Læsetid: 3 min.

Et liv er forbi: Smukke Møller havde det bedst i færd med at hjælpe nogen

Søren Møller var med til at skabe Langelandsfestivalen i 1991, som blev hans hjertebarn. Når noget skulle fikses, ringede man til Møller
Selv om en af scenerne uofficielt fik navnet ’Møllers’, var det oftest bag scenen, man skulle finde ham, hvis man havde brug for ham.

Selv om en af scenerne uofficielt fik navnet ’Møllers’, var det oftest bag scenen, man skulle finde ham, hvis man havde brug for ham.

Privatfoto

1. februar 2020

Søren Møller yndede at præsentere sig selv som ’Smukke Møller’ eller bare ’Møller’. Faktisk var der ikke rigtig andre end hans kone, Bente Hald Møller, der kaldte ham Søren.

Det var derfor Møller, man ringede til på Langelandsfestivalen, når et toilet var gået i stykker, eller strømmen drillede. Her gik han rundt på festivalen med sine karakteristiske orange overall, walkie-talkien i hånden og fandt de rigtige løsninger på problemerne.

Søren Møller

  • Kaldt Møller eller Smukke Møller.
  • Født den 24. november 1953 i Bagsværd.
  • Far til Troels, Katrine og Rasmus.
  • Gift med Bente Hald Møller.
  • Arbejdede som altmuligmand.
  • Var med til at starte Langelandsfestivalen i 1991.
  • Død den 8. juni 2019 på Langeland

Møller og hans kone Bente Møller var frivillige under Rock for Afrika og Rock mod Apartheid i 80’erne, og da arrangørerne af koncerterne fik ideen om at skabe en ny festival på Langeland, indså de, at der var brug for en med praktisk håndelag. Det blev Møller, for han kunne det der med at tale med de rigtige mennesker og få skaffet telte, hegn og fadølsanlæg.

Møller forstod hurtigt, at der var brug for brobygning mellem de lokale beboere på Langeland og københavnerne, der havde besluttet sig for, at øen skulle lægge hus til en festival.

Han blev derfor venner med både den lokale brugsuddeler og VVS’eren, for deres hjælp havde festivalen brug for. Til gengæld hjalp Møller også dem, og hvis man kunne leve af at gøre tjenester, ville Møller have gjort det.

’Knus, morfar’

Møller og Bente flyttede til Langeland i 1994 fra Hareskoven med deres børn, Troels og Katrine, og i 1995 fik de lillebroren, Rasmus.

Møller mødte Bente Jensen på et kollegie i Herlev i 1976. Han gik ofte forbi, og en dag kunne han høre, der var fest derinde. Han klatrede ind ad vinduet og fik lov til at danse med. Her mødtes de to, og vennerne fra kollegiet blev de ved med at holde sankthans og julefrokoster med.

Langelandsfestivalen blev en succes og var en overgang den tredjestørste festival efter Roskilde Festival og Midtfyns Festival.

Møller skulle overtales til at stå foran scenen i stedet for bag den, og det lykkedes kun, hvis et band spillede en klassiker. Han kunne godt lide tv·2, Gasolin’ og Lis Sørensen. Men han listede sig hurtigt om bag scenen igen. Han skulle jo være klar, hvis der blev kaldt efter ham på walkie-talkien. At en af scenerne uofficielt fik navnet ’Møllers’ efter ham, gjorde det ikke nemmere at få ham ud foran.

Da datteren Katrine – eller Trine, som han kaldte hende – var blevet gravid, tog hun til Langeland for at fortælle Møller, at han skulle være morfar. Men det var festivaltid, og Møller var så optaget af at fortælle om det, at Katrine Møller ikke kunne få et ord indført. Da det gik op for ham, hvad hun sagde, blev han lykkelig over at skulle være morfar.

Han sms’ede ofte med Katrine  og ville gerne have friske fotos af barnebarnet tilsendt dagligt. Han sluttede sine beskeder af med ’xxf’ for ’knus og kys, far’. Nu skrev han ’xxf/mf for ’kys og knus, far og morfar’.

Sodavand uden brus og iste

Da Katrine og Rasmus Møller var børn, kørte de ofte med deres far, som altid skulle rundt på øen og fikse noget. Der hørte sig mange røverhistorier til sådan en tur, og Møller skulle også altid have en øl med dem, de besøgte.

Børnene blev tilbudt sodavand, men Katrine Møller kunne ikke lide sodavand med brus, så hendes far rystede den, indtil den var helt flad. Rasmus Møller kunne slet ikke lide sodavand – heller ikke den flade version, så Møller spurgte altid, om værten havde iste til sønnen. Det var der sjældent nogen, der havde, men han spurgte alligevel.

Møller så TV Avisen hver aften, ofte med sammen Troels eller Rasmus, og mumlede »borgerlige aberøve«, når politikerne klogede sig. Sent om aftenen sad han og røg pibe og lyttede til P1-programmer som for eksempel Hjernekassen. Andre gange sad han bare i stilhed og spekulerede.

Til begravelsen skrev gæsterne en sidste hilsen på kisten til tonerne af Sort Sol og Eric Clapton, og til gravøllet blev der serveret saltbomber og flæskesvær, som han elskede.

Når der ikke var festival, holdt Møller af at cykle ned til havnen, kigge sig lidt omkring og cykle hjem igen. Nu er hans urne nedsat på Rudkøbing Kirkegård, som ligger smukt på en bakketop med udsigt over havnen og vandet.

Serie

Et liv er forbi

På denne plads fortæller vi hver uge om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende.

Hvis du har mistet en, som du synes, at Informations læsere bør kende til, så skriv til modernetider@information.dk.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Stig Bøg
  • Viggo Okholm
  • Anker Nielsen
  • Morten Hjerl-Hansen
Stig Bøg, Viggo Okholm, Anker Nielsen og Morten Hjerl-Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu