Læsetid: 12 min.

Nekrolog over vinteren

I de kommende årtier vil temperaturen i Danmark stige med mere end tre grader, hvis vi fortsætter udledningerne som i dag. Det kan ikke bare få betydning for, hvordan den danske vinter bliver, men om det overhovedet bliver vinter i Danmark. Det er på tide at begynde at skrive en nekrolog over et meteorologisk og kulturhistorisk fænomen
Med temperaturstigningerne mister vi ikke bare vinteren. Vi mister ikke kun en fælles erindring om en årstid, en meteorologisk og kulturel fællesbegivenhed og en symbolsk og konkret ramme om vores kalenderår og vores højtider, vores liv og vores tid. Vi mister også en for menneskets sundhed vigtig periode, hvor de kolde dage og nætter holder mængden af bakterier og skadedyr nede.

Med temperaturstigningerne mister vi ikke bare vinteren. Vi mister ikke kun en fælles erindring om en årstid, en meteorologisk og kulturel fællesbegivenhed og en symbolsk og konkret ramme om vores kalenderår og vores højtider, vores liv og vores tid. Vi mister også en for menneskets sundhed vigtig periode, hvor de kolde dage og nætter holder mængden af bakterier og skadedyr nede.

Anders Rye Skjoldjensen

21. december 2019

Der ligger et snefnug på min hånd.

Det er lille og hvidt og ligger helt stille på oversiden af min håndryg, mens jeg betragter det, først i ti sekunder og så et halv minut, uden at det smelter. Det er kunstigt, lavet af små fibre af granuleret papir på mellem to og fem millimeter med en lille smule hvid farve iblandet.

Det er syv grader og gråvejr.

Jeg sidder på en bænk midt i Tivoli i København og kigger ud over vinterlandskabet, hvor græsplænerne og tagene på de små boder, træerne i den lille skov af grantræer, området, hvor der skal bygges en kunstig skøjtebane og rækværket rundt om, er dækket af et fint lag granuleret papirsne.

»Det ligner rigtig sne!«

En ældre dame med lilla strikvanter kommer gående et par meter fra mig og tager sin smartphone frem. Hun stiller sig foran de snedækkede juletræer for at tage et billede, mens hendes mand står bagved og venter.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben Bruhn Andersen
  • Lillian Larsen
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Eva Schwanenflügel
  • Katrine Damm
  • Steen K Petersen
  • Alvin Jensen
  • Thomas Tanghus
  • Ejvind Larsen
  • Marianne Stockmarr
Torben Bruhn Andersen, Lillian Larsen, Klaus Lundahl Engelholt, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Steen K Petersen, Alvin Jensen, Thomas Tanghus, Ejvind Larsen og Marianne Stockmarr anbefalede denne artikel

Kommentarer

Når vi så har 3 grader og stiv kuling den 17. april, skal vi igen høre nogle klimabenægtere, som peger ud ad vinduet og siger: "Se bare dét der: Skulle det være opvarmning?"

Ejvind Larsen, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Nekrolog over vinteren er som, at bæredygtig omstilling er ikke adresseret, med 70% CO2 reduktions målet, et falsum.

Hvis kan er glad for vinter, kan stigende frekvens af ekstremtvejr betyde, ekstrem kulde perioder dog med samlet set globalt stigende temperaturer.

Når eksistensgrundlaget er væk i kølvandet på stigende frekvens af ekstremt vejr og krig opstår om de få tilbageværende resurser, så flygter de mennesker der kan, med deres børn på armen.

Der kommer folkevandring, som ikke kan forhindres, det er en fundamental teknisk umulighed, folkevandring vil stige i takt med temperaturstigninger, hyppigheden af ekstremtvejr og eksistensgrundlaget forsvinder under befolkningerne.

