Feature
Læsetid: 18 min.

Verdens største tobaksfirma vil have dig til at stoppe med at ryge

Verdens største tobaksfirma, Philip Morris International, har lanceret et ’skadereducerende’ tobaksprodukt og støtter stramninger af rygeloven. Det påstår de i hvert fald. Problemet er bare, at Philip Morris har løjet og løjet og løjet i årtier
Moderne Tider
14. december 2019
Fodboldspilleren Paul Hornung i en magasinreklame for Marlboro i 1963. Dengang var rygningens farlighed ikke et emne, tobaksfirmaerne beskæftigede sig offentligt med. Men i det skjulte var der intens aktivitet.

Fodboldspilleren Paul Hornung i en magasinreklame for Marlboro i 1963. Dengang var rygningens farlighed ikke et emne, tobaksfirmaerne beskæftigede sig offentligt med. Men i det skjulte var der intens aktivitet.

The Granger Collection

»Tænk, at du kan finde på det,« siger Janus Rasmussen og ryster på hovedet.

»Altså hvad laver du? Det er usundt. Det lugter. Det er det værste, man kan gøre. Jeg fatter det simpelthen ikke, Mathias.«

Ordene er ikke min mors. Det kunne de sagtens have været, men lige nu er det en høj, 45-årig mand med geleret hår, som kigger bebrejdende på mig.

Janus Rasmussen er direktør for den danske afdeling af verdens største tobaksfirma, Philip Morris, og han taler om sit eget produkt.

Smøgerne har betalt for hans jakkesæt, uret på hans håndled og den taxa, vi lige har taget sammen. Men han ryger dem ikke længere, og nu hævder han, at Philip Morris også vil hjælpe alle os andre med at holde op.

Vi befinder os i Heat & Brew-butikken i indre København, som sælger Philip Morris’ nye produkt IQOS, og Janus Rasmussen har lige røget tre af dem, mens han forsøgte at forklare mig, hvordan det hænger sammen, at Philip Morris vil have rygerne til at stoppe, når nu de sælger mere end 750 milliarder cigaretter om året.

Her er lækkert på samme måde i en Apple- eller B&O-butik. Dæmpet lys, designermøbler i bløde former og en masse højteknologiske fremtidscigaretter i børstet plastik. Det er IQOS. Kernen i Philip Morris nye »vision om en røgfri fremtid« handler først og fremmest om at få rygerne til at erstatte de klassiske cigaretter med IQOS.

De kalder det et »skadereducerende alternativ«, og Philip Morris’ egne undersøgelser viser angiveligt, at det mindsker indtaget af skadelige stoffer med mere end 90 procent. Danske sundhedsmyndigheder har en anden udlægning.

Umiddelbart er det da også svært at undslippe mistanken om, at det ikke er så meget anderledes end dengang firmaet hævdede, at filtercigaretter var mindre skadelige. Eller lightcigaretter var mindre skadelige. Altså løgn.

Men denne gang er det anderledes, forklarer Janus Rasmussen. Philip Morris har ændret sig. Hans 33-årige væbner, Christian Gregersen, som bærer titlen regulatory affairs manager, nikker.

»Vi har været nogle gigantiske idioter. Eller firmaet har været nogle gigantiske idioter. Jeg var ikke med til det. Vi bærer på et tungt åg. Helt berettiget,« siger den unge lobbyist.

I dag er firmaet tilhængere af både højere afgifter på cigaretter, stærkere alderskontrol, og at butikkerne skal tvinges til at gemme cigaretterne under disken, forklarer Janus Rasmussen.

»Ligesom mennesker kan udvikle sig og lære af deres fejl, bliver vi også nødt til at tro på, at store virksomheder kan ændre sig. Og Philip Morris har forandret sig.«

Umiddelbart er det svært at tro. Sidste år tjente Philip Morris cirka 55 milliarder kroner. Langt størstedelen på at sælge cigaretter. Der er stadig mere end en milliard rygere i verden.

