Klumme
Læsetid: 3 min.

Det er svært at være eskapist med de royale, vi holder os

De kongelige og en mulig krig har domineret denne uges nyhedsstrøm. Mens en ny storkrig i Mellemøsten udeblev, meddelte kronprinseparret, at de ikke ønsker at lære Danmark bedre at kende, samtidig med at Prins Harry og Meghan Markle oplyste, at de vil trække stikket
Det er svært at være eskapist med de royale, vi holder os. Ikke bare vores egne, men også prins Harry og prinsesse Meghan.

Det er svært at være eskapist med de royale, vi holder os. Ikke bare vores egne, men også prins Harry og prinsesse Meghan.

Ritzau Scanpix

Moderne Tider
11. januar 2020

Læste man Ritzaus nyheder tidligt mandag morgen, var det tydeligt at se, at ugen havde fået det helt forkerte ben ud af sengen.

Mens vi sov, havde USA’s præsident, Trump, meddelt, at han sagtens kunne beordre nye angreb mod Iran uden at spørge Kongressen om lov – og eftersom han jo et par dage forinden havde fået nakket en højtstående iransk militærleder, var det ikke ligefrem beroligende.

Meget bedre blev det ikke i næste overskrift, hvor Trump truede Irak med drastiske sanktioner, hvis de gjorde alvor af at kyle de amerikanske tropper ud på røv og albuer.

Bagefter kunne man læse om, hvordan europæiske ledere vimsede rundt som den gamle verdens kustoder og forsøgte at presse Iran tilbage i atomaftalen.

Næste nyhed: Tyrkiet sendte tropper til Libyen, så noget om Venezuela, som man ellers lykkeligt havde glemt, derefter noget om Australiens brande, som var ulykkeligt præsente – og så til sidst en hjemlig historie fra Jyllands-Posten om, at næsten en halv million danske bygninger ligger langs åer og kunne blive ramt af oversvømmelse.

Det var mandag, klokken var 6.30 om morgenen, og en ny uge var i gang.

Tilstand af royal zen udeblev

Hvis enkelte borgere i det øjeblik besluttede sig for at droppe helt ud af nyhedsstrømmen til fordel for at se noget Hammerslag, spille Fifa og læse Billed-Bladet, ville der ikke lyde nogen fordømmelse herfra.

For selv om det er rart at vide, hvad der rører sig ude i verden, må de fleste af os jo erkende, at vi ikke kan gøre et hak ved det. Jo, måske man kunne bosætte sig så højt, at man ikke fik våde fødder af de kommende oversvømmelser, men ellers intet.

Med alle de dårlige nyheder virkede det som en besnærende tanke. Sidde i et hus på en bakketop og kun læse royale nyheder og mærke pulsen falde, hvilen sænke sig og selv synke dybt ned i en blød, blød stol. Men selv den slags eskapisme har fået svære kår med de kongehuse, vi holder os.

Først kom nyheden om, at kronprinsparrets unger skulle flytte skole – og hvis man troede, at det betød et ophold på Mors eller i Assens for at lære om de faktiske forhold i det land, de skal forestille at regere en dag, så tog man fejl – det blev noget schweizisk eliteskoleværk.

Man kunne så prøve at fortælle sig selv, at de kongelige jo netop er noget særligt, og at de netop ikke skal leve almindelige liv eller tjene deres egne penge, og netop som man atter kunne mærke en tilstand af royal zen, ramte nyhederne fra Storbritannien. Prins Harry og hans hustru Meghan Markle oplyste på Instagram(!), at de vil trække stikket, flytte til Canada og prøve at tjene deres egne penge.

Sådan gik dagene, og verden gik ikke væsentligt mere i hundene end sædvanligt. En ny storkrig i Mellemøsten udeblev.

Våbnene tav, mens statsledere løj

Det fyldte ellers nærmest alt i første del af ugen, at ingen anede, hvordan Irans præstestyre ville reagere på likvideringen af dets topgeneral Suleimani – og hvordan Trump så ville reagere på dets reaktion, og om det ville blive den endeløse skrue, der går under navnet voldsspiral.

Mens folk på avisredaktioner verden over sad og forsøgte at udtale ’Quds-styrken’, som om de rent faktisk havde prøvet at sige det før, gik hundredetusinder af iranere i sørgeoptog, og der blev joket med, at Trump med sit angreb havde formået at give iranerne noget, de ellers havde bøvlet en del med at skabe på det seneste – nemlig nationalt sammenhold.

Da det iranske modsvar i form af missilangreb mod et par baser med amerikanske soldater i Irak så endelig kom senere på ugen, var det så tilpas lidt konfliktoptrappende, at Trump kunne skrue ned for retorikken og sænke våbnene. Pyh.

Men selv om krigstrommerne ved ugens slutning nu kun kogte på lavt blus, var det ikke ovre. Kort efter at Iran havde fyret sine raketter af, var et ukrainsk passagerfly styrtet ned ved Teheran. 176 mennesker var døde. Torsdag aften sagde Canadas premierminister, at han havde efterretninger, der fortalte, at flyet var blevet skudt ned. Iranerne nægtede.

På den måde endte ugens lavintense krig alligevel med at ligne at klassisk krig: Mens våbnene tav, løj statsledere fra mindst én side, og imens var en masse uskyldige civile døde.

Serie

Ugerevyen

Ugerevyen giver dig et stærkt idiosynkratisk overblik over de mest interessante begivenheder i ugen der gik. Vi dækker både indland, udland og dyrenes verden.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Vrøvlerier.