Læsetid: 16 min.

MONUMENT OVER 2010’ERNE

Hvis nu nogen engang i år 2119 finder en gammel bulet messingplade helt sort af ælde, og løfter den op, børster snavset af og opdager en inskription, hvor der står ’Til minde om 2010’erne’ og undrer sig over, hvad det dog går ud på, så kommer her en forklaring
»Vi står lige midt i afslutningen på nutiden og i begyndelsen af historien. For om mindre end en måned er 2010’erne for evigt henvist til erindringen,« lød det i indvielsestalen, for monumentet, som skulle markere afslutningen på det forgangne årti.

»Vi står lige midt i afslutningen på nutiden og i begyndelsen af historien. For om mindre end en måned er 2010’erne for evigt henvist til erindringen,« lød det i indvielsestalen, for monumentet, som skulle markere afslutningen på det forgangne årti.

Sigrid Nygaard

28. december 2019

Ikke meget stod klart dengang i 2010’ernes døende dage. Vores egen samtid havde vi kun ringe begreb om, og hvad fremtiden angik, anede vi intet andet, end at historien en dag ville dømme os. Spørgsmålet var bare, hvad den ville dømme os for.

Vi havde selv gennemført øvelsen med fortiden – dømt 1980’erne til at være koldkrig og kartoffelkur, 90’erne til hjem for historiens falske afslutning og 00’erne til forbrugsfest og finanskrise. Og nu stod vi helt kortåndede og kiggede på vores fragmenterede samtid ude af stand til præcis at sige, hvad der egentlig var sket, og hvem vi havde været i de ti år, der var gået.

Det var her, ideen om at opføre et mindesmærke opstod. Et monument over 2010’erne som en fysisk manifestation af menneskets tilstedeværelse på en klode i kredsløb om en stjerne et sted i Mælkevejen – og en markering af, at denne klode nu havde rejst rundt om stjernen lige så mange gange, som der er fingre på to menneskehænder.

»Til minde om 2010’erne,« skulle der stå på monumentet. Og så en linje eller to, der indkapslede hele lortet.

Det var planen.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Thomas Tanghus
  • Katrine Damm
  • ingemaje lange
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Tommy Clausen
  • Eva Schwanenflügel
Kurt Nielsen, Thomas Tanghus, Katrine Damm, ingemaje lange, Bjarne Bisgaard Jensen, Tommy Clausen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Morten Hjerl-Hansen

10'erne var for mig årtiet hvor alle blev pseudointellektuelle. Hvor spasmagere med hjerne, paraplykoner med mod, viismænd med rygrad og filurer med noget at have det i mistede terræn. Men uanset hvor mange åndspygmæer der ytrer sig derude på internettet må vi blotlægge det indre landkort før vi for alvor kan agere i forhold til kapitalismens forfærdelige konsekvenser.

Læs mere...

Søren Kristensen

For mig var 10´erne opløsningens årti - eller disruptionens, som det hedder på nudansk. Muligvis katalyseret af digitalisringen, hvilket først og fremmest vil sige internettet og den fragmentering af fællesrummet, som opleves overalt på det sociale, økonomiske og politiske verdenskort. Den globale landsby blev mindre, men desværre uden at den mellemmenneskelige forståelse blev større. Det hele blev bare mere tæt og samtidig kaotisk, i takt med at udsynet blev større. Takket være Iphonens lille øje ved vi jo godt hvad der foregår i Hong Kong, bare for at nævne et eksempel. Men i det hele taget er det som om der ikke længere er plads til alle, måske fordi alle vil det samme sted hen, nemlig til der hvor der er tryghed, penge og udvikling. For EU's vedkommende vil det sige EU. Alle vil til EU, hvorfor også en af unionens vigtigste spillere så sig nødt til at melde sig ud af det gode - eller dårlige selskab, alt efter øjnene der ser. For det er jo det nye du fik i 10´erne, muligheden for at se verden gennem dit eget filter, dvs. gennem dine egne selvvalgte influecers blik, kun overvåget af Google. Det gælder ikke kun dig, det glæder også dine politikere i ind og udland, hvor noget tyder på at Storbritanien var under stærk inflydelse af USA , hvis vi skal være helt konkrete. Men det var ikke kun i Trumpland, at mediemonopolets historiske forsamlingshus, papiraviserne i de store oplag og institutioner fik disruptionen at mærke. Herhjemme fik vi en ny rød regering, som viste sig modig nok til at sætte verdens mest ambitiøse mål for den grønne omstilling - en sindssyg flot udmelding, som kunne have været endnu flottere hvis politikerne personligt havde udviste lidt større tilbageholdenhed, når det kommer til deres egen løn og dermed et overforbrug og hovmod, som i følge en svensk skolepige og hendes mange sympatisører, ser ud til at være hvad der kommer til at gøre det af med os.
Man kan håbe at 10´ernes politiske disruptionsfest, som den udspillede sig i Washington, London, og på Dronning Louise Bro, bare for at nævne nogle steder, ikke kun er udtryk for et egentligt forfald, selv om det kan se sådan ud, især for dem der skal rydde op dagen derpå. Men at der i virkeligheden og i langt højere grad er tale om et slags omfattende flytterod i forbindelse med etableringen af en bedre, renere og mere fredsommelig verden. Det er i hvert fald mit håb for 20´erne - at der et eller andet sted, som det så smukt hedder, var og er en mening med galskaben.

Flemming Berger, Birte Pedersen, Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Én væsentlig begivenhed i 10'erne, som ikke nævnes i Informations tillæg, var den brutale voldtægt af Jyoti Singh - og rektionerne på den - i Indien i 2012.

Et årti hvor det gik sådan, at vi første lærte, at den rigeste håndfuld ejede lige så meget som den fattigstes halvdel af jordens befolkning. Så gik der vel et år, så skulle der kun et par stykker af de velhavenes formue til. Nu gik man over til at tælle den fattigstes halvdelen af det rigeste land land i verden - Amerika vs. de velhavende. Og i dagens Huffington Post kan man læse at de 500 rigeste voksede med 25 % i det sidste år af dette milliardærens årti.

Lad tyverne blive Rødgardisternes årti!

Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og Mogens Holme anbefalede denne kommentar