Feature
Læsetid: 12 min.

Nekrolog over vinteren

I de kommende årtier vil temperaturen i Danmark stige med mere end tre grader, hvis vi fortsætter udledningerne som i dag. Det kan ikke bare få betydning for, hvordan den danske vinter bliver, men om det overhovedet bliver vinter i Danmark. Det er på tide at begynde at skrive en nekrolog over et meteorologisk og kulturhistorisk fænomen
Med temperaturstigningerne mister vi ikke bare vinteren. Vi mister ikke kun en fælles erindring om en årstid, en meteorologisk og kulturel fællesbegivenhed og en symbolsk og konkret ramme om vores kalenderår og vores højtider, vores liv og vores tid. Vi mister også en for menneskets sundhed vigtig periode, hvor de kolde dage og nætter holder mængden af bakterier og skadedyr nede.

Med temperaturstigningerne mister vi ikke bare vinteren. Vi mister ikke kun en fælles erindring om en årstid, en meteorologisk og kulturel fællesbegivenhed og en symbolsk og konkret ramme om vores kalenderår og vores højtider, vores liv og vores tid. Vi mister også en for menneskets sundhed vigtig periode, hvor de kolde dage og nætter holder mængden af bakterier og skadedyr nede.

Anders Rye Skjoldjensen

Moderne Tider
21. december 2019

Der ligger et snefnug på min hånd.

Det er lille og hvidt og ligger helt stille på oversiden af min håndryg, mens jeg betragter det, først i ti sekunder og så et halv minut, uden at det smelter. Det er kunstigt, lavet af små fibre af granuleret papir på mellem to og fem millimeter med en lille smule hvid farve iblandet.

Det er syv grader og gråvejr.

Jeg sidder på en bænk midt i Tivoli i København og kigger ud over vinterlandskabet, hvor græsplænerne og tagene på de små boder, træerne i den lille skov af grantræer, området, hvor der skal bygges en kunstig skøjtebane og rækværket rundt om, er dækket af et fint lag granuleret papirsne.

»Det ligner rigtig sne!«

En ældre dame med lilla strikvanter kommer gående et par meter fra mig og tager sin smartphone frem. Hun stiller sig foran de snedækkede juletræer for at tage et billede, mens hendes mand står bagved og venter.

Siden 1870’erne er gennemsnitstemperaturen i Danmark steget med omkring halvanden grad. Inden for de seneste to årtier har vi både haft det varmeste år og den varmeste vinter nogensinde, og gennemsnitstemperaturen sidste vinter var næsten tre grader varmere end i perioden 1961 til 1990. Det var »vinteren uden vinter«, skrev DMI.

I dette århundrede vil gennemsnitstemperaturen ifølge det meteorologiske instituts nyeste forskningsprojekt om klimaforandringerne i Danmark stige med mellem tre og fire grader, hvis udledningerne af drivhusgasser fortsætter som i dag.

Det vil i sagens natur forandre alle årstider, men da temperaturen i Danmark i vinterhalvåret ligger omkring frysepunktet, vil en stigning på få grader have en relativt stor betydning for, ikke bare hvordan den danske vinter bliver i fremtiden, men også om der bliver en dansk vinter.

»Man kan have et stille håb om, at der en gang imellem kommer sådan en rigtig kold vinter,« siger Eigil Kaas, professor i meteorologi og klima ved Niels Bohr Instituttet.

»Det bliver ikke helt umuligt. Men det bliver sjældent.«

Med andre ord: Det er på tide at begynde at skrive en nekrolog.

Perfekt snelandskab uden sne

Det er formiddag i Tivoli. Sneen er ny.

Nogle timer tidligere kørte to lastvogne med fire til fem mand på hver rundt på de små stier i haven for at lægge et nyt lag sne. Det gør de hver nat. En mand kører lastbilen, en hælder sne i maskinen, og de andre går rundt med tykke brandslanger og sprøjter granuleret papir ud over boder og plæner.

Jeg sidder på bænken og kigger ud over træer og plæner, og jeg tænker, at det ligner et perfekt vinterlandskab.

