Interview
Læsetid: 3 min.

Radiovært Pelle Peter Jensen: »Autotune har været med til at demokratisere musikbranchen«

Autotune blev lyden af årtiets ungdomsmusik. Den tonekorrigerende musikeffekt var kendt i forvejen, men da Kanye West skruede helt op for den metalliske robotlyd og forvrængende sin vokal, tog den populærkulturen med storm. Radiovært og musikekspert Pelle Peter Jensen fortæller om lyden af 2010’erne
For en kunstner som Gilli har autotune ifølge Pelle Peter Jensen betydet, at en fyr fra Rødovre, som aldrig har taget sangundervisning, men samtidigt er et geni til melodi og tekstskrivning, kan lave sange, der ender som de mest streamede på Spotify.

For en kunstner som Gilli har autotune ifølge Pelle Peter Jensen betydet, at en fyr fra Rødovre, som aldrig har taget sangundervisning, men samtidigt er et geni til melodi og tekstskrivning, kan lave sange, der ender som de mest streamede på Spotify.

Helle Arensbak

Moderne Tider
28. december 2019

»Første gang, jeg lagde mærke til lyden af autotune, var da Cher udsendte nummeret »Believe«. Der var skruet så meget op for musikeffekten, at hun lød som et digitalt monster. Det var nyt, dragende og farligt, og jeg synes, det var et vildt musikalsk krydderi. Senere gik amerikanske rappere skridtet videre og brugte ikke bare autotune som krydderi, men skruede det helt op på maks. og smurte det ud over hele vokalen.

T-pain var nok den første til at have autotune på en hel sang, men Kanye West var manden, der tog skridtet fuldt ud og introducerede effekten til populærkulturen. På pladen 808s & heartbreak byggede han hele sit karakteristiske autotunekoncept op, og fandt ud af, at den særlige robotklang gav ham muligheden for at synge nogle ting ud, som han måske egentlig ikke helt havde sangstemme til.

Autotune fungerer nemlig som et slags filter. Det er et computerprogram, som løfter din stemme hen på den nærmeste rene tone. Nogle synes, det er snyd, men virkeligheden er, at langt de fleste store navne, uanset genre, bruger det. John Mayer har endda sagt, at han bruger det på alle sine plader. Men ligesom med plastikkirurgi er der en tendens til kun at tale om de tilfælde, hvor det er åbenlyst. I størstedelen af tilfældene opdager man nok aldrig, at der er snydt lidt. Som kunstner kan man altså vælge at skrue så meget ned for effekten, at lytteren aldrig vil opdage noget. Men man kan også gøre som Kanye West og skrue helt op, så alle helt åbenlyst kan høre, at der er pillet ved vokalen. Og det var det, der skete i 2010’erne, hvor autotune blev en trend og et æstetisk greb.

For Sivas – den danske kunstner, der har båret autotune frem herhjemme – har det aldrig handlet om at blive hjulpet op på et a eller c, men om at skabe et univers med en særlig klang. Kraftwerk byggede jo heller ikke trommemaskiner, fordi de ikke gad lære at spille trommer, men fordi de gik efter en unik elektronisk lyd.

Og for Gilli – et af vores absolut største navne lige nu – har autotune betydet, at en fyr fra Rødovre, som aldrig har taget sangundervisning, men samtidigt er et geni til melodi og tekstskrivning, kan lave sange, der ender som de mest streamede på Spotify. På den måde har autotune været med til at demokratisere musikbranchen på samme måde som i 80’erne, hvor de unge i ghettoer, som ikke havde råd til musikundervisning, pludseligt kunne lave tracks på computeren, som de kunne rappe hen over.

