Læsetid: 5 min.

Når sport bliver til politik: El Clásico

Nedtællingen til arvefjendeopgøret mellem FC Barcelona og Real Madrid i onsdags kunne næppe have være mere sportsligt spændende eller politisk sprængfarlig
Opgøret mellem FC Barcelona og Real Madrid bød hverken på baneløbere eller større blokader. Men uden for stadion protesterede separatistbevægelsen Democratic Tsunami og satte ild til containere. Tolv mennesker kom til skade.

Opgøret mellem FC Barcelona og Real Madrid bød hverken på baneløbere eller større blokader. Men uden for stadion protesterede separatistbevægelsen Democratic Tsunami og satte ild til containere. Tolv mennesker kom til skade.

Pau Barrena

21. december 2019

Det er en af verdens største sportsbegivenheder, det traditionsrige, stærkt hypede opgør mellem fodboldklubberne FC Barcelona og Real Madrid. I onsdags gjaldt det La Liga, og inden kampen lå de to hold lige i tabellen.

Oprindeligt skulle kampen have været spillet allerede den 26. oktober i år, men på grund af massive uroligheder i Barcelonas gader i kølvandet på fængslingen af ni catalonske politikere, alle med en fremtrædende rolle i Cataloniens forsøg på at løsrive sig fra Spanien i 2017, valgte det spanske fodboldforbund (RFEF) altså at udsætte løjerne til den 18. december.

I ugerne op til kampen i onsdags havde den radikale gruppe, Tsunami Democratic, bebudet massedemonstrationer i Barcelona og ikke mindst i området foran det legendariske stadion Camp Nou.

Op mod 30.000 mennesker ville med alle midler forhindre publikum – og de to holds spillere – i at komme ind på stadion, lød det først på ugen. Den trussel blev dog fejet af banen op til kampen i onsdags, og i stedet gjorde Tsunami-gruppen det klart, at det vigtigste var selve budskabet på den allerstørste scene: »Spanien: Sæt jer ned og snak sammen«.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Jeg overså fuldstændig det politiske aspekt og var dum nok til at sætte en halvtredser på et af holdene. Missede Messi med vilje? Dumt spørgsmål, som om vi nogensinde får det at vide.