Læsetid: 7 min.

Vi tror, at uddannelse kan udligne ulighed. Men det er helt forkert

Idealet om, at arbejdsomhed og hård træning op gennem uddannelsessystemet kan udligne ulighed, holder ikke længere. Meritokrati er tværtimod med til at øge forskelle, hævder Yaleprofessor Daniel Markovits i ny bog. Til gengæld taber eliten også selv på det system, der giver dem status
Det er gået op for Elizabeth Warren og andre demokratiske præsidentkandidater, at det amerikanske uddannelsessystem reproducerer uretfærdighed, siger Yaleprofessor Daniel Markovits.

Det er gået op for Elizabeth Warren og andre demokratiske præsidentkandidater, at det amerikanske uddannelsessystem reproducerer uretfærdighed, siger Yaleprofessor Daniel Markovits.

Daniel Acker

4. januar 2020

Med en fireårig journalistuddannelse, der ikke engang er taget på et universitet, er det ikke svært at blive imponeret over Daniel Markovits.

Den 50-årige amerikaner har tilbragt over halvdelen af sit liv med at klatre op ad karrierestigen og erhverve sig fine titler på verdens mest prestigefyldte universiteter: London School of Economics, Oxford, Harvard og til sidst Yale Law School, hvor han i dag er professor og underviser nogle af USA’s dygtigste og mest ambitiøse studerende.

Og Markovits har ligesom så mange andre i USA, Europa og Danmark hyldet idealet om meritokratiet, der civiliserer det gamle aristokrati ud fra ideen om, at hverken fødselsattest, køn eller race bør være en fribillet til samfundets bedste pladser, hvor man soler sig i rigdom og status: Den slags skal man gøre sig fortjent til gennem dygtighed, flid og intensiv træning.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • Nikolai Beier
  • Poul Anker Juul
  • David Zennaro
  • Viggo Okholm
  • Eva Schwanenflügel
  • Olaf Tehrani
Alvin Jensen, Nikolai Beier, Poul Anker Juul, David Zennaro, Viggo Okholm, Eva Schwanenflügel og Olaf Tehrani anbefalede denne artikel

Kommentarer

Sådan har det hele tiden været, derfor skabte man velfærdssamfundet, hvor de, der bestred opgaver, der traditionelt har været højt gageret over skatten sørgede for, at de, der bestred lavtlønnede, nødvendige opgaver opnåede en relativ lighed på samfundsplan.
Det havde alting for sig: det forhindrede overforbrug i overklassen, fattigdom og gav alle mulighed for at deltage i samfundet, uanset persons anseelse.
Velfærdssamfundet er ikke et mulighedssamfund, det er et samfund, der sikrer, at alle har muligheden for i det mindste ikke at lide materiel og social nød.

Morten Balling, Mads Kjærgård, David Joelsen, Alvin Jensen, Bo Klindt Poulsen , Henrik Peter Bentzen, Troels Ken Pedersen, Ole Henriksen, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Ronny Linder, Estermarie Mandelquist, K Thomsen, Jette Steensen, Lisbeth Larsen, Rikke Nielsen og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Kroppen og psyken skal kunne tåle mosten; du skal være klædt på til opgaven og endelig skal du kende koderne - de sociale koder i et givet felt. Matcher du disse kriterier, så ligger vejen åben til de fleste boldgader. Det hjælper altid at se lidt godt ud. I nogle tilfælde skal der også proveniens til, for at kabalen går op og det er normalt ikke noget du kan købe dig til.

Anne Schøtt, Henrik Peter Bentzen, Mette Markussen, Herdis Weins og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

"Politisk er det dog begyndt at gå op for flere af de demokrater, der kæmper om at blive deres partis næste præsidentkandidat, for eksempel Elizabeth Warren, Cory Booker og Pete Buttigieg, at systemet reproducerer uretfærdighed."

Det kan undre at disse tre kandidater nævnes; de er alle, i modsætning til tydeligt progressivt orienterede kandidater som Sanders og Gabbard, svævende og uklare, når det kommer til systemforandrende politikker; de er alle tilhængere af kapitalismen som en grundlæggende samfundsudviklingspræmis ... og dette hænger vel udmærket sammen med at Markovits' egen vision hviler på drømme og håbet om at eliterne selv vil indse at deres privilegier er usunde for dem, hvormed de vil afgive en række af dem. Satans til (velkendt og systembevarende) naivitet.