Anders Rye Skjoldjensen

Det er perfekt på den måde, at det ligner de vinterlandskaber, jeg har læst om i bøger og sunget i sange. Det ligner den slags kolde vinterdage, som forfatteren Jeppe Aakjær skrev om i digtet og højskolesangen »Sneflokke kommer vrimlende« fra 1916, hvor sneen »ryger ind ad sprækkerne« til »pølserne på rækkerne«, det ligner B.S. Ingemanns smukke vinterbeskrivelse fra 1831, hvor urt og busk står i skjul, og det ligner den romantiske vinter med »gnistrende hvid« sne, jeg har læst om i H.C. Andersens eventyr om Snemanden og Grantræet.

Det ligner et perfekt vinterlandskab, men Vinter i Tivoli er et vinterlandskab uden vinter med istapper uden is og en snedækket plæne uden sne.

Det er en »illusion«, siger chefdesigner i Tivoli, Jacob Helenius.

»Men vores arbejde er at skabe drømme og illusioner. Det er vi uddannet til. Vi elsker at skabe universer og drømme om steder, som folk gerne vil hen, men som ikke er muligt, eller øjebliksoplevelser af noget, som ikke er her længere.«

Han holder en lille pause.

»Som for eksempel vinter.«

Jeg har aftalt at mødes med Jacob Helenius og gå en tur i Tivoli. Det er onsdag. Lige nu er det julesæson i Tivoli, men snart begynder vintersæsonen, og Jacob Helenius er manden bag den rimelig store operation, hvor facaderne på boderne skiftes, lyset ændres til et mere blåligt og koldt lys, og hele haven sprøjtes til med kunstig sne. Jacob Helenius kommer gående med en sammenrullet papirrulle under armen.

»Jeg tog den her med. Det er en masterplan.«

Han ruller den ud og lægger den oven på en skraldespand.

»Hvert år, når vi laver Vinter i Tivoli, så laver vi det ud fra sådan en masterplan. Vi står lige her.«

Han sætter en finger på papiret.

»Ved det store Swarovski-juletræ.«

Nede i hjørnet af masterplanen står der, at der skal bruges 37 snemænd og en del pingviner. Men ifølge Jacob Helenius er det især sneen og skøjtebanen rundt om juletræet, som giver fornemmelsen af vinter. Skøjtebanen er ikke klar endnu, men bliver bygget op med køleelementer i bunden og et stort køleanlæg under plænescenen, som kan holde banen frossen i op til ti graders varme.

»Men kommer vi over en ti grader, så kan det godt blive et problem.«

Anemoner springer ud to gange

Biologien har allerede forandret sig som følge af temperaturstigningerne.

I Danmark springer anemonerne normalt ud i april, hvor de som nogle af de første forårsblomster ofte bliver beskrevet som naturens tegn på vinterens afslutning og forårets begyndelse. Men ifølge et studie i det videnskabelige tidsskrift Environmental Sciences Europe har de stigende temperaturer varmet jorden så meget allerede i februar og marts, at anemonerne begynder at springe ud.

I år sprang de første ud i begyndelsen af marts. De stod og skinnede med deres hvide kronblade på en lille skråning nord for Sønderborg. For nogle år siden oplevede man i samme område, at anemonerne sprang ud både i foråret og i efteråret, fordi en varm september og oktober havde fået blomsterne til at tro, at foråret var kommet.

»Vækstperioden bliver længere og starter tidligere,« siger Jens-Christian Svenning, professor ved Aarhus Universitet og centerleder for Center for Biodiversity Dynamics in a Changing World.

»Når der er frost, sker der stort set ingenting. Det hele lukker ned. Men vintrene er i gennemsnit blevet meget mildere, og det gør, at udspring af blandt andet hvide anemoner sker tidligere og tidligere. Det er det samme med fuglene. Hvis man kigger på, hvornår de kommer til landet, og hvornår de trækker væk igen, så kan man se, at de stigende temperaturer har ændret deres træk.«

Hvis temperaturen i Danmark stiger med tre eller fire grader, vil man ifølge Jens-Christian Svenning kunne høre fugle og se blomster og planter i vintermånederne, som tidligere først ville være i Danmark i april eller maj. Det vil være »sådan lidt tidligt forårsagtigt om vinteren« med blomster og fuglefløjt. 

