Baggrund
Læsetid: 3 min.

Idedebat: Traditionel kinesisk medicin deler fortsat vandene

En række af Kinas mest prestigefyldte læreanstalter for traditionel medicin er blevet ekskluderet af den organisation, der opgør medicinske skoler på globalt plan. Kina forsøger ihærdigt at promovere behandlingsmetoderne både hjemme og ude
I Kina er traditionel kinesisk lægekundskab som akupunktur og urtemedicin en statsstøttet, institutionaliseret del af sundhedsvæsnet.

I Kina er traditionel kinesisk lægekundskab som akupunktur og urtemedicin en statsstøttet, institutionaliseret del af sundhedsvæsnet.

Lars Hansen

Moderne Tider
7. december 2019

I udlandet opfattes traditionel kinesisk lægekundskab som akupunktur og urtemedicin ofte som et eksotisk og alternativt tilvalg. I Kina er det en statsstøttet, institutionaliseret del af sundhedsvæsnet. Der findes universiteter og hospitaler for behandlingsformerne i alle større kinesiske byer, mens regeringen har som erklæret målsætning at etablere klinikker i samtlige kinesiske kommuner inden udgangen af næste år.

Derfor har det vakt stor debat og været mål for omfattende kritik i kinesiske medier, at otte læreanstalter i Kina pr. første november blev streget fra kataloget over medicinske skoler kaldet World Directory of Medical Schools. Både Beijing og Shanghais universiteter for traditionel kinesisk medicin blev ekskluderet.

Listen udgives i et samarbejde mellem World Federation for Medical Education (WFME) og Foundation for Advancement of International Medical Education and Research og har til formål at føre et register over alle medicinske skoler i verden for at hjælpe myndigheder og andre med at træffe oplyste beslutninger om læreanstalterne og deres studerende.

WFME har efterfølgende givet udtryk for, at eksklusionen skete, fordi det ikke giver mening at medtage kvalifikationer, der normalt ikke anerkendes som medicinske kvalifikationer uden for værtslandet. At en række kinesiske behandlingsmetoder er vigtige i Kina, er ikke et gyldigt argument, lyder det fra WFME’s præsident, David Gordon.

»Kataloget er en pålidelig kilde til information om globalt anerkendte medicinske skoler. Derfor er det uden betydning for os, hvor vigtig traditionel kinesisk medicin er i et givent land,« udtaler han til den kinesiske blog DeepTech.

WFME’s beslutning er et resultat af årelange interne diskussioner og skyldes blandt andet eksempler på, at studerende fra de kinesiske universiteter har holdt deres uddannelsesbaggrund skjult og gjort karriere i udlandet inden for medicinske områder, deres uddannelse ikke dækkede.

Fra tålt onde til national stolthed

Ifølge den tankegang, der ligger til grund for traditionel kinesisk medicin, skal kroppen ses som en helhed, hvor ubalance fører til sygdom. Derfor behandler den kinesiske medicin hele kroppen og ikke kun den sygdomsramte del, hvilket typisk er tilfældet i den vestlige sygdomslære.

De fem elementer ild, jord, vand, træ og metal spiller en central rolle. De udgør et universelt, sammenhængende energisystem. Det gælder også kroppens organer og funktioner. Eksempelvis er leveren forbundet med træ, hjertet med ild, milten med jord, lungerne med metal og nyrerne med vand. Et besøg hos lægen tager typisk udgangspunkt i en samtale om vaner, livsstil og helbred og sluttes af med nogle gode råd og en recept på en urteblanding, patienten selv koger og indtager hjemme.

Akupunktur, kostvaner, meditationsøvelser og urtemedicin er alle en integreret del af den type lægekundskab. Mange metoder og opskrifter kan dateres århundreder tilbage. I dag skelner mange kinesere mellem vestlig, moderne medicin og den mere spirituelle kinesiske variant, og ser fordele og ulemper i begge tilgange.

Statsadministrationen for traditionel kinesisk medicin blev oprettet i 1954 på trods af, at Kinas daværende leder, Mao Zedong, ikke havde stor tiltro til faget, som han anså som et levn fra fortiden. Men Kina havde desperat brug for sundhedspersonale, og traditionerne blev institutionaliseret.

Under den nuværende kinesiske ledelse bliver de traditionelle metoder ikke set som et nødvendigt onde, men som en national styrke. I oktober fremhævede præsident og partiformand, Xi Jinping, at traditionel kinesisk medicin er et produkt af »den kinesiske civilisation og indbegrebet af nationen og folkets visdom«.

Ifølge kinesiske myndigheder havde branchen allerede i 2016 en omsætning på over 800 mia. kr. og en vækstrate på 20 procent. Samtidig har regeringen lagt op til, at traditionel kinesisk medicin skal inkorporeres i den nye silkevej, der er Xi Jinpings udenrigs- og handelspolitiske prestigeprojekt, og ad den vej promoveres i udlandet.

Men debatten er ikke ensporet i Kina. Langtfra alle kinesiske fagfolk ser positivt på ligestillingen mellem moderne og traditionel medicin. Både i og uden for Kina peger kritikere på, at det er småt med evidensbaseret forskning efter normale medicinske standarder, og at en sammenblanding mellem de to former er et skråplan.

Rammer kinesere i udlandet

Kinas Uddannelsesministerium var hurtig til at afvise, at fjernelsen af de kinesiske institutioner fra det internationale katalog ville forringe deres kandidaters muligheder for at praktisere som læger.

»Kandidater fra traditionelle kinesiske medicinske læreanstalter tildeles karakterer og deltager i eksaminer for at opnå den passende licens. Disse kendsgerninger vil ikke blive ændret eller påvirket på nogen måde på grund af handlinger af en ngo,« hedder det i en erklæring fra ministeriet bragt af den kinesiske avis Pengpai Xinwen.

Men sådan forholder det sig ikke nødvendigvis uden for Kina. Ifølge kinesiske medier bliver kandidater fra de ekskluderede universiteter nu afvist ved den amerikanske eksamination, der afgør, om udlændinge må praktisere i landet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her