Feature
Læsetid: 4 min.

I retten: »Hvis jeg kommer i fængsel, ødelægger I mit liv og min dagligdag«

Hver uge tager Information plads på tilhørerpladserne ved en retssag. I denne uge står en ung mand tiltalt i retslokale 38 i Københavns Byret for at have truet med en foldekniv, da kunderne i hans cykeltaxa ikke ville betale
Den 35-årige tiltalte siger, at han aldrig kunne finde på at såre eller skære i nogen med kniven.

Den 35-årige tiltalte siger, at han aldrig kunne finde på at såre eller skære i nogen med kniven.

Mia Mottelson

Moderne Tider
18. januar 2020

Lad os allerførst slå fast, for dem der ikke ved det: En ’kreditkortkniv’ er en ulovlig foldekniv, designet så den ligner et kreditkort.

Dagens hovedperson er tiltalt for at besidde præcis sådan en kniv. Og for at true med den, mens han ifølge anklageskriftet sagde: »I will stab you.« Alt sammen i en 7-Eleven på Nørrebro i september sidste år.

Tiltalte E er en 35-årig karseklippet fyr fra den tyrkisktalende del af Rumænien. Han har boet i Danmark siden 2007, men hans dansk er begrænset, så der sidder en tolk ved hans ene side. På den anden sidder hans forsvarer Steffen Thorborg – en ældre hvidhåret gentleman i jakkesæt.

Frygt for overfald

Sidste år kørte E cykeltaxa i København, og en tidlig morgen den 1. september samlede han tre unge fyre op ved LA Bar i Københavns centrum. Omar, Yusuf og Ibrahim skulle til Nørrebro, og de aftalte ifølge E. en pris for turen på 200 kroner.

Undervejs ville passagererne stoppe for at købe mad på McDonald’s, og de sniffede også lattergas. Men da de ankom til Rantzausgade på Nørrebro, ville de kun betale halvdelen af det aftalte beløb.

»De siger til mig: ’Ved du, hvor du befinder dig? Det her er vores kvarter. Gå din vej.’ De begynder at mumle om en kniv, og så tager jeg foldekniven frem,« siger E. Han forklarer, at han for to år siden blev overfaldet. Og oplevelsen sidder stadig i ham. Derfor gik han i panik.

Anklageren spørger ind til, om tiltalte faktisk råbte trusler mod de tre passagerer.

Mia Mottelson
De tre fyre stak af – og E løb efter en af dem ind i 7-Eleven. Han råbte, at han ville have sine penge. Han kan ikke huske, om han stadig havde kniven på sig.

»Jeg forstår godt, hvis medarbejderne i 7-Eleven blev bange,« siger E og tilføjer:

»Men jeg er en person, der ikke kunne finde på at bruge en kniv til at såre eller skære i andre.«

»Sagde du: ’I will stab you’,« spørger anklageren.

»Nej. Men jeg har sikkert sagt nogle bandeord på tyrkisk,« siger E.

Utålmodigt vidne

En videoskærm på hjul rulles frem, og anklageren viser en serie flimrende overvågningsbilleder fra 7-Eleven. Her kan man se, at episoden, som sagen drejer sig om, kun tager et minut og 52 sekunder.

Under sagen kommer det frem, at E de seneste 13 år i Danmark hele tiden har haft arbejde, og at han ikke er tidligere straffet. Han har et job som chauffør, hvor han kører med hårde hvidevarer og bor i en andelslejlighed på Vestegnen med sin kone og deres lille barn. Han tilføjer:

»Jeg prøvede bare at tjene penge. I må forstå mig: Jeg har en baby, jeg skal forsørge.«

Et vidne har nogle gange utålmodigt stukket hovedet ind udefra gangen for at høre, om det snart er hans tur. Han får at vide, at sagen er en halv time forsinket.

»Hvad fanden skal jeg lave herude,« kan man høre, han spørger.

Men endelig får han lov til at komme til: En høj, sort fyr med kruset topfrisure og et lille fipskæg. Helt klædt i sort, bortset fra en kæmpestor, kridhvid Moncler-dynefrakke, som han beholder på. Ibrahim hedder han. Det var blandt andet ham, som ifølge anklageskriftet blev truet, men han husker stort set ingenting, fortæller han:

»Jeg var ret fuld den aften. Altså, jeg kan godt huske, at vi var oppe og skændes og sådan noget der.«

»Så du tiltalte stå med en kniv,« spørger anklageren

Ibrahim er stille meget længe. Så siger han:

»Jeg kan ikke huske det.«

»Men havde han noget i hånden?« forsøger anklageren igen.