Flemming Berger, Mads Kjærgård, David Joelsen, Alvin Jensen, Troels Ken Pedersen, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Lars Løfgren, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Nørgaard, Astrid Goplen, Henrik Peter Bentzen, Susanne Kaspersen, Niels Åkerstrøm Andersen, Jens Kofoed, Mikkel Zess, Lise Lotte Rahbek og Emil Davidsen anbefalede denne kommentar

Hanne Utoft, det er derfor, det er nødvendigt, at det går op for dem - i lighed med de to, der allerede har set lyset.

Steffen Gliese, jeg er uenig i at det er nødvendigt at 'lyset' går op for de tre nævnte kandidater - de er alle eksempler på skruppelløse, korrumperede og opportunistiske elitepolitikere, hvis eksistens er højest problematisk for en folkedemokratisk udvikling i USA. Men det er selvfølgelig helt i orden, og positivt, hvis også reaktionære elitepolitikere finder veje ned fra deres ganske indolente piedestaler.

Hans Aagaard, Alvin Jensen, Henrik Peter Bentzen, Steffen Gliese, Mogens Holme, Jens Flø og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Et lille pip i denne debat set i relation til en lille ændring i vores eget skolesystem: nemlig den hvor talenterne eller de "godt begavede" ikke mere skal dyrkes som noget særligt!
I min forståelse er det en slags modspil til den glidebane,som her er beskrevet.

Christian Lyngbye

Vi har allerede meritokrati i Europa i form af klubfodbold, og ifølge liberalistisk logik kunne folk jo bare træne noget mere, så de kunne leve af at spille fodbold eller anden sport?
Spørgsmålet er vel mere, om vi ikke skulle belønne dem, der kan finde nye former for pencillin eller løsninger til energi/klimakrisen i samme grad som dem, der kan nikke til en fodbold i 2,5 m højde? USA har lidt samme dilemma med deres sports legater, hvortil meget af den nyligt afslørede optagelses korruption relaterer sig til.
Jeg forstår godt, at ideen om meritokrati kan virke fristende på talentfulde unge (ligesom "det skal kunne betale sig at arbejde"), men erfaringerne tyder på, at det i sidste ende er op til staten at finansiere de "vigtige" talenter enten direkte eller indirekte indtil markedet gør det, fordi staten i modsætning til markedet kan tilgodese langsigtede interesser.
Desuden burde dette: "til trods for at den sociale mobilitet via uddannelse og en generøs SU er stagneret i Danmark" enten dokumenteres eller stå for journalistens egen regning, fordi det lader til at folk allerede har glemt uddannelsesloftet og diverse SU og budget stramninger?

Alexander Moesgaard, Mads Kjærgård, Alvin Jensen, Troels Ken Pedersen, Eva Schwanenflügel, Egon Stich, Steffen Gliese og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Ingen tror uddannelse kan udligne ulighed. Nogle hævder det, som figenblad for egne privilegier.

Steffen Gliese

Christian Lyngbye, det er jo med de moderne gladiatorer som unge mænd i alt for store biler: de har ikke andet at prale med.
Mennesket ønsker, efter alt at dømme, at gøre en forskel og blive anerkendt, det er kampen, som kapitalismen udnytter ved at erstatte anerkendelse med betaling.

"Ingen tror uddannelse kan udligne ulighed."

Hvad er tro? Ærgerligt spørgsmål. Men en hel del danskere prædiker altså at uden uddannelse kan man ikke 'klare sig'; prøv en gang ved lejlighed at udtrykke synspunktet om at uddannelse er uden betydning for menneskers trivsel og selvhjulpenhed i en større forsamling og hør, hvor mange som reagerer med bibeltro formaninger om at det er uansvarligt at opfordre unge til ikke at uddanne sig, for så kan de jo ikke 'klare sig'. Det er muligt at der ikke er tale om en egentlig trosbekendelse, men der er ihvertfald tale om en kulturel disciplinering (lidt på samme måde, som mange har vænnet sig til forestillingen om at en nedgang i vort forbrug vil forringe vore livsværdier).