Svindel med tal og falske vejrudsigter ændre ikke på fakta.
Energi fra olie, gas og kul afbrænding og de menneskeskabte klimaforandringer skabt i kølvandet på den økonomiske vildfarelse bl.a. ‘frihandel’, af de nuværende politikere, der helt ‘fejlagtigt’ påstår, at skabende mindre fattigdom i verden generelt og værende til glæde og fremgang for befolkningerne, skaber i virkeligheden, hvilket den samlede brede videnskablige konsensus om den bedste forhåndenværende videnskablige evidens er enige om:

‘fattigdom og sult’.

70% CO2 reduktions målet,
Fra NOAH ‘Reduktionsveje i klimaloven’.

“BECCS, BioEnergy-Carbon Capture and Storage, indregnes i flere af IPCC’s scenarier for at modvirke en midlertidig ’overshoot’.

BECCS forudsætter helt urealistisk, at der kan dyrkes biomasse (læs industrialiseret skovdrift/plantager) på enorme arealer på størrelse med Indien (BE-delen), og at CCS virker tilfredsstillende.

(CCS er Carbon Capture and Storage, som endnu ikke er demonstreret effektiv i stor skala trods to årtiers intensiv forskning og udvikling.)

At lade en klimastrategi være afhængig af, at BECCS kan realiseres i stor skala, er at spille russisk roulette med kommende generationer.

Tilmed er teknologien både dyr, energikrævende og uden garanti for, at den oplagrede CO2 bliver i undergrunden, eller at nyplantede træer til erstatning for de fældede og afbrændte, ikke går til i de stadigt hyppigere skovbrande, og endelig har fortalerne for BECCS aldrig redegjort for, hvor de krævede arealer til dyrkning af biomassen skal findes.”

Citat NOAH ‘Reduktionsveje i klimaloven’.

I ‘Reduktionsveje i klimaloven’ skriver vi blandt andet:
”Energistyrelsen har opgjort Danmarks udledninger af CO2 til at ligge på ca. 38 Mt CO2 per år. (2017).

Men i dette tal er ikke medregnet afbrænding af biomasse samt Danmarks andel af den internationale flytransport og skibstrafik. Afbrænding af biomasse udleder store mængder CO2, som først bliver optaget i ny skov igen hvis der overhovedet bliver plantet ny skov lang tid efter, at vi skal være ophørt med at udlede drivhusgasser.”
(...)
“Medregner vi international transport og biomasse, betyder det, at vores udledninger reelt bliver på ca. 62 Mt CO2 årligt i stedet for 38 Mt CO2”
UNEP DTU’s nylige Emissions Gap Report angiver en reduktionsvej for de globale udledninger til at skulle være 7,6 procent år-for-år.”
Citat slut.

Indirect Land Use Change (ILUC), ILUC står for over halvdelen af klimapåvirkning og er udeladt.

Hvad optager mest CO2?

Et træ på en centimeters højde?
Et træ på en meters højde?
Et træ på 30 meters højde?

Et større skov areal er bevokset med træer på en centimeters højde?
Osv.

Afbrænding af skov er ikke bæredygtigt, da areal udnyttelsen til CO2 optag er forringet, hastigheden for CO2 optag er afgørende faktor, effektivitet af CO2 optaget et vigtigt.

Træerne har i forhold til andre grønne planter en særlig betydning for lagringen af CO2, og derved for modvirkningen af klimaforandringer, da træerne kan binde kulstoffet i flere hundrede år.

Den tid har vi brug for til at finde nye bæredygtige energikilder.

Hvis den omtalte afbrænding skulle give nogen mening i en bæredygtig sammenhæng, skal der bruges ikke opfunden teknologi til opsamling af CO2, ved afbrændingen og samtidig forsvarlig oplagring af denne CO2 i undergrunden, på niveau med atomaffald uden mulighed for fremtid udsivning.

Anders Sørensen

Vinter er overvurderet. Vinter har to karakteristika: Kulde og sne. Kulde isoleret set gider ingen, der er en grund til, at radiatoren opstod. Og ret beset er sne er bare hvid regn, man kan kælke på. Jeg har svært ved at se, at vinteren kan forsvares med baggrund i andet end nostalgi.

