Feature
Læsetid: 7 min.

Facebook satser milliarder på at læse dine tanker

Facebook går målrettet efter, at mennesker skal kunne kommunikere alene ved tankens kraft. Tesla-stifteren Elon Musk er også med. Så måske står vi over for den største kommunikationsrevolution siden skriftsproget – og et dystopisk overvågningsmareridt
Facebook går målrettet efter, at mennesker skal kunne kommunikere alene ved tankens kraft. Tesla-stifteren Elon Musk er også med. Så måske står vi over for den største kommunikationsrevolution siden skriftsproget – og et dystopisk overvågningsmareridt

Sara Houmann Mortensen

Moderne Tider
4. januar 2020

Samtale kan være en støjende affære. Og det går så forbandet langsomt.

Forestil dig i stedet, at du kan kommunikere med alt fra din familie til samtlige af dine følgere på Twitter over computere og smartphones ved tankens kraft.

Se for dig, hvordan dit biologiske jeg – som i forvejen har fået en ordentlig spand teknologisk kul – flyder sammen med dit digitale selv. Forestil dig, at tanker, følelser og indre billeder og forestillinger endelig kan bevæge sig helt frit i en uendelig strøm af information med ubegrænset båndbredde.

Måske opdager du slet ikke, at en hacker lusker rundt i din hjerne. Den kinesiske kommissær, der sidder og overvåger millioner af mistænkelige bevidstheder for at opsnappe samfundsnedbrydende tanker, forbrydelser og nærtstående overgreb på Folkerepublikken, er nok heller ikke så langt væk. 

Og endelig vil det måske lykkes Google at virkeliggøre sin overvågningskapitalistiske ønskedrøm om en komplet og løbende opdateret database over samtlige menneskelige intentioner, der endelig begynder at ramme mere præcist end dine nærmeste familiemedlemmer om alt fra dine julegaveønsker, utroskab og lommefilosofi til, hvor du vil sætte krydset ved næste valg.

Zuckerbergs 1.000 ord

Well, indtil videre er det i hvert fald lykkedes Facebooks forskerhold at aflæse fem konkrete ord i deres forsøgspatienters hoveder. Og selv om det måske ikke lyder af så meget, er ambitionerne høje.

Mark Zuckerbergs forskerhold har fået adgang til patienter, der alligevel skulle have åbnet skallen i forbindelse med operationer for epilepsi. De hvidkitlede fra Facebook Reality Labs har undervejs kunnet anbringe deres målere og følere direkte inden i kraniets ellers så lukkede rum.

Den slags kalder man i de kredse for invasive teknologier, og de er vigtige i første fase. Facebooks hold regner med i løbet af kort tid at kunne afkode hundrede ord i minuttet med et forråd i omegnen af 1.000 ord.

Selv om det ligger lidt længere henne ad vejen, er de er mindst lige så optaget af noninvasive teknologier, hvor man i dag typisk får sat sensorer uden på kraniekassen. Her bruges den EEG-teknologi, som også neurologer benytter sig af, når de forsøger at blive klogere på, hvad der foregår inde i den grå masse.

Da hjernen blandt andet benytter sig af 20 milliarder af den slags nerveceller, der adskiller os fra andre dyr, er det indtil videre et temmelig grovkornet billede, der kommer ud af det.

Hidtil har det ikke været muligt at læse tanker med den teknologi. Men selv private kan i dag anskaffe deres eget udstyr for en overkommelig pris og enten bevæge en prik på en computerskærm eller ligefrem fjernstyre en legetøjsbil – alene ved tankens kraft.

Et åbent sind

Det er da også blevet bemærket, at Facebook for nylig købte virksomheden CTRL-Labs, der fokuserer på armbånd, der kan opsnappe signaler fra hjernen og fortolke dem i forståelige digitale beskeder. I første omgang skal teknologien gøre det muligt at kommunikere med computere og maskiner.

