Læsetid: 12 min.

Klimafilosof: Først når vi erkender, at naturen har en bevidsthed, kan vi imødegå klimakrisen

Alle er optagede af menneskehedens ansvar for, at nogle dyrearter vil uddø, men hvorfor er vi ikke interesserede i deres syn på os? Sådan spørger den amerikanske klimafilosof Jedediah Purdy, og i sin nye bog slår professoren fra Columbia University til lyd for en ny økonomi, som er i balance med naturen
Klima- og miljøpolitik handler grundlæggende om, hvem der skal have mulighed for overleve det 21. århundrede. I den forstand adskiller den sig ikke fra sundhedspolitik, der også tager stilling til, hvis liv der vejer tungest, siger Jedediah Purdy i sin bog.

Klima- og miljøpolitik handler grundlæggende om, hvem der skal have mulighed for overleve det 21. århundrede. I den forstand adskiller den sig ikke fra sundhedspolitik, der også tager stilling til, hvis liv der vejer tungest, siger Jedediah Purdy i sin bog.

Adam Jones

18. januar 2020

Spørgsmålet er simpelt, men presserende.

Hvordan skal menneskeheden etablere en ny balance med naturen, der sikrer, at planetens fantastiske mangfoldighed overlever?

Dette eksistentielle spørgsmål tager den amerikanske klimafilosof Jedediah (Jed) Brittany-Purdy op i sin nye bog, This Land Is Our Land – The Struggle for a New Commonwealth.

I en tid, hvor en menneskabt masseudryddelsesbølge skyller over klodens dyreliv, og hvor klimaet forandres radikalt af menneskets påvirkning af atmosfæren, minder han om, at tænkere har beskæftiget sig med spørgsmålet i århundreder – eksempelvis den franske renæssancehumanist Michel de Montaigne, som allerede i det 16. århundrede anførte, at menneskene har en »almen forpligtelse« over for dyre- og plantelivet.

»Der er en sammenhæng mellem dem og os, en slags gensidig forpligtelse,« skrev Montaigne.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Stig Bøg
  • Anders Olesen
  • Kurt Nielsen
  • Tina Peirano
  • Dina Hald
  • Hanne Utoft
  • Peter Wulff
  • Anne Schøtt
  • lars søgaard-jensen
  • Olaf Tehrani
  • Brian Nocis Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Lillian Larsen
  • Palle Yndal-Olsen
  • Ejvind Larsen
Katrine Damm, Stig Bøg, Anders Olesen, Kurt Nielsen, Tina Peirano, Dina Hald, Hanne Utoft, Peter Wulff, Anne Schøtt, lars søgaard-jensen, Olaf Tehrani, Brian Nocis Jensen, Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen, Palle Yndal-Olsen og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lillian Larsen

Jeg håber at høre mere til dette spor, både i lnformation og i den verden, vi lever i.
Fra artiklen:
"Det kan virke som en utopi at forvente, at menneskeheden af egen fri vilje skulle sætte punktum for en relativ kort epoke i civilisationen karakteriseret ved rovdrift på naturen og forurening af atmosfæren. En periode, hvor fossile brændsler har skabt en økonomisk og social tryghed uden fortilfælde i historien og muliggjort mangedoblingen af planetens befolkning.
En sådan udvikling forudsætter ifølge Purdy en dybtgående erkendelsesproces, i hvilken menneskene i forbindelse med en nyvunden forståelse af den naturlige verden som en levende organisme med en bevidsthed kommer til den konklusion, at vi også bliver nødt til at leve i balance med den livgivende atmosfære."

Ejvind Larsen, Pia Kühnell, Søs Jensen, Estermarie Mandelquist, Annie Jakobsen, Ole Svendsen, Gitte Loeyche, Anne Schøtt, Benta Victoria Gunnlögsson, Kirsten Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
lars søgaard-jensen

Også når arten homo (in)sapiens er lykkedes med at udrydde sig selv, og desværre har taget en længere række af andre arter med i udryddelsen, vil der være liv på denne klode. Evolutionen standser heller ikke, så om nogle millioner år vil dette overlevende liv måske have udviklet en art som med rette vil kunne bære betegnelsen homo sapiens. Det har ingen hast for dem som tror! Der i findes et håb - måske.

