udligning
Læsetid: 10 min.

Til borgermøde i Rudersdal: »De, som kan noget, dem kalder man så ’de rige’«

De seneste uger har regeringen og en række andre partier forhandlet om, hvorvidt de rige kommuner skal betale mere til de fattige i den kommunale udligning. Udspillet fra regeringen har skabt vrede i en række nordsjællandske kommuner – blandt andet i Rudersdal, hvor der mandag var indkaldt til borgermøde
Lokale var mandag mødt op på Rudersdal Rådhus for at udtrykke deres vrede over regeringens forslag til en udligningsreform.

Lokale var mandag mødt op på Rudersdal Rådhus for at udtrykke deres vrede over regeringens forslag til en udligningsreform.

Nanna Navntoft

Moderne Tider
29. februar 2020

På Rudersdal Rådhus er borgerne vrede.

Det er mandag aften, og der er borgermøde om den kommunale udligning på rådhuset, hvor de lokale er mødt op for at udtrykke deres vrede over regeringens forslag om at ændre udligningen, så de rigeste kommuner skal betale mere til de fattigste kommuner.

En halv time inden mødet kommer Peter Hansen gående over parkeringspladsen. I sorte sko og tweedjakkesæt. Han går ind ad hovedindgangen til det gamle rådhus, som er opført i norsk marmor og ligger med Geel Skov i baggrunden, gennem forhallen og videre op ad den brede trappe til et lokale på anden sal, hvor der er stillet stole op på lige rækker. Han stopper uden for lokalet.

»Der er bare en måde at hæve skatten på,« siger han om regeringens forslag.

Han er på vej ind for at finde en ledig stol, men har tid til at tale med Information inden.

»Det næste bliver vel ens huse.«

Peter Hansen er selvstændig erhvervsdrivende og konsulent, og han har fulgt med i de seneste ugers debat om udligning og ved, at Rudersdal ifølge regeringens udspil skal betale 200 millioner kroner mere om året i udligning.

»Det er bare en måde at tage og tage og tage og tage. Men vi betaler i forvejen over en milliard om året. På et eller andet tidspunkt når skatten sammenlagt med moms og afgifter 74 eller 75 procent. Så har jeg 25 procent af min indtægt til lommepenge. Det er da en underlig måde at tænke på.«

Bag ham går folk forbi og videre ind i det efterhånden fyldte lokale.

De seneste uger har Rudersdal og en række andre nordsjællandske kommuner afholdt borgermøder om den kommende udligningsreform. Den kommunale udligning er en ordning, som siden 1930’erne har udlignet økonomiske forskelle mellem de danske kommuner, så borgerne i både rige kommuner og fattige kommuner får nogenlunde samme kvalitet af offentlig service i for eksempel ældrepleje og folkeskoler.   

I slutningen af januar præsenterede regeringen sit udspil til, hvordan det kommunale udligningssystem skal ændres, så de rigeste kommuner i fremtiden skal betale mere til de fattigste kommuner. I dag betaler kommuner som for eksempel Rudersdal og Gentofte hvert år milliarder til fattigere kommuner som Lolland og Langeland i et udligningssystem, som fordeler mere end 18 milliarder kroner.

Men ifølge regeringens udspil skal det tal hæves med 1,4 milliarder kroner om året. Som den skriver i udspillet:

»Danmark er for lille til store forskelle.«

Siden udspillet kom i slutningen af januar, har en række borgmestre, borgere, eksperter og oppositionspolitikere kritiseret regeringen. For det første for ikke at fremlægge beregningerne bag den nye udligning, for det andet for at give penge til kommuner med socialdemokratiske borgmestre og for det tredje for at udligne for mange penge mellem kommunerne.

Og en del af kritikerne er altså samlet til borgermøde denne mandag aften.

Nanna Navntoft

»Den lave skat er noget af det attraktive ved Rudersdal«

En time inden mødet ankom Birgitte Schjerning Povlsen (K) til Rudersdal Rådhus, som er tegnet af arkitekterne Arne Jacobsen og Flemming Lassen.

Hun er anden viceborgmester i Rudersdal Kommune og en af arrangørerne af aftenens borgermøde. Birgitte Schjerning Povlsen gik sammen med den lokale vælgerforeningsformand og to frivillige fra Konservativ Ungdom i gang med at rykke borde og stole rundt og fylde småkager i små grønne papkrus med De Konservatives logo.

I sidste uge gik de rundt på villavejene og uddelte løbesedler, hvor de opfordrede folk til at møde op på rådhuset mandag aften.

»Vi har et behov for at fortælle vores borgere og vores medlemmer, hvilke konsekvenser det vil have i Rudersdal Kommune,« siger Birgitte Schjerning Povlsen.

Inden mødet har hun lige tid til at tale med Information. Hun trækker en stol ud og sætter sig ved det fem meter lange elipsebord bagest i lokalet. Ifølge hende er konsekvenserne af at skulle betale 200 millioner mere om året store, selv om kommunen har et af de højeste skattegrundlag i Danmark.

»Det svarer til 333 plejehjemspladser eller til driften af halvdelen af vores 12 skoler. Så kan man ligesom se, hvad det handler om,« siger hun.

En af de mulige konsekvenser er ifølge Birgitte Schjerning Povlsen, at Rudersdal Kommune bliver nødt til at sætte skatten op, og selv om kommunen har den laveste skat i hele landet, vil det ifølge hende være et problem.

»Den lave skat er noget af det attraktive ved Rudersdal Kommune. Vi har valgt at have en lav skat og en høj grad af brugerbetaling, men hvis vi bliver nødt til at sætte skatten op, så ender vi med et skattetryk, som er meget lig andre kommuner, samtidig med at vi har meget brugerbetaling for borgerne,« siger hun.

– Men kommunen kan finde 200 millioner ved at hæve skatten på én procent. Ville det ikke kunne lade sig gøre?

»Det kan vi blive tvunget til. Men hvor går grænsen? Det bliver jo ved. I hvert fald hvis socialdemokraterne bliver siddende på magten.«

– Hvorfor skulle det blive ved?

»Fordi …,« siger hun og stopper midt i sætningen.

»Det interessante ved det her er ...« siger hun så.

» … at man tilfører mere for at få en anden form for lighed. Man kunne også sige: Vi har allerede en kæmpe sum, som kan fordeles mellem kommunerne, hvordan gør vi det bedst? Men i stedet vil man tilføre mere. Hvis vi anerkender, at der er forskel på måder at leve på i Danmark, og at vi ikke skal have det samme, hvorfor skal det så være det samme indtægtsgrundlag?«

Nanna Navntoft

En aberace i et reservat

Et kvarter inden borgermødet er lokalet næsten fyldt.

Peter Hansen finder en stol bagest i lokalet ved vinduerne med udsigt over skoven. Han er næstformand i den lokale vælgerforening for De Konservative og hilser på en del af de andre, som han kender fra foreningen.

Peter Hansen er ikke imod udligning. Men når fungerende finansminister Morten Bødskov (S) i sin præsentation af den nye udligningsreform siger, at det handler om at »sikre en mere retfærdig fordeling af velfærden i Danmark«, så er det ifølge Peter Hansen forkert. Det har ikke noget med retfærdighed at gøre.

»Det har ikke noget at gøre med, at man tager fra de rige og giver til de fattige. Man slår dem, der har og skaber noget. Man tager fra en veldreven kommune, og så giver man til kommuner, som måske vil sænke skatten. Hvorfor skulle man så lave en veldreven kommune?«

Peter Hansen er stille. Venter på et svar.

En del af svaret fra forskerne er, at forskellene mellem de rige kommune og de fattige kommuner ikke kun skyldes, at nogle kommuner er mere veldrevne end andre, men også faktorer som for eksempel, at nogle kommunerne har større indtægter i kommuneskat.

Men, siger Peter Hansen:

»Hvorfor skal man straffes for det? Det kan jeg slet ikke se logikken i.«

Rudersdal Kommune betaler ifølge tal fra Social- og Indenrigsministeriet 2,1 milliarder kroner om året i udligning. Med regeringens udspil skal kommunen betale 2,3 milliarder, og det er ifølge Peter Hansen »næsten ikke til at holde ud«.

