Klumme
Læsetid: 3 min.

Center for Vild Analyse: Negativ teknologi

Vi bliver lovet en tur med rumskibet Enterprise, men det, vi får, er besværet med at slæbe på ekstra batterier
Den demokratiske præsidentkandidat Pete Buttigieg fik et overraskende godt valg i Iowa. Men den nyeste teknologi gjorde det umuligt at fastslå, hvor godt valget egentlig var.

Den demokratiske præsidentkandidat Pete Buttigieg fik et overraskende godt valg i Iowa. Men den nyeste teknologi gjorde det umuligt at fastslå, hvor godt valget egentlig var.

WIN MCNAMEE

Moderne Tider
8. februar 2020

Center for Vild Analyse definerede for nogle år siden »negativt arbejde« som »de typer af arbejde, der påfører andre ekstra arbejde eller forhindrer dem i at udføre noget positivt«.

Våbenproduktion, forurening af miljøet, men også ganske mange former for kommunikativt og finansielt arbejde kunne være eksempler, hvor det, at nogen udfører et stykke arbejde, faktisk tæller negativt for samfundet som helhed – andre mennesker må simpelthen rydde op efter det negative arbejde.

Der findes imidlertid også negativ teknologi. Det vil sige den form for teknologi, som ikke gør verden til et bedre sted, men som bare spilder en mængde tid og energi. Og måske endda gør livet lidt ringere for de fleste af os.

Et godt eksempel på negativ teknologi kunne være den ’smarte’ teknologiske løsning i form af en ny app, som Det Demokratiske Parti i USA havde udviklet til at indrapportere resultaterne fra Iowas excentriske primærvalg i mandags.

I stedet for at man ganske enkelt brugte telefonlinjerne til at indrapportere resultaterne fra de enkelte møder til et centralt sted, havde partiet dirigeret al kommunikation ind på app’en, som desværre viste sig at virke meget dårligt. Og så havde man pludselig kun én telefonlinje (en ’hotline’), som alle 1.765 caucus-steder måtte gøre brug af – og det hele blev til en blanding af komik og tvivl om selve valgprocessens legitimitet.

Digitalt overmod

Det bliver ved med at komme som en overraskelse, men det sker hele tiden. It-systemer bryder sammen, fungerer halvt, gør noget andet, end de burde, bliver alt for dyre.

IC4-togene blev knækket af it-systemer, sundhedsplatformen tog næsten livet af hovedstadens sundhedsvæsen, og det er ikke engang til at finde ud af, hvor mange penge, der er gået tabt, fordi Skats nye it-system ikke rigtig kom til at fungere.

Der er naturligvis mange forskelle mellem disse forskellige systemer og deres fejl, men én væsentlig ting går igen: Den åbenlyse diskrepans mellem vores forventninger til de digitale teknologier og det, de ender med at give os.

Det er, som om vi bliver ved med at forvente, at science fiction-versionen af den teknologiske revolution allerede har fundet sted, og at vi lige om lidt befinder os i flyvende biler, mens robotterne gør alt det hårde arbejde. Og vi bliver ved med at blive overraskede, når vi får noget andet.

Digital ideologi

Afstanden mellem det, vi forventer at se, og det, vi rent faktisk står med, er naturligvis gjort af ideologi. Det er ideologiens fantasme, som gør, at vi mod alle odds kan blive ved med at tro på science fiction-versionen af vores egen virkelighed.

Et godt eksempel er touchknapper på kogeplader. Igennem tidernes løb har et utal af reklamer vist fingre, der let berører den følsomme flade, imens et rødt tal går fra 1 til 9. At en tabt frikadelle dermed også kan fyre op under sovsen, og at alt kan gå i alarm, hvis man spilder lidt vand, er en slags collateral damage.

De forkætrede smartphones er et andet eksempel, for mens telefonerne er blevet tyndere, skærmene større og afhængigheden har nået nye højder, er batterilevetiden forblevet stort set den samme. At have en smartphone er først og fremmest at have en praksis med at finde steder, hvor man kan lade den op.

Pointen er, at den tidsalder vi lever i, ikke er smartphonens, men derimod powerbankens. Både vores kogeplader og vores telefoner er konstruerede til at fremstå, som om de hørte hjemme på stjerneskibet Enterprise, men det, som vi aldrig får at se i Star Trek, er, hvor besætningen oplader deres tricorders, eller hvor varme de berøringsfølsomme skærme bliver, når de er placeret tæt på en reaktorkerne eller en kogeplade.