Ligesom mennesker kan udvikle sig og lære af deres fejl, bliver vi også nødt til at tro på, at store virksomheder kan ændre sig. Og Philip Morris har forandret sig, siger cigaretgigantens danske direktør Janus Rasmussen.

Ligesom mennesker kan udvikle sig og lære af deres fejl, bliver vi også nødt til at tro på, at store virksomheder kan ændre sig. Og Philip Morris har forandret sig, siger cigaretgigantens danske direktør Janus Rasmussen.

Sarah Hartvigsen Juncker

Det ville ligne store, globale virksomheder og deres aktionærer dårligt at save i den gren, de selv sidder på. Men måske har tobaksbaronerne fået en åbenbaring. Tynget af dårlige samvittighed over at have slået deres kunder ihjel i årtier vil de nu oprigtigt investere nogle af de mange milliarder i at hjælpe os.

En anden forklaring kunne være, at Philip Morris bare gør, hvad Philip Morris altid har gjort: Det, der er bedst for Philip Morris. Og i 2019 er alle virksomheder nødt til at fremstå etiske, visionære og ansvarlige.

Olieindustrien hævder at ville bekæmpe klimakrisen, minkavlerne arbejder for bedre dyrevelfærd, og nu bekymrer Philip Morris sig angiveligt om folkesundheden. Alt imens sælger de fortsat et produkt, som ifølge WHO slår otte millioner mennesker ihjel om året.

Cancer i kartoner

Af alle onde, skruppelløse, multinationale virksomheder, har stort set ingen været ondere eller mere skruppelløse end tobaksfirmaer. Og i den værste branche har Philip Morris været blandt de allerværste.

Tobaksindustrien har vidst, at rygning er ekstremt sundhedsskadeligt siden i hvert fald starten af 1950’erne. Alligevel gjorde de i de følgende årtier alt, hvad der stod i deres magt for at overbevise deres kunder om det modsatte.

Et skæbnesvangert øjeblik i det 20. århundrede, som skulle komme til at koste millioner og millioner af menneskeliv, indtraf den 15. december 1953. Her mødtes cheferne for USA’s seks største tobaksfirmaer med direktøren for reklamebureauet Hill & Knowles på et røgfyldt værelse på Plaza Hotel i New York.

Det er selvfølgelig en kliché, at magtfulde mænd altid mødes i et røgfyldt lokale, men lige præcis med det her lokale, er det svært at forestille sig andet.

Måneden efter bragte 400 amerikanske aviser den samme annonce med overskriften »En ærlig besked til tobaksrygere«. Her lovede industrien, at hensynet til rygernes helbred »går forud for alt andet i branchen«. De lovede at vende hver en sten for at afdække alle de sundhedsmæssige konsekvenser af rygning.

På det røgfyldte hotelværelse var de nemlig blevet enige om, at de ikke uden videre kunne benægte sundhedsrisikoen. Planen var i stedet at signalere, at de tog det meget alvorligt, og bruge det som afsæt til at lave deres egen forskning med deres egne, alternative resultater. Få det til at se ud, som om forskerne var splittede, og konstruere en videnskabelig kontrovers, hvor der egentlig ikke var nogen. Til det formål stiftede de The Tobacco Industry Research Committee, som terroriserede den amerikanske offentlighed i halvt århundrede.

Stolt lobbyist

Det er lille år siden, Christian Gregersen fortalte sin mor, at han skulle være regulatory affairs manager for Philip Morris. Dengang sagde hun ikke noget. Hun blev bare helt stille.

Inden da var hendes søn politisk rådgiver i fagforeningen HK og engageret i Det Radikale Venstre. Det er han stadig. Tobakslobbyist var altså ikke et oplagt karrierevalg.

»Jeg bliver nogle gange stemplet som en opportunist uden moral. Nogle insinuerer, at jeg har solgt ud og kun gør det her for penge,« siger han.