»Ligesom en god dag i Oxford eller London.«

Anders Rye Skjoldjensen
I forskningsartiklen ’Konsekvenser af den globale opvarmning for den danske flora og vegetation’ skriver Jens-Christian Svenning sammen med sine kolleger, at temperaturstigninger på mellem tre og fem grader kan betyde, at det »klimatiske optimum« vil flytte sig 600 til 1.400 kilometer mod nord i Europa.

Det klimatiske optimum for et dyr eller en plante er det område, hvor det har de bedste betingelser for at leve, og hvis det område flytter sig 600 til 1.400 kilometer mod nord, vil de planter og dyr, der i dag har de bedste levebetingelser et sted mellem det sydlige Belgien og det nordlige Spanien, i fremtiden have det i Danmark.

»Det kan man have mange betragtninger omkring. Men vi har mange arter i Danmark og på jorden, som kun findes de kolde steder og ikke de varme. De vil blive presset eller forsvinde fra Danmark.«

– Det lyder ikke så godt.

»Helt isoleret set er det ikke en katastrofe for mig, for de nordlige danske arter vil sandsynligvis kunne overleve fint længere mod nord. Men i Spanien og i Mellemøsten bliver klimaet som i Sahara, og så er det grundlæggende nogle ret apokalyptiske scenarier. Det er problematisk for biologien, men ikke mindst for andre dele af samfundet.«

80 til 85 procent af sneen kan forsvinde

I midten af Tivoli står en lille nåleskov af importerede grantræer med papirsne på nålene og mellem træerne. Jacob Helenius bøjer sig ned og tager en håndfuld kunstsne op.

»På afstand ligner det rigtig godt.«

Han holder hånden frem og mærker med tommelfingeren.

»Det har den her lethed.«

Det er fire eller fem år siden, at Jacob Helenius og de andre designere i Tivoli begyndte at bruge kunstig sne til at udsmykke forlystelsesparken i vinterhalvåret. Det har været en »stor succes«, siger han.

»Vi startede med at have kunstig sne i området omkring hovedindgangen, men både gæsterne og vi var så glade for det, at vi nu har sne over næsten hele haven. Det binder ligesom det hele sammen.«

Hver nat mellem midnat og halv seks om morgenen kører lastbilerne fra Dansk Special Effekt Service på Amager rundt og lægger et nyt lag papirsne over det gamle.

»Når man så om morgenen kommer ind i det her snedækkede område, så oplever man, at temperaturen falder en lille smule. Det føles køligere. Fordi der er sne. Det er ikke videnskabeligt bevist, men man oplever det her kolde og klare vejr.«

– Selv om det er fem eller otte grader og overskyet?

»Også selv om det er fem eller otte grader.«

Jacob Helenius griner.

I dag ligger vinterens gennemsnitstemperatur omkring 1,5 grader. I løbet af vintermånederne svinger den omkring dette gennemsnit; nogle dage er det nogle grader over og andre nogle grader under.

»Hvis man forestiller sig nogle udsving omkring et gennemsnit på 1,5 grader …,« siger Rasmus Anker Pedersen.

Man kan forestille sig en vandret streg og en bølget kurve, som svinger både over og under den vandrette streg.

»Hvis gennemsnitstemperaturen er 1,5 grad, så vil den daglige temperatur relativt hyppigt komme ned under frysepunktet.«

Men hvis gennemsnitstemperaturen stiger med de forventede tre til fire grader i løbet af dette århundrede, så vil temperaturen med de samme udsving sjældent komme ned under det punkt, som er så afgørende for vinteren, frysepunktet.

