Baggrund
Læsetid: 12 min.

Kamæleonen – Et politisk portræt af Boris Johnson

Boris Johnson har vundet en jordskredssejr ved det britiske parlamentsvalg. Men hvem er Boris Johnson egentlig, og hvad står han for? Når det kommer til politiske standpunkter og klassetilhørsforhold, er Johnson som en kamæleon, der kan klæde sig på til enhver lejlighed – som »arketypen på en populist«, siger ekspert i britisk politik
’BoJo’ er den 21. premierminister, der har gået på eliteskolerne Eton og Oxford. Men det skræmmer tilsyneladende ikke arbejderklassevælgerne.

’BoJo’ er den 21. premierminister, der har gået på eliteskolerne Eton og Oxford. Men det skræmmer tilsyneladende ikke arbejderklassevælgerne.

Christopher Furlong

Moderne Tider
7. december 2019

Opdatering 13. december 2019: Dette portræt blev oprindeligt bragt den 7. december, men er i anledning af Boris Johnsons overvældende valgsejr atter blevet aktuelt.

Han er blevet kaldt en pauseklovn i international politik, en strategisk klovn og en klovn med privilegier.

Der er nok at gøre grin med, når det kommer til Boris Johnson. Det pjuskede, næsten platinblonde hår og oversized lyseblå skjorter, der hænger halvvejs ud over buksekanten.

For ikke at tale om hans fritidsinteresser.

Når Boris Johnson skal slappe af, bygger han små modelbusser af gamle trækasser, han får specielt importeret til London, og maler på.

»Jeg kommer også små passagerer ind i busserne, og så maler jeg dem, så de sidder og hygger sig i den vidunderlige bus,« forklarer han i et nu berømt klip fra britisk radio.

Men man skal ikke undervurdere Bojo – som premierministeren også bliver kaldt.

Som barn af eliten og uddannet på rigets fineste skoler har han lært at argumentere og regere. Og nærmest parodisk, overklasseagtigt har han fortalt, hvordan han citerer Homers Iliaden på latin for sig selv, når han bliver presset.

Det viste han i 2013, da han reciterede værket for rullende kameraer uafbrudt i to minutter og 30 sekunder. »Og jeg kunne blive ved,« sagde han.

Nu skal Boris Johnson så stå sin prøve over for folket. Torsdag, når der er parlamentsvalg på de britiske øer, er han nemlig på valg for første gang, siden Theresa May i sit kongeblå powersuit og med store perler om halsen overdrog ham posten og ønskede held og lykke med Brexit.

Og den tidligere London-borgmester ligger lunt i svinget. Hans konservative parti ser faktisk ud til at vinde valget.

Det til trods for, at valget kommer oven på en mildest talt tumultarisk periode for Johnson, hvor han blandt andet suspenderede parlamentet og bekendtgjorde, at han hellere ville »ligge død i en grøft« end at bede EU om udsættelse af Brexit efter den 31. oktober – for derefter at æde sine ord i sig og bede om udsættelse.

Modstand gør ham kun stærkere, må man forstå på Johnson, der har sammenlignet sig selv med tegneseriefiguren Hulk.

Men hvem Boris Johnson egentlig er, og hvad han står for, er straks sværere at svare på. Ja, faktisk sås der for tiden tvivl om det meste. Er han overhovedet modstander af EU? Er hans charmerende, folkelige optræden bare en persona, han påtager sig? Selv hvor mange børn Boris Johnson har, er i disse dage blevet et offentligt mysterium, som han nægter at svare på.

Konge af verden

Boris Johnson er beviset på, at Brexit-fortalere ikke nødvendigvis mangler internationalt udsyn. Gennem sin opvækst flyttede han 32 gange på 14 år, før familien endelig landede i Bruxelles. Her arbejdede hans far, Stanley Johnson, blandt andet som EU-parlamentariker, i Verdensbanken og i EU-Kommissionen.

The Guardian har beskrevet hans opdragelse som »meget kompetitiv«. Stanley Johnson motiverede sin søn til altid at »hoppe højere, løbe hurtigere og vinde flere konkurrencer«, og ifølge avisen ville Boris Johnson som barn være konge af verden, når han blev stor.

Som premierminister i Storbritannien er Johnson ofte blevet sammenlignet med præsident Donald Trump – både udseendemæssigt og politisk – men ifølge den engelske historiker Anthony Seldon, forfatter til flere politiske biografier, er der afgørende forskelle på de to statslederes intellektuelle kapaciteter.

»Boris er en intellektuel, der forstår sprog, kultur og kan lide kloge mennesker. Han respekterer tænkere og store ideer,« siger han.

Og det skyldes i høj grad hans uddannelsesmæssige baggrund. Boris Johnson blev sendt fra Bruxelles til kostskolen Ashdown House i England, og senere studerede han på Eton College og Oxford University, hvilket viser, at han intellektuelt er langt mere kompleks end sin kollega på den anden side af Atlanten, mener Seldon.

Jeg tror i virkeligheden ikke, Boris Johnson er modstander af EU. Han havde bare en ungdomsdrøm om at blive premierminister, siger den mangeårige danske EU-parlamentariker og personlige kender af familien Johnson Jens-Peter Bonde om den britiske premierminister.

Jeg tror i virkeligheden ikke, Boris Johnson er modstander af EU. Han havde bare en ungdomsdrøm om at blive premierminister, siger den mangeårige danske EU-parlamentariker og personlige kender af familien Johnson Jens-Peter Bonde om den britiske premierminister.

Alberto Pezzali
Men tiden på kostskole i England var hård for den unge Johnson. Han har som voksen fortalt, at kostskolen brugte hård, fysisk afstraffelse, og venner af familien har sagt til pressen, at han blev mobbet af de andre elever – ifølge dem, fordi han boede i Bruxelles og havde tyrkiske rødder.

Og det fik Johnson til at ændre sig, fortæller de.

Han begyndte at tillægge sig en excentrisk og udpræget britisk stil – en stil, der siges at have varet ved resten af livet. Samtidig forkortede han sit navn fra Alexander Boris de Pfeffel Johnson til det mere mundrette og britiske Boris Johnson.

Fagligt klarede han sig godt, og derfor fik han et akademisk stipendium til Eton College.

Under normale omstændigheder koster det cirka 350.000 kroner om året og kræver en tre år lang optagelsesproces at uddanne sig på »the nursery of England’s gentlemen«, som den prestigefyldte uddannelse bliver kaldt.

Her tilbragte Johnson sin tidlige ungdom efter kostskolen. Det samme har prins William og prins Harry i sin tid gjort, og Boris Johnson er nu den 21. premierminister, der kan kalde sig en ’Old Etonian’.

Eton er kendt for at levere friskt kød til Storbritanniens magtelite, og mange skaber i løbet af årene på Eton et bredt netværk i samfundets top. I 2016 kunne The Telegraph blandt andet berette, at en gruppe Eton-studerende havde været på studietur til Rusland, hvor de mødtes med præsident Putin.

Ifølge sladderpressen passede Johnson dog aldrig rigtig ind, og avisen Mirror har blandt andet beskrevet, hvordan Johnson, angiveligt mod betaling, rettede de andre elevers lektier for at undgå at blive mobbet – og således gentog mønsteret fra kostskolen sig.

Derfor gjorde Johnson, helt bevidst, sin excentriske, britiske persona endnu mere flamboyant, lyder det fra de anonyme venner af familien.

I lære som magthaver

På Oxford University fik Boris Johnson for alvor lov at konkurrere og gå efter magten, som han havde lært hjemmefra.

Her blev han hurtigt en del af den legendariske Oxford Union – en studenterforening for debat, der har eksisteret siden 1823, og hvor man kalder hinanden honourable member og vinder debatter på at være humoristisk og spydig frem for korrekt og grundig.

Sådan har tidligere Oxford-studerende Simon Kuper, der i dag er forfatter og skribent på Financial Times, beskrevet foreningen. Han gik på skolen samtidig med Boris Johnson, og i en artikel til avisen om den tid beskriver han, at en af de vigtigste ting, man lærte, var at tale offentligt uden at vide noget om emnet.

Her citerer Kuper blandt andet forfatteren Sonia Purnell, der i en biografi om premierministeren har skrevet, at Boris Johnson ankom til Oxford med tre mål: at få topkarakterer, finde en kone og blive formand for Oxford Union.

Formanden kom nemlig til at sidde ved siden af landets magthavere under de fine, eksklusive middage på universitetet, og det blev derfor betragtet som en direkte vej til premierministerposten for en ung politisk aktiv som Johnson.

Og formandsposten fik han. Dog først efter et smertefuldt nederlag til middelklassedrengen Niel Sherlock, der havde fundet vej til Oxford via et stipendium.

I et interview til Financial Times har Sherlock senere beskrevet, at valgkampen blev et symbol på klassekampen, hvor Johnson i kraft af sin baggrund følte sig særligt berettiget til posten.

»Han havde, hvad jeg kalder en ’Old Etonian’ rettighedsindstilling: ’Jeg skal have den øverste stilling, fordi jeg står til at få den øverste stilling’. Men han vidste ikke rigtig, hvad han ville gøre med den magt, når han fik den,« sagde Sherlock.

Boris Johnson tabte til Sherlock, men året efter blev han formand for unionen.

Samtidig var han medlem af den eksklusive Bullingdon Club. Officielt en spiseklub – men nok nærmere en drikkeklub – for udvalgte, mandlige studerende på universitetet.

Klubben er i store træk kendt i den britiske offentlighed for at drikke sig fulde, vandalisere andre studerendes værelser, lave hærværk, være voldsomt sexistiske og hyre prostituerede til deres middage.

Uddannelsesinstitutionerne, klubberne og magtkampene adskiller i sig selv ikke Boris Johnson fra andre britiske toppolitikere. Også den tidligere, og væsentligt mindre flamboyante, premierminister David Cameron har været medlem af Bullingdon Club, hvilket han senere offentligt har fortrudt.

Det samme har Boris Johnson, der dog ifølge The Guardian i 2013 blev set råbe klubbens hemmelige kald »buller, buller, buller« til en gammel ven fra Oxford.

Boris er en intellektuel, der forstår sprog, kultur og kan lide kloge mennesker. Han respekterer tænkere og store ideer, siger historikeren Anthony Seldon om forskellen på Boris Johnson og Donald Trump.

Boris er en intellektuel, der forstår sprog, kultur og kan lide kloge mennesker. Han respekterer tænkere og store ideer, siger historikeren Anthony Seldon om forskellen på Boris Johnson og Donald Trump.

Andrew Parsons
Men Johnsons elitære baggrund er ikke nødvendigvis noget, der skræmmer vælgere væk ved det forestående valg, fortæller Ole Helmersen, der er professor i moderne britisk politik på Copenhagen Business School.

»Der er en lang tradition for, at lederne i Storbritannien kommer fra overklassen, og Boris Johnson er jo den enogtyvende premierminister, der har gået på Eton og Oxford. Så det er ikke noget, der automatisk skræmmer alle arbejderklassens stemmer væk, selv om det selvfølgelig betyder noget for nogen,« siger han.

Fake news

En af Boris Johnsons udfordringer i valgkampen er til gengæld, at tilliden til ham som person har lidt nogle nederlag. Under Brexit-forhandlingerne har han flere gange sagt ét og gjort det modsatte, og den manglende tillid trækker tråde helt tilbage til hans første job.

Kort efter sin uddannelse fik Boris Johnson gennem sit netværk arbejde som journalist på avisen The Times – men det skulle vise sig at blive en kort affære.

Allerede efter få måneder blev han taget på fersk gerning i at have opfundet citater til sin første forsidehistorie. Johnson påstod, at kong Edvard II af England havde haft et erotisk forhold til adelsmanden Piers Gaveston tilbage i 1300-tallet, men citaterne fra en historiker, der for øvrigt var Johnsons onkel, viste sig at være falske.

I stedet fik Johnson arbejde som Bruxelles-korrespondent for The Telegraph, men også her blev han gentagne gange taget i at fortælle usande historier.

Flere af dem var såkaldte ’euromyths’, hvor journalisten kommer med falske påstande om lovforslag i EU – en journalistisk genre, Johnson tillægges en aktie i at have bragt til verden. Han skrev blandt andet, at EU ville forbyde de traditionelle ’british pink sausages’, hvilket viste sig ikke at være sandt. 

Efter sin, trods alt nogenlunde succesfulde, journalistiske karriere stillede Johnson i en alder af 35 år op til parlamentet, hvor han blev valgt ind for de konservative. Hans første periode var dog præget af gentagne sager om utroskab, der ikke alene gjorde ham upopulær i familien, men også blandt kolleger og vælgere.

Da den gamle ven fra Eton, David Cameron, blev formand for de konservative, håbede Johnson ifølge The Guardian, at Cameron ville give ham en højt placeret stilling i partiet. Men det skete aldrig. I stedet blev han til sin store skuffelse indsat som borgmester i London og dermed hevet ud af landspolitik.

På den post gjorde Johnson sig for alvor bemærket hos befolkningen – blandt andet ved at facilitere OL og blive hejst op i kran, mens han viftede med britiske flag – men tiden som borgmester var i høj grad også præget af brudte politiske løfter, blandt andet på transport- og hjemløseområdet. 

Selv om alle historierne har svækket tilliden til Johnson, og særligt Labours bagland har forsøgt at fremhæve dem, vil det ifølge professor Ole Helmersen næppe blive afgørende i stemmeboksene.

»Mange briter tænker ’han er bare et menneske’ og ’det betyder ikke noget for hans Brexit-politik’« forklarer Ole Helmersen.

For eller imod EU?

Selv om Johnson fremstiller sig selv som manden, der kan gennemføre Brexit, har flere kilder i løbet af året sået tvivl om, hvorvidt han faktisk ønsker at forlade EU. Ifølge flere gamle kolleger står hans kamp for Brexit nemlig i komplet kontrast til deres indtryk af hans ideologiske ståsted.

Det gælder blandt andre tidligere Bruxelles-korrespondent for The Times Peter Guildford, der har udtalt:

»Jeg var rystet, da jeg så, at Boris Johnson var for Brexit. Intellektuelt var han altid fortaler for EU. Som konservativ var han modstander af protektionisme, og ideologisk var han så proeuropæisk som nogen.«

Den danske EU-ekspert og tidligere mangeårige medlem af Europa-Parlamentet Jens-Peter Bonde kender også Boris Johnson personligt, og han har både arbejdet sammen med ham og hans far, Stanley Johnson, i Europa-Parlamentet. Med sit kendskab til familien, beskriver han dem som »stærkt føderalistiske«.

»Familien er store tilhængere af EU. Boris Johnson var mere kritisk over for projektet, men jeg har aldrig hørt ham sige, at han ville ud, og Nigel Farage, som jo har siddet ved siden af ham i parlamentet i ti år, anede ikke, at Johnson var med på Brexit-vognen,« siger Jens-Peter Bonde.

Ifølge ham ændrede tingene sig først for Boris Johnson, da han så, hvilken vej folkestemningen i Storbritannien gik. Han øjnede en mulighed for at bruge Brexit til at opnå magt.

»Jeg tror i virkeligheden ikke, Boris Johnson er modstander af EU. Han havde bare en ungdomsdrøm om at blive premierminister,« siger Bonde.

»Han skrev jo også to forskellige oplæg før Brexit-afstemningen – et, hvor han argumenterer for at forlade EU og ét, hvor han argumenterer for at blive i EU,« siger Jens-Peter Bonde med henvisning til en hemmelig klumme, der blev offentliggjort af avisen The Telegraph i 2016.

Klummen anbefalede, at Storbritannien blev i EU, og der stod blandt andet:

»Der ligger et marked lige for fødderne af os, klar til at blive videre udforsket af de britiske virksomheder. Medlemsprisen virker ret lille i forhold til, hvad vi får adgang til. Så hvorfor er vi så determinerede på at vende ryggen til det?«

Navneskiftet fra Alexander Boris de Pfeffel Johnson til det mere mundrette Boris Johnson er en del af bevidst forvandling fra kosmopolit til ærkebritisk excentriker.

Navneskiftet fra Alexander Boris de Pfeffel Johnson til det mere mundrette Boris Johnson er en del af bevidst forvandling fra kosmopolit til ærkebritisk excentriker.

Andrew Parsons
Ifølge Jens-Peter Bonde valgte Boris Johnson først, hvilken klumme han ville offentliggøre på dagen for udgivelsen.

For professor Ole Helmersen er det heller ikke usandsynligt, at Boris Johnson blot har valgt den position, der ville bringe ham til magten.

»Han har ikke nogen fast ideologisk overbevisning. Han er arketypen på en ægte populist.«

Men selv om den britiske offentlighed er bekendt med, at der kan sås tvivl om, hvorvidt Boris Johnson faktisk ønsker Brexit, er det ikke noget, der påvirker valgkampen, fortæller Helmersen. Uagtet hvor han står politisk, har han overbevist folk om, at han vil gennemføre projektet.

Arven fra Churchill

Uanset, at han kommer fra overklassen, har opfundet historier og muligvis ikke engang selv mener, at Brexit er den bedste løsning, så formår manden med de pjuskede, lyse lokker at appellere bredt til befolkningen.

En undersøgelse foretaget af analyseinstituttet YouGov i midten af november viste, at 47 procent af den britiske arbejderklasse planlægger at stemme på de konservative, mens kun 27 procent vil stemme Labour.

En del af Johnsons egen forklaring på, hvorfor så mange mennesker gider lytte til ham, handler om hans retorik, og i et interview til BBC Newsnight fra 2014 fortalte han, hvad taktikken er.

Generelt bruger politikere alt for mange »endeløse latinske ord«, mener han.

»Men det eneste folk lytter til, er korte, angelsaksiske ord, der korresponderer med et eller andet objekt i universet, som de kan identificere. Med andre ord: Man skal tale simpelt, bruge almindelige engelske ord og tale om ting i den virkelige verden.«

Hans store ikon, både politisk og retorisk, er tidligere premierminister Winston Churchill, og Boris Johnson har blandt andet skrevet bogen The Churchill Factor om manden, der ledte Storbritannien under Anden Verdenskrig.

»Han bruger simple engelske ord, som folk forstår fuldstændig klart. Hvis man vil høres, må man tale tydeligt,« siger Johnson.

Det ligefremme sprog og de kække bemærkninger passer godt til Johnsons person og lader også til at tiltrække vælgere, der normalt er skeptiske over for overklassens dominans i britisk politik.

Ifølge professor Ole Helmersen spiller det en vigtig rolle for vælgerne, at Johnson netop ikke fremstår elitær.

»Han render rundt og fjoller, og jeg tror, at mange falder for ham, hvis de generelt ikke bryder sig særlig meget om politikere – hvilket i den grad er tilfældet i Storbritannien. Han er en farverig person med mange slagfærdige vendinger.«

I starten af valgkampen blev Boris Johnson interviewet til avisen The Sun på sit kampagnekontor. Mens han vader rundt og laver kaffe, spørger journalisten, hvad der har overrasket ham mest ved at blive premierminister.

»Forleden dag var jeg meget overrasket over, at man ikke kan få leveret en thai-curry til Downing Street nr. 10 på grund af alle sikkerhedsforanstaltningerne,« svarer Johnson, og samtalen falder på, at han foretrækker fish and chips frem for steg og lavede bøf med pomfritter til aftensmad dagen før.

I løbet af den korte samtale får han også gjort klart, at han ikke har fine fornemmelser, når det kommer til musik. 

»Mit yndlingsband er The Clash eller The Rolling Stones. Jeg hører nok mest Rolling Stones lige for tiden.«

»Hvad vil du sige til folk, der ikke ved, hvad de skal stemme?« spørger journalisten til sidst.

»At vi får Brexit gjort færdigt, og med vores aftale kan vi gøre det på dage. Vi bringer landet fremad. Vi investerer massivt i sundhedssystemet, i skoler og i politi,« svarer Johnson simpelt, men overbevisende, mens han står med morgenkaffen i hånden, rodet hår og kigger intenst ind i kameraet.

Serie

Valg i Storbritannien 2019

Efter år med politisk lammelse over Brexit-spørgsmålet og dalende folkelig tillid til politikerne går briterne til valg den 12. december, et valg der kan blive afgørende for det britiske samfunds retning, men også for Europa. Information følger valgkampen hele vejen – vi lægger ud med lille portrætserie af partierne, der slås om magt og indflydelse.

Seneste artikler

  • Drømmen om Storbritannien skal genopbygges

    13. december 2019
    Efter parlamentsvalget venter der den kommende regering en særdeles vanskelig opgave med at genopbygge sammenhængskraften i den britiske union. Tre års Brexitstrid på tværs af generationer, regioner og unionsdele har splittet nationen, og den nu overståede valgkamp har kun gjort det værre
  • Torsdagens valg i Storbritannien kaldes Europas vigtigste i en generation

    12. december 2019
    En valggyser venter torsdag aften, når stemmerne tælles ved det britiske parlamentsvalg. Labour-leder Corbyn haler ind på premierminister Johnson og kan måske fravriste de konservative sejren ved valget, der kaldes Europas vigtigste i en generation og kan ændre Storbritannien for altid
  • First Past the Post: Forstå hvorfor det britiske valgsystem er så udskældt

    12. december 2019
    Briternes måske mest betydningsfulde valg nogensinde bliver i realiteten afgjort af nogle tusinde stemmer ganske få steder i Storbritannien. Her er Informations guide til det britiske valgsystem
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"... hvordan han citerer Homers Iliaden på latin"
mon ikke snarere på oldgræsk?

Han forekommer mig mere som engelsk imperialist. Som så mange andre i little Britain tror han rent faktisk på alle de frit opdigtede rosenrøde historier om briterne der byggede jernbaner og skoler til indfødte rundt om i verden.

Boris Johnson er et perfekt eksempel på hvorfor briterne må have et opgør med deres ondskabsfulde fortid. Behandlingen af fattige i Indien og resten af imperiet igennem århundreder, medvirken til militære eksperimenter på den japanske civilbefolkning i Nagasaki og Hiroshima, slavehandel igennem århundreder, afbrændingen af Breslaus og Dresdens befolkninger under “bomber” Harris militært unødvendige bombetogter i Dresden, KZ-lejre i Kenya osv. osv.

Der er nok at vælge imellem. Hvor skal briterne starte med at gøre op med deres fortid?

Philip B. Johnsen

Hvad med klimaflygtninge og Brexit!

Boris Johnson vil indføre modbydelige lejre uden for Storbritannien i stil med Australien, men klimaflygtninge får det formodentlig ikke værre i Brittiske flygtninge lejre end i EU’s finansieret tortur lejer i Libyen.

Nogle tror klimaflygtninge der kommer til EU, klimaflygtninge der står med valget mellem flygt eller dø, møder et EU der fungerende efter EU retsstatsprincippet.

Det er en skrøne.

Hvis klimaflygtninge har penge, køber de sig et EU pas af EU’s interne nationale udemokratiske menneskesmuglere!

Her kan du købe dig et statsborgerskab, med kreditkortet og får et EU pas med posten.

Tro mig det er bedre end en EU finansieret tortur lejer i Libyen.

Forbes.
Seven Best Places To Get Residency And A Second Passport In Europe.
Link: https://www.forbes.com/sites/kathleenpeddicord/2019/05/22/seven-best-pla...

Retten til at søge asyl og ’non-refoulement-princippet’, som forbyder tilbagesendelse af personer til et land, hvor der er risiko for forfølgelse, tortur eller umenneskelig behandling, er nedfældet i EU-traktaterne.

Ifølge FN er over 15.000 mennesker i 2018 blevet sendt ‘TILBAGE’ til Libyen af EU fra Middelhavet.

Hvorfor stiger antallet af klimaflygtninge?

“Verdensøkonomien kan ikke vokse, uden at CO2-udledningerne følger med.