Det er også sådan, vi kender tobakslobbyisten som figur. I filmen Thank You For Smoking lægger hovedpersonen Nick Naylor aldrig skjul på, hvorfor han er i branchen. »Alle har regninger at betale,« gentager han gennem hele filmen. På et tidspunkt kalder han det selv for »yuppiernes udgave af Nürnberg-forsvaret«.

»Der er vel ingen brancher, som har et dårligere ry end tobak,« siger Christian Gregersen. »Våben måske? Men almindelige mennesker forholder sig jo sjældent til våbenindustrien. Omvendt er det er jo alle og enhver, som kender en eller selv har haft kræft inde på livet.«

Ligesom alle sine kolleger ryger Christian Gregersen ikke. Han er stoppet. Ingen af Philip Morris 60 ansatte i Danmark ryger. Der er simpelthen ikke en eneste af dem, der er dum nok til at ryge de Marlboros, de selv sælger.

Don’t get high on you own supply, som man siger.

Christian Gregersen insisterer på, at han er i branchen af »idealistiske årsager«. Eller i hvert fald havde han aldrig taget jobbet, hvis han bare skulle sælge cigaretter. Da han havde forklaret Philip Morris’ nye strategi til sin mor et par gange, forstod hun det også godt.

»400.000 danske rygere siger, at de ingen planer har om at stoppe med at ryge. Vi vil gerne hjælpe dem over på et mindre skadeligt alternativ,« siger han.

»Hvis jeg kan være med til at få x antal tusinde danskere til at stoppe, vil jeg være meget, meget stolt.«

Trussel mod folkesundheden

Når en fra Philip Morris ringer til Sundhedsstyrelsen eller Kræftens Bekæmpelse, bliver røret smækket i, inden vedkommende når at sige sit navn. Mange politikere vil heller ikke mødes med dem. Ingen vil sættes i forbindelse med dem. I et PR-perspektiv er Philip Morris spedalsk. De smitter.

Desuden har tobaksfirmaernes historiske input til forskning og lovgivning om tobak været så manipulerende, at WHO i 2003 vedtog en konvention, som slår fast, at industrien skal inkluderes mindst muligt i bestræbelserne på at skabe et røgfrit samfund.

Forebyggelseschef i Sundhedsstyrelsen, Niels Sandø, betragter det som en måde at værne om folkesundheden.

»Industrien har bare nogle interesser, der er diametralt modsatte af vores,« siger han.

Niels Them Kjær fra Kræftens Bekæmpelse er enig.

»Der er larmende enighed om opvarmet tobak som IQOS. Ingen, der ikke er ansat af industrien, mener, at det er en del af løsningen,« siger han

Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, mener ligefrem, at produktet udgør en »meget stor trussel« mod kampen for det røgfri samfund.

»Det er en branche, der lever af, at så mange mennesker som muligt er afhængige af nikotin. Deres dagsorden er indtjening, og jeg opfatter det her produkt som en måde at udvide tobaksmarkedet,« siger han.

I Sundhedsstyrelsen påpeger man, at der for nuværende mangler sikker viden om de skadelige virkninger af opvarmet tobak som IQOS.

»Der findes utrolig lidt uafhængig forskning om, hvor farligt det er. Der er lavet enkelte studier, som dokumenterer, at opvarmet tobak er lige så skadeligt for ens sundhed som almindelige cigaretter. Men der er afgjort brug for flere uafhængige studier« siger Niels Sandø.

Sælger sig selv

Philip Morris’ danske hovedkvarter ligger i en stor glasbygning i Ørestaden. Kontoret er så lyst og klinisk, at man næsten får indtryk af, at de forsøger at kompensere for noget. Hvide vægge, hvide gulve, hvide reoler, hvide borde, hvidt lys.

Denne fredag er der velkomstreception for to nye medarbejdere. Det er der ret ofte. For et par måneder siden sagde de goddag til Christopher Arzrouni, som før valget var spindoktor for finansministeren. Nu står han her og tager en bid af en croissant.