»Vi betaler i forvejen over en milliard om året. Det svarer til 35 procent af vores samlede provenu i kommunen. Men mange mennesker kan ikke forstå, at hvis du skal have et samfund, som fungerer godt, så er du nødt til at have nogen, som virkelig kan noget. Men dem, som kan noget, dem kalder man så de rige. Som om det er en eller anden aberace, som bor i et reservat. Nogle man bare kan tage fra.«

Peter Hansen taler højt.

»Jeg siger det med en indignation … « siger han.

» … for jeg mener, det er tyveri.«

Han kommer i tanke om en analogi.

»Det er ligesom i gamle dage, hvor en ridder red ind i en by og brændte og voldtog. Det er på det niveau.«

– Det er en voldsom sammenligning.

»Ja, det er det. Men det er jo fuldstændig vanvittigt.«

»Der må være en kant«

Klokken 19 går mødet i gang.

Det bliver afholdt i rådhusets kantine på anden sal, et langt lokale med lyse marmorklinker på gulvet og store vinduer ud mod skoven. På gulvet står fire rækker af patinerede syverstole, som ligesom resten af inventaret på rådhuset er tegnet af Arne Jacobsen.

Foran de omkring 100 borgere står et lille stativ med et lærred til at vise dias, og ved siden af lærredet står folketingspolitikerne Mette Abildgaard (K) og Henrik Møller (S), som hver har et kvarter til at fortælle, hvordan det går med de politiske forhandlinger på Christiansborg.

Det korte svar er: Ikke så godt. Forhandlingerne begyndte for fire uger siden og har været præget af store uenigheder mellem partierne, ikke mindst fordi Socialdemokratiet ikke har fremlagt hele beregningsgrundlaget for den nye udligning.

Nanna Navntoft

Efter de to folketingspolitikeres taler rækker ordstyreren mikrofonen til Birgitte Schjerning Povlsen (K). På det lille lærred ved siden af hende står der: »Rudersdal vil bløde.«

Hun kigger ud over forsamlingen.

»Jeg vil lige vise jer et par slides om, hvad det får af betydning, hvis vi skal betale 200 millioner mere i udligning. Det vil svare til cirka 3.500 kroner pr. borger, og det er ganske mange penge,« siger hun.

Rudersdal er efter Gentofte den kommune i Danmark, som betaler mest i kommunal udligning, mens Langeland og Lolland er blandt de kommuner, som modtager mest. Men kommunen har samtidig langt højere indtægter, for eksempel har Rudersdal et beskatningsgrundlag pr. indbygger på 363.000 kroner, mens Lolland har et på 165.000 kroner. Birgitte Schjerning Povlsen (K) er ligesom Peter Hansen ikke imod udligning. 

»Men der er en kant,« siger hun efter sit oplæg til Information.

»Hvis man skal kunne blive ved med at skrue på de her knapper og få mere ud af borgerne i kommunerne med høje skatteindtægter, så er der selvfølgelig en kant på et tidspunkt.«

– Men har mange af borgerne i Rudersdal ikke råd til at betale 3.500 kroner mere om året?

»Jeg kan godt sige dig, at mange af dem, der mødte op i aften, er pensionister, og de har en rigtig høj grundskyld. Når du køber et hus herude til fem eller seks millioner, så betaler du en høj ejendomsafgift.«

– Men hvis man køber et hus til fem eller seks millioner, så har man også en god indtægt?

»Ja, men vi har også nogle meget lave renter. Hvis de ændrer sig, så bliver det en helt anden pris. Og derudover, så betaler man for det, man går til.«

– Men man har en af landets højeste gennemsnitsindtægter. Har man så ikke råd til at betale 3.500?

»Men det er jo oven i alt det andet. Det er jo det. Det er ikke, fordi vi ikke betaler, vi betaler allerede 37.500 pr. borger herude til andre kommuner, hvert år. Hvor længe kan du blive ved med at sætte det beløb op? Der må være en kant.«

– Og er 3.500 kroner kanten?

