Feature
Læsetid: 9 min.

I Færøerne er frisindet på fremmarch

Det er blevet nemmere at være homoseksuel i Færøerne. Information har besøgt Thorshavn for at undersøge, hvordan frisindet har vundet indpas i det konservative samfund – og hvor langt tolerancen egentlig strækker sig
Da Trygvi Danielsen fyldte 16 år, blev det ulovligt i Færøerne at diskriminere folk på grund af deres seksualitet, og to år senere åbnede den første LGBT-venlige bar i Thorshavn. Derfor er hans generation langt mere frisindet end de foregående, hvad angår kønsidentitet og seksualitet, siger han.

Da Trygvi Danielsen fyldte 16 år, blev det ulovligt i Færøerne at diskriminere folk på grund af deres seksualitet, og to år senere åbnede den første LGBT-venlige bar i Thorshavn. Derfor er hans generation langt mere frisindet end de foregående, hvad angår kønsidentitet og seksualitet, siger han.

Sarah Hartvigsen Juncker

Moderne Tider
4. januar 2020

Så snart nyhederne begynder, rejser Dan Helgi í Gong sig fra sin lænestol og skruer ned for den færøske radiostation, der kører i baggrunden.

Solen er for længst gået ned over Thorshavn, og man kan knap ane havudsigten fra hans vinduer. Der står stadig eftermiddagste på bordet. På denne tid af året forsvinder lyset tidligt.

Nyhedsoplæseren taler om Jenis av Rana, forklarer Dan Helgi í Gong. Det er lederen for det kristne regeringsparti Miðflokkurin.

Og Dan Helgi í Gong hører ikke efter, når Miðflokkurin udtaler sig. Især ikke om LGBT-spørgsmål.

»Det kan jeg ikke klare. Det tager mig tilbage i tiden,« siger han.

Dan Helgi í Gong har kulsorte krøller. En hårtot falder ned i øjet på ham, mens han taler, og han ryster hovedet, så den falder på plads igen.

Han er 33 år og vokset op i et samfund, hvor det ikke altid har været nemt at være homoseksuel. Men i løbet af de seneste ti år, er der sket en forandring.

Det nordatlantiske ørige lever ikke længere op til det skræmmebillede, som danske medier ofte har tegnet, når det gjaldt seksuelle minoriteters trivsel og rettigheder, fortæller Dan Helgi í Gong.

Vi er taget til Færøerne for at finde ud af, hvordan billedet så ser ud. For selv om Færøerne først tillod ægteskab mellem to af samme køn tredive år efter Danmark, og selv om der stadig ikke er fri abort, og det regeringsbærende parti Miðflokkurin åbent modarbejder LGBT-rettigheder, har mentaliteten hos færingerne forandret sig.

Da den årlige Pride-parade senest gik gennem Thorshavns gader, gik flere end 5.000 med. En af hovedstadens mest besøgte barer er erklæret LGBT-venlig, og for tre år siden blev det første homoseksuelle par gift.

Det ser ud til, at den unge generation af LGBT-personer har fundet en måde at om ikke overvinde så sameksistere med deres konservative ophav.

Det er, som Dan Helgi í Gong siger, blevet nemmere at være homoseksuel i Færøerne.

Dan Helgi í Gong.

Dan Helgi í Gong.

Sarah Hartvigsen Juncker

Effektiv lobbyisme 

I august gik færingerne til valg. Det kristne parti Miðflokkurin – på dansk Midterpartiet – der blandt andet kæmper for at tilbagerulle homoseksuelles ret til ægteskab, fik 5,4 procent af stemmerne.

Også hos Miðflokkurin mærker man, at LGBT-bevægelsen vinder frem.

På et lille kontor ved siden af kantinen i Lagtinget møder vi Bill Justinussen. Han er et af Miðflokkurins to lagtingsmedlemmer, og han har oplevet et dramatisk holdningsskift hos befolkningen.

Det skyldes, at LGBT-bevægelsen har været dygtig til at promovere deres budskaber, mener han.

»De har været meget synlige og hele tiden peget på deres ’manglende rettigheder’,« siger Bill Justinussen og laver gåseøjne med fingrene i luften.

»De er velorganiserede, og de har veltalende, intelligente mennesker i front – og hele vejen igennem har deres lobbyisme vundet.« 

Omvendt har de kristne institutioner været uorganiserede og dårligt forberedte på at imødegå LGBT-bevægelsens fremgang og argumenter, mener Bill Justinussen.

Han har siddet i Lagtinget siden 2004 og har både været formand for Miðflokkurin og social- og sundhedsminister. Han ligner en alvorlig mand. Men for ham er det også alvorlige emner, vi diskuterer.

