Baggrund
Læsetid: 7 min.

Sæbeoperaen Pogba

Der er lige dele tragedie og farce i den føljeton, der i disse måneder udspiller sig i Manchester United med Paul Pogba og hans hyperaktive agent i hovedrollerne. En føljeton, der kan få afgørende indflydelse på klubbens sportslige og kommercielle udviklingsmuligheder i de kommende år
Paul Pogba på banen for Manchester United den 26. december sidste år. Det var ellers småt med spilletiden for stjernen i slutningen af sidste år, og meget tyder på, at han gerne vil væk fra klubben.

Paul Pogba på banen for Manchester United den 26. december sidste år. Det var ellers småt med spilletiden for stjernen i slutningen af sidste år, og meget tyder på, at han gerne vil væk fra klubben.

James Wilson

Moderne Tider
18. januar 2020

Hvis der er noget, Manchester Uniteds administrerende direktør Ed Woodward er blevet hånet for gennem årene, er det hans reaktion til investorer tilbage i sommeren 2016 efter klubbens rekordindkøb af den franske midtbanestjerne Paul Pogba.

Her jublede klubdirektøren over Pogbas effekt på klubbens følgerskare på de sociale medier, mens han gik let hen over franskmandens mulighed for at løfte holdets spil på banen.

Udtalelsen blev set som det endegyldige bevis på, at Woodward – der har en fortid som marketingansvarlig – går mere op i klubbens brand og omdømme end dens sportslige resultater.

Og det hører derfor til skæbnens ironi, at klubledelsen i dén grad har fået sociale medier for alle pengene i denne sæson i form af en sæbeopera med Pogba i hovedrollen som den højtbetalte fodboldspiller, der bestandigt opfinder nye måder at ydmyge sin arbejdsgiver på – og bliver betalt for det.

Nogle hurtige nedslag:

I november sidste år – kort efter at Pogba var blevet opereret i anklen, og mens han stadig var under genoptræning – besluttede fodboldstjernen at flyve til Miami for at spille basketball med den amerikanske NBA-stjerne Jimmy Butler.

Følgere af franskmandens instagramprofil kunne se ham lunte veloplagt rundt i en gymnastiksal og lave trepointscoringer og danse improviserede sejrsdanse.

Måneden efter, mens han stadig formodedes at genoptræne den skrøbelige ankel, drog han til Paris for at deltage i sin brors bryllup; og herfra dukkede der en youtubevideo op, hvor den glade svoger tumlede rundt på dansegulvet i højt humør og fuld galop.

Og lige før nytår gik Pogbas tur sørme endnu en gang til Frankrig. Denne gang for at deltage i en velgørenhedsfodboldkamp. Dagen forinden havde han ellers meldt afbud til et Premier League-opgør mod Burnley med henvisning til, at hans ankel »ikke føltes helt i orden«. Men den var tydeligvis god nok til, at han kunne snøre støvlerne og deltage i en opvisningskamp med sine brødre i Tours.

For den udenforstående betragter er disse tre sager jo kostelige eksempler på skrigende illoyalitet fra en fodboldspiller, der får omkring 2,5 millioner kroner om ugen, men åbenbart ikke føler sig tynget af særlige forpligtelser i den anledning.

Skikkelse i baggrunden

Det er dog værd at lægge mærke til, at Pogba i ingen af de nævnte tilfælde har forbrudt sig mod klubbens formelle regler med den risiko for bøde og træningsudelukkelse, som det ville medføre.

Det rejser naturligt nok en mistanke om, at hans aktioner bliver orkestreret af en skikkelse i baggrunden, der ved præcis, hvor grænsen går.

Og her falder spotlightet helt naturligt på hans gesjæftige agent, den trinde hollænder med de italienske aner, Mino Raiola, der startede sin erhvervskarriere med at stange pizzaer over disken på sine forældres restaurant, men som efterfølgende er blevet styrtende rig på at handle storspillere frem og tilbage mellem Europas topklubber.

Raiola har i lang tid villet have Pogba ud af United; ikke mindst – tør man formode – for at score en bid af den anseelige overgangssum, der ville komme til udbetaling i sådan en situation.

Sidste sommer drog han således på sin egen, usanktionerede salgsturné i Sydeuropa for at afsætte sin klient til en af storklubberne på den iberiske halvø, og efter dette projekt mislykkedes, har han tilsyneladende taget andre metoder i brug for at lirke Pogba fri af den engelske storklubs greb.

Nu går strategien tydeligvis ud på at udsætte United for det, man kunne kalde a death by a thousand cuts; altså så mange doser af provokationer og miniydmygelser, at cheferne fra storklubben fra Manchester bliver trætte af legen og frivilligt anbringer deres franske superstjerne på salgsblokken.

Og hvis klubbens ledelse vedvarende nægter, så gav Raiola hen over julen en forsmag på, hvor grim tonen kan blive, da han satte et par verbale tofodstacklinger ind på hele klubbens talentstruktur og sportslige opbygning:

Han lagde ud med at kritisere United for at fokusere for meget på pengene og for lidt på det sportslige (hvilket kun kunne betragtes som et slet skjult angreb på Woodward):

»Når jeg kigger på Manchester United, så tænker jeg, at de mere har en amerikansk mentalitet end en europæisk forstået på den måde, at de fokuserer mere på økonomien end på det sportslige, og det er en meget amerikansk måde at tænke på,« sagde han. »De har brug for en, der kan bygge bro mellem den kommercielle og den sportslige side.«

Og få dage senere gik Raiola for alvor ind med knopperne forrest i et citat til den italienske avis La Republicca:

»Pogbas problem er Manchester United. Det er en klub uden et realistisk sportsligt projekt. Og sådan, som tingene ser ud lige nu, kunne jeg ikke drømme om at bringe én eneste spiller til dem. De ville være i stand til at ødelægge typer som Maradona, Pelé og Paolo Maldini. Paul (Pogba, red.) har brug for en rigtig fodboldklub som for eksempel Juventus.«

Holdkammerater forbereder sig på farvel

Den forhenværende pizzabagers strategi med at udvide kløften mellem sin klient og Manchester United ser ud til at virke.