Rasmus Anker Pedersen og hans kolleger på DMI laver hvert år flere forskellige målinger af kulde og sne. De måler for eksempel antallet af døgn, hvor temperaturen på et tidspunkt i løbet af døgnet kommer ned under frysepunktet, og det tal kan ved udgangen af århundredet falde fra omkring 80 i dag til omkring 30. Et »markant fald« ifølge Rasmus Anker Pedersen

Derudover måler DMI hvert år snedybder over hele Danmark og bruger samtidig klimamodeller til at vurdere fremtidens gennemsnitlige snedybde, som angiver dybden på den samlede mængde sne fra en hel vinter, hvis man samlede den og fordelte den ud over hele landet i et jævnt lag. I slutningen af århundredet kan den gennemsnitlige snedybde ifølge DMI falde til mellem 15 og 20 procent af i dag.

»Det er endnu mere markant end nedgangen i antallet af frostdøgn. Det er en kombination af, at der både bliver en mindre sandsynlighed for, at nedbøren falder som sne, og når den så endelig gør det, så er der en mindre sandsynlighed for, at den sne bliver liggende.«

De bedste minder er vinterminder

På den ene side er vinteren altså endnu ikke helt død, på den anden side er der brug for at holde den kunstigt i live. For eksempel her i Tivoli.

Jeg går sammen med Jacob Helenius fra det store Swarovski-grantræ i midten af haven over de små stier mellem boderne og forlystelserne og videre over i en bygning, hvor Tivolis designafdeling har kontorer. Han sætter sig bag sit skrivebord og finder en mappe med billeder frem på computeren.

»Det er sådan noget som det her.«

På skærmen er der et billede af et par gamle træski med stålbindinger.

Det hedder et »moodboard«, forklarer designchefen.

»Det er det, vi arbejder med. Skandinavisk vinter, det er noget med ski og kælke, vintermarker, skøjtebaner på søer og træer med rimfrost. Det er nogle af de inspirationsbilleder, vi har brugt.«

Han bladrer forbi et billede af en iskrystal og en snedækket landskab. I slutningen af januar åbner Tivoli sin vintersæson efter at have pakket facader og kulisser fra julesæsonen, og i forbindelse med forberedelserne har Jacob Helenius og hans kolleger samlet en masse billeder for at finde de rigtige motiver og stemninger og for at sætte ord på årstiden.

Anders Rye Skjoldjensen

Forfatteren Frank Jæger gjorde lidt det samme i 1958, forsøgte at finde vinterens »mood«, da han skrev essaysamlingen Velkommen, vinter. Den består af en række essays med titler som »Vandring i vinterskov« og »Kunsten at kælke« med konkrete iagttagelser om vinteren (tremmekælken er den mest almindelige og den letteste at anskaffe), men essaysamlingen er først og fremmest Frank Jægers betragtninger om vinteren som kulturhistorie.

Han beskriver vinteren som en »erindringens tid«. Årstiden findes ganske vist i virkeligheden, men den findes først og fremmest i vores erindringer; erindringer fra barndommen, hvor skolerne var lukkede, og driverne lå som puder hen over vejene; erindringer om vinterferier, hvor Storebælt var frosset til og forhindrede DSB’s færger i at sejle og lukkede forbindelsen mellem Fyn og Sjælland; erindringer om klare vintermorgener, hvor plovfugerne på de sorte marker fik hårde kanter og frost på toppen; og erindringer om lyden af knirkende sne under fødderne, når man som den første går ned ad en hviddækket vej eller fortov. Inden det første bildæk eller skosål havde sat mærker.

Som Frank Jæger skriver i essaysamlingen:

»Det er, som om vores bedste minder alle er vinterminder.«

God for menneskets sundhed

Med temperaturstigningerne mister vi ikke bare vinteren.

Vi mister ikke kun en fælles erindring om en årstid, en meteorologisk og kulturel fællesbegivenhed og en symbolsk og konkret ramme om vores kalenderår og vores højtider, vores liv og vores tid.

Vi mister også en for menneskets sundhed vigtig periode, hvor de kolde dage og nætter holder mængden af bakterier og skadedyr nede. Ifølge professor ved Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet Torben Sigsgaard er der flere negative effekter af det ændrede klima.

»For det første trives insekter bedre,« siger Torben Sigsgaard. 

