»Svend Brinkmann satte ord på noget, som mange af os selv havde tænkt eller følt«

I 2010’erne stillede psykologiprofessor Svend Brinkmann sig pludselig op og var imod tidsånden – eller også fangede han den. Og med sin bog ’Stå fast’ gik han til frontalangreb på ja-hatten. Den 65-årige keramiker og pensionist Karin Sauer synes, Brinkmann satte ord på noget, som mange egentlig gik og tænkte og følte i forvejen
Nej, sagde Svend Brinkmann i 2014. Man skal ikke mærke efter i sig selv. Man skal stoppe med hele tiden at forsøge at realisere sig selv.

Nej, sagde Svend Brinkmann i 2014. Man skal ikke mærke efter i sig selv. Man skal stoppe med hele tiden at forsøge at realisere sig selv.

Tor Birk Trads

Moderne Tider
28. december 2019

»At læse Svend Brinkmann var ligesom at blive anerkendt som menneske. Jeg tror ikke, jeg kan sige det stærkere.

Jeg er nemlig en af de kritiske, og vi har ikke haft det specielt nemt. Det har ligget i tiden, at enhver forandring var en god forandring. Enten omfavnede man det nye, eller også var man imod fremskridtet.

Da jeg arbejdede som lærer på en erhvervsskole, oplevede jeg, hvordan den ene reform og omstrukturering afløste den anden, indtil alle skulle løbe hurtigere og påtage sig flere administrative opgaver, indtil ingen af os havde tid til at udføre det arbejde, vi var ansat til.

Og ve den stakkel, som beklagede sig. Vi blev stemplet som bagstræberiske, negative og besværlige. Som alle andre, der ikke kastede sig for fødderne af konsulentvældet, fik jeg at vide, at jeg ikke var forandringsparat. Kunne jeg ikke bare være lidt positiv og gå til opgaven med gåpåmod?

Jeg kan ikke huske, om det var på Facebook eller i radioen, at jeg første gang opdagede Svend Brinkmann. Men jeg kan huske, at jeg købte hans lille bog Stå fast, så snart jeg kunne.

Den var som sendt fra himlen. Jeg oplevede bogen som et skulderklap. En stemme, der fortalte mig, at jeg havde ret til at tvivle og stille spørgsmål. At det var okay at sige nej, og man ikke altid for enhver pris skulle tage ja-hatten på.

Som en slags tidsåndens vogtere rejser coaches og andre halvstuderede røvere, som har været på mindfulness-kursus i Amerika, rundt og holder foredrag om, at man bare skal tænke positivt og arbejde med sig selv. På den måde er det jo nemt nok at reducere ethvert problem og enhver kritik til et spørgsmål om den enkeltes indstilling.

Nej, sagde Svend Brinkmann. Man skal ikke mærke efter i sig selv. Man skal stoppe med hele tiden at forsøge at realisere sig selv. Man skal gøre sin pligt og være et ordentligt menneske.

På den måde satte han ord på noget, som mange af os selv havde tænkt eller følt. Jeg ved ikke, om jeg er blevet bedre til at tage nej-hatten på. Jeg var vist godt på vej i forvejen. Men Brinkmann og hans bog bekom mig rigtig godt. Det gjorde den altså.«

Farvel til 10’erne

Vi lever i årtiets sidste dage, men hvad skete der egentlig? Gennem en række fortællinger om både skærmtid, terror, deleøkonomi, 12-talspiger, Svend Brinkmann, prekariatet og autentisk ost undersøger vi 2010’erne og samler det hele i et monument over en tid, der snart er historie.

Seneste artikler

  • 2010’erne var udsættelsens, fortsættelsens og opgørets årti

    31. december 2019
    At bladre gamle forsider igennem er lige dele vingesus og ubehag. At se forsiden fra 31. april 2011 med overskriften »Verden ser magtesløst til, mens Syriens hær slagter sit folk« og vide, at det bare fortsætter og fortsætter. Bladre og se Breivik dræbe, bladre og se Gaddafi dræbt, bladre og se Det Arabiske Forår udråbt som et forsømt forår ...
  • MONUMENT OVER 2010’ERNE

    28. december 2019
    Hvis nu nogen engang i år 2119 finder en gammel bulet messingplade helt sort af ælde, og løfter den op, børster snavset af og opdager en inskription, hvor der står ’Til minde om 2010’erne’ og undrer sig over, hvad det dog går ud på, så kommer her en forklaring
  • Emma Pi Hedeboe var barn i 10’erne: »Årtiet vil blive husket for ungdomsoprøret«

    28. december 2019
    Vi begyndte at tale om ungdomsoprør for første gang i årtier, for nu var Trump, flygtninge på motorvejene, uoverskuelig teknologi og ikke mindst klimaet blevet afgørende. De, der ikke var født ved årtusindskiftet, ved godt, at de ikke får et liv som deres forældres. Emma Pi Hedeboe fylder 18 år i slutningen af 2019. Hun er sikker på, at tiden lige nu vil blive husket for ungdomsoprøret
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her