Analyse
Læsetid: 6 min.

Sådan vil EU lokke den finansielle sektor til at redde klimaet

EU skal i 2050 være det første klimaneutrale kontinent. Transitionen til klimaneutralitet er dyr, og den finansielle sektor skal derfor være med til at dække regningen. Spørgsmålet er hvordan man får den til det
Kommissionsformand Ursula von der Leyens tilbud til det finansielle sektor er blandt andet klare klassificeringssystemer og øget åbenhed, men ambitionsniveauet må sektoren selv fastlægge.

Kommissionsformand Ursula von der Leyens tilbud til det finansielle sektor er blandt andet klare klassificeringssystemer og øget åbenhed, men ambitionsniveauet må sektoren selv fastlægge.

PHILIPP GUELLAND

Moderne Tider
18. januar 2020

Hvem skal betale for den grønne omstilling?

Det er det store spørgsmål, som lige nu optager politikerne i Bruxelles.

EU-Kommissionen har beregnet, at der skal tilføres 260 milliarder euro hvert år for at leve op til målsætningen om 50-55 procent reduktion af drivhusgasser i 2030. Det svarer til ca. 1,5 procent af EU’s BNP. Men så mange penge har EU ikke.

Der er brug for, at både den offentlige og den private sektor bidrager til at finansiere den grønne omstilling, så i denne uge præsenterede Kommissionen en plan for finansieringen af den nye Europæiske Grønne Pagt – The European Green Deal – som kommissionsformand Ursula von der Leyen fremlagde sidste år.

Den Europæiske Grønne Pagt er ikke en lov, det er snarere et visionspapir, der udstikker retningen for, hvordan EU skal blive et klimaneutralt kontinent i 2050; en ramme af målsætninger for biodiversitet, fødevaresystemer og genanvendelig energi, der skal gøre EU klima- og miljømæssigt bæredygtigt. De kommende år skal planen oversættes til strategier og planer og i sidste ende til lovgivning.

Kommissionen vil finde en billion euro – tusind milliarder – over de næste ti år. De penge skal komme fra EU’s eget budget, hvor blandt andet 25 procent af tiltagene øremærkes til den grønne omstilling, men også fra medlemsstaterne og ikke mindst fra den private sektor.

Men hvordan vil EU dog få den private sektor til at bidrage med tilstrækkeligt mange penge til, at man kan indfri de grønne ambitioner?

Et af de første skridt er at skabe et mere transparent marked for grønne investeringer for derigennem at lokke den finansielles sektors investeringer i en grøn retning. I 2019 vedtog Europa-Parlamentet og medlemsstaterne i fællesskab den første bølge af lovgivning der skal sikre dette.

Tiltroen til den grønne forbruger

Ideen med den nye regulering er, at man ved at skabe mere klarhed om, hvornår en investering er bæredygtig, vil få finansielle virksomheder til at flytte deres penge fra sorte til grønne investeringer.

For at dette har en effekt, skal der være en efterspørgsel på grønne finansielle produkter. Hvis dem der skal købe produkterne, er ligeglade med om de er bæredygtige eller ej, så er det tvivlsomt, om virksomhederne, der udbyder produkterne, vil gå op i gøre dem grønnere.

Antagelsen her er altså helt grundlæggende at bedre information til forbrugerne vil skabe et pres på virksomhederne for at gøre deres finansielle produkter grønnere. O, det er den efterspørgsel, der skal være med til at sikre, at den finansielle sektor bidrager til at finansiere transitionen til klimaneutralitet.

Signifikant forbedring og ingen skade

Udfordringen er, at man skal have dirigeret den finansielle sektors investeringer i en grøn retning, og det vil man gøre med regulering. I 2019 vedtog man i EU en række tiltag, der strammer reglerne for, hvornår man må kalde en investering bæredygtig, og hvad man som finansiel virksomhed er forpligtet til at fortælle sine kunder.

En central del af den nye lovgivning er »EU’s taksonomi for bæredygtig finans«. Ideen med at lave en taksonomi, altså et klassificeringssystem, er at skabe klarhed omkring, hvad der tæller som bæredygtigt, og hvad der ikke gør. Og dermed undgå, at ord som ’bæredygtig’ bliver som elastik i metermål.

EU’s taksonomi for bæredygtig finans sætter de generelle retningslinjer for, hvad der kan kaldes bæredygtigt. Ifølge taksonomien er økonomisk aktivitet miljømæssig bæredygtig, hvis den signifikant fremmer et af de seks kriterier, uden at der vel at mærke gøres skade mod de resterende fem. Derudover skal en økonomisk aktivitet også leve op til minimumsstandarder i forhold til arbejderes rettigheder, hvis den skal kunne kaldes bæredygtig.

De seks kriterier fordeler sig på to klimakriterier (1 og 2) og fire miljøkriterier (3-6):

  1. Bekæmpelse af klimaforandringer.
  2. Tilpasning til klimaforandringer.
  3. Bæredygtig brug og beskyttelse af vand- og marineressourcer.
  4. Omstilling til cirkulær økonomi.
  5. Forhindring af forurening.
  6. Beskyttelse af og genoprettelse af biodiversitet og økosystemer.

Taksonomien forklarer, hvad hver af de seks kriterier kan indeholde. Ser man for eksempel på kriteriet om bekæmpelse af klimaforandringer, henvises der her til økonomiske aktiviteter, der stabiliserer mængden af drivhusgasser i atmosfæren.

Dette kan være økonomiske aktiviteter, der fremmer alt fra klimaneutral mobilitet, lagring af genanvendelig energi, produktion af brændstof fra karbonneutrale kilder og investeringer i Carbon-Capture anlæg, hvor CO2-udledningen opfanges fra for eksempel forbrændingsanlæg.

Usikkert, hvornår noget er en forbedring eller forværring

Logikken i taksonomien er rimelig klar. En økonomisk aktivitet kan kun være bæredygtig, hvis de miljømæssige positive resultater, der frembringes, ikke samtidig skaber en masse ravage andre steder. Altså, selv om et solcelleanlæg genererer genanvendelig energi, er investeringen i et sådan anlæg ikke bæredygtig, hvis man samtidig skader naturen ved at sætte det op.

Men selv om logikken er nogenlunde klar, er der stadig ikke klarhed omkring, hvordan man mere præcist skal forstå de grundlæggende principper i modellen. Det vil sige hvad mener man, når man siger, at en økonomisk aktivitet »signifikant forbedrer« et eller andet, og hvornår kan man sige, at en økonomisk aktivitet »gør signifikant skade« på et af de seks kriterier?

Den afklaring må vi vente på lidt endnu. Kommissionen har igangsat en proces, hvor en teknisk ekspertgruppe først skal komme med deres anbefalinger, hvorefter Kommissionen på baggrund af input fra relevante aktører, og medlemsstaterne udvikler de nærmere definitioner og grænseværdier.

Det grønne og det mindre grønne – atom og gas

Som taksonomien ser ud nu, er det kun investeringer i faste fossile brændstoffer (læs: kul), der er udelukket fra at kunne være bæredygtige. Dette resultat afspejler en lang forhandling, præget af store uenigheder, om særligt atomenergi og gas.

Flere politiske grupper i Europa-Parlamentet og flere medlemsstater forsøgte uden held at få udelukket investeringer i både atomenergi og gas fra, hvad der kan kaldes bæredygtige økonomiske aktiviteter. Men særligt pres fra Frankrig og flere østeuropæiske stater var med til at holde taksonomien åben for atomenergi og gas.

Taksonomien definerer tre typer af økonomiske aktiviteter. Ud over bæredygtige økonomiske aktiviteter er der også transitions- og muliggørende aktiviteter. Ligesom med bæredygtige investeringer må transition og muliggørende investeringer ikke gøre skade. Taksonomien er åben for, at investeringer i atomenergi og gas kan betragtes som en transitions-aktivitet.