Facebooks forskere opsummerer deres vision på en blog:

»I stedet for at stirre ned i en smartphone eller skulle åbne en bærbar computer, vil vi kunne holde øjenkontakt og modtage brugbar information i kontekst uden at gå glip af noget som helst. Det er en udfordrende og forførende vision; men den vil kræve entreprenørånd, stor beslutsomhed og et åbent sind.«

Facebook er langtfra alene. En lang række virksomheder har over de seneste ti år satset på forskellige former for Brain Computer Interface – også kaldet BCI. I det tidlige efterår kunne Tesla-stifter Elon Musks virksomhed Neuralink offentliggøre, at de ikke har tid til at vente på, at de noninvasive teknologiers kunstige intelligens har lappet nok data i sig.

Musk vil bore ultratynde tråde direkte ind i din hjerne. I første omgang skal det gøre det muligt for dig at kontrollere din smartphone ved tankens kraft. Musk forventer at teste teknologien på mennesker i slutningen af 2020.

Toldfri tanker

Det lader dog stadig til at være Facebook, der har førertrøjen på – særligt når det kommer til det med tankerne, som hidtil har været toldfri, men ganske givet nok med tiden skal kaste et overskud af sig.

Officielt forestiller Facebook sig, at teknologien i første omgang skal afhjælpe alle mulige sygdomme og skavanker, hvor mennesker er afskåret fra at kommunikere ad de gamle analoge kanaler eller døjer med sygdomme som Parkinsons. Men de fleste iagttagere har dem mistænkt for også at afsøge nye græsgange for deres overvågningskapitalistiske ambitioner.

Som det næsten altid er med nye teknologier, bliver de overvurderet på kort sigt og undervurderet på lang sigt. Teknologikritiker og vært på radioprogrammet aflyttet.dk (tidligere På Radio24syv) Anders Kjærulff mener da heller ikke, at de mest indgribende muligheder for at læse tanker er helt så tæt på, som de allermest forskrækkede forestiller sig.

»Facebook siger jo trods alt, at der er tale om en potentiel teknologi. Og jeg må gå ud fra, at siden man nu er i stand til at identificere fem ord, så beder man folk om at tænke på noget bestemt. Og det vil igen sige, at der er tale om en tvungen bevidsthed,« siger Kjærulff.

Derfor kommer det nok til at tage noget længere at kunne udføre decideret tankeaflæsning, end Facebook og deres mest dystopiske kritikere forestiller sig.

Transhumanisme

Ifølge Anders Kjærulff er det interessante imidlertid, at den type forskning er et udtryk for såkaldt transhumanisme i sin ypperste form.

»Transhumanismen er grundlæggende ideen om, at mennesket er noget fejlbarligt rodsammen af halvdårlig teknologi, som skal forbedres for enhver pris, eller som et minimum skal kunne udvides med tekniske proteser.«

Kjærulff mener i øvrigt, at de mange investerede milliarder ligger fint i forlængelse af Facebooks mission:

»De har altid ønsket at nedbryde det private rum. Og det, vi afslører gennem vores profiler, opdateringer og så videre, er naturligvis ikke nok. Nu vil de helt ind i hovederne på deres brugere.«

For Anders Kjærulff er det imidlertid stadig stærkt tvivlsomt, om Facebook, Musk og de andre techgiganter overhovedet kan bruge den kakofoni af information, der ville vælte ud af vores hoveder.

»Vi kunne sikkert alle sammen en gang imellem tænke os en udskrift af, hvad der foregår i vores hoveder. Men der er en grund til, at det ikke nødvendigvis er så god en idé. For hvornår skulle du stoppe. Du ville selv – og de ville i endnu højere grad – få så meget information, at det ville være umuligt at redigere på nogen meningsfuld måde selv med den mest avancerede kunstige intelligens, man overhovedet kan komme i tanke om,« siger Anders Kjærulff.

