Læsetid: 2 min.

Brevkassen: Er det mig eller svigermonster, der er idioten?

Hver uge svarer Informations brevkasse på læserspørgsmål. En ung mor er her ved at gå op i limningen over en svigermor, der blander sig for meget i børneopdragelsen
Hver uge svarer Informations brevkasse på læserspørgsmål. En ung mor er her ved at gå op i limningen over en svigermor, der blander sig for meget i børneopdragelsen

Mia Mottelson

8. februar 2020

Børneopdragelse er 100 procent mit ansvar som forældre og ikke nogen andres. Men det er, som om det kære svigermonster vil overtage min plads. I sidste uge stødte vi sammen, da jeg i afmagt ringede til hende og sagde, at jeg kan mærke på mig selv og min søn, at hun skaber forvirring hjemme, når han er sammen med hende.

Ikke fordi jeg aldrig har kontroverser med sønnike, men når han har været hos hende, er konflikterne konstante i dagene bagefter. Jeg har haft fat i hende flere gange, men hun forstår det ikke. Jeg er simpelthen så træt af, at hun skal blande sig i alting.

Kan jeg som mor tillade mig at slå fast en gang for alle, at hun fand*** skal høre efter og holde sig fra min børneopdragelse og være farmor i stedet? (Fork af red.)

— Svigerdatteren

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Susan Hansen
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
Susan Hansen, Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Din svigermor gør nok ikke noget bevidst forkert.

At din søn er lidt umulig, når han er hjemme igen, efter pasning
af svigermor er helt normalt - lev med det, og vær voksen.

uffe hellum, Jonathan Larsen, Viggo Okholm, Søren Bro og Nette Skov anbefalede denne kommentar

Hvor er drengens far? Det virker som om det hele skal køres 100% efter dit hoved (Børneopdragelse er 100 procent mit ansvar, min børneopdragelse). Er der overhovedet plads til andre end dig i drengens liv?

Tillykke, fordi du siger det direkte. Det er vigtigt at sige. Tag en dyb indånding og find en ny måde at sige det på, både til svigermonster og sønnike. Og hvilken handling kan du sætte bag ordene. Kan du grave noget frem, som du samtidig kan rose hende for, som kan skabe åbning for det, du har at sige, bygge en bro, fremfor stækkere mur. Det er den snedige, effektive metode.

Det er bedsteforældrenes ret til at forkæle så længe de klart giver udtryk for at det kun gælder hos dem for hjemme bestemmer mor og far.
Men alderen hos barnet betyder så lige så meget i sammenhængen her, og nogle børn reagerer besværligt fordi "hjemme" må han ha lov til at være umulig.

Søren Jensen, Henning Kjær, Bruger 203810, uffe hellum og Marie Jensen anbefalede denne kommentar
Charlotte Christensen

Svaret på oventstående problemstilling afhænger, for mig, helt af faktorer som ikke rigtigt fremgår læserens spørgsmål, ellers har redaktionen været lidt for flittige med redigeringssaksen!
Som udgangspunkt synes jeg svigermor skal være farmor med stort F.... hjemme hos mor og far, er det deres regler, der gælder, og hjemme hos bedsteforældre er det deres regler, der gælder. De to ting vil formentlig altid clashe.
Men hvis præmissen er, at farmor konstant retter mors opdragelse, kritiserer hver eneste handlemåde og håndtering af hverdagen, så skal hun i den grad passe sig selv. Råd og vejledning er velkommen, forudsat at man selv beder om det. Ellers så må man som bedste forældre se til, at forældre begår nogle fejl.

Jamen det er sundt for børn at lære, at man kan gøre tingene på forskellige måder. Verden er jo ikke unidimensionel og børn der kommer hjemme fra med en forestilling om at alting skal være på en måde, får et hårdt liv. Det at lære, at der gælder forskellige vilkår i forskellige relationer, er en væsentlig del af vore social færdigheder. Du taler og opfører dig jo forhåbentlig selv anderledes, når du er sammen med kollegaer, familie eller møder nye mennesker. Som mor og far, får man mest ud af at glæde sig over at andre voksne har lyst til at være sammen med ens børn og lære dem noget af det man ikke selv tænker på. Det er godt for børnene, godt for forældrene og godt for bedsteforældrene.
Din retorik om at skulle have "fat" I din svigermor, indikerer at det formentlig er dig der problemet. Ikke "sønnike", ikke svigermor, men dig. Du føler måske at din position bliver undermineret eller du har måske en for firkantet indstilling til hvordan "sønnike" skal passe ind i dit program. Det er nu du skal passe ekstra godt på, for jo mere du strammer til, jo flere konflikter vil I få og til sidst skifter du fra at blive opfattet som den gode og altid kærlig og givende mor til at blive den onde undertrykkende sure heks. Så vil din søn og svigermor tage afstand fra dig og du kan ikke forstå hvad der skete. Du vil tro at det er din svigermors skyld, mens det i virkeligheden er dig selv, du skulle have haft fat i nakken på og stoppet.

Kristian Jensen

Jeg er enig med Søren Jensen. Alene det at du lægger ud med at tro at børneopdragelse er 100% dit ansvar, viser det du har brug for hjælp. Børneopdragelse er ikke nogens 100% ansvar, for det første, er børnene mindst lige så meget sammen med andre voksne mennesker og andre børn, som de er sammen med dig. Opdragelsen foregår i en gensidig interaktion mellem barn og voksne ( den der er til stede ) og børn og børn imellem. Som forælder har du et direkte ansvar for din egen relation og et indirekte ansvar for hvem dine børn omgåes. Børnene kigger på dig, andre voksne, deres peers og rollemodeller og så prøver de at internalisere det de ser og hører. Du har et ansvar for at være konsekvent i tale og handling, for de gør hyppigere det de ser end det de hører. Din opgave som forælder er ikke at gå rundt og opdrage på børnene, det kommer der ikke noget godt ud af. Din opgave er at være en kærlig givende, altid pålidelig støtte og en god rollemodel. Du skal anstrenge dig for at bevare børnenes tillid, så de kommer til dig når de har brug for hjælp og så skal du nudge dem lige så stille og roligt i den rigtige retning. Retningen er mod en stadig større grad af selvstændighed mig frihed, så de er klædt på til at møde livet med oprejst pande, uanset hvad det kaster efter dem.

Henning Kjær, Marie Jensen og Søren Jensen anbefalede denne kommentar

Nu bliver jeg jo selv farmor en dag, og jeg er godt igang med at opdrage mig selv til, at min plads i relationen til den lille ny er langt nede i hierakiet. Det er nok ikke noget alle far- og mormødre forstår.

Jeg har set nogle grusomme eksempler på veninder, der er blevet far- og mormødre, hvor de er gået helt amok i dominerende kærlighed til den lille, og endda begyndt at bekrige hinanden af bar jalousi.

Jeg tror bare, at man som nybagtr mor skal acceptere, at der kommer 2 børn ekstra med i købet, og at de 2 også skal opdrages. Mormor er selvfølgelig nemmest at opdrage, da der formentlig er en tættere relation til hende, mens farmor engang imellem kan kræve at en konfliktsky mand/kæreste træder i karakter.