I hvert fald virker de loyalitetsbånd, der knytter den franske midtbanedynamo sammen med klubbens fanskare, efterhånden ganske tyndslidte.

Således er holdets tilhængere i disse dage travlt beskæftiget med at riste deres franske midtbanestjerne over en sagte ild på de sociale medier, og der har tydeligvis bredt sig den antagelse, at klubbens tidligere manager, José Mourinho, havde fat i noget af det rigtige, da han kort før sin fyring kaldte Pogba for en »virus« i omklædningsrummet.

Internt i truppen er de øvrige United-aktører også ved at tage et langt farvel til deres højtprofilerede holdkammerat.

For nylig kunne den normalt yderst velinformerede journalist Paul Hirst – der dækker Manchester United for The Times – således berette, at der blandt Uniteds spillere har bredt sig den overbevisning, at franskmanden er væk senest til sommer.

Og også klubbens manager, Ole Gunnar Solskjær, ser ud til at have resigneret over for den larm og støj, som Pogba og hans citatvillige superagent konstant er årsag til.

Da det tidligere på måneden kom frem, at franskmandens tilbagekomst på grønsværen endnu en gang er udskudt på grund af hans bøvlede ankelskade, sagde den norske manager således til pressen, at »han (Pogba, red.) er blevet rådet af sine folk til at undergå en operation og vil formentlig gøre det«.

Solskjærs udtalelse blev i de engelske medier tolket som en indrømmelse af, at klubben reelt har overladt styringen af Pogbas skadesforløb til hans eksterne rådgivere. Og selv om United-manageren efterfølgende har afvist den udlægning, så tegner episoden billedet af en spiller, der på alle parametre kører sit eget løb og for længst er holdt op med at tage hensyn til klubbens overordnede interesser.

Skal sælge trøjer i Kina

På den baggrund burde det være ganske nemt for Woodward og resten af Uniteds topledelse at træffe beslutningen om at skyde Pogba af til sommer og få lukket hele denne bedrøvelige saga.

Men så enkle er tingene sjældent – og da slet ikke i international topfodbold.

Sagen er nemlig, at en afsked med Pogba på to afgørende parametre vil svække United voldsomt.

Den første er rent sportslig. Til trods for, at man i stigende grad kan sætte spørgsmålstegn ved Pogbas attitude og engagement over for livet i Manchester, så kommer man ikke uden om, at den atletiske franskmand i sine skadefrie perioder har leveret varen på banen.

Således toppede han sidste sæson alle vigtige statistikker over United-spilleres afgørende aktioner på grønsværen.

Han var den aktør fra holdet, der scorede flest mål, lavede flest målgivende afleveringer, skabte flest chancer, erobrede flest bolde, vandt flest nærkampe og foretog flest afleveringer på den forreste tredjedel af banen.

Han var kort sagt fokuspunktet for de røde djævles opspil og chanceskabelse. Og Manchester United råder ikke over en erstatning, der tilnærmelsesvist kan bibringe holdets angrebsspil den samme grad af dynamik og forudsigelighed, som en Pogba i kampform leverer.

Den anden årsag til at beholde franskmanden på medarbejderlisten handler om pengene.

Europas største fodboldklubber – herunder Manchester United – er i disse år ekstremt fokuseret på at udvikle sig fra sportsvirksomheder til globale brands, og en vigtig faktor i denne transformation er etableringen af stærke positioner på de såkaldte emerging markets i Asien, Fjernøsten og Sydamerika.

Hvis United skal følge med klubber som Real Madrid, Barcelona og Liverpool i denne omstilling, er de afhængige af at have såkaldte galacticos i spillertruppen; altså spillere, der er kendt i alle børneværelser fra Mexico City til Shanghai.

Sådan en skikkelse er Pogba; dels på grund af hans fodboldmæssige kvaliteter, men også på grund af hans enorme tilstedeværelse på de sociale medier.

Den karismatiske midtbaneaktør fra Lagny-sur-Marne i det fattige forstadsbælte nord for Paris har 39 millioner følgere på Instagram og 7,2 millioner følgere på Twitter, hvilket gør ham til den med afstand mest populære Premier League-spiller på disse platforme. Ingen af de øvrige aktører i Uniteds trup kommer i nærheden af ham, når det drejer sig om global berømmelse. Og derfor er klubbens globale ekspansionsplaner i høj grad bundet op på ham.

Pogba er udset til at være frontfiguren for Manchester-klubbens indtog på de lukrative fodboldmarkeder uden for Europa i de kommende år. Og det vil være et lammende slag mod hele de røde djævles internationale marketingstrategi, hvis deres verdensberømte nummer 6 forsvinder.

Uden Pogba, hvem skal så sælge United-trøjer til fodboldglade teenagere i Beijing og Seoul? Scott McTominay?

Woodward og Solskjær og de andre i toppen af United har meget at tænke over i den kommende tid. Men i bund og grund kan deres overvejelser koges ned til et enkelt spørgsmål:

Hvordan slukker de for Pogba-sæbeoperaen uden at skille sig af med hovedpersonen?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her