»Ja, det vil det være.«

Hvor meget arbejder de på Lolland?

Efter politikernes taler er der spørgsmål fra salen.

En ældre kvinde med hvidt hår og en højhalset trøje markerer. Hun vil gerne vide, hvor meget borgerne i de fattige kommuner arbejder.

»Mange her i kommunen arbejder 12 timer om dagen og bruger måske halvanden time frem og tilbage til arbejde. Hvor mange timer arbejder de på Lolland? Og cykler de frem og tilbage til arbejde?« siger hun.

Flere tager ordet for at sige, at udligningsreformen flytter penge fra kommuner med borgmestre fra De Konservative eller Venstre til kommuner med socialdemokratiske borgmestre, og at der ifølge dem derfor er tale om en form for nepotisme.

Så bliver mikrofonen givet videre til en ældre herre i lyserød sweater. Han vil gerne spørge til beregningerne bag udligningen.

»Der findes så mange mærkelige måder at beregne de her udligningsbeløb på. Hvorfor kan man ikke finde et eller andet indeks for, hvor meget der er til rådighed i de forskellige kommuner?«

Han har lige læst et læserbrev i Berlingske, og ifølge læserbrevsskribenten har en skolelærer flere tusinde kroner mindre til sig selv efter skat, hvis han bor i Rudersdal, end hvis han flyttede til Kalundborg.«

»Det gør altså en vis forskel,« siger manden.

På en af de bageste stolerækker sidder en pensioneret embedsmand. I mørkeblå fritidsjakke og brune lædersko.

Han rejser sig og tager ordet.

»Nu har vi snakket meget udligning,« siger han.

»Jeg er selv pensionist og vil gerne spørge: Hvorfor skal jeg som tidligere embedsmand have 100.000 kroner mindre efter skat om året sammenlignet med en kollega i det jyske?«

Skatten på indkomst i Rudersdal Kommune er lav målt i procent, men hvis man tager både indkomstskat og boligskatter, betaler borgerne i kroner og øre mere end de fleste andre kommuner i Danmark. For pensionister kan det have en stor betydning.

»Det kan da ikke være socialdemokratisk politik,« siger den pensionerede embedsmand.

Flere i lokalet ryster på hovedet.

Han kigger op mod panelet og folketingspolitikerne Henrik Møller (S) og Mette Abildgaard (K).

»Vi forsøger at lave en eller anden form for udligning,« siger Henrik Møller.

»Men vi har aldrig sagt, at alle skal være ens for alle og have det samme.«

Folk i salen protesterer spontant. Nogle griner. Den pensionerede embedsmand rejser sig op igen. Hans venstre hånd ryster.

»100.000!« siger han højt.

»Fy!«

Klokken 20.30 slutter debatmødet.

Bagest i lokalet rejser Peter Hansen sig. Han har »stor respekt« for, at et folketingsmedlem fra Socialdemokratiet stillede op og svarede på spørgsmål for borgerne i Rudersdal. Men om han har ændret holdning?

»Nej.«

Han smiler.

»Intet. Det er simpelthen forfærdeligt. Man giver i Socialdemokratiet til sine egne kommuner og vælgere og tager fra de andre. Det er ikke, fordi man er et dårligt menneske, fordi man bor på Lolland. Men det er man altså heller ikke, fordi man bor her. Det er, som om at når man bor her, så kan man bare betale og betale og betale. Der må da være en grænse.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Men det er jo ikke en veldrevet kommune! Det er en kommune, der holder sine offentlige tilbud på et minimum, hvor f.eks. busforbindelserne er ad Pommern til (hvis de så rent faktisk kørte dertil - !) m.m.
Man lukrerer på, at en stor del af borgerne kan betale selv, så de, der ikke kan, bliver holdt nede eller bliver tvunget væk.