Alene i år er 12 nye folk kommet til. IQOS har gjort Philip Morris’ arbejde mere omfattende, forklarer direktør Janus Rasmussen. Det er et højteknologisk apparat, som betyder, at firmaet har brug for teknikere, programmører, kunderådgivere og alle mulige andre, som de ikke havde brug for før i tiden.

»Cigaretter sælger jo sig selv. Man skal bare placere dem på hylden,« siger direktøren, der hævder, at han nu bruger 95 procent af sin tid på IQOS.

Hvid røg, sort røg

Én ting er, hvad Philip Morris gør i Danmark, Canada, Japan og andre velstående lande med en skrap tobakspolitik og et generelt dalende antal rygere. Noget andet er, hvad de gør i fattigere lande uden samme regulering og tradition for sundhedsforebyggende oplysningskampagner.

Det er næppe alle Philip Morris’ landechefer, som bruger al deres tid på IQOS. I hvert fald kan man konstatere, at mens der stadig bliver placeret Marlboros på hylderne over hele verden, er IQOS kun tilgængelig i ét afrikansk land og ét sydamerikansk land

Tidligere på året betegnede internationale sundhedsorganisationer det som »topmålet af hykleri«, at Philip Morris i Vesten førte kampagne om at ville hjælpe rygerne med at stoppe, mens de samtidig lancerede et helt nyt cigaretmærke i Indonesien, Phillip Morris Bold. I Sydøstasien investerede de i store plakatreklamer og influencerrygere på Instagram for at få indoneserne til at ryge mere. Umiddelbart et mærkeligt træk for en virksomhed, der kæmper for »en røgfri fremtid« og brænder for at hjælpe rygerne med at stoppe.

Til deres forsvar forklarede Jacek Olczak fra firmaets internationale ledelse til Bloomberg, at »i alle de markeder, hvor vi har lanceret IQOS, er vi stoppet med at introducere nye produkter«. Og på sigt inkluderer det alle lande. Også Indonesien, tilføjede Philip Morris i en erklæring.

Her og nu lader det til, at rygerne i det globale syd – som stadig bliver flere og flere – ikke skal regne med, at Philip Morris’ hjælpende hånd også bliver strakt ud mod dem.

’Meaning creator’

20 minutter senere, da velkomstarrangementet er slut, sidder Janus Rasmussen i et mødelokale. Han lukker øjnene, læner sig lidt tilbage i stolen og reflekterer over sin personlige rolle i Philip Morris’ vision om en røgfri fremtid. Sådan starter det ugentlige ledelsesmøde hver fredag.

»Bare lige så man kan minde sig selv og hinanden om, hvorfor vi er her,« forklarer Janus Rasmussen bagefter.

Visionerne er projekteret op på væggen. »Vi skaber et bedre liv for rygere, som fortsat vil nyde tobak,« og: »Vi oplyser voksne rygere om de røgfrie alternativer og kommercialiserer dem.«

»Nå, lad os move on,« siger Janus Rasmussen. Næste punkt på dagsordenen er, at de skal kåre kvartalets medarbejdere inden for fem forskellige mål af den slags, som kun store, multinationale virksomheder kan finde på.

De skal f.eks. udpege kvartalets disruptive innovator, hædre den medarbejder, som har været mest forward leaning og pege på periodens meaning creator.

Da de fire øvrige priser er uddelt, har lederne svært ved at pege på en meaning creator.

En mand med firkantede briller vil gerne »chippe ind« og foreslår en fra salgsafdelingen, som han i hvert fald mener »fortjener en eller anden form for recognition«. Det ender dog med, at de fem ledere beslutter slet ikke at uddele prisen som kvartalets meaning creator.

»Vi skal ikke give dem for enhver pris, hvis vi er nødt til at sidde og force det,« som en fra ledergruppen formulerer det.

Teknologisk fix

Lungekræft, strubekræft, KOL, blodprop i hjertet. Afhængig af hvor længe jeg bliver ved, og hvor meget jeg ryger, er der cirka 50 procents risiko for, at jeg dør af at ryge. Selv hvis jeg trækker et af de gode numre i tombolaen og overlever smøgerne, er jeg langt mere udsat for at udvikle astma, psoriasis, impotens, inkontinens, demens og noget, der hedder Crohns sygdom, som jeg slet ikke har lyst til at vide, hvad er.