Lise Lotte Rahbek og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

jeg er ikke i tvivl, for rigtig mange danskere vil en nedgang i forbrug, og i arbejdsbyrde, kunne forbedre deres livskvalitet ganske meget,
men øhh ved ikk helt hvad Hanne mener med livsværdier,
og med hensyn til uddannelse så kan den jo både bidrage til en forbedring og en forringelse af et menneskes liv,
især mener jeg at feks en militær uddannelse er entydigt skadelig både for individet og for hele samfundet,
men også handel/økonomi kan skabe mindre velfungerende mennesker på grund af den kapitalisme-indoktrinering og den egoisme forherligelse som er en del af læren der prædikes,
og benægt bare det ændrer ikke på virkeligheden.

Uddannelse er ikke alt men betyder dog en del - faktisk en hel del.
Her er vist hvor mange generationer det tager at bevæge sig fra bunden af samfundet og op til en middelindkomst. Ja - i denne undersøgelse ligger Danmark i top og et land som Frankrig med et meget rigidt uddannelsessystem ligger i bund. Social opstigning hænger her sammen med uddannelse. Det er vel ikke overraskende.

https://www.nakedcapitalism.com/2019/03/france-inequality-yellow-vests-s...

Om det at komme op i en mellemindkomst mindsker uligheden i dag - næ - det gør det nok ikke. Uligheden hænger måske sammen med helt andre parametre, og det er enøjet kun at fokusere på uddannelse alene. Måske det ikke er lønindkomster der skaber den helt store ulighed når vi ser bort fra bestemte fagområder og diverse direktørlønninger og bonusser. Det gør den kun indirekte. Der hvor det går galt er når visse indkomstgrupper får så meget at de ikke aner hvad de skal bruge alle deres mange penge til og sætter dem til at yngle på de finansielle markeder og opkøbe fast ejendom. Deres indtægt kommer fra renter og lejeindtægter. For uligheden er løbet løbsk også i Danmark som har nogle af de bedste muligheder for at uddanne sig.

https://www.eftertrykket.dk/2019/05/09/uligheden-i-danmark-er-nu-hoejere...

Amerikanerne har problemer med at deres studielånsgæld måske det er der skoen trykker for Warrne og co.

Steffen Gliese

Uddannelse er nødvendig, hvis man skal være en tænksom, deltagende samfundsborger, der ikke lader sig binde alskens ammestuesnak på ærmet af højrefløjen.

Per Christiansen, Lillian Larsen og David Joelsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

"Vi tror, at uddannelse kan udligne ulighed. "

Næh, det tror vi egentlig ikke. Men vi har fået at vide gennem hele vores liv, at uddannelse er vejen at gå.
Der skal en ekstraordinær evne og vilje til at gå mod strømmen og vende den omkring. De fleste af os vil jo bare leve i relativ overenstemmelse med omgivelserne og myterne, vi alle kender.

Henrik Brøndum

Dette er ikke særlig indviklet.

Punkt 1:
Usain Bolt løber 100 meter ca. 0.05 sekund hurtigere end nummer to. Det svarer til en halv meter, eller en halv procent bedre. Hans løn er slag på tasken 100 gange større end nummer to. Hvis vi taler om en malersvend på akkord, der er en halv procent hurtigere end sin kammerat, får han en halv procent mere i løn. For et job som specialist, direktør etc. er lønnen på grund af markedskræfterne nærmere udregnet som den er for Bolt og rivaler, end den er for malersvenden.

Punkt 2:
Læs og forstå "Konen i Muddergrøften".

Punkt 3:
Tænk over hvor du vil være i livet. Vil du konkurrere med Usain og få mulighed for at komme helt til tops eller bunds, eller vil du hellere prøve være en rasende god malersvend? Det er bare et valg.

Mads Kjærgård

Lige præcis og uddannelse er ikke længere en garanti for noget som helst! I gamle dage var der masser af nogenlunde betalte jobs i staten. Hvor man kunne veksle en god uddannelse mod en lidt ringe betaling, men til gengæld job garanti, og ja lidt goder. Ikke de store, men de var der, billig bolig i Nyboder, en uniform, der gav lidt status, eller lidt bedre tid på jobbet.