Baggrund
Læsetid: 7 min.

I Danmark ved vi ikke, hvad en ambitiøs klimalov koster. Det gør de i Skotland

Den danske regering har afvist at udlevere foreløbige beregninger af, hvad det vil koste at leve op til målet i den nye klimalov om 70 procents reduktion af drivhusgasser i 2030. Information har gennemgået beregninger fra Skotland og talt med skotske embedsmænd om landets klimalov for at forsøge at finde ud af, om og i så fald hvordan man kan beregne, hvad det koster at lave en klimalov
Der er selvfølgelig forskel på Danmark og Skotland – her Glen More på Isle of Mull. Men et tal på mellem en og to procent af bruttonationalproduktet, som er det, den skotske regering har lænet sig op ad i forbindelse med vedtagelsen af den ambitiøse skotske klimalov, er ikke langt fra nogle af de tal, som tidligere har været nævnt i den danske debat.

Der er selvfølgelig forskel på Danmark og Skotland – her Glen More på Isle of Mull. Men et tal på mellem en og to procent af bruttonationalproduktet, som er det, den skotske regering har lænet sig op ad i forbindelse med vedtagelsen af den ambitiøse skotske klimalov, er ikke langt fra nogle af de tal, som tidligere har været nævnt i den danske debat.

Richard Baker

Moderne Tider
1. februar 2020

I december 2019 vedtog et stort flertal i Folketinget en aftale om en ny klimalov.

Ifølge aftalen skal udledningerne af drivhusgasser nedbringes med 70 procent i 2030, mens Danmark i 2050 skal være klimaneutral. Det er en af verdens mest ambitiøse klimalove.

I forbindelse med forhandlingerne om den historiske aftale lavede regeringen beregninger af, hvad det vil koste at leve op til målet om 70 procents reduktion i 2030.

Regeringen har efterfølgende afvist at offentliggøre beregningerne, men i de kommende måneder skal partierne bag aftalen forhandle om det konkrete indhold af den – de såkaldte klimahandlingsplaner, som skal indeholde konkrete politiske initiativer frem mod at nå reduktionsmålene.

I den forbindelse vil det økonomiske spørgsmål blive et af de centrale: Hvad koster en klimalov?

Det er ikke et nemt spørgsmål at svare på – men der findes dog mindst ét svar. Det fremgår af dokumenter fra Skotland, hvor regeringen i forbindelse med vedtagelsen af landets klimalov i 2019 har lavet en række økonomiske beregninger, som kan være interessante at se på i en dansk kontekst.

Så det har vi gjort.

Beregninger har en ’indbygget unøjagtighed’

Den skotske klimalov minder om den danske.

Den er lidt mere ambitiøs i forhold til reduktionsmålet for 2030 (75 procents reduktion mod 70 procent i Danmark) og i forhold til, hvornår man vil være klimaneutral (2045 i Skotland mod 2050 i Danmark), men den danske lov er flere gange blevet sammenlignet med den skotske.

I forbindelse med forhandlingerne om klimaloven lavede den skotske regering beregninger af de økonomiske konsekvenser af loven, som skulle være en del af grundlaget for den politiske behandling og i sidste ende beslutningen om at vedtage eller forkaste loven.

Det skotske parlament havde tidligere vedtaget en klimalov med et mål om at nedbringe landets udledning af drivhusgasser med 80 procent i 2050, men med den nye lov skulle det mål være mere ambitiøst.

»Selv om der er usikkerhed om vejen hen mod at blive et udledningsneutralt samfund, tror vi på, at det er rigtigt at være så ambitiøse som muligt for at skubbe på den udvikling, som er nødvendig. Der er en global klimanødsituation, og den skotske regering vil handle derefter,« siger miljø- og klimaminister i Skotland, Roseanna Cunningham, i et skriftligt svar til Information.

I notatet forsøgte embedsmændene i samarbejde med den skotske pendant til det danske klimaråd, ClimateXChange, at svare på to spørgsmål:

Hvad koster det at gøre noget – og hvad koster det at lade være? Hvad koster det for eksempel at opkøbe lavtliggende landbrugsjord, opstille vindmøller, støtte elbiler og så videre for at forhindre klimaforandringerne? Og hvad koster det at lade være med alt det, hvis man senere er nødt til at bygge diger, udbetale stormskadeerstatning, flytte kystnære byer længere ind i landet, ombygge kloaknettet, risikere et lavere udbytte fra landbruget og så videre for at sikre sig mod klimaforandringerne?

Begge svar har ifølge notatet en »indbygget unøjagtighed«.

»Loven indeholder langsigtede og overordnede målsætninger. Men den indeholder ikke konkrete politiske mål som for eksempel antallet af elbiler, antallet af nyplantede træer og så videre. Derfor er det meget svært at estimere både omkostninger og fordele, som i meget høj grad vil afhænge af disse konkrete initiativer,« siger en embedsmand fra den skotske regering til Information.

