Interview
Læsetid: 2 min.

Guy Standing: »Jeg får mails hver eneste dag fra mennesker, der skriver: ’Jeg er del af prekariatet’«

Nye sociale og økonomiske dynamikker dominerer. Og en ny klasse er begyndt at præge de moderne samfund verden over: prekariatet. Det var den britiske økonom og forfatter Guy Standing, der lancerede begrebet i begyndelsen af 2010’erne. I dag kalder han det helt centralt i forståelsen af spændingerne i vores samfund
I 2011 udkom den britiske økonom Guy Standing med bogen Prekariatet, hvori han tegnede et billede af den hastigt voksende prekære klasse. Snarere end uddannelse har den prekære klasse det til fælles, at det er mennesker, der oplever faldende indkomster, usikre stillinger på arbejdsmarkedet og tab af rettigheder.

I 2011 udkom den britiske økonom Guy Standing med bogen Prekariatet, hvori han tegnede et billede af den hastigt voksende prekære klasse. Snarere end uddannelse har den prekære klasse det til fælles, at det er mennesker, der oplever faldende indkomster, usikre stillinger på arbejdsmarkedet og tab af rettigheder.

Francis Joseph Dean

Moderne Tider
28. december 2019

»Jeg havde skrevet om fremkomsten af de nye klassestrukturer i mere end et årti, men i bogen Work After Globalization i 2009, skrev jeg et sted, at i stedet for arbejderklassen har vi fået et prekariat. Jeg havde faktisk brugt begrebet i 1990’erne, hvor jeg var ansat i fagbevægelsen, men ingen tog notits af det. Og når jeg var ude og tale om bogen, kunne jeg mærke at folk var fascineret af det begreb. De ville gerne høre mere.

Da jeg sagde til min nye forlægger, at min nye bog skulle hedde Prekariatet, mente han, at ingen ville forstå det. I bogen ville jeg sætte fokus på, at vi var på vej ind i en ny æra, hvor arbejdsmarkedet ændrer sig fundamentalt og globaliseringen har nedbrudt systemet. Og hvor finanskrisen i 2008 havde sat fart på en ny hastigt voksende klasse: prekariatet.

På side ét i bogen skrev jeg: »Medmindre vi adresserer usikkerheden hos prekariatet, vil vi se fremvæksten af et politisk monster.« I 2016 fik vi Donald Trump.

Jeg skrev også, at der ville komme »flere dage med vrede«, og lige efter at bogen udkom, havde vi både Det Arabiske Forår, Occupy Wall Street-bevægelsen og opstande i både London og flere sydeuropæiske lande. Mange journalister forbandt det med prekariatets vækst, og så tog det fart.

Bogen udkom i 2011, og er siden oversat til 24 sprog, og det sker stort set aldrig for en økonomisk bog. Jeg får mails hver eneste dag fra mennesker, der skriver: ’Jeg er del af prekariatet’. Sådan har det været i otte år. Jeg har talt om bogen 500 steder i 49 lande. Begrebet har ændret mit liv.

Jeg har været inviteret til Davos tre gange for at tale om prekariatet, og jeg tror efterhånden, at folk forstår det, og at politiske ledere anerkender at det findes.

Jeg har også været i Danmark mange gange, og jeg har mødt jeres statsminister, Folketinget og fagbevægelsen og talt med dem om prekariatet. De siger godt nok, at det ikke eksisterer i Danmark. Jeg sagde til jeres statsminister Løkke Rasmussen: ’Der må være to lande, der hedder Danmark, for når jeg taler om bogen, møder jeg altid mennesker, der siger, at de tilhører prekariatet.’

Politikerne er blinde, hvis de ikke kan se, hvad der sker, og ja, prekariatet er mindre i Skandinavien end i Japan, USA og Storbritannien og de sydeuropæiske lande. Men det eksisterer i alle lande.

