Læsetid: 7 min.

I Danmark ved vi ikke, hvad en ambitiøs klimalov koster. Det gør de i Skotland

Den danske regering har afvist at udlevere foreløbige beregninger af, hvad det vil koste at leve op til målet i den nye klimalov om 70 procents reduktion af drivhusgasser i 2030. Information har gennemgået beregninger fra Skotland og talt med skotske embedsmænd om landets klimalov for at forsøge at finde ud af, om og i så fald hvordan man kan beregne, hvad det koster at lave en klimalov
Der er selvfølgelig forskel på Danmark og Skotland – her Glen More på Isle of Mull. Men et tal på mellem en og to procent af bruttonationalproduktet, som er det, den skotske regering har lænet sig op ad i forbindelse med vedtagelsen af den ambitiøse skotske klimalov, er ikke langt fra nogle af de tal, som tidligere har været nævnt i den danske debat.

Der er selvfølgelig forskel på Danmark og Skotland – her Glen More på Isle of Mull. Men et tal på mellem en og to procent af bruttonationalproduktet, som er det, den skotske regering har lænet sig op ad i forbindelse med vedtagelsen af den ambitiøse skotske klimalov, er ikke langt fra nogle af de tal, som tidligere har været nævnt i den danske debat.

Richard Baker

1. februar 2020

I december 2019 vedtog et stort flertal i Folketinget en aftale om en ny klimalov.

Ifølge aftalen skal udledningerne af drivhusgasser nedbringes med 70 procent i 2030, mens Danmark i 2050 skal være klimaneutral. Det er en af verdens mest ambitiøse klimalove.

I forbindelse med forhandlingerne om den historiske aftale lavede regeringen beregninger af, hvad det vil koste at leve op til målet om 70 procents reduktion i 2030.

Regeringen har efterfølgende afvist at offentliggøre beregningerne, men i de kommende måneder skal partierne bag aftalen forhandle om det konkrete indhold af den – de såkaldte klimahandlingsplaner, som skal indeholde konkrete politiske initiativer frem mod at nå reduktionsmålene.

I den forbindelse vil det økonomiske spørgsmål blive et af de centrale: Hvad koster en klimalov?

Det er ikke et nemt spørgsmål at svare på – men der findes dog mindst ét svar. Det fremgår af dokumenter fra Skotland, hvor regeringen i forbindelse med vedtagelsen af landets klimalov i 2019 har lavet en række økonomiske beregninger, som kan være interessante at se på i en dansk kontekst.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Skoubye
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Nikolai Beier
  • Kim Folke Knudsen
  • Thomas Tanghus
  • Poul Anker Juul
  • Lise Lotte Rahbek
Christian Skoubye, Klaus Lundahl Engelholt, Nikolai Beier, Kim Folke Knudsen, Thomas Tanghus, Poul Anker Juul og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Og nu er det lige vedtaget at der ikke skal være energiforbedringer i dele af udlejningssektoren før om lang tid, samt at lejeforhøjelserne da bliver større da der altid skal være energiforbedringer med.

Men ellers synes jeg at den offentlig sektor skal gå forrest og spare 5% på driften hvert år og bruge det til energiforbedringer. Folketing, plejehjem, skoler, biblioteker, transport, byggeri osv.

Når så vi har fået erfaring med energiforbedringer i den offentlige sektor kan den private erhvervssektor og privatpersoner bedre følge med.

Kim Folke Knudsen

Grønne klimaplaner kan ikke ses isoleret.

Det handler om vores lands energiforsyning. Det handler i den grad om økonomi og beskæftigelse. Det handler om afhængighed af udenlandsk import af energi blandt andet til elforsyning og dermed i sidste ende om Sikkerhedspolitik.

Derfor ærgrer det mig, at se Det Radikale Venstre herse rundt med Regeringen med krav om hurtig handling og mere handling i klimaets navn- Ja men hvilken handling, hvad koster det, og hvad betyder det for danske arbejdspladser, danske virksomheders konkurrenceevne og vores energiforsyning.

Det fortæller Morten Østergaard og Co ikke noget om. Det er meget overskrifter og luftkasteller fra Det Radikale Venstre, og det ligner mobning af en seriøs socialdemokratisk energiminister.

Eksempel Tyskland (DE). Her er Regeringen nu igang med at udfase både kul og A-kraft på en gang i et land, som lever af eksport af industriprodukter. Det lyder bare så godt, men spørgsmålene udestår.

Kan den tyske el produktion opretholdes på et stabilt niveau, hvis produktionen alene skal ske på basis af vedvarende energi ? Det er ikke ligegyldigt for borgerne og virksomhederne om der kommer flere strømsvigt i landet.

Tyskerne afskaffer nu to energikilder, som er produceret i landet selv med det forbehold, at uran sikkert importeres fra andre lande. Hvis hele energisektoren i et hug flyttes væk fra kulproduktion og over mod alternativ energi, hvor meget bliver Tyskland så afhængig af gasimport fra andre lande ( Læs Rusland ), og hvor mange arbejdspladser forsvinder ud i ingenting i områder af landet, hvor der i forvejen er høj arbejdsløshed.

Betyder dette, at jeg ikke mener, vi skal igang med at omstille vores produktion og bekæmpe CO2 opvarmningen. Nej men der skal ses på flere hensyn, når denne politik tilrettelægges.

Så den grønne omstilling sker i samarbejde med erhvervslivet, videnskaben, den offentlige sektor, borgerne på en afbalanceret måde.

Er det ikke netop denne tanke, som måske får Socialdemokraterne til at holde lidt tilbage med de vilde udmeldinger om klimaomstilling. ?