»Svend Brinkmann satte ord på noget, som mange af os selv havde tænkt eller følt«

»At læse Svend Brinkmann var ligesom at blive anerkendt som menneske. Jeg tror ikke, jeg kan sige det stærkere.

Jeg er nemlig en af de kritiske, og vi har ikke haft det specielt nemt. Det har ligget i tiden, at enhver forandring var en god forandring. Enten omfavnede man det nye, eller også var man imod fremskridtet.

Da jeg arbejdede som lærer på en erhvervsskole, oplevede jeg, hvordan den ene reform og omstrukturering afløste den anden, indtil alle skulle løbe hurtigere og påtage sig flere administrative opgaver, indtil ingen af os havde tid til at udføre det arbejde, vi var ansat til.

Og ve den stakkel, som beklagede sig. Vi blev stemplet som bagstræberiske, negative og besværlige. Som alle andre, der ikke kastede sig for fødderne af konsulentvældet, fik jeg at vide, at jeg ikke var forandringsparat. Kunne jeg ikke bare være lidt positiv og gå til opgaven med gåpåmod?

Jeg kan ikke huske, om det var på Facebook eller i radioen, at jeg første gang opdagede Svend Brinkmann. Men jeg kan huske, at jeg købte hans lille bog Stå fast, så snart jeg kunne.

Den var som sendt fra himlen. Jeg oplevede bogen som et skulderklap. En stemme, der fortalte mig, at jeg havde ret til at tvivle og stille spørgsmål. At det var okay at sige nej, og man ikke altid for enhver pris skulle tage ja-hatten på.

Som en slags tidsåndens vogtere rejser coaches og andre halvstuderede røvere, som har været på mindfulness-kursus i Amerika, rundt og holder foredrag om, at man bare skal tænke positivt og arbejde med sig selv. På den måde er det jo nemt nok at reducere ethvert problem og enhver kritik til et spørgsmål om den enkeltes indstilling.

Nej, sagde Svend Brinkmann. Man skal ikke mærke efter i sig selv. Man skal stoppe med hele tiden at forsøge at realisere sig selv. Man skal gøre sin pligt og være et ordentligt menneske.

På den måde satte han ord på noget, som mange af os selv havde tænkt eller følt. Jeg ved ikke, om jeg er blevet bedre til at tage nej-hatten på. Jeg var vist godt på vej i forvejen. Men Brinkmann og hans bog bekom mig rigtig godt. Det gjorde den altså.«