Feature
Læsetid: 10 min.

Her boede engang en fåreavler. Men så skulle der gøres plads til en 210 km lang gasrørledning

Over de kommende to år bliver gasrørledningen Baltic Pipe gravet ned i den danske jord, tværs over landet, fra vest til øst, for at levere gas fra Norge til Polen. Men en gruppe aktivister har sat sig for at stoppe projektet. Det er »en katastrofe for klimaet«, siger de. Men spørger man dem, der står bag Baltic Pipe, gør de det netop for klimaets skyld
På byggepladsen i Everdrup er de grønne marker for længst revet op og erstattet af den bløde, brune jordbund, hvor Baltic pipe røret skal ligge.

På byggepladsen i Everdrup er de grønne marker for længst revet op og erstattet af den bløde, brune jordbund, hvor Baltic pipe røret skal ligge.

Sarah Hartvigsen Juncker

Moderne Tider
18. januar 2020

Normalt fejrer Morten nytår som de fleste andre 27-årige. Men i år gik han tidligt i seng og holdt sig fra alkohol. Næste morgen stod han op kl. 05.00, satte sig ind i en bil og kørte afsted mod en forladt landbrugsejendom på Sydsjælland.

Sammen med 13 andre personer brød han ind i huset og besatte det. Ikke for at lave et nyt ungdomshus, men for at forhindre en 210 km lang gasrørledning, der skal transportere naturgas fra Norge, over Danmark, til Polen.

Engang boede der en fåreavler med sin kone og 1.000 får på den lille, gule gård uden for Everdrup på Sydsjælland. Men siden huset fra nytår blev eksproprieret for at gøre plads til Baltic Pipe, er det blevet en symbolsk bastion for modstanden mod projektet.

Et katastrofalt projekt

Og Baltic Pipe har i sandhed sat sindene i kog. For lige så åbenlyst det er for nogen, at vi skal hjælpe Polen med at omstille fra kul til naturgas – når nu vi samtidig kan tjene penge på det. Lige så hovedløst er det for andre, at vi binder os til mere fossilt brændstof i fremtiden.

Den 1. januar nåede Morten og de andre aktivister kun at besætte huset i et par timer, før de blev mødt af politiet. Og samme historie gentog sig, da de et par dage senere forsøgte igen. Men for Morten, der til daglig læser til økologisk landmand, er kampen for vigtig til at ende her.

Sarah Hartvigsen Juncker
»Det er et katastrofalt projekt. De udvider den fossile infrastruktur i en tid, hvor forskerne siger, at det står værre til end nogensinde før. De forsinker den grønne omstilling og binder os til fossil gas i fremtiden,« siger Morten, der optræder under falskt navn, fordi hans aktioner er ulovlige.

Godt for klimaet

Hos Energinet, der står bag den danske del af projektet, mener man ikke, at aktivisterne har forstået de positive klimaperspektiver i Baltic Pipe-projektet.

»De forstår ikke, hvor enorme mængder CO2 vi sparer, ved at gøre det her,« siger administrerende direktør i Energinet Gas TSO, Torben Brabo.

»Jeg har været i energisektoren i mange år, så jeg ved, hvor politisk den kan være. Men mange af deres budskaber er faktuelt forkerte.«

Projektet blev sat i søen af den tidligere regering, da de i 2018 godkendte milliardinvesteringen, og i oktober sidste år, da den endelige godkendelse fra klimaminister Dan Jørgensen (S) kom, kunne arbejdet gå i gang.

Når gasrørledningen ligger færdig i 2022, vil den strække sig fra Houstrup Strand på vestkysten til Faxe Ladeplads i øst og have kostet 12-16 milliarder. En regning, der splittes lige over mellem polske GAZ SYSTEM og danske, statsejede Energinet.

Ikke så charmerende

Der er høje fyrretræer på begge sider af vejen ned til den gule gård i Everdrup. Døre og vinduer er revet af huset, så man kan kigge ind. Det er stort set tomt. Kun små tegn viser, at det ikke er mere end et par uger siden, at der boede mennesker her.

I køkkenet står en efterladt, halvfyldt flaske gul opvaskesæbe, en kaffemaskine, en æblejuice og på gulvet ligger en tom cigaretpakke. Ude foran ligger en bøjet ske, en benløs stol og en hundeskål.

Ruderne i drivhuset er knuste, og ud stikker tørre, blege grene fra de døde planter.

»Det er ikke et særlig charmerende sted lige nu, det må jeg da indrømme,« siger Steffen Engberg.

Han er Energinets projektleder på den kompressorstation, der nu skal ligge her på grunden og sætte skub på gassen, før den ledes videre ud i Østersøen.

Det har været svært at finde ud af, hvor kompressorstationen skulle ligge. Den kommer til at fylde cirka 120.000 kvadratmeter, når den er færdig. Det svarer til 15-17 fodboldbaner, forklarer Steffen Engberg. Han har gummistøvler, gul vest og sikkerhedshjelm på.

Sarah Hartvigsen Juncker
»Der er ikke nogen, der synes, det er fedt at have en kompressorstation som nabo,« siger han og peger ud over markerne på de små gårde, der stikker op fra horisonten.

»Men det her er det mindst ringe sted, fordi den eneste nabo, der har direkte udsigt herover, har en stor stald foran sit hus. Den vil skygge for hele stationen. Og så ligger det jo tæt på motorvejen.«

Det var svært at sige nej

Hele Baltic Pipe-projektet begyndte for et par år siden, da Polen kom til Energinet og sagde, at de havde et problem med deres energiforsyning og klimabelastning. At de var låst fast i et højt kulforbrug, de ikke kunne komme ud af. Det fortæller administrerende direktør i Energinet Gas TSO, Torben Brabo.

»Og når et andet land kommer til mig og siger, at de gerne vil lave det her projekt, er jeg gennem EU-lovgivning faktisk tvunget til at lave en samfundsøkonomisk analyse og efterfølgende komme med et udbud på det,« forklarer han.

»Og så er det jo svært at sige nej til, når vi tjener så meget på det.«

Så lavede Energinet en businesscase, hvor de estimerede, hvad projektet ville koste, og hvor meget Danmark ville tjene på det. Den kunne Folketinget så forholde sig til.

I casen anslår Energinet blandt andet, at en almindelig »villa-familie« vil spare 75-100 kroner om året på gasregningen. Og for industrikunder kan det betyde en besparelse på op til hundrede tusinde kroner årligt.

Den danske investering på 6,3 milliarder er altså ikke penge, der bare kunne være gået til hospitaler i stedet, understreger Torben Brabo. Det er nærmere en slags lån fra Polen, som vil blive tilbagebetalt over cirka 15 år, fordi Polen har indgået en kommerciel kontrakt om brug af gasrørledningen 15 år ud i fremtiden, forklarer han.

De polske samarbejdspartnere er særligt opmærksomme på kompressorstationen i Everdrup. Det er nemlig den, der skal sørge for, at gassen sendes hele vejen til Polen og ikke bare ender i Danmark. Derfor ringer de ofte til projektleder Steffen Engberg og spørger, om alt går efter planen.

»Og det gør det indtil videre. Det eneste, der kan gå galt i den her proces, hvor vi klarggør området, er vejret. Men selv hvis der kommer meget regn, har vi lagt en buffer-periode ind, så vi når det« siger han.

I dag er det regnvejr. Byggepladsen ved siden af gården er én stor mudderpøl. Alligevel trasker 25 mand rundt i gummistøvler. Seks gravkøer, en tromle og et par gummigeder arbejder på højtryk for ikke at forsinke processen.

Polen har nemlig allerede opsagt deres nuværende aftale med det russiske firma Gazprom, som leverer gas til Polen i dag. Så hvis Baltic Pipe ikke står klar i oktober 2022, som det er planlagt, vil mange mennesker pludselig stå helt uden gas.

Kampen fortsætter

Graffiti og klistermærker dækker væggene som et tapet, man ikke kan se igennem. Det rød-gule Christiania-flag står i hjørnet. Revolutionære Antifascisters logo pryder væggen.

Det er her, hos kollektivet Bumzen på Nørrebro i København, at aktivisterne bag besættelsen holder møde. De har fået lov at låne lokalerne og holde et oplæg under aftenens folkekøkken.

Menuen står på veganske hotdogs, og i baren kan man købe Høker Bajer. Det er op til ens egen samvittighed, hvor meget man vil donere for maden. En håndskreven seddel ved tag selv-bordet foreslår dog 25 kroner.

De fremmødte kommer med forskellige baggrunde og forskellige steder i landet. Bodil Wedele på 31 er bygningssnedker og kommer oprindeligt fra Møn.

Hun er talsperson for Baltic Pipe Nej Tak, som arrangerede en støttedemonstration for besættelsen dagen efter, de blev smidt ud.

»Det, der oprindeligt engagerede mig i sagen, var, at der slet ikke har været nogen debat om Baltic Pipe. Mange tror, at det er North Stream, vi mener, når vi fortæller om det. Det gør mig vildt forarget, at det her bare går usagt igennem,« siger hun.

Her er også mange udlændinge. Derfor holder Morten sit oplæg om gruppens arbejde på engelsk.

»Det undrer mig, at folk altid tror, at klimaaktivister er københavnere,« siger han og understreger, at han ikke selv er her fra byen.

Morten vil dog ikke fortælle, hvor han så kommer fra. Han vil gerne være så anonym som muligt. Så når han i den senere tid har udtalt sig til forskelige medier om sagen, er det altid under dæknavn.

Det gælder faktisk for hele gruppen. Der er to grunde til, at de ikke vil stå frem med navn, fortæller de. Dels er deres aktioner ulovlige, og dels frygter de chikane.

Frygter overvågning

Snakken om det vakkelvorne træbord falder hurtigt på et kommentarspor inde på Ekstra Bladets hjemmeside. Under en artikel om aktionen i Everdrup har adskillige personer beskrevet, hvordan de på alverdens bestialske måder vil slå aktivisterne ihjel.

»Bare slæb dem hen i den nærmeste skov en anden gang. Bagbundet og nede på knæ,,, og så...pop,« skriver en.

»Afliv dem dog, de er jo skadedyr,« skriver en anden.

Gruppen tager ikke nogen chancer, når de planlægger deres aktioner. Efter oplægget skal den hårde kerne holde møde om, hvad deres næste træk er. Derfor forlader de Bumzen og tager til et privat hjem – af frygt for at de bliver overvåget.

Ifølge Morten har de været nødsaget til at bruge ulovlige metoder, fordi de ikke blev hørt, da de »gik ad legitime veje«.

»Vi har prøvet med demonstrationer, møder, vi har sendt klagebreve, høringssvar og åbne breve. Men der har ikke været nogen respons.«

Han mener ikke, at man i udgangspunktet er berettiget til at bryde loven, bare fordi man ikke bliver hørt. Men i denne sag er konsekvenserne »så katastrofale«, at det retfærdiggøres.

»Energinet siger, at det er for almenvellets bedste, men de bruger seks milliarder kroner på at binde os til fossil gas mange år ud i fremtiden. Ovenikøbet under en regering, der kalder sig klimavenlig. Det er vi da nødt til at debattere,« siger Morten.

Der er mødt cirka 40 mennesker op til oplægget. Morten fortæller dem, hvordan Energinet manipulerer folk ved at kalde fossile gasser for ’miljøvenlig naturgas‘. Og så opfordrer han til at gøre modstand.

»Man kunne for eksempel lænke sig til noget. Der er masser af sjove ting at gå i gang med,« siger han.

»Så længe projektet står til at fortsætte, så bliver der ydet modstand mod det.«

Klimavenligt eller ej

På Bumzen bliver gruppen ved med at vende tilbage til det samme spørgsmål: Hvorfor investerer man ikke bare pengene i vedvarende energi i stedet for?

Det er der, ifølge administrerende direktør for Energinet Gas TSO, Torben Brabo, en god forklaring på: penge.

»Både den polske ambassadør og den ansvarlige minister i Polen fortæller os, at der ikke er råd til det,« siger han.

Selv om landet har lavet planer for, hvordan de kan øge forbruget af vindenergi, har de det helt lavpraktiske problem, at deres elnet er for gammelt og tyndt til at transportere mere elektricitet, end det allerede gør, forklarer Torben Brabo. Og Polen har ikke råd til udskifte det.

»Men jeg vil påstå, at vi med Baltic Pipe har fået større mulighed for at påvirke Polen energipolitisk, fordi vi er blevet en god samarbejdspartner for dem.«

»Og så er Baltic Pipe jo i sig selv enormt grøn,« tilføjer Torben Brabo.

Modsat Baltic Pipe Nej Tak og besættergruppen mener han nemlig, at gasrørledningen vil gavne klimaet.

For når Polen ikke kan omstille til vedvarende energi her og nu, er det trods alt bedre at bruge norsk naturgas end at fortsætte kulforbruget.

Professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen, forholder sig dog skeptisk til Energinets forudsigelser om, at Polen faktisk vil mindske deres kulforbrug på grund af Baltic Pipe.

»Det er noget underligt noget at sige fra Energinets side,« siger Brian Vad Mathiesen.

Små gule pæle på marken

Han understreger, at Energinets formålsparagraf i princippet kun tillader dem at forholde sig til, om projektet er samfundsøkonomisk fornuftigt eller ej.

»Har de overhovedet hjemmel til at beskæftige sig med eller bruge argumenter om, hvordan elforsyningen udvikler sig i Polen? Det er i hvert fald uden for deres ressort.«

Og da kul er væsentligt billigere end naturgas, er det slet ikke selvskrevet, at polakkerne vil udskifte kullet med gas, så snart Baltic Pipe er færdig.

»Og så rækker Energinets økonomiske rationaler i øvrigt langt ud over, hvornår vi i Danmark skal være klimaneutrale,« siger han.

»Danmark og Europa arbejder hen mod klimaneutralitet i 2050. Energinets argument for beslutningen er i øvrigt, at det bliver billigere for de danskere, der bruger naturgas – men det skal vi jo netop af med inden 2050.«

Modsat Energinet mener Brian Vad Mathiesen, at der er flere gode, økonomiske grunde til, at Polen burde investere i vindenergi i stedet for naturgas.

CO2-aftrykket for naturgas er ganske vist mindre end for kul, men det er stadig langt større end for vindenergi, og så er vindenergi, rent økonomisk, langt billigere end naturgas, forklarer han.

Men tilbage på byggepladsen i Everdrup er de grønne marker for længst revet op og erstattet af den bløde, brune jordbund, hvor røret skal ligge.

Her er store bunker med byggematerialer. Gule og blå containere. Og sort kaffe i hvide plastikkrus. Sådan kommer det til at se ud frem til oktober 2022, hvor kompressorstationen er færdigt.

Til den tid, fortæller projektleder Steffen Engberg, vil det eneste tegn på Baltic Pipe være små gule pæle på marker landet over med påskriften ’fare’.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Seriøst spørgsmål: For nogen tid siden hørte jeg Preben Wilhjelm - i en sidebemærkning - sige at det var spild af god gas at bruge den som vi gør. Han forklarede desværre ikke hvorfor.

Manden har jo styr på sin naturvidenskab, så der må have været en fornuftig forklaring. Nogen, der ved, hvad den er?

