Interview
Læsetid: 6 min.

Imamer svigter voldsramte kvinder, men det gør danske myndigheder også

Muslimske kvinder søger ofte hjælp hos en imam, når de har problemer med at blive skilt. Men imamerne har sjældent mulighed for at hjælpe kvinderne, som derfor føler sig nødsaget til at afslutte ægteskaberne på risikable måder, siger Sabba Mirza, som har bidraget til en ny rapport om minoritetskvinders problemer med at blive skilt
Man skal huske, at imamen hverken har magt eller autoritet. Han er en privatperson, der ansat til at lede bønnen. Det kan være riskabelt for ham, at forsøge at hjælpe en voldsramt kvinde, forklarer Sabba Mirza.

Man skal huske, at imamen hverken har magt eller autoritet. Han er en privatperson, der ansat til at lede bønnen. Det kan være riskabelt for ham, at forsøge at hjælpe en voldsramt kvinde, forklarer Sabba Mirza.

Moderne Tider
25. januar 2020

Nogle indvandrerkvinder, særligt med muslimsk baggrund, har store problemer med at blive skilt og slippe ud af religiøse ægteskaber. Det viser en ny kvalitativ rapport fra det nationale forsknings- og analysecenter VIVE, som bygger på 85 interview med blandt andet fagfolk, imamer og 37 minoritetskvinder, der fortæller om dårlige og ofte voldsfyldte ægteskaber, som de har svært ved at slippe ud af.

I den forgangne uge har man flere steder i medierne kunnet høre seniorforsker Anika Liversage fortælle, hvordan især muslimske kvinder fastholdes i dårlige forhold i årevis. Én kvinde kæmper på 16. år for at blive skilt, en anden skal ringe til sin mand, hver gang hun forlader lejligheden, og en tredje bliver fulgt ned til hæveautomaten af sin mand, når børnepengene bliver udbetalt. Kvinden får 100 kroner, mens han tager resten.

Sagt om rapporten:

Mattias Tesfaye, udlændinge- og integrationsminister (S)

»Den rapport er rystende. Vi lever i 2020. Ikke i middelalderen. De undertrykte kvinder skal kende deres rettigheder. De bestemmer selv, om de vil skilles. Og det er ikke nok med flere farverige pjecer. Fagfolk skal tættere på familierne. Voldelige ægtemænd skal mærke myndighederne i nakken. Vi vil ikke acceptere social kontrol.«

Kilde: Pressemeddelelse

Udfordringen for nogle muslimske kvinder er nemlig, at de har indgået det muslimske, religiøse ægteskab kaldet nikah, som ikke nødvendigvis ophæves, selv om parret bliver skilt efter dansk lovgivning.

»Ifølge nogle nikah-skikke er det kun manden, der kan ophæve ægteskabet, og hvis han nægter det, kan han fastholde kvinden i vold og kontrol,« siger Sabba Mirza, som har biddraget til ugens mest omtalte rapport. 

Hun er jurist, forsker, iværksætter og har en ph.d. i strafferet om æresrelaterede forbrydelser. Hendes rolle i forbindelse med rapporten, som blev bestilt af Udlændinge- og Integrationsministeriet under Inger Støjberg, har været at finde minoritetskvinder med skilsmisseproblemer og overtale dem til at medvirke til forskningen med deres personlige historier.

Hun har fra tidligere forskning et stort netværk blandt muslimske kvinder, som satte hende i forbindelse med informanter. Hun søgte også kvinder at interviewe i en lukket facebookgruppe, hvor knap 5000 muslimske kvinder diskuterer spørgsmål af ofte privat og personlig karakter.

»Normalt, når nogen i gruppen spørger om råd, kommer der rigtig meget respons, men jeg fik stort set ingen kommentarer på mit opslag. De, der henvendte sig, kontaktede mig bagom i privatbeskeder,« siger hun.

Tavsheden skyldtes ifølge Sabba Mirza ikke, at kvinderne syntes, det var tabu at tale om skilsmisser, men at de i højere grad ikke havde tillid til at dele deres personlige historier i en rapport, bestilt af en udlændinge- og integrationsminister, som de oplevede havde en forudbestemt agenda.