Selv om den generelle ramme er åben og teknologineutral, er det endnu ikke sikkert, at omstridte teknologier, som for eksempel atomenergi, i sidste ende kan accepteres som bæredygtige. Meget kommer an på de tekniske retningslinjer, der er under udarbejdelse.

For eksempel vil atomenergi måske kunne indeholdes som en CO2-reducerende energikilde, men da transitionsteknologier er også underlagt princippet om, at de ikke må gøre skade, skal de tekniske retningslinjer også tage håndteringen af atomaffald og atomaffalds effekt på miljøet med i betragtning.

Ved at vælge en model, hvor man i princippet holder døren åben for atomenergi og gas, har man foreløbigt skudt et storpolitisk sværdslag til hjørne. Men man må forvente, at uenighederne fortsætter i udarbejdelsen af de tekniske kriterier.

Rådgivning om bæredygtighed bliver lovpligtig

Åbenhed er et andet våben, EU kan bruge til at omdirigere private investeringer: som et led i EU’s strategi for at skabe en mere bæredygtig finanssektor har Europa-Parlamentet og medlemsstaterne indført nye regler, der skal tvinge finansielle virksomheder til at oplyse om bæredygtigheden af deres finansielle produkter.

Hvis man eksempelvis sælger et finansielt produkt – en pension – skal man i meget nær fremtid kunne redegøre for, hvor stor en andel af de underliggende investeringer, der er bæredygtige, hvordan man har regnet det ud, og hvad det betyder for produktets risikoprofil. Det bliver ligeledes et krav, at folk, der rådgiver om finansielle produkter, skal tage bæredygtighedsaspektet ind i deres rådgivning.

Desuden skal de finansielle virksomheder oplyse om bæredygtigheden af investeringer og finansielle produkter på deres hjemmeside og i deres årsrapporter.

Reguleringen af den finansielle sektor er kun et delelement ud af en større finansieringsplan, hvor både EU og medlemsstaterne skal bidrage. Taksonomien vil blive integreret i EU’s investeringsinstrumenter og vil derfor sætte retning for EU’s egne grønne investeringer. Håbet er, at de mange tiltag tilsammen er nok til at sikre tilstrækkelig finansiering af den grønne omstilling.

Tiltag, der som disse har som mål at flytte investeringer ved at sikre bedre information og transparens, lider af den svaghed, at der skal være grøn efterspørgsel blandt køberne af finansielle produkter. Hvis den mangler, mindskes effekten. Derfor er det vigtigt, at klassificeringssystemer og åbenhed går hånd i hånd med, at den finansielle sektor selv sætter ambitiøse grønne målsætninger.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Thomas Tanghus

"Og dermed undgå, at ord som ’bæredygtig’ bliver som elastik i metermål."

Så må man kunne tvinge "Bæredygtigt Landbrug" til at skifte navn. De modarbejder alle seks punkter.

Katja Bramgaard, Torben Bruhn Andersen, Karsten Lundsby, Peter Beck-Lauritzen, jens christian jacobsen, Eva Schwanenflügel og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Den finansielle sektor har længe været klar.Den 4 industrielle revolution new green deal.Og hvor det kan føre os hen det tør jeg ikke tænke på.

Torben Bruhn Andersen, Karsten Lundsby og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Vi har med vort kapitalistiske system og borgerlige ideologis dominans skabt den private, finansielle sektor, som enhver kan se er et monster, ingen almindelige mennesker kan influere på eller kontrollere - og nu skal vi så lokke, tigge, slikke og bukke/skrabe for at den gider at redde røven på kloden. Det er da om noget tragikomisk - og komplet integritetsløst.

Britta Hansen, Thomas Tanghus, Katja Bramgaard, Randi Christiansen, Torben Bruhn Andersen, Karsten Lundsby, Flemming Berger, Erik Winberg, Peter Beck-Lauritzen, jens christian jacobsen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Mikkel Zess og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Hvis der er et fortsat ønske om menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet, så burde der sadles om, men det er der ikke noget, der tyder på er hensigten med The European Green Deal.

