdomsoprør eller for eksempel punkbevægelsen, er det en langt bredere bevægelse, som når meget længere ud blandt andet via de elektroniske medier.

Og man vil naturligvis også huske årtiet for den teknologiske udvikling, iPhone og den slags. Jeg fik min første mobiltelefon, da jeg var 10 år. Det var en klaptelefon, og jeg brugte den aldrig. I dag fylder telefonen jo meget mere. Det er på den ene side superfedt, at vi har adgang til al den viden, vi kan ønske os bare ved at trykke på en knap. Det har jo forandret alt. Men jeg synes også, at det har taget noget at glæden ved at være i øjeblikket. Jeg kan se omkring mig, hvordan det går helt skævt, med små babyer, der leger med iPhones, og større børn, der sidder i flere timer på computer og mobiltelefon efter skole. Der skal være en balance, så det ikke overtager vores liv og vores nærvær.«