Mystisk havfænomen kan give ekstremt klima .... (Videnskab.dk 23/3-15).

Forskere vil nok mene at nyheden om vinterens død kan være ret misvisende. Thermohaline CIrculation) skulle dække over at dybe havstrømme drives af forskelle i vandets massefylde der påvirkes af salinitet (haline) og temperatur (thermo).

Når is dannes, lades salt tilbage. Det omgivende vand bliver dermed mere salt. Dets massefylde øges og vandet synker. Overfladevand udfylder pladsen, bliver koldere og salt nok til at begynde at synke. Denne proces indleder strømmene i dybet der driver de globale havstrømme (NOAA).

Afsmeltningen i Arktis, sender koldere vand ned til et område syd for Island. Havstrømmene mod nord og syd bremses og forstyrres. Det koldere, øvre vandlag påvirker luften over det og kan give kraftigere vinde og mere turbulent vejr. Større udsving i sommer- og vintertempaturer følger og dermed en afkøling af klimaet i Europa.

Den globale opvarmning sender muligvis istiderne ned hvor peberet gror, men vintrene slipper vi måske ikke for.

Eva Schwanenflügel

Flere fugle har trodset julestemningen i nabolaget, og hele December har en perpleks solsort sunget hver morgen lige udenfor vinduet.

Mon vi får anemoner i Januar i år?
Det er skæbnesvangert ildevarslende med forårstegn i de korteste dage..

Steen K Petersen, Søs Jensen, Ejvind Larsen, Jakob Silberbrandt og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar

Skoven tilbyder skovgæsten et varmere hhv svalende klima afhængigt af årstiden, men den dur ikke til at trække CO2 ud af atmosfæren og man kan ikke både brænde den af og brige den til byggeri på samme tid i stor skala.

Det når fern.org (making the EU work for People and Forests) frem til i 6 punkter i en analyse af spørgsmålet som kan downloades.

Målet må iflg EU være en skovdrift der virker begge veje: en blanding af skånsom skovdrift og bevaring af urørt skov.

Engelbreth Larsen vil som Morten D.D Hansen have os til at lade naturen være natur. Skovene kommer af sig selv, hvis vi giver tid.

Danske forskere ved Københavns Universitet afviser i Altinget (19/4-19) i et svar til EL at det lader sig gøre på vore breddegrader: Ensidigt fokus på urørt skov løser ikke klima- og biodiversitetskrisen.

At lade koven i fred, ville samtidog betyde brug af andre ressourcer som sand og grus til materialer der er mindre klimavenlige.

Løsningen skal iflg begge kilder fortsat først og sidst findes i nedsat forbrug af kulstofbaseret energi.

Carsten Nørgaard

Dagbladet Information: »I de kommende årtier vil temperaturen i Danmark stige med mere end tre grader, hvis vi fortsætter udledningerne som i dag«

Alle landets store nyhedsplatforme de seneste måneder: »Alternativet er blevet et overflødigt parti«

Langt fra!

Allan S. K. Frederiksen

@Anders Sørensen

Hård kulde i en måned eller to dræber mange insekter, især mange af de insekter vi betragter som skadedyr bliver ramt.

Jamen så kan Danmark jo lettere nå sine mål om at blive CO2 neutral idet der så, grundet de stigende temperature, ikke skal bruges så meget energi til opvarmning af vores bekvemme stuer. En massiv CO2 besparelse venter os. Og det gratis uden at skulle afgive komfor.

Nu er vi godt på vej mod målet. Ik.

Vinteren er i øvrigt forlængst ophørt med at eksistere i Danmark. Da jeg var barn i 60'erne og ung i 70'erne kunne vi skøjte på det lokale gadekær. Hvert år. Det er nu ved at være flere årtier siden det sidst var muligt.

Søren Kristensen

Realpolitisk: I de kommende årtier vil temperaturen i Danmark stige med mere end tre grader, også selv om vi kalder udledningerne noget andet.