Læsetid: 8 min.

Den seneste uge har ét spørgsmål optaget verden: Hvad er Trumps strategi i Iran?

Trump har skabt en uforudsigelig situation i Mellemøsten med drabet på den iranske general Qassem Suleimani. I den situation kan det være en fordel at være den, der opfører sig mest uforudsigeligt, og det er Trump god til, siger flere iagttagere
Med Trump har vi en præsident, som reagerer impulsivt, og så får vi en usammenhængende udenrigspolitik og kurs i forhold til for eksempel Iran, siger Rasmus Brun Pedersen, lektor i amerikansk udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Med Trump har vi en præsident, som reagerer impulsivt, og så får vi en usammenhængende udenrigspolitik og kurs i forhold til for eksempel Iran, siger Rasmus Brun Pedersen, lektor i amerikansk udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Brendan Smialowski

11. januar 2020

Den seneste uge har særlig ét spørgsmål optaget det internationale samfund.

Spørgsmålet har været aktuelt det seneste halve år, hvor konflikten mellem Iran og USA er optrappet, men er blevet akut med drabet på den iranske general Qassem Suleimani i sidste uge:

Hvad er Trumps strategi i Iran?

Trump skriver på Twitter, at baggrunden for angrebet var at ramme en »terroristleder« og forebygge forestående angreb, at »USA ikke vil acceptere flere trusler« og er klar til at angribe »MEGET HURTIGT OG MEGET VOLDSOMT« med den »største og langt BEDSTE hær i verden«. 

»Lad dette være en ADVARSEL,« skriver han.

Ud over at være en advarsel til iranerne er Donald Trumps tweets, sammen med en mere afdæmpet tale i Det Hvide Hus onsdag, den primære kilde for omverdenen til at forstå amerikansk udenrigs- og sikkerhedspolitik – og til forsøge at svare på spørgsmålet: Hvad er Trumps strategi? Om nogen.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Espen Bøgh
Espen Bøgh anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeanette Vindbjerg Nissen

Trump har fuld gang i at ville genvinde POTUS-posten, og folk tæt på ham (Pompeo, Graham og andre høge) fik ham overbevist om, at en stor vælgergruppe gerne så en fast(ere) hånd ifht Iran. Pompeo har gennem et årti ønsket at slagte Soleimani; mission complete. Efterspillet kan dog blive et mareridt for både Trump og Pompeo, der ikke lader til at kunne finde fælles fodslag, når det kommer til at legitimisere likvideringen, og det er kun held, at Iran ikke reagerede voldsommere.

M.a.o.: Nej, Trump har ingen specifik strategi for Iran; han vil helst bare trække amerikanere og, især, amerikanske dollars hjem, og så gøre det, han synes er sjovt - tjene penge til sig og sine, subsidiært USA, samt spille en masse golf.

Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Torben Arendal, Arne Albatros Olsen, Peter Beck-Lauritzen, Anders Graae, Martin Mortensen og Tue Romanow anbefalede denne kommentar

Trump-administrationen har lige så lidt fremsyn som sine forgængere, og det var forudsigeligt at han før eller siden ville geråde ud i vanvittige aktioner af en mere impulsiv karakter end sine forgængere - hvilket naturligvis øger risikoen for pludselige ulykker. Således er det forventeligt at Trump-administrationen vil agere uforudsigeligt, men på de store linjer følger han den kendte amerikanske udenrigspolitik, som i mange årtier har indebåret aggressioner mod Iran - og som siden 1979 har haft retning mod et regimeskifte i landet.

Historisk set overraskede det også at Clinton i 1999 bombede i bl.a. Irak, ligesom det overraskede at Obama-administrationen besluttede sig for at fjerne Libyens regering tilbage i 2011. Dette foregik endda på så spekulative præmisser at selv Enhedslisten lod sig forlede til at stemme for den danske deltagelse i no fly-zonen i Libyen, dog kun i få dage, fordi det meget hurtigt stod klart at den gældende FN-resolution ville blive misbrugt. Så Trump-administrationen er ikke alene om en uforudsigelig udenrigspolitik, andre administrationer har demonstreret det samme. Spørg bare kurderne, hvor det for nogle mdr. siden også blev gjort gældende i mainstreammedierne at Trump havde svigtet eklatant, fordi han er en upålidelig præsident, men hvor historien viser at amerikanske administrationer på stribe har svigtet kurderne via pludselige skift i politikkerne: https://theintercept.com/2019/10/07/kurds-syria-turkey-trump-betrayal/

Eva Schwanenflügel, Emil Davidsen, Peter Beck-Lauritzen, Anders Graae og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Jeanette Vindbjerg Nissen

"Unlike Obama, Trump does not have a Middle East strategy, grand or otherwise. He has impulses." (http://theconversation.com/no-trump-is-not-like-obama-on-middle-east-pol...)