Karsten Aaen, Claus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Carsten Munk, Hans Larsen, Benta Victoria Gunnlögsson og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Den pågældende embedsmand lider jo under at have bosat sig i et område, hvor folk tjener enorme - eller bare moderate - formuer, har haft fordelen af en ekstremt lav rente i snart 20 år, men pga. husprisernes himmelflugt har måttet se ejendomsskatterne stige.
Det samme er så måske ikke tilfældet i Jylland; men hvis man finder det attraktivt, så må man jo sælge sit hus til 10 mio og købe et i Jylland til 4 og høste den fordel.

Karsten Aaen, Claus Nielsen, ingemaje lange, Kim Houmøller, Jane Jensen, Dan Jensen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Henrik Bjerre

@Steffen Gliese

Jeg synes du overdriver det argument med huspriser. Hvis man har mere end et hus, kan man selvfølgelig bare sælge nummer to, men man bor jo et sted fordi ens familie og venner er der. Sålænge man bliver boende, kan man jo belåne værdistigningen, hvis nogen vil give et lån, men det er vel ikke et rimeligt krav at stille til en 70 årig?

Jeg synes jeg møder for mange arbejdsføre rundt om i provinsen, der har indrettet sig med en eller anden offentlig hjælp, minimale boligudgifter og omfattende sorte indkomster. Jeg ville ikke selv bytte med dem, men jeg synes flere af de nævnte i artikelen har en pointe i, at de ses som "de rige" der bare kan malkes af de stakkels provinsianere.

Per Torbensen, Claus Nielsen, Jens Winther og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Blev problemerne ikke løst hvis der skete reformer på boligområdet .

- grundpriserne mv. skulle være til at betale for alle
så kunne lavtlønnede også bosætte sig i området og der ville kunne skabes en bedre sammenhængskraft - så "vi" ikke skulle høre bemærkninger om folk på Lolland arbejder osv.

- Ligeledes skulle der være krav om billige boliger i ALLE kommuner så folk med lavindkomst havde råd til at blive beboer i alle kommuner. Det har været en STOR fejl at nogle kommuner har kunne undgå socialt boligbyggeri og andre kommuner har måtte tage slebet - og nu jammer de kommuner ,der har undsagts sig at få disse boliger, sig over at skulle give de overbelastede kommuner en hjælpende hånd.

Det virker som det gamle ordsprog først tisser man på folk og så råber man at de lugter.

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk og Minna Rasmussen anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

Henrik Brøndum, du skriver:
"Jeg synes jeg møder for mange arbejdsføre rundt om i provinsen, der har indrettet sig med en eller anden offentlig hjælp, minimale boligudgifter og omfattende sorte indkomster"

Jeg undrer mig over hvor du færdes så du møder "for mange ...." og får indgående kendskab til folks arbejdsevne, økonomi og boligforhold og "omfattende sorte indkomster", eller er det bare iflg. dine fordomme.

Ib Christensen, Steffen Gliese, ingemaje lange, Lise Lotte Rahbek, Christian Mondrup, Freddie Vindberg, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Anders Sørensen, Dan Jensen, Steen K Petersen, Carsten Munk, Minna Rasmussen, Randi Christiansen og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Carsten Nørgaard

»De, som kan noget« er ikke folk, der bor i de rigeste kommuner. Her lever man på arv og på at stjæle resultatet af andre menneskers arbejdsomhed. I sin egen privilegieblindhed bilder man sig så ind, at man »kan« noget, men nogle af de mest hjælpeløse snakkechatoller, jeg har mødt, har netop været fra de egne.

Nå, nok om det, med sådanne parallelsamfund (rigmandsghettoer) kan vi ikke drive et samfund, så til lommerne.

Steen K Petersen, Steffen Gliese, ingemaje lange, Lise Lotte Rahbek, Mogens Holme, gert rasmussen, Dan Jensen og Martin Mortensen anbefalede denne kommentar

Ynkeligt det det ord der falder mig ind.

Henrik Bjerre

@Henning Kjær

Det er klart at mine sporadiske iagttagelser ikke er fyldestgørende.

Men derfra til at ignorere, at der findes en udkant med en voksende befolkningsgruppe der holdes i live af lige dele landsbyromantik og offentlig hjælp, er at drive den for langt.