»Vi kan måske få malaria tilbage i vores område. For det andet kan antallet af flåter og dermed antallet af smittede som følge af flåtbid stige. Men det er vi allerede begyndt at se.«

Som det tredje nævner Sigsgaard antallet af rotter.

»Vi skal have nogle hårde frostvintre, hvor det virkelig fryser til, for at holde rottebestanden nede. Når vi har haft milde vintre, så ser vi en stigning i bestanden året efter. Det er noget af det, som også vil påvirke sundheden, fordi rotterne kan føre smitsomme sygdomme med sig. Det bedst kendte eksempel er pest.«

Risikoen for, at der kommer et udbrud af pest i Danmark, er ifølge Sigsgaard ikke stor.

»Men det er en mulighed.«

Som det fjerde vil stigende temperaturer og et højere indhold af CO2 i luften medføre flere pollen. Ved de nuværende temperaturer er der en periode i efterårs- og vintermånederne, hvor træer og buske taber bladene og står som bare stammer frem til foråret, hvor de igen begynder at danne pollen.

»Men hvis vi får højere temperaturer og en højere koncentration af CO2 i luften, så vil træerne tænke, at nu er det et godt klima for dem. Så vil de begynde at lave mere pollen. Det ser man allerede i byerne, hvor planterne afgiver flere pollen til luften end planter ude på landet. Og hvis vi nærmer os en situation, hvor vi ikke har nogen årstidsskiften, så vil der være en tendens til, at vi har pollen hele året,« siger Sigsgaard, som blandt andet har arbejdet sammen med forskere fra Harvard Universitet i sin forskning i sundhed.

På Harvard Medical School var den nu afdøde professor og medlem af FN’s klimapanel Paul Epstein en af de første forskere i verden til at påvise, at der er en sammenhæng mellem klimaforandringer og ændringer i menneskers sundhed.

Sammenhængen og konsekvenserne bliver ifølge Epstein mere og mere evident. 

Som han i bogen Klimatruslen – set fra Danmark er citeret for at sige:

»Vinteren er den mest fantastiske ting, der nogensinde er opfundet for menneskets sundhed.«

Og han tilføjer:

»Men vi er i færd med at miste vinteren.«

Anders Rye Skjoldjensen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Når vi så har 3 grader og stiv kuling den 17. april, skal vi igen høre nogle klimabenægtere, som peger ud ad vinduet og siger: "Se bare dét der: Skulle det være opvarmning?"

Ejvind Larsen, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Nekrolog over vinteren er som, at bæredygtig omstilling er ikke adresseret, med 70% CO2 reduktions målet, et falsum.

Hvis kan er glad for vinter, kan stigende frekvens af ekstremtvejr betyde, ekstrem kulde perioder dog med samlet set globalt stigende temperaturer.

Når eksistensgrundlaget er væk i kølvandet på stigende frekvens af ekstremt vejr og krig opstår om de få tilbageværende resurser, så flygter de mennesker der kan, med deres børn på armen.

Der kommer folkevandring, som ikke kan forhindres, det er en fundamental teknisk umulighed, folkevandring vil stige i takt med temperaturstigninger, hyppigheden af ekstremtvejr og eksistensgrundlaget forsvinder under befolkningerne.

Svindel med tal og falske vejrudsigter ændre ikke på fakta.
Energi fra olie, gas og kul afbrænding og de menneskeskabte klimaforandringer skabt i kølvandet på den økonomiske vildfarelse bl.a. ‘frihandel’, af de nuværende politikere, der helt ‘fejlagtigt’ påstår, at skabende mindre fattigdom i verden generelt og værende til glæde og fremgang for befolkningerne, skaber i virkeligheden, hvilket den samlede brede videnskablige konsensus om den bedste forhåndenværende videnskablige evidens er enige om:

‘fattigdom og sult’.

70% CO2 reduktions målet,
Fra NOAH ‘Reduktionsveje i klimaloven’.

“BECCS, BioEnergy-Carbon Capture and Storage, indregnes i flere af IPCC’s scenarier for at modvirke en midlertidig ’overshoot’.