Fremvæksten af prekariatet er helt central i forståelsen af dynamikkerne i dette årti, fordi de reflekterer den intense vækst i økonomisk usikkerhed som har faciliteret den neofascistiske populisme.«

Serie

Farvel til 10’erne

Vi lever i årtiets sidste dage, men hvad skete der egentlig? Gennem en række fortællinger om både skærmtid, terror, deleøkonomi, 12-talspiger, Svend Brinkmann, prekariatet og autentisk ost undersøger vi 2010’erne og samler det hele i et monument over en tid, der snart er historie.

Seneste artikler

  • 2010’erne var udsættelsens, fortsættelsens og opgørets årti

    31. december 2019
    At bladre gamle forsider igennem er lige dele vingesus og ubehag. At se forsiden fra 31. april 2011 med overskriften »Verden ser magtesløst til, mens Syriens hær slagter sit folk« og vide, at det bare fortsætter og fortsætter. Bladre og se Breivik dræbe, bladre og se Gaddafi dræbt, bladre og se Det Arabiske Forår udråbt som et forsømt forår ...
  • MONUMENT OVER 2010’ERNE

    28. december 2019
    Hvis nu nogen engang i år 2119 finder en gammel bulet messingplade helt sort af ælde, og løfter den op, børster snavset af og opdager en inskription, hvor der står ’Til minde om 2010’erne’ og undrer sig over, hvad det dog går ud på, så kommer her en forklaring
  • Emma Pi Hedeboe var barn i 10’erne: »Årtiet vil blive husket for ungdomsoprøret«

    28. december 2019
    Vi begyndte at tale om ungdomsoprør for første gang i årtier, for nu var Trump, flygtninge på motorvejene, uoverskuelig teknologi og ikke mindst klimaet blevet afgørende. De, der ikke var født ved årtusindskiftet, ved godt, at de ikke får et liv som deres forældres. Emma Pi Hedeboe fylder 18 år i slutningen af 2019. Hun er sikker på, at tiden lige nu vil blive husket for ungdomsoprøret
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Prekariatet er på flere måder at sammenligne med den afdøde tyske sociolog, Zygmunt Baumann's begreb om vagabonderne i globaliseringens glokaliseringsvirkninger. Tilbage i 199 bragte Information denne artikel: https://www.information.dk/1999/09/zygmunt-bauman-frygten-stoerste-industri

Eva Schwanenflügel, Arne Albatros Olsen, Uffe Gammelby og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

1999, var det naturligvis.

Fremtiden tilhører prekariatet, fornuftigvis: der arbejdes, når der er vitale opgaver at udfylde, eller vegeteres, øves, læses og skabes der.

Martin Sørensen

jeg forunders dog,

jo i USA er der faktisk en President kandidat der ønsker og indføre en fredom dividend, ja ovenikøbet en etnisk kandidat. som vil give hver amerikaner 1000 dollars om månden.

Andrew Yang kunne være ejer af en kinesisk fast food kæde eller President kandidat. han er så det sidste, og aviser som information har så valgt og være del af Taushedens mur. for verden må åbenbart ikke vide at han eksistere, selv om han virkeligt og faktisk gør det ret godt.

https://www.yang2020.com/

her er så hans bog. helt gratis på sound hound.
https://soundcloud.com/hachetteaudio/the-war-on-normal-people-by-andrew-...
THE WAR ON NORMAL PEOPLE by Andrew Yang

han har samlet snart mere end 15 millioner alt i alt og hold godt fast det var SMÅ donore som gav ham pengene, og andrew yang, vil gøre noget ved alt det som Guy Standing snakker om, ja faktisk er han nok den mest vidende kanddiat overhoved mens det samlede danske medie hav kun kan snakke om. gamle mænd og kvinder på +70.

Andrew yang er virkelighed, og han har virkelig momentum på tiden mens medie danmark så snakker om træmanden joe biden, som der ALDRIG kan slå trump.

ja jeg tror heller ikke at Bernie sanders kan slå trump selv om han snakker nok pænt om Danmark. Andrew Yang derimod han har mere end en chance mod. mr orange

ironisk nok så var det " the "chinaman" that had the chance"....