Læsetid: 12 min.

Historien om det danske juletræ begynder med en georgisk kogleplukker

Danmark er Europas absolutte stormagt, når det kommer til at dyrke juletræer. Men frøene til den populære Nordmann-gran kommer fra de kogler, som lokale klatrere hvert år plukker fra toppen af georgiske kæmpegraner for fem kroner kiloet. 2019 blev på alle måder et dårligt år for kogleplukkerne
Koglehøsten finder sted i ugerne op til den 1. oktober. Både før og under sovjettiden var Georgiens Ambrolauri-skov leverandør af træer og frø, men det er efter selvstændigheden i 1991, at det blev en stor forretning.

Koglehøsten finder sted i ugerne op til den 1. oktober. Både før og under sovjettiden var Georgiens Ambrolauri-skov leverandør af træer og frø, men det er efter selvstændigheden i 1991, at det blev en stor forretning.

Julien Pebrel / M.Y.O.P.

14. december 2019

Kun få sekunder tager det Ramez Chelishvili at klatre op ad træet. Med raske klatretag. Arme, som uden tøven finder de sikre grene. Målbevidste fødder, som ved, hvor de skal finde fæste.

Snart når han toppen 30 meter oppe, måske højere. Derfra må der være formidabel udsigt over den massive granskov, som omgiver os.

Så lyder de første blide bump af kogler, som rammer jorden. Den stille regn af kogler, som blødt rammer mos og visne grannåle, bryder stilheden.

Pludselig råber en eller anden fra et træ lige i nærheden: »Hallo! Jeg kan se en masse kogler oppe i træet derovre.«

Det er Chelishvilis kollega, der er klatret til vejrs i et nabotræ. Han peger med hånden. De udveksler begge nogle ord, råber fra træ til træ. Og genoptager så deres koglehøst.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Karlsen
  • Anders Reinholdt
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
  • Poul Anker Juul
Erik Karlsen, Anders Reinholdt, Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel, David Zennaro og Poul Anker Juul anbefalede denne artikel

Kommentarer

I dag taler vi om - og betaler for at "plante et træ". Rørende og tankevækkende er det så at læse nedenstående afsnit af H.C. Andersens "Juletræet". Efter at være blevet fældet og pyntet for at stråle for os ... en`eneste aften - juleaften bliver træet kasseret.

"Om morgnen kom karl og pige ind.

"Nu begynder stadsen igen!" tænkte træet, men de slæbte det ud af stuen, op ad trappen, ind på loftet, og her, i en mørk krog, hvor ingen dag skinnede, stillede de det hen. "Hvad skal det betyde!" tænkte træet. "Hvad mon jeg her skal bestille? Hvad mon jeg her skal få at høre?" og det hældede sig op til muren og stod og tænkte og tænkte. – – Og god tid havde det, thi der gik dage og nætter; ingen kom herop, og da der endelig kom nogen, så var det for at stille nogle store kasser hen i krogen; træet stod ganske skjult, man skulle tro, at det var rent glemt.

"Nu er det vinter derude!" tænkte træet. "Jorden er hård og dækket med sne, menneskene kan ikke plante mig; derfor skal jeg nok her stå i læ til foråret! Hvor det er velbetænkt! Hvor dog menneskene er gode! - Var her kun ikke så mørkt og så skrækkeligt ensomt! - Ikke engang en lille hare! - Det var dog så artigt der ude i skoven, når sneen lå, og haren sprang forbi; ja, selv da den sprang hen over mig, men det holdt jeg ikke af dengang. Her oppe er dog skrækkeligt ensomt!"

Anders Reinholdt, Torben Arendal, Rolf Andersen, Kim Houmøller og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

Man klatrer stadig underbetalt rundt i træerne i Georgien, og sølger sine kogler ganske billigt til en tysk opkøber. Men herefter kommer der høje priser på koglerne.