BECCS forudsætter helt urealistisk, at der kan dyrkes biomasse (læs industrialiseret skovdrift/plantager) på enorme arealer på størrelse med Indien (BE-delen), og at CCS virker tilfredsstillende.

(CCS er Carbon Capture and Storage, som endnu ikke er demonstreret effektiv i stor skala trods to årtiers intensiv forskning og udvikling.)

At lade en klimastrategi være afhængig af, at BECCS kan realiseres i stor skala, er at spille russisk roulette med kommende generationer.

Tilmed er teknologien både dyr, energikrævende og uden garanti for, at den oplagrede CO2 bliver i undergrunden, eller at nyplantede træer til erstatning for de fældede og afbrændte, ikke går til i de stadigt hyppigere skovbrande, og endelig har fortalerne for BECCS aldrig redegjort for, hvor de krævede arealer til dyrkning af biomassen skal findes.”

Citat NOAH ‘Reduktionsveje i klimaloven’.

I ‘Reduktionsveje i klimaloven’ skriver vi blandt andet:
”Energistyrelsen har opgjort Danmarks udledninger af CO2 til at ligge på ca. 38 Mt CO2 per år. (2017).

Men i dette tal er ikke medregnet afbrænding af biomasse samt Danmarks andel af den internationale flytransport og skibstrafik. Afbrænding af biomasse udleder store mængder CO2, som først bliver optaget i ny skov igen hvis der overhovedet bliver plantet ny skov lang tid efter, at vi skal være ophørt med at udlede drivhusgasser.”
(...)
“Medregner vi international transport og biomasse, betyder det, at vores udledninger reelt bliver på ca. 62 Mt CO2 årligt i stedet for 38 Mt CO2”
UNEP DTU’s nylige Emissions Gap Report angiver en reduktionsvej for de globale udledninger til at skulle være 7,6 procent år-for-år.”
Citat slut.

Indirect Land Use Change (ILUC), ILUC står for over halvdelen af klimapåvirkning og er udeladt.

Hvad optager mest CO2?

Et træ på en centimeters højde?
Et træ på en meters højde?
Et træ på 30 meters højde?

Et større skov areal er bevokset med træer på en centimeters højde?
Osv.

Afbrænding af skov er ikke bæredygtigt, da areal udnyttelsen til CO2 optag er forringet, hastigheden for CO2 optag er afgørende faktor, effektivitet af CO2 optaget et vigtigt.

Træerne har i forhold til andre grønne planter en særlig betydning for lagringen af CO2, og derved for modvirkningen af klimaforandringer, da træerne kan binde kulstoffet i flere hundrede år.

Den tid har vi brug for til at finde nye bæredygtige energikilder.

Hvis den omtalte afbrænding skulle give nogen mening i en bæredygtig sammenhæng, skal der bruges ikke opfunden teknologi til opsamling af CO2, ved afbrændingen og samtidig forsvarlig oplagring af denne CO2 i undergrunden, på niveau med atomaffald uden mulighed for fremtid udsivning.

Anders Sørensen

Vinter er overvurderet. Vinter har to karakteristika: Kulde og sne. Kulde isoleret set gider ingen, der er en grund til, at radiatoren opstod. Og ret beset er sne er bare hvid regn, man kan kælke på. Jeg har svært ved at se, at vinteren kan forsvares med baggrund i andet end nostalgi.

Mystisk havfænomen kan give ekstremt klima .... (Videnskab.dk 23/3-15).

Forskere vil nok mene at nyheden om vinterens død kan være ret misvisende. Thermohaline CIrculation) skulle dække over at dybe havstrømme drives af forskelle i vandets massefylde der påvirkes af salinitet (haline) og temperatur (thermo).

Når is dannes, lades salt tilbage. Det omgivende vand bliver dermed mere salt. Dets massefylde øges og vandet synker. Overfladevand udfylder pladsen, bliver koldere og salt nok til at begynde at synke. Denne proces indleder strømmene i dybet der driver de globale havstrømme (NOAA).

