Læsetid: 4 min.

EU vil tøjle de uregerlige stater med nyt værktøj

Hvis man vil have penge af EU, skal man efterleve de fælles værdier. Det er essensen af EU’s nye retsstatsmekanisme. Med forslaget viser Kommissionen, hvordan man forsøger at stramme garnet om de medlemsstater, der udfordrer EU’s værdier og principper
EU har forsøgt sig med flere værktøjer i kampen om at sikre fælles forståelse og efterlevelse af EU’s værdier. Man har på forskellig vis forsøgt sig med afstandtagen og udskamning, som da daværende kommissionsformand Jean-Claude Juncker hilste Ungarns premierminister Viktor Orbán velkommen til et topmøde med ordene »… her kommer diktatoren – goddag hr. Diktator«. Denne strategi har dog endnu ikke vist sig at have den store effekt.

EU har forsøgt sig med flere værktøjer i kampen om at sikre fælles forståelse og efterlevelse af EU’s værdier. Man har på forskellig vis forsøgt sig med afstandtagen og udskamning, som da daværende kommissionsformand Jean-Claude Juncker hilste Ungarns premierminister Viktor Orbán velkommen til et topmøde med ordene »… her kommer diktatoren – goddag hr. Diktator«. Denne strategi har dog endnu ikke vist sig at have den store effekt.

THIERRY CHARLIER

21. december 2019

Kommissionen har lagt op til, at det skal koste, hvis medlemsstater ikke lever op til EU’s retsstatsprincip. I forbindelse med forhandlingerne om EU’s budget har Kommissionen foreslået en mekanisme, der skal gøre det muligt at tilbageholde EU-midler til medlemsstater, hvis en medlemsstat ikke overholder retsstatsprincippet.

Det er ikke engangsforseelser, man er ude efter, men medlemsstater, der tilbagevendende og i en udbredt grad ikke efterlever retsstatsprincippet.

Begrundelsen er, at man vil sikre, at EU-midler bruges forsvarligt, og at dette kræver en velfungerende retsstat med uafhængig revision og domstole.

Sammen med blandt andet solidaritet og retfærdighed er retsstatsprincippet listet som en af EU’s grundlæggende værdier i EU-traktaten. Disse værdier skal ifølge EU-traktaten efterleves af både medlemsstater og Unionen. Spørgsmålet er så, hvor meget de her værdier forpligter.

I de seneste år har flere medlemsstater, særligt Ungarn og Polen, indført reformer, der har gradbøjet retsstatsprincippet i en sådan grad, at de ikke længere kan siges meningsfuldt at leve op til denne del af EU’s fælles værdier. Det er det problem, Kommissionen forsøger at løse ved at lave en mekanisme, der kobler overholdelse og udbetalinger.

Uduelig værktøjskasse

Det er ikke første værktøj, EU forsøger sig med i kampen om at sikre fælles forståelse og efterlevelse af EU’s værdier. Man har på forskellig vis forsøgt sig med afstandtagen og udskamning, som da daværende kommissionsformand Jean-Claude Juncker hilste Ungarns premierminister Viktor Orbán velkommen til et topmøde med ordene »… her kommer diktatoren – goddag hr. Diktator«. Denne strategi har dog endnu ikke vist sig at have den store effekt.

EU-domstolen har også været bragt i spil. EU-domstolen har dømt, at sænkningen af pensionsalderen for dommere, i både Polen og Ungarn, er i strid med EU-retten. Men heller ikke dette har fået regeringspartierne i de to medlemsstater til at skifte kurs.

Endelig har man igangsat en artikel 7-procedure mod både Polen og Ungarn. En artikel 7-procedure kan iværksættes over for medlemsstater, der forbryder sig imod EU’s værdier og kan i sidste ende medføre, at den medlemsstat, der forbryder sig mod EU’s værdier, mister stemmeretten i Ministerrådet.

Det kræver dog enstemmighed blandt alle medlemsstater, undtagen den, proceduren er iværksat mod. Men da Ungarn og Polen begge har lovet at blokere et sådant forslag, er artikel 7-proceduren blevet tandløs. Med den nye retsstatsmekanisme har man forsøgt at gardere sig imod dette ved at basere afgørelser på omvendt kvalificeret flertal. Altså, at afgørelser kun falder, hvis der er et kvalificeret flertal imod dem.

Kommissionens forslag har været behandlet i Europa-Parlamentet, som har udtrykt opbakning til forslaget. Det næste skridt er, at Europa-Parlamentet og Rådet skal forhandle forslaget på plads. Men det kan godt komme til at volde problemer, da forslaget selvsagt ikke er lige populært i alle medlemsstater.

Man vil aldrig køre sag mod Tyskland

Hvis denne her mekanisme skal fungere, er det nødvendigt, at der opstilles klare og objektive kriterier for, hvornår en medlemsstat har forbrudt sig imod retsstatsprincippet. En åbenlys indvending mod dette vil være, at det kan man ikke.

De politiske systemer og kulturer er for forskellige til, at man kan formulere et regelsæt, der vil kunne omfavne dem alle. Derudover er pluralisme, herunder også pluralisme i de politiske systemer, også en af EU’s grundværdier.

Det er altså en svær balance, da kriterierne på den ene side skal være klare nok til, at man indfanger de overtrædelser, man ønsker at indfange. På den anden side skal de regler være rummelige nok til, at forskelligheder i politiske praksisser og systemer respekteres, og der ikke sker en unødig ensretning.

Derudover er det også allerede klart, hvem det er, mekanismen er rettet imod. Mekanismen er selvfølgelig generelt formuleret og vil, hvis den bliver vedtaget, gælde for alle. Men historikken bag mekanismen er klar.

Det er tydeligt, at det er et tiltag, der iværksættes, fordi de allerede eksisterende sanktionsmuligheder, der har været iværksat mod især Ungarn og Polen, har vist sig at være utilstrækkelige.

Det, at mekanismen indføres på baggrund af et allerede anspændt forhold mellem EU og enkelte medlemsstater, vil være med til at rejse spørgsmål om, hvorvidt en sådan mekanisme nogensinde kan være generel.

Nogle husker, hvordan man i 2003 valgte at bøje af over for Frankrig og Tyskland, da de ikke overholdt bestemmelserne i Vækst- og Stabilitetspagten.

I stedet for at opretholde bestemmelserne og sætte Tyskland og Frankrigs finanspolitik under administration valgte man i 2003 at bøje reglerne og give de to medlemsstater længere tid til at få styr på deres finanspolitik.

Eksemplet fra 2003, hvor man imødekom Tyskland og Frankrig, viser, hvordan sådanne generelle bestemmelser kan vise sig at være mindre generelle, når det kommer til stykket. Dette koblet med at retsstatsmekanismen indføres mod allerede kendte overtrædere, gør kritik af den nye mekanisme forventelig.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Thomas Tanghus
  • David Zennaro
Olaf Tehrani, Thomas Tanghus og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu