Interview
Læsetid: 5 min.

Det er meget længere siden, end du går rundt og tror

Vi er en femtedel inde i det 21. århundrede. For nogle mennesker føles det, som om det lige er begyndt. For andre udgør det hele deres liv. Oplevelsen af tid er individuel, forklarer Poul Lübcke, filosof med speciale i tid
Vi er en femtedel inde i det 21. århundrede. For nogle mennesker føles det, som om det lige er begyndt. For andre udgør det hele deres liv. Oplevelsen af tid er individuel, forklarer Poul Lübcke, filosof med speciale i tid

Sofie Holm Larsen

Moderne Tider
11. januar 2020

– Poul Lübcke, kan du helt overordnet forklare, hvorfor to begivenheder virker som henholdsvis lang og kort tid siden, selv om de er foregået nogenlunde samtidig?

»Tiden i sig selv består af kronologisk ordnede tidsenheder, som kan måles med et ur. Men derudover har vi også vores egen tidsmåling, som går efter væsentlighed.«

– Hvordan kan det være, at nogle tidsperioder opleves som længere end andre? Eksempelvis helt konkret EM-sejren i 1992 – det er 28 år siden. Alligevel føles det som om, at det ikke er særligt længe siden. Hvorfor?

»Der er forskel på, hvad vi anser for vigtigt. 1992 er et meget, meget vigtigt år for fodboldinteresserede danskere. Og selv om året lige efter, 1993, rent faktisk er tættere på os, synes det for de fleste længere væk.«

– Noget andet er vores tidsfornemmelse fremadrettet. Hvordan kan det være, at jeg synes, der er lang tid til, at vi efter planen sender mennesker til Mars i 2030. Mens jeg ikke synes, det er særlig længe siden, at vi fik den første kvindelige statsminister i 2011. Selv om det er næsten samme tidsspænd?

»Tiden fremad er meget diffus og luftig, fordi vi ikke har oplevet den. Når man lige er kravlet ind i 2020, føles det jo, som om der er meget længe til 2021. Jeg er 69 år, og tænker jeg ti eller 20 år frem, er jeg formentlig død. Hvilket ligger for mig meget langt ude i fremtiden, mens tænker jeg ti eller tyve år tilbage, er det meget tæt på mig, fordi jeg kan huske det meste.«

– Da jeg regnede efter, overraskede det mig, at der var kortere mellem krigen i 1864 og begyndelsen af Anden Verdenskrig, end fra Besættelsen frem til i dag. For mig er 1864 en meget gammel krig. Hvorfor?

»Oplevelsen af en begivenhed handler meget om, hvilken tid du selv tilhører. For dem, der oplevede Anden Verdenskrig, var 1864 stadig meget vigtig. Mine forældres generation talte om de to krige som en bekræftelse af, at ’tyskerne er sådan nogle, der kommer og besætter os’. Mens det for min generation og endnu mere for din eller dem, der bliver født i dag, føles som meget lang tid siden. Jeg har haft studerende, der talte om 1960’erne, som om det foregik før Den Franske Revolution. Det var ekstremt langt væk for dem.«

– Så det kommer også an på, hvornår man er født. Jeg er årgang 1972, og derfor født tættere på børskrakket i 1929 end år 2020. Men jeg relaterer mig ikke til 1920’erne.

»Nej, for de allerfleste af os, er nutiden trods alt mere væsentlig. Og i dag er der så den særlige udfordring, at unge mennesker stort set er historieløse.«

– Har man ikke altid sagt det om ungdommen?

»Jo, nyfødte babyer er pr. definition historieløse, men den kollektive historie findes mindre og mindre i dag. Folkeskolen lægger ikke i samme grad vægt på at lære børn og unge historiske fikspunkter. Derfor bliver definitionen af væsentlige begivenheder mere og mere individualiseret.«

– Og historieløsheden hænger sammen med, hvornår man er født?

»Ja, fire år før du blev født – fra 1968 og frem – slog de nye pædagogiske toner igennem, hvor man droppede den såkaldte sorte skole og dermed paratviden. Og selv om paratviden ikke giver sikkerhed for historisk tidsfornemmelse, så er det en nødvendig betingelse.«

– Omvendt lever vi også i en tid, hvor vi markerer jubilæer hele tiden – i år for eksempel fejringen af Genforeningen i 1920. Er det ikke med til at geninstallere tidsfornemmelsen?

