Læsetid: 18 min.

»Kampen om tryghed foregår i vores hoveder. Det er ikke en konflikt, politikerne kan løse for os«

Mere overvågning, bandepakker, øget terrorindsats og grænsekontrol. Ifølge danske politikere er Danmark blevet mere utrygt. Men hvad er tryghed, og hvordan måler man den? Information har besøgt en ghetto og en ø for at finde svar
Studerende Mohamad Othman og pensionist Hasse Oschlak er henholdsvis talsmand og formand for beboerforeningen i Nøjsomhed, der sidste år kom på ghettolisten. Beboerne er mere bekymrede for planerne om tvangsflytninger end for kriminalitet i boligområdet, fortæller de.

Studerende Mohamad Othman og pensionist Hasse Oschlak er henholdsvis talsmand og formand for beboerforeningen i Nøjsomhed, der sidste år kom på ghettolisten. Beboerne er mere bekymrede for planerne om tvangsflytninger end for kriminalitet i boligområdet, fortæller de.

Sarah Hartvigsen Juncker

21. december 2019

Skuret ser ikke ud af meget. Det er gråt med et halvtag, der hviler på et par røde støttepæle over nogle bænke. Bagved løber det hegn, der markerer, hvor det sociale boligbyggeri Nøjsomhed i Helsingør stopper, og kolonihaveforeningen Solbakken begynder.

»Lige nu er det jo kolde tider, men om sommeren sidder vi tit fem-ti unge derovre,« siger 25-årige Mohamad Othman og peger.

»Vi ryger bare vandpibe, snakker og nyder vejret. Men nogle synes, det er utrygt. Det er blevet sagt på beboermøderne,« forklarer han.

Sidste år var Nøjsomhed nummer to på politiets liste over de mest utrygge, sociale udsatte boligområder i landet. I Nordsjællands politikreds er den gennemsnitlige tryghed over 20 procent højere, end hvis man ser isoleret på Nøjsomhed.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Søren Veje
  • Marianne Stockmarr
  • Poul Anker Juul
  • Eva Schwanenflügel
  • Christian Mondrup
  • Thomas Tanghus
  • Steffen Gliese
  • Oluf Husted
Kurt Nielsen, Søren Veje, Marianne Stockmarr, Poul Anker Juul, Eva Schwanenflügel, Christian Mondrup, Thomas Tanghus, Steffen Gliese og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg forstår simpelthen ikke den utryghed - mon den ikke skyldes, at det er så trygt, at folk er bange for det, der er helt ukendt, og som de ikke er vant til at orientere sig i...

kjeld jensen, Ole Henriksen, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Wienholtz, Jacob Frydendal, Mads Kjærgård, Susanne Kaspersen, Bjarne Andersen, Ebbe Overbye, Henriette Bøhne, Karsten Lundsby, Michael Svennevig, Eva Schwanenflügel og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
Michael Gudnæs

Måske er det en eller anden stenalder-ting, der gør, at vores indre alarmtilstand skal fodres jævnligt, for ikke at falde sammen. Og så finder folk på disse fantasterier, fordi der er en akut mangel på virkelige trusler. Vi er pakket ind i vat og velvillighed fra fødsel til grav.

Carsten Nørgaard

Fra linket ovenfor:

I dag betyder en ghetto i internationalt perspektiv noget andet end det gør i Danmark:

»Internationale forskere definerer ghettoer som reelle parallelsamfund. Altså at man er komplet afskåret fra omverdenen. I de amerikanske ghettoer, går ingen på arbejde, og man lever kummerligt. De ville grine, hvis de så de områder, som vi kalder ghettoer,« mener Tove Rasmussen, lektor på VIA University College i Århus, og i gang med et forskningsprojekt om ghettoer.

Ifølge Tove Rasmussen er der specielt én fejl, der er gennemgående, når man i Danmark taler om ghettoer:

»Man skal skelne mellem enklaver og ghettoer. Enklaver er områder, hvor folk med samme baggrund flytter sammen frivilligt. Rigtige ghettoer har en klang af tvang, så det stemmer ikke overens med den danske måde at snakke om ghettoer.«

Tove Rasmussen mener ikke, at Danmark har en eneste rigtig ghetto:

»Der findes måske elementer af ghettodannelse i Danmark, men der findes overordnet set ingen ghettoer.«

Politidirektøren i København, Johan Reimann, mener ligesom Tove Andersen ikke, at der findes reelle ghettoer i Danmark:

»Ghettoer kan defineres ved, at området er afsondret fra omverdenen, at befolkningen er relativt ensartet, og at befolkningen ikke har adgang til de muligheder for arbejde, uddannelse og fritidsliv, som kendes fra det omkringliggende samfund,« siger han til Information. Ifølge Københavns politidirektør, skal en af førnævnte kriterier være opfyldt til fulde, før man kan tale om en ghetto:

»Befolkningen i rigtige ghettoer lever i ren elendighed. Det er baggrunden for, at der efter min opfattelse ikke er områder i København, der kan karakteriseres som en ghetto.«

Jan Weber Fritsbøger, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, kjeld jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Marianne Stockmarr, Carsten Wienholtz, Mogens Holme, Mads Kjærgård, Susanne Kaspersen, Ebbe Overbye, Martin Rønnow Klarlund og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Hurra og glædelig jul, der findes ingen ghettoer i Danmark. Så er den ged barberet. Der er enklaver siges der. Og enklaver er ikke ghettoer. Jeg bor så lige op ad enklaven Tingbjerg. Sidst jeg hørte om enklaver var da jeg lærte om at de kongerigske enklaver i hertugdømmet Slesvig blev ombyttet med otte sogne syd for Kolding, Ærø og Ribes opland dengang i 1864. Gud ved om det var rigtige enklaver, for ghettoer var de vist ikke. Nu må vi så få lavet en enklaveliste i stedet for...Words,words, words som en usikker dansk kongesøn sagde på engelsk oppe i Helsingør...

"En god del af kampen om tryghed foregår inde i vores hoveder. Det er ikke en konflikt, som politikerne kan løse for os"

Nej den klarer vi helt selv med lidt svensk relativisering, benægtelse og ignorering

Vi skylder at sige at langt de fleste indvandrere eller flygtninge gerne vil vores samfund og ønsker at klare sig selv på lovlig vis.
Men at nægte at se i øjnene at der findes ghettoer og parrallelsamfund hvor et mindretal skaber utryghed , vold og ballede er ren eskapisme.

Her, som i de fleste andre af verdens forskellige forhold, så er det ikke sort eller hvidt.

jens peter hansen

Det er altså fint at sige enklaver. Så er der altså omkring 30 enklaver i DK. Og det betyder at ???

Kampen om tryghed foregår i vores hoveder. Dejligt bekvemt at placere den der. Så kan vi klare os med lidt psykologi og diskursanalyse og vupti, så er problemerne løst.