Jeppe Lindholm

Alle arter uddør før eller senere. Uden det ville mennesket som art aldrig have eksisteret. At arter uddør er helt naturlig og en del af evolutionen.

Hvis menneskeligheden udrydder sig selv er dette ligeledes en naturlig del af evolutionen. Så kommer der en ny levedygtig art til at tage over. Og sådan fortsætter det til den dag solen lukker og slukker.

lars søgaard-jensen, Bent Nørgaard og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

I og med vi befinder os i et univers, hvis indre og ydre grænser - hvis der er nogen - vi ikke kender, burde det være indlysende, at man træder varsomt. Og ikke som hjernedøde græshoppesværme lægger alt øde, hvor man kommer frem. Hvis man som menneskehed mener at være en intelligent art er nuværende adfærd ekstremt uintelligent som i selvødelæggende. At alt konstant interagerer med alt burde ikke være nogen hemmelighed. Fotosyntese som eet af de tydeligste eksempler, men også kvantefysikkens opdagelse af kvantets superposition i mulighedsfeltet burde medføre almindelig opvågnen og adfærdsændring. Med al respekt så er professor purdys bog gammel vin på nye flasker og afslører en almindelig ubevidsthed, som synes at være i magtens interesse at fastholde. Lad os trods alt håbe, at udgivelsen af en sådan bog er med til at oplyse det mørke, som er i onde kræfters interesse.

Man kan kun undre sig over status quo på denne planet, som er et potentielt paradis, og eneste rationelle forklaring synes efterhånden at være, at 'nogen' har en skjult agenda. Hvorvidt den handler om at minimere og kontrollere planetens population ifht one world order, eller om anden intergalaktisk intervention er i færd med at udrulles, så er det ihvertfald et faktum, at man som almindelig efterhånden ikke længere så godtroende borger føler sig stadig mere udsat.

Bliver borgerens interesser - som i fredelig sameksistens med sig selv, hinanden og det økologiske grundlag - varetaget? Nej, det overordnede billede afslører skjulte særinteressers onde magtspil, som i ødelæggelse af og kontrol med naturgrundlaget, opfordring til folkeslagenes indbyrdes konflikter - del og hersk - kontrol med finansmarkederne og medierne udstiller en agenda, som IKKE er i hverken planetens eller menneskehedens interesse. I hvis så?

Thomas Faber, Ejvind Larsen, Søs Jensen, Flemming Berger, Ole Svendsen, Eva Schwanenflügel, Arne Albatros Olsen, Hanne Utoft og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Hej, interessant - da jeg postede seneste indlæg, tænkte jeg, at det enten blev slettet, eller at respons var 'sølvpapirshat' ...

Jeanette Vindbjerg Nissen

@Randi Christiansen:

I hvis interesse, spørger du; svaret må blive: ingens, for hyperkapitalismen er frakoblet almindelig moral, anstændig- og medmenneskelighed - natur, balance, bæredygtighed mv er ikke en del af det univers.

Ejvind Larsen, Estermarie Mandelquist og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Jeanette Vindbjerg Nissen

Bortset fra det har menneskeheden brugt rundt regnet 2.000 år på at distancere sig fra naturen, fordi vi så den i modsætning til civilisation. Som avisen her skrev om forleden, har Australiens oprindelige befolkning viden om, hvordan store naturbrænde kan undgås, og sådan er vi andre på så mange punkter blevet dummere og mere begrænset af at brænde vores bånd til naturen.

Trump ville håne med, at den tankegang gør os fattigere, at vi ender med at sove på jorden og lave ild med stengnister igen, men det er jo en tredje vej, vi skal etablere, hvor vi ser sammenhænge frem for modsætninger.