»Det pudsige ved jubilæer er, at man bruger kalendertiden til at hive bestemte begivenheder frem. Men jeg tvivler på, om det har betydning for tidsfornemmelsen. Tag for eksempel Genforeningen. Der bliver måske nogle temauger i skolerne og nogle udsendelser i fjernsynet, men det er nok glemt igen om et års tid. Ligesom ingen kan huske Hundredårskrigen mellem Frankrig og England.«

– Ja, det aner jeg i hvert fald ikke, hvornår var …

»Nej, du har nok hørt begrebet en ’hundredårskrig’, men så er det også slut. Medmindre man er særligt historisk interesseret.«

– Men ved du, hvornår det var?

»Nu skal man jo ikke vide alting.«

Heldigvis kan Google og Wikipedia fortælle, at Hundredårskrigen, som handlede om arveretten til den franske trone, varede fra 1337 til 1453 – faktisk hele 116 år.

Tidslinjer

I 2020 fejrer vi 100-året for genforeningen med Sønderjylland i 1920. Hvis man regner på det, er der næsten lige så langt mellem genforeningen og 1972, hvor Margrethe 2. blev udråbt som dronning, som der er mellem 1972 og i dag.

Året efter Margrethe 2. blev dronning, blev Danmark medlem af EF. Det er 47 år siden. Går man 47 år længere tilbage, tiltræder den første socialdemokratiske regering ledet af Stauning. Selv for dem, der husker den danske tilslutning til EF, er Stauningtiden fjern forhistorie. Men snart vil de begge ligge tættere på hinanden end på nutiden.

Og fører man tankeeksperimentet op til nutiden, hvad ligger så længst tilbage? Facebooks fødsel eller rygeloven?

For mange var 1992 et skelsættende år, fordi Danmark vandt EM i fodbold, og vi stemte nej til EU’s Maastrichttraktat. Men faktisk ligger EM i 1992 tættere på ungdomsoprøret end på i dag.

Få oplever Kartoffelkuren under Firkløverregeringen i 1986 som en del af den nære fortid. Men snart vil Irak-krigen ligge tættere på den end på tiden i dag.

Der er gået flere år siden begyndelsen af Besættelsen under Anden Verdenskrig i 1940, end der gik fra den Anden Slesvigske Krig i 1864 til tyskernes besættelse af Danmark. Men for mange er 1864 en meget, meget fjern krig, og for de unge vil Anden Verdenskrig også snart være det.

Den ukonkrete fremtid

En ting er, hvordan vi fornemmer tiden set bagud, noget andet er fremtidstid. Fra i dag er der ti år, til Danmark skal nå sit mål om at reducere CO2-udslippet med 70 procent. Det er omtrent lige så lang tid, som det er, siden Helle Thorning-Schmidt blev statsminister.

I følge FN’s klimapaneI skal den globale udledning af klimagasser nedbringes til 0 i 2050, hvis klodens temperatur ikke skal stige mere end 1,5 grader. Det giver os 30 år til at løse klimakrisen. Det er kortere tid, end der er gået, siden Berlinmuren faldt i 1989.

Født i år 1951, 1972 og 2000

Som Poul Lübcke forklarer, afhænger tiden af den, der oplever den. Eller nærmere af ens fødeår. Hvis man som Poul Lübcke er årgang 1951 og dermed hører med til efterkrigstidens babyboom, er man født tættere på den sidste henrettelse i Danmark i fredstid i 1892, Titanics forlis i 1912 og de brølende 20’ere end på dagen i dag.

Hvis du som artiklens forfatter er født i 1972, er du født tættere på børskrakket i 1929 og Hitlers indsættelse som rigskansler i 1933 end på dagen i dag.

Og hvis du er fra år 2000, er du født tættere på Ronald Reagans indsættelse som USA’s præsident i 1981, Falklandskrigen og lanceringen af Commodore 64 i 1982 end på dagen i dag.

Men de fleste føler, at de er nærmere forbundet med begivenheder, som har fundet sted i deres egen levetid.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Daniel Joelsen

Har ikke alle filosofer tiden som speciale?