Baggrund
Læsetid: 3 min.

Er demokratierne blevet uregerlige?

I Frankrig har en politisk repræsentationskrise ført til fornyet debat om demokratiets bærende idé. Men selv om demokratiet, som vi kender det, er trængt, bør vi ikke dømme det ude, hævder filosoffen Pierre-Henri Tavoillot
2019 blev et tumultår for den franske republik blandt andet på grund af De Gule Veste, som fremturer med at gøre gadeballade til rituel weekendaktivitet. I en ny bog undersøger filosoffen Pierre-Henri Tavoillot demokratiet og mener at selv om demokratiet, som vi kender det, er trængt, bør vi ikke dømme det ude.

2019 blev et tumultår for den franske republik blandt andet på grund af De Gule Veste, som fremturer med at gøre gadeballade til rituel weekendaktivitet. I en ny bog undersøger filosoffen Pierre-Henri Tavoillot demokratiet og mener at selv om demokratiet, som vi kender det, er trængt, bør vi ikke dømme det ude.

Abdulmonam Eassa

Moderne Tider
4. januar 2020

2019 blev et tumultår for den franske republik. Ved nytår lammer omfattende strejker fortsat landet i en ugelang styrkeprøve om pensionsreformer mellem regeringen og fagforeninger, der har stærk folkestøtte. De noget mindre talrige Gule Veste fremturer med at gøre gadeballade til rituel weekendaktivitet. Og selv om præsident Emmanuel Macron i nogen grad kunne afbøde krisen med sin ’store nationale debat’ med franskmændene, var hans ærinde tilsyneladende snarere at vinde tid end seriøst at udvikle nye platforme for formulering af politiske løsninger.

Pierre-Henri Tavoillot. ’Comment gouverner un peuple-roi?’.

Odile Jacob Publie
Krisen stikker dybt og er symptomatisk for en politisk klasse, der slet ikke er på talefod med sin befolkning og vice versa. Frankrigs demokrati er ramt af en repræsentationskrise, der giver sig udslag i forvitrede partistrukturer og genkommende gadekonfrontationer.

Mistilliden mellem den regerende magt og den regerede befolkning spidser til. Ligger en demokratimodel for døden?

I den franske idédebat om demokratiets repræsentationskrise og skæbne er det værd at fremhæve den 54-årige Sorbonne-filosof Pierre-Henri Tavoillot. Han har ifølge Le Monde udgivet årets vigtigste politiske bog, Comment gouverner un peuple-roi?

Titlen indfanger et grundparadoks: Hvordan kan et folk regere sig selv? Hvordan kan det både være ’konge’ – det vil sige suveræn – og undersåt – det vil sige regeret over? Hvordan kan det gøre krav på sin frihed og anerkende og adlyde en autoritet, det selv har indsat som legitim?

På dette paradoksale grundlag er »den egentlige gåde« ifølge Tavoillot »ikke, at demokratiet ikke fungerer, men at det fungerer en smule«.

Tavoillot har udmærket blik for tidens velkendte destabiliseringssymptomer, det være sig følelsesstyrede ekkokammeroffentligheders kapring af et meningsfuldt offentligt samtalerum, teknokratiske systemforvalteres autopilotovertagelse af praktisk politik for slet ikke at tale om lurende autoritære ’orbanistiske’ fristelser til at glide mod illiberale regimer.

Alligevel ser han noget opmuntrende i, at demokratiet i vores tid er blevet så trængt, at det begynder at vakle, tøve, tvivle på sin egen selvfølgelighed – og erkende faren for sin undergang.

Hvor er folket?

Som Le Monde fremhæver, er Tavoillots forsvar for det liberale demokrati ikke en selvgod katekismus, der reciterer de obligate trosartikler om denne samfundsordens fortræffeligheder, som havde den fundet sin endelige fuldkomne form.

Nok forsvarer han den eksisterende demokratimodel, men det sker ud fra en kritisk undersøgelse af dets grundbegreber, der på én gang støtter sig til politiske samtidsanalyser og genlæsninger af den politiske filosofis kanoniske navne fra Thukydid til Tocqueville.

Som en anden fransk filosof, Pierre Rosanvallon, har bemærket, findes folket i en vis forstand ikke – forstået på den måde, at det aldrig kan blive transparent for sig selv, aldrig kan opleve sig selv i sin totalitet:

»Hvornår har folket talt, hvornår har det vist sig, og hvor findes det? På gaden eller i Nationalforsamlingen? Er folket hele befolkningen, majoriteten, helheden af minoriteter, massen, vælgerkorpset, proletariatet, den offentlige mening, tidens refrainer, vores forfædre, de fremtidige generationer, de udelukkede, de undertrykte, ofrene?« skriver Tavoillot.

Efter en række grundige, men i sidste ende også skeptisk afvisende analyser af ideer som borgerting, lodtrækningsrepræsentation, internetdemokrati og civil ulydighed konkluderer han:

»Det er muligt, at vi er nødt til at finde nye måder at lede efter folket på, men vi må på forhånd acceptere, at vi aldrig helt kan finde det.«

Pseudoidentifikation

Nært knyttet til begrebet ’folk’ er begrebet om ’folkesuverænitet’, som Lincoln udmøntede i sin besnærende formulering »a government of the people, by the people, for the people«.

Men for Tavoillot kan folkesuverænitet kun være et garantiprincip, ikke et regeringsprincip. Det indebærer en afstand, som vi må acceptere. At ville ’radikalisere demokratiet’ ved at undertrykke afstanden fører enten til anarkiets falske forestillinger om individuel almagt eller til de pseudoidentifikationer mellem folk og fører, man kender fra fascisme og visse illiberale demokratier.

Radikalisering af demokratiet er præcis, hvad visse intellektuelle fortolkere af De Gule Vestes protestbevægelse ser for sig. Blandt disse gymnasielæreren Étienne Chouard, der før har gjort sig bemærket som discipel af konspiratoriske højretænkere som Alain Soral.

I bogen Cause Commune fremlægger han sin udgave af bevægelsens vage ideer om direkte demokrati, herunder de folkeafstemninger på borgerinitiativ, som er blevet De Gule Vestes vigtigste slagord. Hos Chouard er der tale om »magisk tænkning«, mener Le Monde i sin dobbeltanmeldelse af denne bog og Tavoillots.

Sidstnævnte anbefales som modgift imod alle forestillinger om, at folket er et rent og homogent hele, hvis direkte udtryk af sin vilje automatisk vil udmunde i lighed og lykke for alle.

Pierre-Henri Tavoillot: ’Comment gouverner un peuple-roi?’. Forlaget Odile Jacob. 358 sider. €22.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her