Han peger på en hel anden ambition hos techgiganternes stenrige stiftere og hovedaktionærer:

»Der er en voksende overklasse, der er bange for at dø. Samtidig er den overbevist om sin egen gigantiske betydning for verden. Folk som Musk og Zuckerberg og deres fremmeste prædikant Ray Kurzweil (medgrundlægger af Singularity University, red.) har svært ved at forestille sig en verden uden dem.«

Det er altså ikke kun science fiction-forfattere, der fantaserer om, at vi i fremtiden kan kopiere den menneskelige bevidsthed og udødeliggøre den ved at rykke den ind i de digitale netværk.

»Her er der tale om folk, der rent faktisk tror, det kan lade sig gøre. Og når de investerer i de her teknologier, er jeg ret overbevist om, at de også har deres egen udødelighed i tankerne,« siger Anders Kjærulff.

Halvguder

At den nye teknologi skal ses som en del af menneskets bestræbelse på at guddommeliggøre sig, er forfatter Peter Adolphsen enig i. Men det er næppe udtryk for en ny tendens, påpeger han:

»Går man tilstrækkeligt langt tilbage, er der ingen tvivl, at det var et guddommeligt mirakel at flyve. Og de første, der så en hammer i brug, har sikkert forestillet sig, at det var en sten, der slog lynild,« siger Adolphsen.

Og han er ikke så bekymret for os som brugere af ny teknologi:

»Jeg tror, vi kan sortere. Der vil være ting, vi ikke lærer. Taxachauffører kan ikke længere huske byen på grund af GPS. Men de centre i hjernen, der før tog sig af at huske samtlige gader i en storby, vil blot overtage andre funktioner.«

Vores forestillinger om ny teknologi bliver ofte forfaldsforestillinger, siger Peter Adolphsen.

»Men det er nok mest hos os gamle dinosaurer. Vi har nok endnu ikke forstået, hvad det nye er, samtidig med at vi har meget nemmere ved at se det gamle, der går væk. Og det opleves som en forfaldshistorie.«

Han gør opmærksom på, at det er et blivende paradoks set i lyset af, at teknologien trods alt betyder, at vi nu er i stand til at kurere stort set alle smitsomme sygdomme og er overladt til at bekymre os om, hvornår den næste store influenzaepidemi kommer.

Peter Adolphsen advarer altså imod forestillinger om skibskatastrofer og pludselig død. Og Anders Kjærulff tvivler på, at techgiganters ambitioner om tankelæsning overhovedet kan foldes ud.

Men der er næppe nogen tvivl om, at teknologien vil blive brugt. I første omgang til at hjælpe handicappede og gadgetnarkomaner med nye mere eller mindre nødvendige færdigheder. I næste hug til at smide mere benzin på overvågningskapitalismens bestræbelser på at gøre os alle til lydige og forudsigelige forbrugere.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anne-Marie Krogsbøll

Åh, I guder... Hvad skal det gøre godt for?

Det er voldtægt af os alle sammen. Disse folk er forbrydere, som vil blæse på, at det er vore alle sammens menneskerettigheder, herunder retten til privatliv, de mæsker sig i og tramper på.

Tror nogen på, at vi ufrivillige dataslaver i overvågningskapitalisternes storstalde vil få lov at læse dataherremændenes tanker? Nej - det bliver med garanti en ret ensrettet tankelæsning - med den internationale elites behov og velstand for øje.

Der er kun én vej frem for os databacongrise, hvis vi vil redde livet: Vi må gøre som Shoshane Zuboff siger - forbyde al indsamling af personlige data uden klart og forståeligt samtykke TIL HVERT ENKELT FORMÅL - og helt forbyde al handel med menneskelige data. Det er den eneste måde at bryde overvågningskapitalisternes forbryderiske business case på.