En ny rapport gør op med forestillingen om, at velstående landes økonomi kan fortsætte med at vokse, samtidig med at landene nedbringer belastningen på klimaet og biodiversiteten.”

Link: https://www.information.dk/udland/2019/07/nyt-omfattende-studie-skyder-f...
Højreekstremistiske retorik, den EU udenrigspolitik og beskyttelse af EU’s ydre grænser, som ledet under Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex), har ledt til EU og medlemslandenes regeringer er blevet indberettet til Den Internationale Straffedomstol i Den Haag.

Tiltalen mod EU lyder:
‘Forbrydelser mod menneskeligheden’.

“The allegation of “crimes against humanity” draws partially on internal papers from Frontex, the EU organisation charged with protecting the EU’s external borders, which, the lawyers say, warned that moving from the successful Italian rescue policy of Mare Nostrum could result in a “higher number of fatalities”.
Link: https://www.theguardian.com/law/2019/jun/03/icc-submission-calls-for-pro...

Philip B. Johnsen

Boris Johnson bebudet Brexit nationalismen klimaflygtninge lejre efter forbillede af Australien og EU’s klimaflygtninge lejre er en forbrydelse mod menneskeligheden.

6 July 2017
"Those trapped in Libya are vulnerable to human rights violations and abuses including killings, torture, rape, kidnappings, forced labour, and arbitrary and indefinite detention in cruel, inhuman and degrading conditions."

Cruel European migration policies leave refugees trapped in Libya with no way out.

Citat: John Dalhuisen der var Director of Amnesty International’s Europe og Central Asia Programme og Regional Office fra 2012 til 2017
Link: https://www.amnesty.org/en/latest/news/2017/07/central-mediterranean-dea...

20. december 2018
United Nations Support Mission in Libya Office of the High Commissioner for Human Rights.

“Migrants and refugees suffer unimaginable horrors during their transit through and stay in Libya. From the moment they step onto Libyan soil, they become vulnerable to unlawful killings, torture and other ill-treatment, arbitrary detention and unlawful deprivation of liberty, rape and other forms of sexual and gender-based violence, slavery and forced labour, extortion and exploitation by both State and non-State actors.

Published jointly by the United Nations Support Mission in Libya (UNSMIL) and the Office of the United Nations High Commissioner for Human Rights (OHCHR), this report describes patterns of serious human rights violations and abuses suffered by migrants and refugees in Libya at the hands of State officials and members of armed groups, as well as atrocities committed by smugglers and traffickers, amid the failure of the Libyan authorities to address these violations and abuses and provide redress to victims.

The findings in this report are primarily based on around 1,300 first-hand accounts1 and other information gathered by human rights officers in UNSMIL between January 2017 and August 2018, including during regular monitoring visits to 11 immigration detention centres in Libya. UNSMIL also visited Nigeria in December 2017 and Italy in June 2018 to interview migrants who had been repatriated or had left Libya.

This report traces the entire journey of migrants and refugees through Libya, which is marred by considerable risks of serious human rights violations and abuses at every step of the way. The report documents such violations from the moment migrants and refugees cross Libya’s southern border throughout their journey to the northern coast. The journey continues with the perilous Mediterranean Sea crossings, increasingly ending in interception or rescue by the Libyan Coast Guard (LCG) and then transfer back to Libya where migrants face indefinite detention and frequent torture and other ill-treatment in centres unfit for human habitation.”
Link: https://www.ohchr.org/Documents/Countries/LY/LibyaMigrationReport.pdf

I Australiens Nauru flygtninge og tortur koncentrationslejr, fik Iraner bøde for forsøg på selvmord.

Læs evt.
"Australien afviser overgreb på asylbørn som ’hype’
Det massive læk af indberetninger om overgreb og selvskade på børn i australske asylcentre på øen Nauru får formentlig ingen reelle politiske konsekvenser. Uddelegering af flygtningeansvar og accept af skadelige forhold er ifølge eksperter blevet ’the new normal’"

Link: https://www.information.dk/udland/2016/08/australien-afviser-overgreb-pa...