Afsmeltningen i Arktis, sender koldere vand ned til et område syd for Island. Havstrømmene mod nord og syd bremses og forstyrres. Det koldere, øvre vandlag påvirker luften over det og kan give kraftigere vinde og mere turbulent vejr. Større udsving i sommer- og vintertempaturer følger og dermed en afkøling af klimaet i Europa.

Den globale opvarmning sender muligvis istiderne ned hvor peberet gror, men vintrene slipper vi måske ikke for.

Se positivt på det. Med den relative varme vi har nu, falder behovet for at fyre. Det er alt andet godt for CO2 regnskabet.

Eva Schwanenflügel

Flere fugle har trodset julestemningen i nabolaget, og hele December har en perpleks solsort sunget hver morgen lige udenfor vinduet.

Mon vi får anemoner i Januar i år?
Det er skæbnesvangert ildevarslende med forårstegn i de korteste dage..

Steen K Petersen, Søs Jensen, Ejvind Larsen, Jakob Silberbrandt og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

@Evald Mehlsen 22/19 17:16
https://en.wikipedia.org/wiki/Cold_blob_(North_Atlantic)

Kære Eva. Den første erantis er sprunget ud i dag, og flere på vej :)

Eva Schwanenflügel

Kære Bent, jeg tvivler desværre ikke..

Kære Eva. Den første erantis er sprunget ud i dag, og flere på vej :)

@ Carsten Svendsen

Hvad vil du sige? Med egne ord. Links har fanden skabt.

Skoven tilbyder skovgæsten et varmere hhv svalende klima afhængigt af årstiden, men den dur ikke til at trække CO2 ud af atmosfæren og man kan ikke både brænde den af og brige den til byggeri på samme tid i stor skala.

Det når fern.org (making the EU work for People and Forests) frem til i 6 punkter i en analyse af spørgsmålet som kan downloades.

Målet må iflg EU være en skovdrift der virker begge veje: en blanding af skånsom skovdrift og bevaring af urørt skov.

Engelbreth Larsen vil som Morten D.D Hansen have os til at lade naturen være natur. Skovene kommer af sig selv, hvis vi giver tid.

Danske forskere ved Københavns Universitet afviser i Altinget (19/4-19) i et svar til EL at det lader sig gøre på vore breddegrader: Ensidigt fokus på urørt skov løser ikke klima- og biodiversitetskrisen.

At lade koven i fred, ville samtidog betyde brug af andre ressourcer som sand og grus til materialer der er mindre klimavenlige.

Løsningen skal iflg begge kilder fortsat først og sidst findes i nedsat forbrug af kulstofbaseret energi.

Carsten Svendsen

@Evald Mehlsen
Jeg prøver lige igen - ellers blot søg på: "cold blob".
https://en.wikipedia.org/wiki/Cold_blob_(North_Atlantic)

Carsten Nørgaard

Dagbladet Information: »I de kommende årtier vil temperaturen i Danmark stige med mere end tre grader, hvis vi fortsætter udledningerne som i dag«

Alle landets store nyhedsplatforme de seneste måneder: »Alternativet er blevet et overflødigt parti«

Langt fra!

Allan S. K. Frederiksen

@Anders Sørensen

Hård kulde i en måned eller to dræber mange insekter, især mange af de insekter vi betragter som skadedyr bliver ramt.

Jamen så kan Danmark jo lettere nå sine mål om at blive CO2 neutral idet der så, grundet de stigende temperature, ikke skal bruges så meget energi til opvarmning af vores bekvemme stuer. En massiv CO2 besparelse venter os. Og det gratis uden at skulle afgive komfor.

Nu er vi godt på vej mod målet. Ik.

Vinteren er i øvrigt forlængst ophørt med at eksistere i Danmark. Da jeg var barn i 60'erne og ung i 70'erne kunne vi skøjte på det lokale gadekær. Hvert år. Det er nu ved at være flere årtier siden det sidst var muligt.

@ Carsten Svendsen

Det er for nemt. Argumenter på egne vilkår! Wikipedia er 3. håndskilde.

Søren Kristensen

Realpolitisk: I de kommende årtier vil temperaturen i Danmark stige med mere end tre grader, også selv om vi kalder udledningerne noget andet.