Information har talt med to embedsmænd, som har været med til at lave notaterne om de økonomiske konsekvenser af den skotske klimalov. Embedsmændene vil gerne fortælle om udfordringerne ved at lave den type af beregninger, men understreger, at de ikke udtaler sig om de politiske prioriteringer, ligesom de ikke ønsker at stå frem med navn.    

De to embedsmænd understreger, at 2050 er meget langt ude i fremtiden, hvis man sammenligner med tidsperspektivet for de fleste andre politiske beslutninger, som ofte har betydning for det kommende eller de kommende år.

»Med den tidshorisont er usikkerheden om, hvad der vil være de bedste konkrete politiske initiativer, og hvordan den teknologiske udvikling vil ændre de politiske muligheder, så stor, at det at forsøge at forudse udviklingen er en opskrift på fiasko.«

På trods af den »indbyggede unøjagtighed« lavede den skotske regering flere bud på omkostningerne.

I den første del af det ti sider lange notat har embedsmændene gennemgået international litteratur og forskningsrapporter om sammenhængen mellem klimaforandringer og samfundsøkonomi.

Ifølge gennemgangen vil det betyde en nedgang i bruttonationalprodukt på mellem halvanden og fem procent, hvis man vil holde den globale temperaturstigning under to grader med 50 procents sandsynlighed.

I Danmark vil halvanden procent af bruttonationalproduktet svare til det dobbelte af den statslige støtte til universiteterne eller halvanden gang det samlede danske forsvarsbudget.

Men som de skriver i notatet:

»Der er en betydelig risiko for, at skaderne vil være langt højere end forventet, og at det vil retfærdiggøre en mere ambitiøs indsats mod klimaforandringerne. Dette er på linje med forskningen, som peger på, at man bør sætte ambitiøse reduktionsmål globalt for at reducere risikoen for at komme ud over de såkaldte tipping points

I den anden del af notatet beregner den skotske regering omkostningerne ved hjælp af den makroøkonomiske model TIMES. Modellen minder om de modeller, man i Danmark kender fra blandt andet Finansministeriet, og som bruges til at lave beregninger af fremtidens økonomi. Men hvor parametrene i Finansministeriets regnemodeller for eksempel kan være skattesatser eller offentlige udgifter, er parametrene i TIMES-modellen for eksempel priser på olie og gas eller udviklingen inden for vindmølle- eller solcelleteknologi.

Ifølge TIMES vil udgifterne ved at nedbringe udledningerne med 80 procent i 2050 være 410 milliarder kroner i alt i perioden 2030 til 2050, mens udgifterne ved at nedbringe dem med 90 procent vil være yderligere 113 milliarder kroner. I alt 523 milliarder svarende til 1,9 procent af Skotlands bruttonationalprodukt.

Der er selvfølgelig forskel på Danmark og Skotland. Men mellem en og to procent af bruttonationalproduktet er ikke langt fra nogle af de tal, som tidligere har været nævnt i den danske debat. For eksempel har tænketanken Cepos og organisationen Dansk Energi tidligere estimeret udgifterne ved at nå målet om at nedbringe udledningerne af drivhusgasser med 70 procent i 2030 til henholdsvis 26 og 30 milliarder kroner om året. Det svarer til mellem 1,2 og 1,3 procent af bruttonationalproduktet.

Selv om nogle regnemodeller kan beregne økonomiske effekter med en rimelig nøjagtighed, understreger en af embedsmændene fra den skotske regering, at det ikke nødvendigvis er det samme med de klimaøkonomiske regnemodeller.

»TIMES er kun en model og ikke den virkelige verden, og den er ikke bedre end de antagelser om verden, vi giver den. Det betyder, at den kan være en brugbar måde at tilvejebringe information i den politiske proces, men ikke at den kan bruges til at afgøre, hvad der skal være Skotlands politik,« siger han.

En til to procent af BNP

Ud over sine egne beregninger fik den skotske regering beregninger fra det britiske klimaråd, Committee on Climate Change, som rådgiver både den britiske og den skotske regering i sager om klimapolitik.

Ifølge en af de to embedsmænd var det »afgørende« for den brede politiske opbakning til klimaloven i Skotland, at de økonomiske beregninger blev lavet af uafhængige økonomiske eksperter.

»Så var det ikke regeringen selv, som rettede sit eget hjemmearbejde,« siger han.

Ifølge Committee on Climate Change vil det koste mellem en og to procent af bruttonationalproduktet at nedbringe udledningerne med 100 procent i 2045 i Skotland. Den uafhængige rådgivningsinstans skriver, at der er flere dele af den grønne omstilling, som kræver små eller slet ingen investeringer, for eksempel etablering af mere vedvarende energi eller stimulering af salget af elbiler, som ifølge Committee on Climate Change vil være billigere end fossile biler i 2030.

»Samlet set og uden at regne med større gennembrud som dem, man har set inden for vedvarende energi og batterier, anslår vi øgede årlige omkostninger ved at nå klimaneutralitet i 2050 på mellem en og to procent af bruttonationalproduktet,« skriver den uafhængige rådgivningsinstans.

Også dette tal er ifølge en af de to embedsmænd fra den skotske regering forbundet med stor usikkerhed. Det er med andre ord ikke muligt at komme med et præcist svar på spørgsmålet fra begyndelsen af artiklen: Hvad koster en klimalov?

Men så må man bruge et upræcist svar.

»Selv et estimat i størrelsesordenen en til to procent af bruttonationalproduktet er brugbart for at forstå størrelsen på udfordringen. Det er på den ene side meget store samfundsøkonomiske omkostninger, men på den anden side er det ikke 50 procent af bruttonationalproduktet.«

Som en del af den kommende klimalov i Danmark skal regeringen sammen med partierne bag aftalen i løbet foråret vedtage en såkaldt klimahandlingsplan, som beskriver, hvordan udledningerne skal nedbringes i henhold til målene i loven. Klimahandlingsplanen skal indeholde strategier for hver enkelt sektor og bliver vedtaget med et tiårigt perspektiv.

Klimaloven blev sendt i høring i begyndelsen af januar. Der er i forbindelse med offentliggørelsen af lovteksten ikke offentliggjort beregninger af, hvad det vil koste at leve op til reduktionsmålene i loven.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lotte Bønløkke

Vi ved ikke om de har regnet besparelserne på ca. 2 milliarder om året med som vi beregnede allerede for 8 år siden.
https://vbn.aau.dk/ws/portalfiles/portal/72422305/CEEH_Rapport_10.pdf?fb...
Gamle tal fra en anden handlingsplan (Klimakommisonens) så måske passer de ikke længere, men det er det bedste bud vi har og ca. 2 milliarder om året er da noget at trække fra CEPOS tal er det ikke?

Og nu er det lige vedtaget at der ikke skal være energiforbedringer i dele af udlejningssektoren før om lang tid, samt at lejeforhøjelserne da bliver større da der altid skal være energiforbedringer med.

Men ellers synes jeg at den offentlig sektor skal gå forrest og spare 5% på driften hvert år og bruge det til energiforbedringer. Folketing, plejehjem, skoler, biblioteker, transport, byggeri osv.

Når så vi har fået erfaring med energiforbedringer i den offentlige sektor kan den private erhvervssektor og privatpersoner bedre følge med.

Kim Folke Knudsen

Grønne klimaplaner kan ikke ses isoleret.

Det handler om vores lands energiforsyning. Det handler i den grad om økonomi og beskæftigelse. Det handler om afhængighed af udenlandsk import af energi blandt andet til elforsyning og dermed i sidste ende om Sikkerhedspolitik.

Derfor ærgrer det mig, at se Det Radikale Venstre herse rundt med Regeringen med krav om hurtig handling og mere handling i klimaets navn- Ja men hvilken handling, hvad koster det, og hvad betyder det for danske arbejdspladser, danske virksomheders konkurrenceevne og vores energiforsyning.

Det fortæller Morten Østergaard og Co ikke noget om. Det er meget overskrifter og luftkasteller fra Det Radikale Venstre, og det ligner mobning af en seriøs socialdemokratisk energiminister.

Eksempel Tyskland (DE). Her er Regeringen nu igang med at udfase både kul og A-kraft på en gang i et land, som lever af eksport af industriprodukter. Det lyder bare så godt, men spørgsmålene udestår.

Kan den tyske el produktion opretholdes på et stabilt niveau, hvis produktionen alene skal ske på basis af vedvarende energi ? Det er ikke ligegyldigt for borgerne og virksomhederne om der kommer flere strømsvigt i landet.

Tyskerne afskaffer nu to energikilder, som er produceret i landet selv med det forbehold, at uran sikkert importeres fra andre lande. Hvis hele energisektoren i et hug flyttes væk fra kulproduktion og over mod alternativ energi, hvor meget bliver Tyskland så afhængig af gasimport fra andre lande ( Læs Rusland ), og hvor mange arbejdspladser forsvinder ud i ingenting i områder af landet, hvor der i forvejen er høj arbejdsløshed.

Betyder dette, at jeg ikke mener, vi skal igang med at omstille vores produktion og bekæmpe CO2 opvarmningen. Nej men der skal ses på flere hensyn, når denne politik tilrettelægges.

Så den grønne omstilling sker i samarbejde med erhvervslivet, videnskaben, den offentlige sektor, borgerne på en afbalanceret måde.

Er det ikke netop denne tanke, som måske får Socialdemokraterne til at holde lidt tilbage med de vilde udmeldinger om klimaomstilling. ?