Jeg forstår ikke argumentet. Har 'naturen' en bevidsthed? Tja bob bob. Men uanset om naturen har bevidsthed eller ej, bør vi da udgå at ødelægge den. ikke kun for vores egen skyld, men fordi naturen i sig selv har en værdi.
Tilstedeværelsen af bevidsthed er vel empirisk meget svært at påvise, ikke desto mindre møder man tit påstande om, at den findes nærmest over alt. Det ville være ønskeligt med en større ydmyghed, faktisk ved vi meget lidt om andre væsners bevidsthed. Den findes sikkert i forskellige grader, men er sikkert helt fraværende hos mange organismer.
'Naturen' som sådan har den helt sikker ikke da dette er et menneskeskabt konstrueret begreb for alt 'ikke menneskeskabt' .

Randi Christiansen

@ole - jeg forstår bevidsthed, som det, at du er medvidende, du er vågen, du følger med, du opfatter, hvad der foregår omkring dig. I modsætning til ikke at fatte en bønne ... og så er der det særlige forhold, at bevidsthed kan udvides, kan vokse, vi kan blive klogere. Hvilket måske forklarer magtens interesse i at kriminalisere bevidsthedsudvidende stoffer som cannabis og psilocybin til fordel for giftige, bevidsthedsindskrænkende stoffer som alkohol, tobak med kemi og medicinalindustriens psykofarmaka.

Og jeanette, i ingens? Cui bono? Dem, der stryger profitten. I sidste ende er det selvfølgelig heller ikke i deres interesse, for de undergraver også eget eksistensgrundlag, hvorfor det er nærliggende at gøre sig de tanker, som jeg gør 13.20. Del og hersk - følg pengene, find de ansvarlige.

Vi lever i et magisk univers på en magisk planet. Det gode spørgsmål er, hvilket hold man vil spille med ....

For mange år siden, gik der ved Nørreport Station, nogle personer rundt med en tomat med to ledninger i og påstod, at de kunne påvise tomatens følelsesliv ved udsving på et medbragt måleinstrument.
Måske har ”naturen” en bevidsthed...
Den, der natur, er jo ikke lige til at få styr på, og da slet ikke dens bevidsthed, åbenbart.

Nogle mennesker har ikke bare en bevidsthed, de har også en samvittighed, og evnen til at reflektere.
Har ”naturen” samvittighed? Evne til at reflekterer?

Måske har ”naturen” endda haft en finger med i artiklen fra videnskab.dk
God fornøjelse :-)

https://videnskab.dk/naturvidenskab/hvad-i-alverden-er-bevidsthed

Randi Christiansen

Vi er ikke en krop med en hjerne, som har en 'bevidsthed'. Vi er bevidsthed, som for en tid opererer vha en krop og en hjerne.

Søren Kristensen

Naturens bevidsthed. Sikke noget bavl, skulle jeg mene. Men hvis det er det paradigme der skal til for at redde kloden, så hvorfor ikke? Når det gælder overlevelse gælder alle kneb.

Ganske interessant. Jeg skal have læst det en gang mere og så tænke over det.

Lillian Larsen, Ejvind Larsen og lars søgaard-jensen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

'At være, eller ikke være - dét er spørgsmålet'

Hvad er natur andet end hele skabelsen? Liv gennemtrængt af bevidsthed på forskellig vis. Spørger en blomst 'hvem er jeg'? En blomst er. Det kunne vi mennesker også blive bedre til. At være. Så åbenbares skabelsens vidunder, og vi behøver ikke at spørge hele tiden. Vi ved.

hannah bro, Ejvind Larsen og Søs Jensen anbefalede denne kommentar
Jeanette Vindbjerg Nissen

@Randi Christensen:

Jeg anerkender, min respons er lidt krøllet, men tanken er, at Fondskapitalismen slører det menneskelige ansvar, og at de mekanismer, der driver værket, kan virke selvkørende. Selvfølgelig er der mennesker bag, men kampen er blevet sværere, jf fx Poul Nyrups kamp mod hedge funds; dengang, i 00'erne, var fokus på det sociale, manglen på jobskabelse i en industri præget af kortsigtet finansiering, men det gælder jo i lige så høj grad manglen på ansvar for miljøet.

Mht naturens bevidsthed er det nok meget at forlange, folk skal opleve/fornemme en sådan for at få dem til at passe på deres omgivelser ... det er mere forståelse for naturens vigtighed for vores ve, vel og fremtid, som behøver udbredelse.

Om naturen selv har en bevidsthed er et metafysisk spørgsmål, som i sig selv er meget interessant, men svært både at påvise og afvise - hvorfor det oftest handler om tro, baseret på individuel erfaring, indre som ydre. Men at naturen påvirkes af bevidsthed, det kan næppe afvises. Både dyr og mennesker kan fornemme stemninger i andre - de fleste af os kender fornemmelsen af at blive stirret på, og så kigge rundt og få det bekræftet. Vi har også hørt om eksperimenter hvor der spilles henholdsvis klassisk musik og støjende rockmusik for planter, og at det skulle have en effekt på deres vækst. Et interessant spørgsmål er: hvor meget og hvordan påvirkes naturen, og andre levende væsner, af vores individuelle bevidsthed, og af vores fælles bevidsthed?

Her er et interessant studie, selvom det er ganske tungt:
https://www.sheldrake.org/research/animal-powers/a-dog-that-seems-to-kno...

Her en video af et af eksperimenterne - 6 minutter. Hunden kan tilsyneladende mærke hvornår ejeren beslutter sig for at vende hjem, selvom det er langt væk:
https://youtu.be/aA5wAm2c01w

I øvrigt kan bogen "The Conscious Universe: The Scientific Truth of Psychic Phenomena" af Dean Radin anbefales. Han har arbejdet med bevidsthedens påvirkning af fysiske fænomener i mange år, og i samarbejde med en forskningsgruppe lavet egne eksperimenter og statistiske analyser af egne og andres eksperimenter der viser en samlet sandsynlighed for at de observerede fænomener skulle være tilfældige på (så vidt jeg husker) 1 til en trillion.

En spændende verden!

hannah bro, Lillian Larsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

@jeanette - "Mht naturens bevidsthed er det nok meget at forlange, folk skal opleve/fornemme en sådan for at få dem til at passe på deres omgivelser ... det er mere forståelse for naturens vigtighed for vores ve, vel og fremtid, som behøver udbredelse."

Når du forstår "naturens vigtighed for vores ve, vel og fremtid" har du kontakt til naturens bevidsthed. Al logik og evidens viser, at alt er forbundet og interagerer. Hele tiden. Det enkelte menneskes ansvar er, hvorledes det ud fra sine forudsætninger vælger at spille bolden.

Kan du kende forskel på tro og viden? Kan du tænke selv? Eller vælger du at tro på, hvad såkaldte eksperter promoverer som viden?

Mennesket er del af naturen, og min logik siger mig, at vi derfor har adgang til viden om det, vi er del af. Spørgsmålet er, om vores receptorer er udviklede til at opfange denne iboende viden.

Man kan ikke spise suppe med en gaffel - og ligeledes har nuværende naturvidenskabelige måleinstrumenter sine begrænsninger. Det er derfor forkert at tro, at fordi man ikke med de tilgængelige briller kan se noget, så findes det ikke. Man må forholde sig åbent uden at miste den funktionelle forbindelse til den verden, man befinder sig i.

Og mht at du mener, systemerne helt har overtaget den manglende styring, som i et løbsk tog, kan jeg kun være uenig. Een af måderne at udpege de ansvarlige er at følge pengene. Som verden ser ud i dag, er det et relevant sted at starte sin undersøgelse af, hvem de egentlige magthavere er.

Jeanette Vindbjerg Nissen

@Randi Christiansen:

Jeg skriver ikke om mit eget syn på/forhold til naturen, men filosoffens krav om, at klimakrisen først kan imødegås, når folk har erkendt naturens bevidsthed, og det bevidsthed, som han opfatter det, ikke som du beskriver det i indlægget herover. Med bevidsthed bevæger han sig ud i animisme, og det mener jeg ikke er nødvendigt for at kunne motiveres til at handle for et bedre miljø.

Og jeg skriver ikke, at systemerne har fået et fuldstændigt overtag, men at det blevet sværere at ansvarliggøre nogen, end det var før fonds- og hyperkapitalismen slog igennem - ikke umuligt, men sværere. Altså tænker jeg ikke, vi er uenige på det punkt.