Alligevel har jeg ikke nogen umiddelbare planer om at stoppe. Det er åndssvagt og irrationelt. Som den franske forfatter Michel Houellebecq konstaterer i sin seneste bog, Serotonin, udmærker cigaretter sig ved at være det eneste rusmiddel, som ikke medfører nogen som helst form for nydelse.

Smøger tilbyder kun et fravær af den lidelse, der er forbundet med ikke at få opfyldt det behov, som smøgerne selv har skabt.

Ikke desto mindre er jeg blot én af 400.000 danskere, som ifølge en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen, ikke har tænkt sig at stoppe. Som godt ved det, men fortsætter alligevel. En ret vild logisk brist, når man tænker lidt over det.

Vi er en gruppe danskere, som Janus Rasmussen og Christian Gregersen taler meget om.

Det ville da også være helt igennem vidunderligt, hvis der fandtes et teknologisk fix. Tænk engang. Et mirakuløst alternativ, som gav al det fravær af lidelse, der er forbundet med almindelig rygning, uden nær så mange af alle de skrækkelige bivirkninger.

Det er netop det, Philip Morris hævder, at de har investeret 30 milliarder kroner i at udvikle.

Med andre ord har jeg virkelig lyst til at tro på Philip Morris, når de siger, at de mener det oprigtigt, og at IQOS vitterligt er mindre skadeligt. Det er bare utroligt svært. Jeg er dum nok til at sætte livet på spil ved at ryge deres cigaretter. Men jeg er ikke dum nok til at stole på Philip Morris.

»Har de læber, vil vi ha’ dem«

I 1998 indgik de fire største tobaksfirmaer Philip Morris RJ, Reynolds, Brown & Williams og Lorillard et forlig med den amerikanske stat, som fik det grandiose navn: Tobacco Master Settlement Agreement. Firmaerne indvilgede i at betale 246 milliarder dollar i erstatninger for statens tobaksrelaterede sundhedsudgifter. I 2019-penge svarer det til cirka 385 milliarder dollar – eller mere end Danmarks årlige BNP.

Samtidig blev firmaerne pålagt at offentliggøre en række interne dokumenter. Det er af den grund, vi i dag ved, at firmaerne vidste, at rygning var dødeligt, men systematisk forsøgte at udbrede den modsatte opfattelse.

Som Philip Morris’ forskningschef skrev i et internt memo i 1970:

»Lad os bare være ærlige. Vi er interesserede i resultater, som, vi mener, modsiger påstanden om, at cigaretrygning forårsager sygdomme.«

De frigivne dokumenter er i det hele taget et rædselskabinet af kynisme. En chef i firmaet RJ Reynolds havde for eksempel følgende svar, da han blev spurgt om markedsføringen skulle målrettes børn, som endnu ikke var gået ud af 9. klasse:

»Har de læber? Så vil vi have dem.«

Man kan også læse, hvordan Philip Morris-folk glædede sig over, at de med deres kampagner med cowboyen The Marlboro Man havde held til at sætte sig tungt på markedet for teenagerygning.

Først i 1999 anerkendte Philip Morris, at rygning er usundt, at det forårsager lungekræft, og at nikotin er vanedannende.

Ikke ende som Blockbuster

Alligevel tror Christian Gregersen på Philip Morris. Han er selvfølgelig også ansat i firmaet, men han er trods alt kun et meget lille tandhjul i helt enormt stor maskine. Selv hvis IQOS og det »skadereducerende« initiativ bare er en ny tobakskonspiration, virker det usandsynligt, at den 33-årige, nyansatte lobbyist skulle være indviet i den.

Så spørgsmålet er, hvorfor en veluddannet, radikal, ung mand med en fortid i fagbevægelsen har tillid til et firma som Philip Morris?