Tænk bare på den aktuelle datamisbrugssag hos Statens Serum Institut. Vor hjemlige datamafia, som sidder på vore private sundhedsdata - omgås vore private data som om, det var deres private ejendom - "because we’re worth it". Der er kun én måde at stoppe den slags på, og det er helt at forbyde 1) handel med vore data, 2) forskning i vore data uden konkret samtykke til hver enkelt anvendelse, 3) al anvendelse af vore data uden konkret samtykke til hver enkelt anvendelse.

(Disclaimer: Jeg har ikke abonnement, så hvis jeg har "tankelæst" indholdet forkert, så sig til).

Flemming Berger, Mads Kjærgård, Lillian Larsen, Erik Boye, Heidi Larsen, Svend Elming, Pia Nielsen, Carsten Munk, Arne Albatros Olsen, Steen K Petersen, Martin Rønnow Klarlund, Bjarne Bisgaard Jensen, Søren Kristensen, Torben Arendal, Lise Lotte Rahbek, Benta Victoria Gunnlögsson, Eva Schwanenflügel, Hanne Utoft, Thomas Tanghus og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll
Benta Victoria Gunnlögsson, Eva Schwanenflügel, Hanne Utoft og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Al gerning er allerede lagt ud.
Nu venter vi bare på 5 G og Smart Cities.

Eva Schwanenflügel
Steffen Gliese

Endnu engang åbenbares det, at det mystifistiske er det, der ligger lige på den anden side af grænserne for menneskets mentale formåen.

Søren Kristensen

Læsning af originale tanker kan heldigvis ikke lade sig gøre. Det der kan lade sig gøre er kontrol af cookies. Det er sådan noget Google og Jan Hellesøe beskæftiger sig med.

Jeppe Lindholm

Fremtidens sande luksus bliver, foruden en god 300 grams okse steg, stilhed, fred og ro uden al den digitale, analoge og genteknologiske støj og larm vi mennesker åbenbart ikke kan lade være med at producere.

Medfølger en on-off knap og kan jeg mon få en VPN installeret.

Bent Gregersen

Følg mit strålende eksempel: hop ud af facebook - det er lige så let som at hoppe ud af et eller andet bøvet arrangement. fx den danske statskirke. Velkommet i det fri.

Anne-Marie Krogsbøll og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Daniel Joelsen

Sidste århundrede havde et opgør med race-renhed. Dette århundrede bliver det opgøret med tanke-renhed. Ikke nok med at spindoktorer, medier og andre meningsdannere fylder os med løgne, men FB vil vide hvilke af disse der bliver hængende.

Carsten Svendsen

Jeg har aldrig understøttet Facebook og er kun blevet bekræftet i mit valg.

Anne-Marie Krogsbøll og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Kristian Jensen

Jeg tænker mere hvilken støj det bliver. Tænk hvis vi skal høre hinandens tanker og folk ikke engang behøver at anstrenge så meget at de skal åbne munden eller bevæge fingrene for at trykke på tasterne. Hvor lavt kan man tillade sig at sætte tærsklen, for den anstrengelse der skal til for at folk lukker op for deres indre kaos. Se bare på den flod af pladder der strømmer gennem sociale netværk, så som fx. vore kommentarer til hinanden. I det mindste får vi den korte tænkepause det tager at hakke vore indskydelser ned, inden vi trykker "send". Men en maskine der kan læse dine og mine tanker... hvilken støj.

Søren Kristensen

Jan Hellesøe laver præcis det samme som Google og Facebook. Han planter idéer i dit hoved uden at nogen opdager det, for på et tidspunkt at høste frugterne. Han er bare lidt mere konkret og efterlader kun få valgmuligheder. Udkommet er det samme: stor forbløffelse hos publikum og ikke mindst dig: - Tænk. købte jeg virkelig den sweater, jeg har jo syv i forvejen?

Lillian Larsen, Anne-Marie Krogsbøll og Liselotte Paulsen anbefalede denne kommentar