Fra The European Green Deal.
“The European Green Deal is a response to these challenges. It is a new growth strategy that aims to transform the EU into a fair and prosperous society, with a modern, resource-efficient and competitive economy where there are no net emissions of greenhouse gases in 2050 and where economic growth is decoupled from resource use.”
Citat slut.
Link: https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/european-green-deal-communica...

Der er kun mindre forbrug i værktøjskassen for EU, hvis det ønskes, at handle i tide.

De rigeste 10% globalt er ansvarlig for 50% af CO2 udledningen globalt.
De rigeste 20% globalt er ansvarlig for 70% af CO2 udledningen globalt.

Hvis man deler hele verdens befolkning op i to lige store dele efter indkomst, så er de 50% med den lavest indkomst ansvarlige for 10% af CO2 udledningen globalt.

Fra 2019 Global Sustainable Development Report.

“Achieving the global warming target (with a significant overshoot above 1.5 o C warming) would only be possible through a rapid and large-scale deployment of technologies that remove CO2 from the atmosphere.

However, although technologies that can do so are under development, none as yet exist at the scale needed for the required impact.”

(...)
“Adding to the concern is the fact that recent trends along several dimensions with cross-cutting impacts across the entire 2030 Agenda are not even moving in the right direction.

Four in particular fall into that category:

Rising inequalities.
Climate change.
Biodiversity loss and increasing amounts of waste from human activity that are overwhelming capacities to process them.”

(...)
“Critically, recent analysis suggests that some of those negative trends presage a move towards the crossing of negative tipping points, which would lead to dramatic changes in the conditions of the Earth system in ways that are irreversible on time scales meaningful for society.

Recent assessments show that, under current trends, the world’s social and natural biophysical systems cannot support the aspirations for universal human well-being embedded in the Sustainable Development Goals.”
Citat slut.

Global Sustainable Development Report 2019:
The Future is Now – Science for Achieving Sustainable Development, (United Nations, New York, 2019).

Philip B. Johnsen

Bæredygtig elektricitet er estimeret til at bidrage med 9,3% af den globale elektricitet generation i 2018.

20% af det globale energiforbrug, der er elektricitet, ‘potientielt’ i fremtiden produceres af vedvarende energi.

80% af det globale energiforbrug er ikke elektricitet.

Fra link: BP.
Renewable electricity generation (excluding hydro) is estimated to account for 9.3% of global electricity generation in 2018.
The share of renewable power in global power generation reached nearly 8.4% in 2017”
Citat slut.

Link: https://www.bp.com/en/global/corporate/energy-economics/statistical-revi...

Steffen Gliese

Det er meget nemt: læg den i lænker, afskaf ideen om, at pengeinstitutter i sig selv skal være lukrative investeringer og gør dem i stedet til kundeejede non-profit-organisationer, som vi især i Danmark har så god erfaring med qua vores tradition for sparekasser og realkreditinstitutter.

Thomas Tanghus, Randi Christiansen, Torben Bruhn Andersen, Karsten Lundsby og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

www.wrongkindofgreen.org. Super interesant og veldokumenteret. ps. og lidt skræmmende.

Peter Beck-Lauritzen

260 mia€ er et beløbs-størrelser, der vil noget, set i forhold til EU-budgettet på 148 mia €. Få finans-sektoren til at bidrage? Det bliver svært, hvor mantraet er gevinstmaksimering, til sig selv/aktionærer! Måske en miljø-skat på al omsætning i EU kunne bidrage!
Skat på de multinationale kunne hjælpe, lidt. EU's reduktions-bidrag i forhold til de andre globale "svinemikler" er uvæsentligt? Hvor er de nuværende politikere i 2050? Rækker deres ansvarlighed udover 5 år?
Jeg kan sætte min lid til Greta Thunberg-generation og den accelererende tekniske udvikling. Så er der plads til håb! Men, desværre, beklager min "nej-hat"! Skulle glæde mig at blive overrasket.