Al ny musik har historisk set mødt modstand. Mange har skældt ud på autotune og kaldt det snyd. Men autotune kan ikke give dig en god sangstemme, hvis du ikke selv har noget musikalitet at bygge ovenpå – det er Caroline Wozniackis forfærdelige sang ’Oxygen’ i øvrigt et godt eksempel på. Og det kedelige ved kritikken af autotune er, at den 1:1 er den samme kritik jazz, rock’n’roll, grunge, hiphop og alt det andet mødte, da det kom frem. Det er alt sammen blevet kaldt djævlens værk, voldsforherligende og antiautoritært, og så går der lidt tid, og så slapper folk lidt af og finder ud af, at det bare er den nye lyd. Og hurra for det.«

Serie

Farvel til 10’erne

Vi lever i årtiets sidste dage, men hvad skete der egentlig? Gennem en række fortællinger om både skærmtid, terror, deleøkonomi, 12-talspiger, Svend Brinkmann, prekariatet og autentisk ost undersøger vi 2010’erne og samler det hele i et monument over en tid, der snart er historie.

Seneste artikler

  • 2010’erne var udsættelsens, fortsættelsens og opgørets årti

    31. december 2019
    At bladre gamle forsider igennem er lige dele vingesus og ubehag. At se forsiden fra 31. april 2011 med overskriften »Verden ser magtesløst til, mens Syriens hær slagter sit folk« og vide, at det bare fortsætter og fortsætter. Bladre og se Breivik dræbe, bladre og se Gaddafi dræbt, bladre og se Det Arabiske Forår udråbt som et forsømt forår ...
  • MONUMENT OVER 2010’ERNE

    28. december 2019
    Hvis nu nogen engang i år 2119 finder en gammel bulet messingplade helt sort af ælde, og løfter den op, børster snavset af og opdager en inskription, hvor der står ’Til minde om 2010’erne’ og undrer sig over, hvad det dog går ud på, så kommer her en forklaring
  • Emma Pi Hedeboe var barn i 10’erne: »Årtiet vil blive husket for ungdomsoprøret«

    28. december 2019
    Vi begyndte at tale om ungdomsoprør for første gang i årtier, for nu var Trump, flygtninge på motorvejene, uoverskuelig teknologi og ikke mindst klimaet blevet afgørende. De, der ikke var født ved årtusindskiftet, ved godt, at de ikke får et liv som deres forældres. Emma Pi Hedeboe fylder 18 år i slutningen af 2019. Hun er sikker på, at tiden lige nu vil blive husket for ungdomsoprøret
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Demokratiseret på samme facon som Paradis Hotel har demokratiseret kendisfaktoren. Man behøver ikke som sådan at kunne noget og således rammes laveste fællesnævner bullseye... Må autotune og dens åndsforfladigende væsen dø med 10'erne...

Anders Reinholdt, Steffen Gliese, jens christian jacobsen, Klaus Lundahl Engelholt, Lasse Glavind, Jane Doe, Thomas Tanghus, Joen Elmbak, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz og Jens Kofoed anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Autotune og selvkørende biler. Læn dig tilbage og nyd turen. Hvis du kan.

Autotune - nå, det er det hedder, det der føles som bliver der stukket med syle på mine trommehinder; men jeg er selvfølgelig også majet majet gammel ;-(

Steffen Gliese, Klaus Lundahl Engelholt, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel og jens rasmussen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Autotune er et andet ord for dåsesang.

Steffen Gliese, Klaus Lundahl Engelholt og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

Gad vide, hvorfor autotune er værre end en elektrisk guitar. Altså ud over at folk generelt er stokkonservative, når det kommer til musik.

Anders Sørensen, nu er der vel egentlig ikke nogen, der på den måde siger, at autotune er værre end elektrisk guitar - vi er så åbenbart et par stykker, der synes at autotune gør av, av, av ondt i ørerne og i hovedet...
- Nu er jeg ikke - slet ikke - musikekspert som Pelle Peter Jensen, og vil overhovedet ikke afvise at autotune skulle have demokratiseret musikken og lyder godt i nogens ører - det er så bare ikke i mine...
Jeg må netop erkende, at jeg musikalsk er netop stokkonservativ, for jeg bliver vist ikke andet, end en gammel rock'n'roll og rhytm and blues-'pige' ;-)

Demokratisering er ikke at deltage i, demokratisering er at kunne nyde, kunst.

Det er jeg så ikke helt enig Steffen Gliese, hvorfor skulle det ikke kunne være begge dele?