Han fortæller indlevende om sin frygt for, at man skader børnene, når man lader homoseksuelle par blive forældre, og om, og hvorfor samfundet ikke bør lave »særlovgivning« for LGBT-personer.

Plads til tvivlen

Ifølge Bill Justinussen er udgangspunktet for diskussionen mellem de kristne og LGBT-bevægelsen ikke fair. Det skyldes paragraf 266b – en lov fra 2006, som forbyder hadtale og diskrimination på baggrund af seksualitet. Og en lov, som Miðflokkurin – som det eneste samlede parti – kæmpede imod.

Med den lov kan LGBT-fløjen sige, hvad end der passer den, mens de kristne hele tiden skal veje deres ord på en guldvægt, når de udtaler sig, siger Bill Justinussen. Og derudover foregår samtalen på nogle præmisser, der favoriserer ikkereligiøse argumenter. Det er nemlig ikke alle kristne værdier, man kan argumentere logisk for, forklarer han.

»Og det synes jeg specielt er svært, når man står over for en homoseksuel.«

Bill Justinussen.

Bill Justinussen.

Sarah Hartvigsen Juncker

Men lige så vel som homoseksualitet er en synd i kristendommen, er næstekærlighed og medmenneskelighed vigtige værdier. Så hvordan balancerer en principfast og garvet politiker som Bill Justinussen de principper?

»Selvfølgelig er jeg også nogle gange i tvivl om, hvad der er rigtigt og forkert i de her spørgsmål,« siger han.

Bill Justinussen har lært, at der skal være plads til tvivlen.

»Jeg håber da også, at mine holdninger ændres med tiden. Men det skal jo ikke kun være hos mig, det skal også ske i den anden lejr,« siger han og erkender, at han før i tiden er kommet til at tale ned til LGBT-bevægelsen.

»Det har vi nok gjort i mange tilfælde, fordi debatten dengang var ny for os. Vi kendte ikke hinanden så godt. Men det har været en vigtig lærdom for mig,« siger han.

Skammen

Dan Helgi í Gong var tæt på ikke at ville mødes med os. Han er træt af, at danske medier kun fortæller negative historier om LGBT-personer og abort, når de endelig beskæftiger sig med Færøerne.

Til daglig arbejder han både som lydkunstner, DJ og medarrangør af en minoritetsfilmfestival.

»Hvorfor spørger I mig ikke om det?« siger han.

I stedet spørger vi, hvornår han sprang ud som homoseksuel. Og Dan Helgi í Gong lover at svare på én betingelse: Næste gang, Information kommer til Færøerne, skal vi tale om hans musik.

Som ung var Dan Helgi í Gong aktiv i den lokale baptistkirke, hvor han sang i kor.

Men i kirken blev der talt meget om synd. Om hvad der er rigtigt og forkert. Så da han i midten af sine teenageår fandt ud af, at han var homoseksuel, begyndte fællesskabet at smuldre. Han følte pludselig, at den person, han var inderst inde, ikke passede ind.

»Jeg prøvede at undertrykke de følelser, jeg havde. Jeg er jo vokset op med en konstant skam. Og skammen lærer man ikke kun i kirken. Der er skam over alt. Jeg kom i tvivl om mig selv på grund af den skam. Jeg blev i tvivl om, hvorvidt de andre havde ret,« fortæller han.

Dan Helgi í Gong begyndte at trække sig fra kirken, fordi han ikke følte, at han var ærlig over for den. Men han holdt stadig sin seksualitet for sig selv.

Vendepunktet kom, da han en aften sad og bad til gud.

»Pludselig følte jeg, at gud sagde til mig, at jeg er helt fin, som jeg er. At jeg bare skulle leve, som jeg er. Og så sluttede jeg fred med mig selv.«

En særlig energi

I 2009 fik Thorshavn sin første LGBT-venlige bar, Sirkus, som med månedlige Out-Nights var med til at normalisere en ny forståelse af køn og seksualitet, som længe havde spiret i færingerne.

Dengang var Trygvi Danielsen lige blevet 18 år gammel, og han var begyndt at interesse sig for byens natteliv. Vi møder ham på hans kollegieværelse i Thorshavn, hvor han med musik på anlægget og dæmpet lys er ved at gøre sig klar til en aften på baren.

»Sirkus har gjort en kæmpe forskel. Det var et sted, der ville noget og havde en filosofi om, at alle var velkomne. Der skete noget med byen og folks mentalitet, da Sirkus åbnede,« siger han.

Trygvi Danielsen var 15 år og ved at danne sin kønsidentitet, da paragraf 266b trods modstanden fra Miðflokkurin blev vedtaget i 2006 og gjorde diskrimination på baggrund af seksualitet ulovlig.