»Jeg ved det ikke. Måske havde han en slikkepind i hånden.«

Retsformanden bryder ind og læner sig frem:

»Du er indkaldt som vidne. Det er en alvorlig sag, det her. Og så begynder du at tale om en slikkepind. Kan du huske, at han havde noget i hånden?«

»Nej.«

»Følte du dig truet?«

»Nej.«

’Han råbte noget på tyrkisk’

Ibrahim forlader retslokalet, mens han brokker sig over, at sagen er blevet forsinket. Nu kan han ikke nå sit tog tilbage til fængslet, siger han – hvilket dog ikke har noget med denne sag at gøre. 

En anden passager fra cykeltaxaen er også indkaldt som vidne. Men han dukker ikke op. Det gør en ekspedient fra 7-Eleven, den unge Egzon, derimod. Han var på stedet den pågældende morgen.

»Der kommer en dreng ind og prøver at løbe om bag disken og råber ’Der er en, der vil stikke mig ned. Der er en, der vil stikke mig ned.’ Han var åbenbart bange.«

Forsvareren mener, at tiltalte blev provokokeret, og advokerer for frifindelse.

Mia Mottelson
I samme sekund kom tiltalte ind. Egzon kunne godt se, at han havde en kniv i hånden – halvvejs gemt inde i ærmet.

»Hørte du ham sige noget,« spørger anklageren.

»Han råbte noget på tyrkisk. Jeg ved ikke, hvad det betød.«

Det er blevet tid til procedure, og anklageren argumenterer for en dom på 30 dages fængsel. Tiltalte skal også idømmes en bøde på 5.000 kroner for den ulovlige kniv.

Forsvareren Steffen Thorborg taler omvendt for frifindelse, og i værste fald en betinget dom.

»De tre unge mænd er påvirkede af spiritus og lattergas. De skaber selv en tilspidset situation, og det er på grund af deres trusler, at tiltalte tager kniven frem og viser den,« siger Steffen Thorborg.

Efter proceduren spørger retsformanden, om E har noget at tilføje. Det har han:

»I skal forstå, at hvis jeg kommer i fængsel, ødelægger I mit liv og min dagligdag, og jeg mister mange penge.«

I pausen taler han med Steffen Thorborg og tolken om, at han har været meget stresset over sagen de seneste måneder. Og at han er stoppet med at køre cykeltaxa. Knap en halv time efter bliver han idømt 14 dages betinget fængslet og samfundstjeneste i 30 timer.

Dommerne har blandt andet lagt vægt på, at han er ustraffet, og at der var flere omstændigheder, der førte frem til episoden. Han accepterer dommen.

»Så håber jeg, du kan falde lidt til ro nu,« siger forsvareren og klapper E på skulderen, da de sammen går ud af retslokalet. E nikker stille.

Serie

I retten

Hvert år afgør de danske domstole titusindvis af sager, hver med sin egen bagvedliggende historie. Ofre, gerningsmænd – almindelige mennesker i dramaer, der er for små til at blive til avisoverskrifter, men som vores retssystem må tage hånd om. Information følger hver uge en retssag fra tilhørerbænken.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

morten andersen

Og hvad er formålet med denne artikel?

Søren Nielsen

Formålet er vel at læseren kan få et indblik i vores retssystem - på godt og ondt.

Kjeld Jensen, Mads Jakobsen, Katrine Damm, Søren Dahl, David Zennaro, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Ole jakob Dueholm Bech, Bjørn Pedersen og Birte Pedersen anbefalede denne kommentar

Ja, fremragende artikelserie.

Niels Thomsen

Retssystemet er vanvittigt indrettet. Sager som denne, som sådan set kan betragtes som småting kan ødelægge livet for mennesker. En mands levebrød er blevet krænket, og så skal han gudhjælpemig stå skoleret og have en straffeattest, der kan betyde indskrænkede jobmuligheder, indskrænkede rejsemuligheder og måske endda i en dystopisk fremtid direkte udsmidning af landet af en eller anden fascistoid Socialdemokratisk regering.
Som tidligere straffet kan jeg tale med om den stress, det giver, at man er udstyret med et opfarende temperament, som bliver sat i kog, når man bliver truet på livet eller levebrødet. Jeg har selv prøvet det, og udover at skulle håndtere skammen ved at miste kontrollen over sig selv, skal man så også gokkes i hovedet af resten af samfundet for blot at have reageret på en situation, som man måske ikke har de mentale kapaciteter til at komme ud af uden at slå sig selv hjem på langt sigt.
Ydermere skal man så dømmes af mennesker, der ikke har den fjerneste anelse om ens situation, og som på den times tid et retsmøde tager skal forsøge at forstå den inderligt. For dem er man blot endnu et nummer i en uendelig kø.

Faktum er, at man her i livet kan deles en hånd, man kun kan tabe ved at spille. Og så forventer vi, at mennesker foretager rationelle valg på den baggrund. Grinagtigt!