Per Torbensen, Claus Nielsen, Jens Winther og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Løsningen på alle udligningsstrabasser, som jo som så meget andet er et forholdsvis nyt fænomen, er at gøre som vi tidligere gjorde det - Den gang var der ingen forvrøvlet debat som nu.

Alle udgifter som overførelsesindkomster, skoler, daginstitutioner, sygehuse, infrastruktur, kommende klimasikring osv. skal igen afholdes af staten gennem skatter, afgifter, moms osv.. Derved sikres ensartede betingelser i hele lille Danmark. Tillige spares der milliarder på offentlig administration. De penge kan så igen gå til at få en ordentlig hjemmepleje, daginstitutioner, skoler osv.. Altså skabe værdi frem for at bureaukratisk tåbelighed.

I det heletaget skal focus tilbage på reel værdiskabelse frem for moderne værdiløse pseudo værdier som ikke har andet formål end at udbetale store lønninger til behagelige cafe latte tilstande for hævesænkebord segmentet. Men komplet værdiløs for samfundet.

Anders Reinholdt, Steffen Gliese, Mogens Holme og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

@Henrik Brøndum - sikke et dejligt positivt syn du har på os provinsboer og vores muligheder. Det samme kunne gælde damen i artiklen, som spørger hvor meget de arbejder på Lolland. Og den pensionerede embedsmand? Han er jo offer for den ulighed kapitalismen skaber, ligesom så mange andre. Det er jo et aspekt af den ulighed udlingingen skal kompensere for. Men tænk at der faktisk er en lille fordel for en lille gruppe jyder, i forhold til de rige Rudersdal-beboere?! Det er ALTSÅ også for dårligt ... :p

Carsten Munk, Steffen Gliese, ingemaje lange, Christian Mondrup, Freddie Vindberg og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

Henrik Brøndum.
Ingen lever af landsbyromantik, og dem der er trunget til at leve af offentlig hjælp tvinges/kan med stor økonomisk fordel flytte til/bo i udkantens lavere boligudgifter. Påstanden om omfattend sorte indkomster er din blandt borgere på offentlig hjælp er din fordom.

Da du ikke med et ord dokumenterer hvor du har dine iagttagelser fra (hvorfra din verden går), kan jeg kun tage det som en bekræftelse af at dine påstande er = dine fordomme.

Det man/du ignorer er, at de unge er tvunget til større byer/storbyer for at få en uddannelse, mens staten centraliserer efter bedste evne og bidrager til affolkningen i "udkanten".

Steen K Petersen, Steffen Gliese, ingemaje lange, Lise Lotte Rahbek, Christian Mondrup, Freddie Vindberg og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hvem er det også lige, der i høj grad er brugere af sort arbejdskraft?
Gæt selv, hvilke kommuner de bebor ;-)

Carsten Munk, Steen K Petersen, Carsten Nørgaard, Steffen Gliese, ingemaje lange og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Da den ulovlige brug af udenlandsk arbejdskraft hører til i den lyssky kategori, er det selvsagt svært at sige noget om, hvor stort problemet er, men ifølge Hasse Mortensen er det stort.

»Jeg kan ikke sige, hvor mange tusinde det er, men det er mange. Når vi har tilsynsførende ude i København og Nordsjælland, møder de næsten hver eneste dag hånd-værkere, der ikke er registreret i Registeret for Udenlandske Tjenesteyder.«

– Er problemet da særligt stort i Nordsjælland og Købehavn?
"Det ser umiddelbart sådan ud. I hvert fald ligger frekvensen af de sager, som både vi, SKAT og politiet har, meget tættere her, end i resten af Danmark. Det gælder både mere formelle byggerier og private entrepriser på egne boliger."

https://www.information.dk/debat/2012/10/problemet-ogsaa-private-hjem

Ib Christensen, Dorte Sørensen, Steen K Petersen, Carsten Nørgaard, Steffen Gliese, ingemaje lange og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Jan Hoby, næstformand i LFS (Socialpædagogernes Landsforbund, red.), som man vist ikke kan beskylde for andet end at være ræverød, er dog helt uenig i de bagvedliggende principper for udligningsreformen.