»Jeg ville da også være mere skeptisk, hvis det ikke var sådan, at vi lægger al vores forskning frem. Den totale transparens er meget afgørende for mig,« siger han.

Det er det ene, forklarer han. Det andet handler om, at Philip Morris bare har set skriften på væggen. Den nye strategi er også økonomisk rationel. Lige nu er forretningen stadig okay, men på længere sigt vil forbrugerne forsvinde uanset hvad.

»Det er drevet af profit. Philip Morris gør ikke noget for deres blå øjnes skyld,« erkender Christian Gregersen.

På sin vis er han altså enig med kritikerne i, at Philip Morris stadig bare gør, hvad der er bedst for Philip Morris. I det her tilfælde er det bare det samme, som hvad der er bedst for folkesundheden.

De vil ikke ende som Blockbuster, der insisterede på leje fysiske DVD-film ud, mens internetstreaming sprang i luften omkring dem.

»Folk gider ikke det her produkt længere. Vi har forladt de glade 50’ere og 60’ere, hvor folk bare røg, og tobaksindustrien kunne bilde dem ind, at det var ufarligt,« siger han. »Nu skal vi være Netflix og efterlade vores konkurrenter i DVD-verdenen.«

Hans bedste bud er, at IQOS også bare vil være en overgang. Så på sigt vil forbrugerne også kvitte IQOS. Men de mange, mange milliarder Philip Morris har investeret i at udvikle IQOS, betyder at de nu er en af de største patenttangere i EU.

»Så hvem ved? Om 30 år er vi måske et techfirma eller i medicinalindustrien,« siger han.

– Medicinalindustrien? Så efter at have brugt årtier på at gøre folk syge, skal i til at gøre folk raske?

»Jeg aner det ikke. Men når man bruger så mange penge på at forske i nye løsninger, opdager man alle mulige ting. Også ting, man ikke lige leder efter.«

Højteknologisk rygning

Tilbage i den dyre sofa i Heat & Brew-butikken sidder jeg med en IQOS i hånden.

Et lille, aflangt apparat med et hul i den ene ende. I den anden hånd har jeg en heet. Det er ligesom en cigaret, bare halvt så lang, fordi tobakken er presset hårdere sammen. Den stikker man op i IQOS, så kun filteret stikker ud, og trykker på en knap. Så bliver der så varmt oppe i hullet, at jeg kan suge røg ud, uden at der er blevet sat ild til noget

»Det er ikke helt det samme,« siger Janus Rasmussen, som også har tændt én. Det har han ret i. Smagen er lidt sur, og røgen tyndere.

Til gengæld kan jeg konstatere, at man også bliver lidt baldret i hovedet af at ryge dagens første IQOS midt på formiddagen. På den måde er der ingen forskel.

Det helt åbenlyse spørgsmål er, hvorfor Philip Morris stadig sælger cigaretter. Hvis firmaet bekymrer sig om folkesundheden og gerne vil hjælpe rygerne til at stoppe, kunne de jo starte med at lade være med at sælge cigaretter

»Vi har en målsætning om at udfase cigaretter,« siger direktøren. »Det kan vi ikke bare gøre fra den ene dag til den anden. Hvad gør forbrugerne, hvis vi fjerner Marlboro fra markedet? Så går de bare over til nogle af British American Tobaccos produkter. Det er ikke det, der hjælper. Løsningen er at finde på alternativer, som er mindre skadelige for de 400.000 danskere, som gerne vil fortsætte med at ryge.«

De lovede ellers

Tidligere har Philip Morris ellers svoret noget andet. I 1954 udtalte firmaets vicedirektør, George Weismann, at hvis firmaet på nogen måde troede, at deres produkt skadede forbrugerne »ville de lukke forretning i morgen«. I 1972 slog hans efterfølger fast, at »hvis vores produkt er skadeligt, stopper vi med at producere det«.

Og så sent som i 1997 sagde Philip Morris’ direktør Geoffrey Bible, at hvis han nogensinde blev forelagt bevis for, at rygning kan forårsage lungekræft, ville han »lukke ned øjeblikkeligt«.

