Læsetid: 2 min.

Najla Abbes deltog i Det Arabiske Forår: »De ville bruge det nye demokrati til at begrænse kvinders frihed«

I 2010’erne rykkede den arabiske verden tættere på. Først med drømmene om frihed og demokrati under Det Arabiske Forår – siden med nye krige og en stigende erkendelse af, at vores verden ikke kan ignorere regionens voldsomme problemer. Najla Abbes er 38 år. Hun deltog i Det Arabiske Forår i Tunesien
Tunesiske kvinder demonstrerer mod valgsvindel efter Tunesiens første valg efter revolutionen, hvor det islamistiske parti Ennahda vandt stort. Ved det næste valg i 2014 måtte Ennahda erkende sit nederlag til det sekulære parti Nidaa Tounes.

Tunesiske kvinder demonstrerer mod valgsvindel efter Tunesiens første valg efter revolutionen, hvor det islamistiske parti Ennahda vandt stort. Ved det næste valg i 2014 måtte Ennahda erkende sit nederlag til det sekulære parti Nidaa Tounes.

Lionel Bonaventure

28. december 2019

»Den 17. december 2010 hørte min familie og jeg om frugtsælgeren Mohammed Bouazizi, der var omkommet efter en selvafbrænding i vrede over politivold og uretfærdighed i den tunesiske by Sidi Bouzid. Frugtsælgeren blev senere et symbol for Tunesiens revolution og for hele Det Arabiske Forår, som ramte Libyen, Egypten og Syrien.

På det tidspunkt var jeg ikke involveret i politik. Jeg var 29 år, boede i hovedstaden, Tunis, og havde aldrig stemt ved et valg. Jeg var meget seriøs omkring mit arbejde som underviser, og min far havde fortalt mig, at hvis jeg skulle have en tryg tilværelse, så skulle jeg undgå at tale om politik.

Selv derhjemme, hvor jeg boede på det tidspunkt sammen med mine forældre og fire mindre søskende, talte vi ikke om den slags. For hvis mine søskende kom for skade at fortælle om vores holdninger til deres venner, kunne der ske dårlige ting for os.

Jeg var aldrig selv blandt de fredelige demonstranter og deltog heller ikke i de voldelige sammenstød med sikkerhedsstyrkerne under revolutionen. Men jeg blev meget berørt og håbede, at det tunesiske diktatur snart ville få en ende.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Per Christiansen

Det Arabiske Forår eller hvad men vil kalde det var/er dødsdømt.
Arabiens svøbe er religion.
Den har i alt for mange år tjent til at blive brugt til undertrykkelse.
Gamle tåbelige mænds magtfuldkommenhed.

De arabiske forår blev i vid udstrækning politiseret og misbrugt af specielt USA, hvis regimeskiftekrige fandt komfortabelt ly bag mange araberes helt forståelige, folkelige krav om retfærdighed og en bæredygtig levestandard.

Som sædvanlig varer det ganske kort inden USA får hele skylden !!.

Islam spiller en alt for stor rolle i politik og samfundsopbygning på de kanter.
Folk der har travlt med at skyde skylden på alt muligt andet, er sjældent folk der går ind for religion i politik. Men det er måske kun hvis det er kristendom eller jødedom det drejer sig om ?.

Samfund der bygger på religion har ingen chancer for at lykkes. Her vil folk der er anderledes troende eller ikke-troende pr. automatik være tvunget til at indrette sig efter en religion der ikke betyder det store for dem.

Det er også sædvanligt at påpegningen af at USA i vid udstrækning har misbrugt og politiseret de arabiske forår lynhurtigt kritiseres for at give USA hele skylden. Faktisk er det vel strengt nødvendigt, hvis der skal kunne mobiliseres en vikarierende debat om (de sort/hvide og naivt idealistiske) krigskritikere, så fokus kan flyttes.

Og så er der naturligvis religionen at skyde til måls efter, mens der ses bort fra at vor egen, højt priste og oplyste, vestlige civilisation, i vid udstrækning selv har en svært religiøst og repressiv samfundsorden som baggrund - som idag er afløst af et hovedløst selvoptaget, dybt uansvarligt profit- og vækstræs.

Det er ikke alle der vil spændes for det ensporede tog der buldrer mod samme konklusion i alle spørgsmål; USA er skyld i alt.

Heldigvis er det stadigt muligt at være i opposition til USA og tage afstand fra Islamistiske tendenser i den Arabiske verden.
Der er ingen grund til at tage parti for hverken eller.