Læsetid: 4 min.

Et liv er forbi: På sin kaninrute holdt Torben Brinck styr på sit kongerige, Fanø

Torben Brincks kærlighed til Fanø kan næppe klemmes ned i denne artikel, men et uddrag af den kan også gå an
Torben Brinck lod sin datter forstå, at han kunne køre, hvor han ville, for han var kongen af Fanø.

Torben Brinck lod sin datter forstå, at han kunne køre, hvor han ville, for han var kongen af Fanø.

Privatfoto

7. december 2019

Denne julimorgen i 2016 var på sin vis en morgen ligesom så mange andre morgener.

Torben Brinck var stået op klokken seks, han havde taget sit tøj på, og så havde han sat sig ud i bilen for at køre Kaninruten, som han altid gjorde.

Kaninruten snor sig rundt omkring på Fanø, og når Torben Brinck kørte den hver morgen, var det for at tælle kaniner, for han gik på kaninjagt, men det var også for at holde øje med, hvad folk nu gik og havde gang i, og for at slå en sludder af med dem. Denne julimorgen i 2016 var altså på sin vis en morgen ligesom så mange andre morgener.

Torben Brinck

  • Født på Fanø den 12. august 1951.
  • Gift med Tove Brinck, født Hansen, i 1976.
  • Far til Mads, Nina og Anne.
  • Bedstefar til fem børnebørn.
  • Arbejdede bl.a. som tømrer, pakhusformand og altmuligmand.
  • Død på Fanø den 21. marts 2019

Indtil Torben Brinck nåede til Svenskeren. En efterhånden forfalden bro, der ragede ud i havet mod Esbjerg, men også en bro, som Torben Brinck legede på, da han var barn, og som bådene sejlede ud fra, da han var formand for juniorklubben i Fanø Sejlklub.

Broen blev oprindeligt bygget i 1884, og navnet, Svenskeren, stammer fra en myte om, at man i 1813 havde brugt et svensk skibsvrag til at skærme Nordby Skibsværft mod havets rasen.

Nu stod der en gummiged ved Svenskeren.

En lille fredelig demonstration

I foråret var det blevet besluttet, at broen skulle rives ned, men ingen vidste hvornår. Dagene inden denne morgen var der løbet rygter på øen om, at det muligvis var nærtforestående.

Torben Brinck stoppede bilen, steg ud af den, gik hen til chaufføren og bad ham om at finde noget andet at rive ned, indtil Torben Brinck havde fået fat på nogle flere fannikker.

Chaufføren, som viste sig at være ham, der klippede Torben Brincks får, indvilgede, imens Torben Brinck lavede nogle opkald, og efterhånden som folk stimlede til, tog en lille fredelig demonstration sin form.

Torben Brinck plejede ellers at parkere i gårdspladsen derhjemme igen ved ottetiden, hvor hans kone, Tove Brinck, stod klar med morgenmad, og Torben Brinck fortalte, hvad han havde set på Kaninruten.

Æ piger

Første gang han fik øje på Tove var i 1971. Hun var 17 år gammel og netop flyttet til øen for at arbejde på et plejehjem, hvor Torben Brinck arbejdede som tømrer. Tove Brinck kunne godt mærke, at den unge håndværker begyndte at gøre sig forhåbninger.

En aften bankede han på et vindue hos en af plejehjemmets beboere, Frederik med det kolde ben, som fik forklaret, at det var en af Peter Brincks sønner, og at han skulle ind til æ’ piger.

Men Torben Brinck skulle bare ind til Tove, og der stod han snart på gangen og bankede på hendes dør.

Da han gik fra hende igen senere sammen aften, var det med en aftale om at ses igen, og det blev de ved med i de kommende år, hvor han blev på Fanø, mens hun læste til sygeplejerske ved Aarhus og i Esbjerg.

Efter et par år kunne de endelig bosætte sig sammen på Fanø, og snart blev de forældre til Mads og tvillingerne Nina og Anne. I begyndelsen af 90’erne flyttede de ind på et fritidslandbrug, hvor de blandt andet havde strudse, påfugle og hængebugsvin. Torben Brinck ville også gerne have haft en kænguru.

To katolske præster

Når der blev født lam, fik børnene lov at tage de udstødte med ind til kaminen, så de kunne få varmen, og Torben Brinck byggede en kasse til sin ladcykel, så han kunne cykle rundt og vise børnene øen. Andre gange kørte de i bilen, sommetider helt ud til den nordligste spids. Når de var kørt forbi skiltet, hvor der stod, at her måtte man ikke køre, spurgte datteren Nina, om de nu også måtte køre der. Hendes far lod hende forstå, at det måtte han i hvert fald godt, for han var kongen af Fanø.

Men det var ikke kun sine børn, Torben Brinck yndede at vise rundt på sin ø. Engang kom han hjem med to katolske præster, de var nogle, han havde mødt, og som manglede et sted at være.

På en af deres mange sejlture lå de til havn i Hvide Sande, hvor de mødte et amerikansk par, der havde klaret turen fra den dansk-tysk grænse og til Hvide Sande på en enkelt dag. Det syntes Torben Brinck var for galt, hvis de ville danne sig et ordentligt indtryk af Danmark, måtte de komme med til Fanø, så de fik lov at sejle med hjem til øen, hvor de blev en uges tid.

Torben Brinck sov ind i marts 2019. Hans bisættelse blev holdt i laden på gården, som han havde ønsket sig, hvor 200 mennesker sang »Se, nu stiger solen af havets skød«. I sin tale sagde Tove Brinck, at han havde været salt til hendes æg, sukker til hendes jordbær.

Han havde frabedt sig blomster og i stedet ønsket sig, at man donerede penge til foreningen Bevar Svenskerbroen.

Kort efter bisættelsen begyndte man at bygge den nye bro. Den stod færdig i sommer, tre år efter Torben Brinck havde gjort stop på sin kaninrute.

Serie

Et liv er forbi

På denne plads fortæller vi hver uge om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende.

Hvis du har mistet en, som du synes, at Informations læsere bør kende til, så skriv til modernetider@information.dk.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lise Lotte Rahbek
  • Thomas Tanghus
Lise Lotte Rahbek og Thomas Tanghus anbefalede denne artikel

Kommentarer