Bare fordi du og jeg ikke bryder os om lyden af autotune, så udelukker det vel ikke, at det kan gøre noget godt for andre - musikalsk og for muligheden for at lave musik...
- Os gamle stokkonservative kan jo bare nøjes med at undre os og lytte til noget andet - smaw og behaw ;-)

Katrine Damm, det kan det sikkert godt, og alt kan, brugt kreativt og med opfindsomhed og nytænkning være kunst; men ideen om, at kunst i et demokrati handler om, at alle fremstiller den, er ligeså forfejlet, som hvis alle skulle konstruere deres egne biler eller flyve deres egne rutefly.

".... men ideen om, at kunst i et demokrati handler om, at alle fremstiller den...."
- Det synes jeg så heller ikke helt er det, der bliver sagt, men snarere at det der autotune åbenbart har åbnet et rum for nogle, som måske ikke selvskrevent havde den mulighed; for at det så kan få udbredelse, så er det jo nødvendigt, at der er nogen, som har lyst til at lytte og det er der jo (forstå det, hvem der kan;))
Kunstbegrebet har jo stået til evig diskussion, og det anser jeg for både godt og interessant.

Kan du huske for efterhånden en del år siden, da vittige mennesker sendte nogle børnetegninger ind til - var det Charlottenborg og flere af dem blev optaget?
- Det syntes bedømmelsesudvalget overhovedet IKKE, var spor sjovt - de blev faktisk stik fortørnede;)
Nærmest at ligne med et kunstværk i sigselv i min optik...
Bortset fra det, så tillader mig dog at tro at autotune-musik nok ikke kommer til at holde i særligt mange år...

Nu har jeg så genlæst artiklen, og der står ikke 'kunst' nogen steder men derimod 'musik'

Og jeg har også besluttet mig til at anbefale artiklen fordi:

"Al ny musik har historisk set mødt modstand. Mange har skældt ud på autotune og kaldt det snyd. Men autotune kan ikke give dig en god sangstemme, hvis du ikke selv har noget musikalitet at bygge ovenpå – det er Caroline Wozniackis forfærdelige sang ’Oxygen’ i øvrigt et godt eksempel på. Og det kedelige ved kritikken af autotune er, at den 1:1 er den samme kritik jazz, rock’n’roll, grunge, hiphop og alt det andet mødte, da det kom frem. Det er alt sammen blevet kaldt djævlens værk, voldsforherligende og antiautoritært, og så går der lidt tid, og så slapper folk lidt af og finder ud af, at det bare er den nye lyd. Og hurra for det"

- Uanset hvor rædsomt, jeg så synes, det lyder...

Katrine Damm, jeg synes ikke, man kan sammenligne en teknisk indretning til at rette på folks forkerte intonation - og himlen skal vide, at jeg nogle gange ville være lykkelig for en sådan himstregims - med musikalske genrer.
Jeg kunne forestille mig, at en forfinet version, hvor det ikke lyder metallisk mere, ville have samme indvirkning på musikken: at den f.eks. ikke længere måtte være 'grim', atonal, skinger - fordi et apparat forhindrede det - som brugen af regneark i matematikundervisningen, om hvilken jeg i dag læste, at man går op i, at grafer og kurver ser flotte ud på papiret, hvorfor man ikke længere selv skal lære at regne dem ud og aftegne dem.

Steffen Gliese, nu stod jeg meget langt nede i køen, da det der med musikalitet blev uddelt, så jeg kan udelukkende forholde mig til, hvad der lyder godt i mine ører og i mit hoved - hjerne måske ligefrem, og her lyder autotune på linie med det nogle kalder 'frustrations-jazz', som af andre bliver betegnet som værende genialt, jeg kan så ikke sige andet end, det kan såmænd godt være, men mine biorytmer kan ikke ha' det, for mig er det ligesom at lytte til reklamer, sportsjournalister og DR's promovering af egne programmer - det gør nas, og slet ikke på nogen rar måde.
Men hvem er det lige, jeg skal være til at (be)dømme om metallisk lyd er fedt - for nogen?

Det med graferne og kurver er vel 'bare' endnu et udtryk for forfejlet politik på undervisningsområdet, som har stået på i ganske lang tid :-(

Business as usual, en amerikansk pop “ kunstner” sparer udgifter til eventuel sangerinde på sine tracks, ved selv, at synge og lægge autotune på.