I retten: »Han er på shoppingtur, han er til Black Friday, han har falske 100-eurosedler i lommen«

52-årige B bliver ført ind i retssal 39 af to uniformerede og bevæbnede betjente. De er begge et godt hoved højere end ham.

Retsassistenten står bøjet over telefonen i den anden ende af rummet. Retten har glemt at kalde en tolk ind, og B taler kun bulgarsk og en lille smule engelsk.

»Should we do it in Danish,« spørger forsvarer Knud Vedelsby B, og de griner begge.

B har aldrig været i Danmark før den episode, hvor han blev anholdt i en skobutik på Strøget for at betale med en falsk pengeseddel.

Den eneste tolk, retsassistenten kan få fat i, bor i Malmø, så sagen bliver udskudt en time.

»Skal vi gå ud og snolde,« spørger Knud Vedelsby sagens anklager med henvisning til de falske 100-eurosedler, der ligger på hans bord.

»Jeg tror ikke, du kommer langt for dem der,« svarer anklageren.

Julegaver og gode biler

En time senere sætter tolken sig tæt ved siden af B. De er jævnaldrende og har begge grå stænk i håret.

B er tiltalt for at have betalt med falske eurosedler i to butikker på Strøget sidst i november og for at være i besiddelse af i alt 26 falske 100-eurosedler. 12 af sedlerne havde han med på Strøget, og de 14 andre fandt politiet på hans hotelværelse.

B erkender, at sedlerne er falske, for det er siden blevet bevist, men B nægter at have vidst, at de var falske, siger han gennem sin tolk.

Han fortæller, at han ejer et bilværksted i Bulgarien sammen med sin bror, og at han fik pengesedlerne i betaling for en bil, han solgte. Værkstedet er en god forretning, og hans levestandard er højere end den gennemsnitlige i landet, siger han.

Han kom til Danmark for at købe julegaver på Black Friday. En parfume og en jakke til sin kone.

»Og så kom jeg for at se, om der var nogle gode biler. Hvis jeg fandt en til en god pris, ville jeg købe den med hjem,« forklarer han.

Anklageren spørger B, om han kontrollerede pengesedlerne, da han fik dem.

»Jeg er ikke bankmand, så jeg kan ikke mærke, om sedler er falske eller rigtige,« siger han med en falsk pengeseddel i hånden, som anklageren har givet ham.

B nåede at købe en hue og et par sokker i en skobutik, før ekspedienten opdagede, at sedlen var falsk. Situationen gjorde ham bange, så han snuppede sedlen ud af hånden på hende, lagde de byttepenge, han havde fået, og løb fra butikken.

Et stykke nede ad Strøget fik en vagt fat i ham og tog ham med tilbage til skobutikken, hvor han blev ført ud i baglokalet. Her tabte han et bundt sedler ud af jakkelommen, fortæller han.

Anklageren køber ikke helt, at B skulle have tabt seddelbundtet helt tilfældigt. Han tror nærmere, at B prøvede at skaffe sig af med sedlerne, fordi politiet var på vej, men det afviser B.

»Jeg kunne også have spist pengene, men det gjorde jeg jo ikke,« siger B.

»Hvorfor skulle du have lyst til at spise pengene?« spørger anklageren.

»Jamen, hvis jeg ville skjule dem.«

»Selvfølgelig har han tænkt sig at shoppe«

Der er indkaldt fire vidner. Tre af dem arbejder i den skobutik, som B handlede i, mens det sidste vidne er ansat som vagt på Strøget. Duften af parfume breder sig i rummet, da det første vidne træder ind.

Hun fortæller, at de i skobutikken har en særlig tusch, man kan tegne på pengesedler med for at tjekke, om de er falske eller ægte. Bliver sedlen sort, er den falsk, gør den ikke, er den ægte.

B sidder skrutrygget, mens vidnerne afgiver forklaring, og hans øjne hopper mellem dem og tolken ved hans side. Han er klædt i en forvasket sweatshirt og nye, mørkeblå kondisko.

Alle fire vidner bakker anklagerens teori op. De fik indtryk af, at B forsøgte at veksle den falske pengeseddel til danske kroner ved at købe noget billigt i butikken og få byttepenge retur i kroner.

Sara er dagens fjerde vidne, og det var hende, der var på arbejde som vagt på Strøget den dag. Hun er ung, har brunt hår i en hestehale og lange, tætte øjenvipper. Hun er sikker på, at B ikke tabte pengesedlerne i lagerrummet, men prøvede at gemme dem med vilje.

»Han prøver også at feje bundtet væk med sin fod. Ind under nogle plakater, der ligger på gulvet,« siger hun og gør en fejende bevægelse med højre hånd.

Anklageren spørger, om hun er sikker.

»Jeg er slet ikke i tvivl. Det var med vilje,« siger hun.

Anklageren mener også, at B havde planer om at købe ting og sager for de 1.000 euro, han havde tilovers efter sine indkøb på Strøget.

»Han er på shoppingtur, han er til Black Friday, han har falske 100-eurosedler i lommen. Selvfølgelig har han tænkt sig at shoppe for dem også.«

Anklageren argumenterer for, at det at bruge falske pengesedler er et angreb på den kollektive tillid til samfundet, og at B skal i fængsel i minimum otte måneder for derefter at udvises af Danmark.

Forsvarer Knud Vedelsby argumenterer derimod for, at B ikke vidste, at sedlerne var falske og derfor bør frifindes.

Inden dommeren og domsmændene trækker sig tilbage for at votere, får B det sidste ord.

»Jeg kom her som turist. Hele mit liv blev ændret her. Jeg har misset både min fødselsdag og jul, og jeg vil bare gerne hjem.«

B bliver idømt otte måneders fængsel og accepterer dommen.