I sidste uge gik EU sammen med 16 andre stater om at oprette en ny appelinstans til brug i det internationale handelssamarbejde. Instansen, der ikke inkluderer USA, skal kunne træffe endelig afgørelse, når stater bliver uenige om handel, og derved være et værktøj til at undgå, at uenigheder eskalerer til handelskrige.
Initiativet er et resultatet af en verserende konflikt om, hvordan man bedst afgør uenigheder mellem stater, når det kommer til handel – og mere specifikt en konflikt omkring verdenshandelsorganisationens (WTO) appelinstans.
USA har længe ønsket, at WTO blev reformeret. Det mener, at WTO har tilranet sig flere beføjelser, end medlemmerne har udstyret den med. Og kritikken af WTO er taget til under Donald Trump. Han har truet med at trække USA ud af WTO og har med handelskrige og trusler om toldbarrierer demonstreret, at han mener, at det er i USA’s interesse at gå uden om de etablerede internationale regler og institutioner.
Men Trump har også arbejdet mere direkte for at stække WTO. Trump-administrationen har nemlig fortsat en praksis, der startede under Barack Obama. Den har, siden den kom til magten, blokeret for udpegelsen af nye dommere til WTO’s appelinstans, der udgøres af syv dommere.
Når stater er uenige om, hvorvidt handel foregår efter de fælles handelsregler – det kan for eksempel være sager om statsstøtte eller toldsatser – er det appelinstansen, der træffer endelig afgørelse.
Men, for at WTO’s appelinstans kan træffe afgørelse, skal der være mindst tre siddende dommere. Dommerne sidder for en periode på fire år, og kan genudpeges én gang. Det vil sige, at WTO’s medlemmer løbende skal udpege nye dommere, for at appelinstansen kan fungere.
Trumps blokering for udpegelse af nye dommere blev længe læst som en magtdemonstration fra USA’s side. En måde at vise, at ønsket om reform af WTO var alvor. Men det har vist sig at være mere alvorligt end som så. I praksis har USA paralyseret appelinstansen.
Fra fælles regler til kompromiser
Appelinstansen er sidste led i WTO’s procedure for at løse handelstvister. Første skridt er at søge en løsning gennem mægling mellem de uenige stater. Lykkes dette ikke, kan WTO nedsætte et panel af eksperter, der vurderer sagen og kommer med anbefalinger, som WTO så bruger til at træffe en afgørelse.
Ekspertpanelets anbefalinger kan dog appelleres til WTO’s appelinstans. Appelinstansen er således den højeste myndighed i internationale handelstvister. Dens afgørelser er endelige og gælder for begge parter. Det vil sige, at begge parter er forpligtet til at følge dem, også selv om de ikke er enige.
WTO agerer således som en slags international domstol, når stater bliver uenige om handel. Formålet med at afgøre tvister med henvisning til fælles regler ved brug af uafhængige eksperter og ved afgørelser, der forpligter begge parter, er at stabilisere den internationale handel og sikre lige betingelser for alle medlemmer.
Med et paralyseret WTO-system er verdenshandlen på vej ud i en situation, hvor uenige stater må prøve at forhandle sig til et kompromis. Sådan et system begunstiger store stater, da de kan bruge deres størrelse og vigtigheden af adgangen til deres marked til at opnå det ønskede forhandlingsresultat.
Nødplanen
Det er den situation, den nye appelinstans skal imødegå. EU holder på, at internationale regler er det bedste middel til at løse konflikter mellem stater. EU har derfor været meget kritiske over for Trumps linje i international handel.
Da det blev tydeligt, at Trump-administrationen ville fortsætte med at blokere for udnævnelsen af dommere, begyndte EU derfor at afsøge mulighederne for, hvordan man på alternativ vis kunne afgøre handelstvister fremadrettet.
Det er det alternativ, der nu er lanceret.
EU er gået sammen med 16 WTO-lande, herunder Kina, om at etablere en ny appelinstans, der skal afgøre konflikter. Instansen er åben for alle WTO-medlemmer, men dens afgørelser gælder kun for de medlemmer, der har tilsluttet sig den. Den vil således kunne afgøre uenigheder mellem Kina og EU, men ikke mellem USA og EU, medmindre USA vælger at acceptere dens afgørelser.
Kan grave kløften mellem EU og USA dybere
Den nye appelinstans er et forsøg på at redde et regelbaseret og forpligtende system for international handel, dette har dog været på bekostning af USA’s deltagelse.
I pressemeddelelsen understreges det, at det nye organ er midlertidigt og vil blive opløst i det øjeblik, WTO’s appelinstans atter fungerer. Man ønsker således ikke at etablere et permanent parallelorgan. Men selv om det understreges, at det nye initiativ er en midlertidig nødløsning, skabt på baggrund af USA’s underminering af det eksisterende system, tydeliggør det kløften mellem EU og USA.
Ved at etablere den nye appelinstans viser EU, at unionen insisterer på vigtigheden af regelbundet internationalt samarbejde, hvor stater – store som små – bindes af de samme regler. Det viser, at EU vil stå fast på sine værdier og tilgang, også når det indebærer et opgør med USA.
Den nye appelinstans er derfor også symbol på et EU, der træder i karakter på den globale scene.