Ridder man kæphesten at USA bare har at omsadle sin udenrigspolitik, risikerer man at misse nuancerne ...

Én af Trumps meget stærke impulser er at om- og latterliggøre alt, hvad Obama foretog sig, og har et menneskes modus operandi rod i sådanne personfikseringer frem for fx fremsyn, fremstår vedkommende galt afmacheret. Og det er Trump vitterligt! Parret med, at få i hans kreds søger at og/eller kan inddæmme mandens impuls-baserede ageren, bliver hele verden vidne til cirkusset, primært via twitter.

Eva Schwanenflügel, Torben Arendal, Peter Beck-Lauritzen, Martin Mortensen og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Jamen det er jo det samme, som han har gjort hele sit voksen liv. En uhørt og uforudsigelig adfærd (som han selv betegner som genial. Og andre betegner som en personlighedsforstyrrelse) med at stikke en pind ned i myretuen og råde gevaldigt rundt for at skabe kæbetabende kaos for herefter at smide lidt brødkrummer ud.

Om det ligefrem er Trumps strategi kan man blive i tvivl om, for det kræver der ligger fornuftige tanker bagved, og det syntes ikke at være tilfældet!

- Og alligevel så er det vel måske andres tanker der ligger bagved, og som styres stærkt af den radikale og rabiate ekstreme højrefløj i amerikansk politik, som kun ser; "dent hvide og liberale klasses rettigheder holdt i hævd globalt"!

Drabet og likvideringen af Suleimani, er politisk helt uhørt, og noget som vi i vesten ikke selv ville acceptere - hvis det skete, men da det er sket i Mellemøsten accepterer vi det som retfærdigt, når Amerika siger det skal ses i retfærdighedens lys.

Det er den hvide "Niggermentalitet" vi kender fra sydstaterne i Amerika tilbage i 1950erne, som KKK udøvede den for det "hvide overherredømme"!

Vestens dobbeltstandard holder mange lande i hævd, ved ikke at protestere imod denne likvidering af et andet land leder, som vi ikke selv ville finde os i skete.

Store dele af vestens lande accepterer denne dobbeltstandard, når de ikke taler den imod, men i al stilhed lader den passere, - nogle accepterer den lidt nødtvungent, med argumenter om at det bremser terrorismen i vore egne lande,

- Det er så ikke her vi skal stille spørgsmålet om vestens terrorisme overfor lande i Mellemøsten, som f.eks. overfaldet på Irak begrundet i en løgn om "masseødelæggelsesvåben" og som har kostet over 1 - 1,5 mio. dræbte irakere livet, voksne som børn, nogle er endda blevet forældreløse som følge af det militære overfald, på Irak.

"Masseødelæggelsesvåbnene" er fortsat ikke blevet fundet noget sted i Irak, og vi forholder os ikke længere til dette grimme og grusomme overfald på landet og det borgere, ligesom vi heller ikke forholder os til den sønderbombning af landet, der har ført til landet tilbage til "stenalder niveau"

Vi er så avancerede i vesten, at vi end ikke vil se tilbage og slet ikke diskutere det helt nødvendige i den forbrydelse vi militært begik ved overfaldet på Irak og det politiske ledelse, - som følge af den løgn der lå til grund for vort overfald på landet,

Det er et falsk verdensbillede som Trump og hans radikale ekstreme højre vil sælge til os, - og som vi i vesten hylder i stilhed, men også et verdensbilleder og forståelse af Amerikas exceptionalisme, som en naturlig rettighed globalt for den selvsamme "Nigger mentalitet" som KKK stod for i Amerika i sin tid, - men i dag ikke blot overfor loven, men over for international lov.

Vi har dømt disse folk og deres lande som socialt underlegne, alene ud fra deres beklædning, "lagner og sandaler" i det daglige, men også i et ideologiske perspektiv fra fortiden som nomadefolk uden tilhørsforhold til andet end lige det sted de står her i nuet - et eller andet sted i ørkenen, - og naturligvis uden forstand på værdien af oliens i undergrunden, som vi derfor har en naturlig ret til at plyndre dem for til lavest mulige pris, og størst fortjeneste til os.

Arne Albatros Olsen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

Trump har næppe en strategi - fordi han ikke har den fornødne intellektuelle kapacitet og tilstrækkelige uddannelse.
Men han har et mål - som er at blive genvalgt.
Og han er ikke chanceløs - so help us God....
God søndag derude -- og tak for kaffe.......

Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Torben Arendal og Gert Romme anbefalede denne kommentar

"Men han har et mål - som er at blive genvalgt.
Og han er ikke chanceløs - so help us God...."

Trump har gode chancer for at blive genvalgt, men drabet på Sulaimani kan svække hans chancer, for så vidt angår de (hvide) middel- og underklassevælgere som stemte på ham i 2016, fordi han har demonstreret at han ikke viger tilbage krig, selvom han (ligesom Obama) gik til valg på at trække USA bort fra krigsstien og sikre bedre vilkår for især den amerikanske middel- og underklasse. Disse vælgere ved godt at det vil blive deres sønner og døtre som skal trække i trøjen i Iran, hvis det kom dertil, og at det er de offentlige kasser, som betaler krigene.

Men uanset ovenstående, så er det oplagt for Demokraterne at de vil kunne vinde valget på en genuin progressiv politik ved en kandidat, som ikke i forvejen har været the blob (det amerikanske magtcentrum) eller er en del af the establishment. Vi så at Hillary Clinton ikke magtede at skabe den klare distancering af Trump, som ellers lå lige for, bl.a. fordi hendes eget omdømme og ageren gav problemer - og fordi Demokraterne foregav at Obama-administrationen havde gjort hvad den kunne for uligheden og demokratiudviklingen i USA, i stedet for at anerkende at de otte år havde været en gennemgående skuffelse for især de grupper, som på en hverdagsbasis havde stærkt brug for forandring.

Det er muligt at Trump kan besejres af Biden, måske mere oplagt af Warren; de vil begge, på deres gode dage, kunne udstille Trump's meget dårligt organiserede tankekontrol, begrænsede intellekt og aparte adfærd, mens de politisk vil have vanskeligt ved at komme med andet end strategiske og taktiske alternativer; målet om den amerikanske exceptionalismes eviggørelse via (økonomisk og/eller militær) imperialisme deler de med Trump. Og desuden har de begge, specielt Biden, en hel del politiske lig i lasten, som Trump er trænet i at misbruge. Derfor vil det magtstrategisk være mindst lige så fornuftigt for Demokraterne at gøre Sanders, som har en så godt som uangribelig og troværdig politisk-parlamentarisk baggrund, og ikke har været en del af the establishment, og retorisk er meget velkørende, til præsidentkandidat. Problemet er at han ikke er tilhænger af hverken exceptionalismen eller den imperiale tankegang; tværtom. På næsten samme vis forholder det sig med Tulsi Gabbard og Andrew Yang, som begge har fokus på lighedsudvikling, demokratisering og en fredelig udenrigspolitik. Begge disse kandidater ville også i en valgkamp mod Trump stå stærkere end Biden og Warren (eller Bloomberg, hvis det skulle komme så vidt).

Amerikas forsvarsminister udtaler i dag, at han ikke har set eller fået melding om forestående angreb på amerikansk personel, inden likvideringen af Suleimani.

Det sænker den forklaring som Trump gav om årsagen til likvideringen af Suleimani, - "at han havde planlagt angreb på amerikanskejendom og amerikanere".

-- Så står vi atter med en løgn fra Amerika, som begrundelse for deres raketangreb internationalt.

Hvor længe kan og vil det internationale samfund acceptere disse løgne, uden at modsige Amerika offentligt,.

Det forbavsende er at hverken Rusland eller Kina forholder sig helt tavse i international henseende.

Jan Kauffmann

Ifølge alverdens medier, vokser protesterne imod præste regimet i Iran efter nedskydningen af passagerflyet.
"On Sunday, the unrest spread outside Tehran, the capital, to at least a dozen cities. Security forces fired tear gas, rubber bullets and eventually live ammunition to disperse demonstrators in Tehran. By late Sunday night, several people had been wounded, witnesses said.

Unlike previous waves of opposition, some of the outrage this time has come from conservatives who ordinarily support the government, as well as from the usual critics."