»Mange takkede nej til at medvirke, fordi de frygtede, hvordan ministeriet efterfølgende ville bruge deres udtalelser, og fordi de ikke ønskede at biddrage til en negativ og fremmedfjendsk diskurs.«

Imamen er ikke ond

De kvinder, Sabba Mirza fik hul igennem til, og som lod sig interviewe, var alle dansktalende muslimer med uddannelser og arbejde, som havde til fælles, at de havde svært ved at slippe ud af ægteskabet, og at de havde henvendt sig til deres lokale imamer for at få hjælp til at opløse nikah. Men kvinderne blev enten afvist, fik deres problemer bagatelliseret eller fik at vide, at de bare skulle væbne sig med tålmodighed og vente på, at deres mænd blev gode igen.

Sagt om rapporten:

Sara Omar, forfatter

»Det er lige præcis denne kulturelle og religiøse kvindeundertrykkelse, jeg længe har talt højt om og beskriver indgående i mine romaner. Jeg skriver fiktion og bruger fiktionens fortællende greb, men tag ikke fejl: Jeg beskriver en helt reel virkelighed, som jeg kender til bunds, og jeg er glad for, at der nu også kommer fokus på det fra andre sider, så vi kan få forbedret de udsatte kvinder og børns vilkår.«

Kilde: Kronik i Politiken

En af de kvinder, som Sabba Mirza interviewede, havde en lang og nedslående dialog med sin imam, som var bange for at involvere sig i konflikten. Beretningen går ud på, at kvinden, som er mor til fire, mister sin mand, som hun har haft et godt ægteskab med. Hun møder en ny mand fra et arabisk land over nettet og rejser ned og bliver gift med ham. Da hun kommer hjem, er hun gravid med sit femte barn, og parret bliver familiesammenført i Danmark.

Den nye mand er meget voldelig. Han gennemtæsker jævnligt sin gravide kone, og selv om hun ringer til politiet, oplever hun flere gange, at de ikke sender en vogn, og hun mister derfor troen på, at politiet kan gøre noget.

Hun overvejer at søge almindelig juridisk skilsmisse, men frygter mandens reaktion, hvis han bliver sendt tilbage til sit hjemland. Hun kan leve med et proforma ægteskab, så manden kan blive i Danmark, men hun ønsker, at det religiøse ægteskab, nikah, ophæves, så hun ikke skal bo med manden og kan komme videre med sit liv.

I afmagt går hun til den lokale imam, som hver gang beder hende være tålmodig. På et tidspunkt får hun ringet imamen op, mens hun bliver tæsket, og selv om han kan høre hendes skrig og mandens slag, beder han hende blot endnu en gang om at være tålmodig.

Senere finder kvindens afdøde mands venner ud af, at det nye ægteskab er fyldt med vold, så de tropper op som et tæskehold og banker den nye mand. Bagefter hiver de ham ned til imamen og tvinger ham til at sige de ord, der skal til for at bryde nikah, og først der går skilsmissen igennem.

»Jeg tror hverken, at imamen er ond, mandschauvinistisk, eller at han nyder at høre kvinder blive tæsket, men før man retter al vreden mod imamerne, må man forstå, at imamer har meget lidt magt og autoritet. De er privatpersoner, ansat til at lede bønnen, men de har ingen magt over mændene, og det kan være forbundet med alvorlige sikkerhedsrisici, hvis imamer hjælper kvinder med voldelige mænd,« siger Sabba Mirza.

Knæfald for islam?

I lande med islamisk lov kan en dommer opløse nikah på trods af mandens modstand, men den slags institutioner findes ikke herhjemme. Det betyder, at ingen herhjemme har magt til at gennemtvinge opløsning af en nikah mod mandens vilje. 

Selv om VIVE-rapporten ikke siger noget om omfang eller giver et repræsentativt indtryk af ægteskab og skilsmisse for etniske minoritetskvinder i Danmark, anbefaler forskerne bag, at der oprettes en instans, som gør det lettere for minoritetskvinder at få opløst nikah. 