– Det lyder som et løfte. Og nu har I jo erkendt, at det er skadeligt?

»Vi har udviklet et produkt, som er mindre skadeligt. Og som sagt, det nytter ikke, at vi stopper.«

– Men det er et løfte, I har gentaget over årtier?

Christian Gregersen bryder ind. »Du kan ikke sammenligne den gamle forretning med den nye forretning. Vi har forandret os.«

– Og den nye forretning vil ikke holde et løfte, som firmaet har gentaget over årtier?

»Jeg kender ikke de citater,« siger Janus Rasmussen.

»Det ville nok være nemmere, hvis du stillede de spørgsmål til de personer, som har sagt det. Vi forholder os til den virkelighed, som er nu, og de målsætninger, vi nu har sat os,« siger Christian Gregersen.

– Hverken Sundhedsstyrelsen eller andre troværdige instanser vil bekræfte, at IQOS er mindre skadeligt end cigaretter?

»Det er vores ønskescenarie, at Sundhedsstyrelsen faktisk ville undersøge IQOS,« siger Christian Gregersen.

»Vi lægger al vores forskning frit tilgængelig. Vi har lagt alt frem,« siger Janus Rasmussen, som mener, at myndighederne svigter deres ansvar over for de famøse 400.000 danskere, når de ikke vil diskutere »skadereducerende alternativer«.

– Der er overvældende dokumentation for, at Philip Morris i årtier kendte skadevirkningerne ved tobak, men målrettet forsøgte at producere viden, som indikerede det modsatte. Kan du forstå, at folk har svært ved at tro på jer nu?

»Ja,« begynder Janus Rasmussen. Så bryder den unge lobbyist ind igen.

»En ting er følelser. Men vi kommer ikke uden om faktualiteter. Og så er det sådan set ligegyldigt, hvem der producerer de faktualiteter. Om det er os eller Sorbonne-universitetet.«

– Det har da ikke været ligegyldigt, når jeres fakta har vist sig at være løgn?

»Vi beder jo alle om at gennemgå vores forskning. Men ingen gør det.«

– Man kan se jer, som en utro ægtemand, der har været sin kone systematisk utro. Nu kommer I og siger ’bare læs mine sms-beskeder, jeg holder mig altså på måtten nu’. Kan du forstå den analogi?

»Ikke helt,« siger Janus Rasmussen. »Der er forskel på, hvad du har gjort engang, og hvad du gør i dag.«

»Jeg er repræsentant for den virksomhed, vi er i dag. Ikke, hvad vi var tidligere.«

Alle kan ændre sig, gentager direktøren. Også store virksomheder.

»Vi har en historik. Men jeg håber også, at der er en forståelse for, at vi har ændret os som virksomhed. At vi faktisk leader vejen til en forandring i det samfund, vi befinder os i.«

Uden for butikken fylder jeg lungerne med tyk, tjæret røg fra en rigtig cigaret. Vi er stadig mere end en milliard mennesker i verden, som er dumme nok. Halvdelen af os kommer til at dø af det.

Uanset hvordan man vender og drejer det svært at sætte sig ud over den helt basale økonomi. Jo flere af dem, jeg ryger, des flere penge tjener Philip Morris. Og des større afkast får deres aktionærer. Alligevel hævder de, at der er intet de hellere vil end at hjælpe mig med at stoppe. 

Det er et paradoks.

Men det også bare den ’nye normal’ i den moderne kapitalismes omvendtland, hvor Coca-Cola fører kampagne mod fedme, McDonalds’ bekymrer sig om folkesundheden, og den danske alkoholindustri vil gøre det sværere at købe alkohol. Så har man da hørt det med.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Kristensen

Her gik man og troede at PM var gået ned for mange år siden, selv om jeg godt er klar over at Marlboro var blevet et tøj-mærke. En af mine bedste trøjer har faktisk været fra Marlboro. Ulden med rund hals. Havde den i årevis.