Reinkarneret som oliven

Bobbyerne i det britiske politi skal til at holde ekstra grundigt øje med vildfarne frisbee’er, for hvis de fejler, skal grækerne virkelig til at overveje, hvad de putter i munden.

I denne uge nåede vi det punkt i menneskehedens historie, hvor sætningen ovenfor faktisk giver mening. Storbritanniens nyvalgte premierminister, Boris Johnson, har nemlig tidligere sagt, at der var større chance for, at han fik hovedet kappet af af en vildfaren frisbee eller blev genfødt som en oliven, end der var for, at han blev premierminister i Storbritannien.

Opmærksomme typer vil indvende, at han faktisk allerede har været premierminister i et halvt års tid efter Theresa Mays exit, og det er rigtigt. Men ved denne uges valg støttede et massivt flertal op om ham og hans konservative parti, så han på en måde selv blev inkarneret som en frisbee, der kappede hovedet af landets gamle arbejderparti, Labour, der fik sit dårligste valg i 100 år.

Efter et markant højresving skal Boris Johnson nu lede landet gennem en turbulent tid, og hvis hans forudsigelser om frisbee’er og oliven er en indikator for hans evner inden for sandsynlighedsberegning, kan det blive en stram tid.

Der er selvfølgelig også muligheden for, at Johnson bare har sagt noget forkert, og den slags er heldigvis ingen hindring for succes i politik.

Her behøver man ikke engang at fremhæve Donald Trump, for denne uge kom det frem, at en hel perlerække amerikanske toppolitikere og embedsmænd i 18 år har pyntet på sandheden, når det kom til krigen i Afghanistan.

De har fortalt løgnagtige historier om fremskridt og skjult deres sande viden om, at krigen ikke længere var mulig at vinde. Det kunne man denne uge læse i Washington Post, der efter et årelangt tovtrækkeri havde fået fat i en stor bunke interviews, som et kontor i Forsvarsministeriet havde lavet med krigens amerikanske nøglepersoner.

Det var aldrig meningen, at offentligheden skulle få indblik i dokumenterne, men det fik de altså – og det var ikke opløftende.

»Vi havde ikke den ringeste anelse om, hvad vi havde begivet os ud i. Hvis det amerikanske folk kendte til omfanget af ting, der ikke fungerede … Jeg mener, vi har mistet 2.400 soldater. Hvem tør fortælle dem, at det hele var nyttesløst,« spurgte rådgiver for både Bush og Obama general Douglas Lute for eksempel i 2015.

Udbytteskattesagen i Danmark

Det kunne være spændende, om der en dag dukkede en lignende rapport op om den store udbytteskattesag i Danmark, der trods alt kun handler om penge. Men dog en hel del penge, nemlig 12,7 milliarder skattekroner, der over årene blev indbetalt af skomagere, slagtere og sommerferievikarer og skamløst suget ud af fælleskassen af griske finansfuskere.

Man ser for sig, hvordan bagmandspolitiet hviskende spørger: Hvem tør fortælle offentligheden, at det hele var nytteløst? Dog er det for tidligt med den slags sortsyn, for der sker faktisk lidt i sagen. I denne uge kunne Politiken og TV 2 for eksempel berette, at politiet efter fire års efterforskning havde afhørt den hovedmistænkte bag svindlen, Sanjay Shah, i dette efterår.

Selv om det måske virker mere sandsynligt at blive reinkarneret som frisbee, end at nogen for alvor bliver straffet i den sag, så lever håbet endnu.

At politiet kan rykke overraskende hurtigt, viste det denne uge i en kæmpe koordineret aktion, hvor 22 personer fra et formodet islamistisk netværk på tværs af hele landet blev anholdt. Ni blev fremstillet i grundlovsforhør og otte af dem sigtet efter den hårde terrorparagraf.

Selv om detaljerne var få, var ingen i tvivl om, at det var alvorlige sager. Dog ikke mere alvorlige, end at justitsminister Nick Hækkerup (S) forsøgte at score et par point på at fremhæve, at regeringens nye tryghedspakke med øget masseovervågning nok var godt mod terrornetværk.

Det er også muligt. Men uanset hvad regeringen måtte finde, bliver det nok svært nogensinde at matche det almindeligt vågne øje, som vi mennesker har på hinanden. Hør bare, hvad en af de mistænktes naboer sagde i BT:

»En af mændene bildte mig ind, at han var blikkenslager, men han gik først hjemmefra hver dag klokken lidt i 10,« sagde den anonyme nabo og satte trumfen ind: »Så er man ikke håndværker.«