Sagt om rapporten:

Halima El Abassi, forkvinde for Rådet for Etniske Minoriteter

»Berøringsangsten skal væk. Det er vigtigt, at vi handler og imødegår nogle af de udfordringer, rapporten viser. Jeg synes, man skal lovgive om, at ingen kan blive religiøst gift uden også at have en borgerlig vielse. Altså at det er forbudt for religiøse ledere at vie et par, uden at det har en vielse fra familieretshuset med i hånden.«

Kilde: Facebook

Sabba Mirza anbefaler for eksempel, at nikah standardiseres og gøres til en skriftlig kontrakt, som ægtepar skriver under på, når de bliver gift, så det står sort på hvidt, at kvinderne har ret til at opløse nikah igen ved eventuel skilsmisse. 

»For hvis ikke minoritetskvinder udstyres med en ægteskabelig nødudgang, tvinger vi kvinderne til at afsøge kreative, men også risikable muligheder for at bryde ægteskabet,« siger hun. 

»Det er jo tragikomisk, at et tæskehold skal true en mand til at acceptere skilsmisse.« 

— Kritikere af et sådant forslag vil hævde, at vi allerede har udmærkede skilsmisseregler, som man må rette sig efter, hvis man vil bo i Danmark, og at en ny instans vil være et knæfald for islam?

»Jeg ved godt, at nogle sidestiller forslaget med indførsel af sharia, og det er jeg uenig i. For mig handler det om at automatisere en proces, så minoritetskvinder får friheden til at blive skilt og bryde voldelige ægteskaber,« siger Sabba Mirza og fortsætter:

»Nu har ministeriet bestilt og betalt en unik rapport. Så må politikerne også reagere på den viden, vi bringer til bordet, og jeg håber, der bliver gjort det, der er brug for. Det værste er, hvis de ingenting gør og svigter kvinderne.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Mon ikke der er håb for de muslimske kvinder. De kristne kvinder kom her hjemme ud af samme problem med hjælp af kvindebevægelserne i sidste halvdel af 1900-tallet.
Der er dog stadig flere kristne kvinder der må søge ophold i et kvindekrisecentre.

Kasper Kjær, Alvin Jensen, Karsten Lundsby, Jane Nielsen, Birte Pedersen, Gert Romme, Jens Flø, Anders Lund, Eva Schwanenflügel, Erik Karlsen og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar

Det er et vigtigt emne og her vil de tvære rigtig godt hvis "danske" mænd er modige nok til at tage konstruktivt fat om problematikken på bl.a. arbejdspladser og gerne i socialrådgiverkredse også.

Morten Poulsen

Ret beset kræver det vel "bare", at de danske myndigheder hyrer en liberal muslimsk skriftklog til at udfærdige et dokument, der opløser en nikah, når man bliver skildt efter danske regler? Dermed ville det kunne klares direkte gennem en justering i de relevante myndigheders administration, og jo altså ikke en lovændring.

Vibeke Schneidermann

Jeg forstår ikke, hvad Imamer har med skilsmisser at gøre på den måde, mange danskere tror, for han kan jo hverken gøre hverken til eller fra. Han er som en præst og danske præster kan jo vie folk (det kan imamen ikke), men ingen af dem kan skille folk.

Når man ved en skilsmisse går til sin præst (eller imam), er det for at få mæglet eller høre om, hvad religionen siger. Men ingen ville da finde på at synes, at præsten skal hjælpe med selve skilsmissen.

Gennemførelsen er noget kulturelt. Hvis familien ikke bakker op fx, hvis der er uenighed om fremtidig forsørgelse eller hvis manden ikke vil anerkende det. Men det sker jo også i danske familier.

"Muslimske kvinder søger ofte hjælp hos en imam, når de har problemer med at blive skilt"

De kan bliv skilt nøjagtigt lige som alle andre i dette samfund.

Og vi skal på ingen måde have blandet religiøse institutioner ind i ophævelsen af juridiske aftaler.

Det godt nok farligt tilhøre bevægelse man ikke kender "reglerne" i, og således må rådføre sig med en af bevægelsens mest ihærdige tilhænger om, hvordan man kommer ud af bevægelsen.

Nå, det ikke op til mig bestemme hvilke bevægelser folk er medlem af.
Hvis ikke kvinden henvender sig til myndighederne bliver det jo svært at hjælpe. Men efterfølgende kommer hun helt klart til at skulle modtage hjælp, da en slik muslimsk kvinde tit og ofte ender ganske alene.