»Jeg kan huske, at der var en særlig energi i ungdommen på det tidspunkt. Nu er den generation blevet voksen, og den tænker ikke så meget over, hvilke kasser der er,« siger Trygvi Danielsen.

Han beskriver sig selv som »lidt uden for hele spektret«. Han er kun seksuelt tiltrukket af kvinder, men kysser gerne med mænd, når de danser tæt på Sirkus. Sådan har mange i hans omgangskreds det, fortæller han.

Trygvi Danielsen.

Trygvi Danielsen.

Sarah Hartvigsen Juncker

Den nye generation

Trygvi Danielsen repræsenterer en ny generation, som 42-årige Sonja Jógvansdóttirs håber kan skabe endnu større fremskridt for alle LGBT-personer i Færøerne.

Hun var medstifter af Færøernes første og uofficielle LGBT-forening, Regnbuen, og senere også af det officielle LGBT Færøyar. I 2015 blev hun det første åbent homoseksuelle medlem af Lagtinget.

Færøerne er et kristent land, og hun oplever, at den kristne kultur bruges af visse færinger som skalkeskjul for homofobiske og diskriminerende tanker.

»Man skal ikke benægte, at hadet stadig findes. Religion bliver brugt som en undskyldning for at undertrykke folk,« siger Sonja Jógvansdóttir.

Da hun i 2003 stiftede gruppen Regnbuen, mødtes de i skjul og støttede hinanden i at være LGBT-personer i Færøerne. Dengang var ingen af medlemmerne åbne om deres seksualitet uden for fællesskabet, og hun fortæller, at de alle sammen endte med at forlade Færøerne og finde fristeder i lande som Danmark og England.

Men da Sonja Jógvansdóttir i 2011 igen stod i spidsen for en LGBT-forening, var det på helt nye præmisser: Det var slut med hemmelige møder, og gruppen skulle være aktiv og tydelig i det færøske samfund.

Hun anerkender, at Færøerne i løbet af de seneste år har oplevet en markant og progressiv udvikling, når det kommer til seksuelle minoriteter og nye kønsidentiteter. Men hun frygter samtidig, at landet nu vil opleve en stilstand, mens Miðflokkurin er ved magten.

»Fremskridtet er blevet standset med det seneste valg. Jeg er bange for, at færingerne vil lægge bånd på sig selv. At almindelige rationelle mennesker vil holde sig tilbage og igen skamme sig over deres seksualitet,« siger Sonja Jógvansdóttir.

Flyt en mand til øen

Ved festlige lejligheder kan Trygvi Danielsen finde på at tage makeup og neglelak på. Det er ikke ualmindeligt syn blandt de unge på Sirkus.

»Men i den ældre generations øjne skal man helst være en mand på den konservative måde,« forklarer Dan Helgi í Gong.

Tre ud af hans seks søstre har fundet mænd af den gamle skole.

»En af dem er fisker, og de snakker om fisk hele tiden. Jeg orker ikke snakke mere om fisk. Han er meget sød, men vi kan jo ikke snakke om fisk hele tiden,« siger han.

Dan Helgi í Gong.

Dan Helgi í Gong.

Sarah Hartvigsen Juncker

Dan Helgi í Gong kigger op på uret, der hænger over døren.

Når vi er færdige, skal han til fest hos nogle venner. Det er en af den slags aftener, der godt kunne ende på Sirkus, siger han. Mange steder ville det – for en 33-årig singlemand, der er DJ – betyde gode scoremuligheder. Men ikke her i Thorshavn.

Dan Helgi í Gong beskriver datinglivet for LGBT-personer som »nonexistent«.

»Jeg prøver faktisk nogle gange at score fyre i byen, selv om jeg godt ved, at de ikke er til mænd. Det dør man jo ikke af,« siger han og trækker på skuldrene.

Mange af hans heteroseksuelle venner er begyndt at gifte sig og få børn, men den virkelighed er langt fra hans egen. Hvis han er heldig, kommer der en flot turist forbi en gang imellem. Ellers er der ikke meget at komme efter. Ikke engang på Grindr, den største datingapp specifikt rettet mod homoseksuelle.

»Der er nok syv-otte personer online på Grindr om dagen. Det er jo ikke meget. Og de fleste af dem, er mine venner. Så der sker jo ikke noget der,« siger Dan Helgi í Gong opgivende.

Mange af appens brugere har også anonyme profiler uden billeder, fordi de holder deres seksualitet hemmelig, forklarer han. Det gælder især for dem, der er ældre.

Dan Helgi í Gong vil gerne have en kæreste. Men han er efterhånden kommet til den erkendelse, at han ikke finder kærligheden her.

»Så jeg er nok nødt til flytte en mand til Færøerne,« siger han.

Turen til Færøerne er støttet af Informations venner.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Helle Degnbol

Tak for møde med færinger og en fin artikel.