I Debatten på DR2 i torsdags, afviste han at der reelt var rige og fattige kommuner, fordi ALLE kommuner er blevet besparede og økonomisk udsultede i mange år.

Istedet for udligningen kommunerne imellem, der sætter falske modsætninger op kommunerne imellem, mener Jan Hoby at især Budgetloven, Serviceloftet og Anlægsloftet forhindrer kommunerne i at realisere deres potentiale, samt benytte sig af deres overskud til velfærd.

Dorte Sørensen, Steen K Petersen, Anders Reinholdt, Steffen Gliese, Flemming Berger, Henrik Bjerre og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Henrik Bjerre

Der findes selvfølgelig både rige og fattige snydepelse. Problemet er her, at man ved at hælde endnu flere penge i udkanten, risikerer at skabe yderligere grupper der slet ikke er med i noget "hvidt".

Steffen Gliese

Det er jo ikke sådan, at der INGEN aktivitet er i de såkaldte udkantsområder - og for nogles vedkommende er stor aktivitet så småt begyndt at gå i gang, bl.a. på Lolland.
Vi lider faktisk under den dårlige omtale - selvom vi har noget af landets bedste landbrugsjord, hvoraf meget omlægges til økologi og anden bæredygtig drift i disse år, at der er et efter omstændighederne blomstrende kulturliv OG ikke at forglemme en bæredygtig energiproduktion, der forsyner en meget stor del af hovedstadsområdets husstande.
At det imidlertid i dag er passive aktiviteter, såsom investeringer i boligmarkedet og attraktive boliger, der driver økonomien, er en kilde til den største grad af ulighed. Moderne kapitalisme favoriserer vilkårlige markedsforhold fremfor egentlig værditilvækst.

Dorte Sørensen, jens rasmussen, Anders Reinholdt, Eva Schwanenflügel og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

Henrik Brøndum.
"yderligere grupper der slet ikke er med i noget "hvidt"."
Nu påstår du der er grupper der slet ikke er med i noget "hvidt". Mig bekendt er de største organiserde sorte indkomster knyttet til handel med stoffer, og det er ikke bomuld.
Handel med stoffer er størst i København og i de større byer, som er leverandør til "udkanten".

Offentlige myndigheder (staten incl. regioner og kommuner), institutioner og styrelser hælder årligt enorme summer i de i forvejen rige/velhavende områder. For efterhånden mange år siden var København på spanden, og staten hældte milliarder i byen.

For at nå til en accept, af man bør bidrage til hele Danmark hvis man har noget at bidrage med, er at forså hvorfor det kan lade sig gøre at lave en velhavende kommune. Hvorfor er det så svært at forstå, at en velhavende kommune er velhavende fordi der er job og formuer der eksisterer fordi der er et HELT Danmark, som den kommune eksisterer i. Vellønnede job, virksomheder og formuer i Rudersdal vil ikke eksistere uden hele Danmark. Glasuren på Lagkagen kan ikke bare være glasuren, uden der er en hel lagkage den nyder godt af at være toppen af. Glasuren vil holde meget bedre hvis hele lagkagen holder sig godt. Hvorfor er det så svært at få øje på motivationen til at bidrage med, at bunden af lagkagen også holder sig godt. Alternativt kan glasuren måske bare prøve at være glasur uden resten af lagkagen, og så se hvordan det kommer til at gå.
Så hold nu kæft og find en glæde ved at bidrage til noget fælles bedste, ellers ender det med, at man fristes til at håbe på at det kommer så vidt, at nogen kommer forbi Rudersdal med en høtyv, og på en helt anden vis kræver lidt tilbage.

Jens Christian Jensen

Fordommene stortrives på tværs af holdninger - også her i tråden.

En fornuftig dialog skal ikke indeholde fordomme. Det er ofte folk uden fornuftige og valide argumenter der bruger fordomme som bevis for en påstand.