Læserbrev
Læsetid: 2 min.

Brevkassen: Vis mig en vej ud af dagligdagens trummerum

For kvinde i 30’erne med mand og barn føles livet pludselig så mondænt, så korrekt og så kedeligt. Informations brevkasse kommer hende til undsætning
For kvinde i 30’erne med mand og barn føles livet pludselig så mondænt, så korrekt og så kedeligt. Informations brevkasse kommer hende til undsætning

Mia Mottelson

Moderne Tider
29. februar 2020

Min mand og jeg er i 30’erne med en datter på tre år. Vi har boet i København i ti år, og nu skal der ske noget andet. Men vi er ikke enige om hvad. Min mand vil gerne have hus i Nordsjælland, hvor vores venner bor. Jeg vil gerne prøve at bo i bofællesskab.

Måske mærker jeg en smule præmidtvejskrise, men pludselig føles det hele så mondænt, så korrekt, så kedeligt. Selvfølgelig kan vi flytte i hus, få 1,8 barn, måske endnu en bil, et arbejde, der holder os ude af hjemmet hele dagen, madpakker, der skal smøres, børn, der skal hentes trætte fra institutioner, mad, der brænder på om aftenen osv. osv.

Jeg savner en følelse af fællesskab, samvær og ikke mindst bare lidt ro til at være og til at være sammen som familie. Noget andet at stå op til end bare det samme de næste 20 år.

Hvad gør man? Hvis man ikke gør noget, ender man jo i samme trummerum som alle andre. Det er sikkert fint for mange, men hvad hvis det ikke føles helt rigtigt for den ene halvdel af os?! Er der en mellemvej? En udvej? Vi har ikke noget netværk uden for København og omegn.

Svar I:

Du lyder som min tidligere bofælle, der til det samme husmøde ville diskutere, om ikke køleskabet var for lille, og om ikke det var for stort. Tilfreds bliver du næppe nogensinde. Derfor skal du vælge ud fra, hvilke problemer du helst vil have.

Hvis du savner en følelse af fællesskab, er det oplagt at flytte derhen, hvor jeres venner bor (hvis du da kan lide dem) og leve med, at der er mondænt. Hvis du gerne vil have ro til at være sammen som kernefamilie, er bofællesskab nok ikke vejen frem. Hvis du ikke vil være som alle andre, skal du stoppe med at være en småbarnsforælder i 30’erne, der overvejer at flytte ud af byen. Mad brænder også på i provinsen.

Min gamle bofælle var også i syv sind, om han og hans familie skulle bo for sig selv, sammen med andre, i byen eller på landet. De endte i et kollektiv på landet, og det lader til at være den rigtige beslutning for dem. Men det forhindrer ham ikke i at brokke sig over, at markerne er for flade, bakkerne for stejle, og at vintrene varer for længe.

– Lone Nikolajsen

Svar II:

Det er nu engang sådan med livets store bingospil, at det er røvsygt, når det hele tiden er de samme numre, der bliver trukket op. Derfor skal posen rystes, og der må helst ikke gå for lang tid. Kast I kun mondænhedens snærende lænker af jer, og flyt fluks afsted i bofællesskab.

Der er mange gode muligheder. Der findes for eksempel økologiske projekter, hvor folk rykker sammen, deler lidt mere og forsøger at bygge nye fællesskaber – endda uden at det hele ender i hippieknald og mudder mellem tæerne.

Faktisk kan man snart kombinere de to verdener, som du og din mand tilsyneladende stræber efter, og flytte i et landsbybofællesskab, der ikke alene omfatter økologisk fællesspisning og Tesla-elbilsdeleordning, men som gudhjælpemig også er ved at blive bygget i Hørsholm.

– Bo Elkjær

Serie

Brevkassen

Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Det kan være alt fra personlige dilemmaer som kærester, der vil være sæddonorer, til etiske overvejelser om, hvorvidt man bør sælge sine Danske Bank-aktier efter hvidvaskskandalen.

Hvis Brevkassen ikke får nok spørgsmål, låner redaktionen andre menneskers dilemmaer og skriver dem om til spørgsmål.

Skriv – gerne anonymt – til: brevkassen@information.dk

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her