Jens Peter Madsen

Journalisten lader Energinets Torben Brabo slippe alt for let. Energinet har aldrig fremlagt en økonomisk plan for dette projekt, som vier at det er en fornuftig investering. for Danmark. Måske er den i virkeligheden kun fordelagtig for Norge som skal sælge naturgassen og som slet ikke bidrager til investeringen. Eller måske er den kun fordelagtig for energinet selv som virksomhed og dermed for de samme ansatte i energinet som fører projektet igennem uden nogen som helst politisk legitimitet.
Ydermere bider Energinets argumenter sig selv i halen. De hævdet at det er for at begrænse Polens afbrænding af kul og samtidig siger samme Torben Bratbo, at det er for at erstatte Russisk Naturgas, som Polen har opsagt leveringen af i 2022. Så ny naturgas fra nordsøen i stedet for russisk naturgas. På samme tid har Polen åbnet en ny stor kulmine, som det eneste land i Europa, fordi som Polens siger det er den billigste og sikreste energiforsyning i Polen.
Samtidig ved vi faktisk slet ikke om det et norsk naturgas der skal sendes igennem Baltic Pipe, men måske i virkeligheden USA skifergas, som det seneste år sendes over Atlanten i komprimeret form på store tankskibe.
Det er ikke kun unge klimaaktivister som protesterer mod dette vanvittige projekt, men der har været borgergrupper over hele landet gennem de seneste par år har protesteret og forlangt at projektet blev stoppet eller sat i venteposition til det økonomiske grundlag blev afklaret, klimapolitikken i Danmark og EU, og til at projektet bliver behandlet åbent og demokratisk.
Men borgerne er kun blevet mødt med forblommede salgstaler fra Energinet, som kun har deres egne interesser at varetage samt tavshed fra stort set alle politikere og medier. Stort set alle klager og indvendinger, som er indsendt fra lodsejere og berørte borgere bliver afvist og bagataliseret af energinet medarbejdere.
Det er godt at Information skriver om sagen, men der er endnu en stor journalistisk opgave, at ihærdige og erfarne journalister graver meget dybere i den sag - Energinets argumenter holder ikke en meter og der er mange uafhængige eksperter, som har udtalt sig meget kritisk om Baltic Pipe. Lokalgruppen Baltic Pipe Nej Tak i Davinde - Birkum på Fyn, som, får skåret deres fredelige landsbyer igennem af Baltic Pipe, afholder offentlig møde om projektet i Davinde Forsamlingshus den 5. februar kl. 19 - Vi giver heller ikke op. Information og andre medier er velkommen.

Lars Løfgren, Ruth Sørensen, Louise Krogsgaard Madsen, erik pedersen, Randi Christiansen og Svend Erik Sokkelund anbefalede denne kommentar

Fordi polakkerne ikke kan enes med sin nabo, Rusland
skal Danmark graves op for norsk gas.
Er der virkelig ingen som kan stoppe dette vanvittige project?

Lars Løfgren, Carsten Munk, Per Torbensen, Klaus Lundahl Engelholt, Hans Larsen, Kim Houmøller, Karsten Lundsby, erik pedersen, Liselotte Paulsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Nils Valla: Man skulle tro, at de berørte ville aktivere sig, men de går måske ind for vækst?

I guder, hvorfor rejser folk sig ikke ved lufthavnsudvidelserne, broplaner og motorvejsplaner?

Carsten Munk, Per Torbensen, Ruth Sørensen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Endnu eet af magtens mange overgreb på fællesejet. Har ikke hørt om det før nu, men begriber ikke, at en privat virksomhed kan tillades ekspropriation på så uvederhæftigt og underbelyst et grundlag. Den folkelige modstand vokser, mens magtens maskine fra amazonas til everdrup tromler henover enhver anstændighed.

Lars Løfgren, nils valla, Per Torbensen, Ruth Sørensen, Karsten Lundsby og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Michael Egelund

Det hedder ikke "naturgas" det er bare gas. Vi bliver manipuleret i alting og virksomhederne er godt i gang med at ødelægge vores sprog også. Du "googler noget" NEJ, du søger efter det på nettet, eksempelvis hos google. SUPERmarked, SUPERsygehus…. fortsæt selv listen. Men vågn op og vær kritisk. Vi bliver manipuleret i alting.

Randi Christiansen

@michael egelund - og når man er nået til den erkendelse, så er næste spørgsmål jo 'af hvem'?

torben - nielsen

Ret skal være ret, her eksproprieres der til fordel for fællesejet, og ikke fra fællesejet.
Energinet er et offentlig statsejet selskab, og ikke et privat firma.

Randi Christiansen

@torben-nielsen - "et offentligt statsejet selskab" - ok så, hvorlænge mon? Før en eller anden socialdemokratisk corydon type sælger ud? Og har fællesskabet i øvrigt haft en chance for at tilkendegive, om det overhovedet er interesseret i denne gasledning? Nej vel.

Og hvem profiterer mon på denne forretning? Fællesskabet? Jeg tvivler. Når diverse aktører har raget til sig, hvad de kunne, er der nok ikke meget tilbage til fællesskabet. Og skulle man ulejlige sig med at undersøge dén forretningsgang, er den sikkert mørkelagt. Og forvaltes sandsynligvis lige så inkompetent som adskillige af statens øvrige ansvarsområder.

@torben nielsen.
Alle pile peger væk fra naturgas.
Hvem der tjener på det er irrelevant.