Afledte virkelighedseffekter

Dermed kommer vi ind på det, der for alvor gør teknologiens ideologiske fantasme interessant: De afledte, men meget virkelige effekter. Smartphonens kroniske mangel på strøm har ikke bare givet os et behov for at købe ekstra batterikapacitet i form af powerbanks, den har også givet os rygsække med indbyggede usb-stik og særlige lommer til vores powerbanks.

Fotografen Eric Pickersgill lavede for et par år siden en fotoserie, der efterhånden har floreret vidt og bredt. Serien Removed viser en række hverdagssituationer, hvor Pickersgill har fjernet personernes smartphones fra situationen. Man kan f.eks. således se en hel familie om et spisebord, i gang med aftensmaden, som stirrer tomt på deres åbne hænder. Det, der imidlertid mangler på Pickersgills billeder, er en stor, blinkende powerbank, der står og rumler i baggrunden. Ikke bare er vores smartphones ikke altid så smarte, som vi går og tror; de er også et overraskende godt eksempel på »negativ teknologi«.

Serie

Center for Vild Analyse

Center for Vild Analyse har eksisteret som sted for tænkning siden august 2006.

CVA analyserer kulturelle og politiske fænomener under parolen ’hvis du vil vide det modsatte’, ofte med inspiration fra psykoanalysen

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Som den gode Daniel Bennett ville sige: det er gabet mellem vore kompetencer og vor evne til forståelse af, hvad vi gør med dem, der gang på gang spiller os et puds. Masser af 'competences', meget lidt 'comprehension'.

It-teknologi er og bliver en fejlslagen teknologi: Vi kommer aldrig frem til en fejlfri udgave. Vi bliver mere og mere overvågede som i det gamle 'kommunistiske' Østtyskland, men nu af private firmaer. Vi bliver i stigende omfang forført til at blive robotiserede.
Nå, men pyt: Klimaforandringerne redder alligevel alt!

Maj-Britt Kent Hansen, Eva Schwanenflügel, Anne-Marie Krogsbøll og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Lillian Larsen

Pyha! Så er jeg heldigvis ikke alene om at have det sådan. Tænk at den slags kan få en til at se mildere på klimaforandringer og kaos. Det må være en form for afmagt.

Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det gælder om at hamstre tændstikker, stearinlys og tørvarer til den dag 5G bliver udrullet - og hacket..

For lige at vende tilbage til definitionen af "negativt arbejde" - kunne det gode CVA ved lejlighed supplere med en kvantificering? Hvor stor en del af det præsterede arbejde har til hensigt at modarbejde andres? I konkurrencesamfundet præsteres mængder af forgæves arbejde, hele brancher lever af benspænd for hinanden. Bruttonationalproduktet er ligeglad med om det udførte arbejde er nyttigt, værdiløst eller skadeligt. Mange af dem der udtaler sig om disse ting trænger til at (gen)læse Bertrand Russells herlige pamflet fra 1932 "In praise of idlenes", "Hyldest til ledigheden". Belært af erfaringen fra 1. verdenskrig, hvor samfundet fungerede upåklageligt selvom den halve arbejdsstyrke var beslaglagt af krigsindustrien, kunne man jo have fortsat med den halve arbejdsstyrke, ved generelt at gå ned til en arbejdsdag på 4 timer, og gøre alle glade. Det gjorde man ikke, man valgte at gå tilbage til det system, hvor den ene halvdel var overbebyrdet og den anden uden arbejde, så alle stadig var frustrerede. Russells pointe var i øvrigt, det er i den uforpligtede del af tilværelsen, fri for arbejs- og andet pres, at store tanker opstår.
Og ja, nu har vi jo bl.a. Dennett og Dawkins til at minde os om, hvori vores forpligtelse består, som den eneste art, der bevidst kan afgøre den fremtidige udvikling.

Nikolaj Lykke Nielsen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel og Ib Jørgensen anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

arbejdere i alle lande; HOLD OP MED DET, lad os alle tage et sabbatår, både fra arbejdslivet og fra forbrugsræset, parker bilerne og sluk skærmene, brug i stedet tiden på at leve, dyrke grøntsager, og mærke verden, når året er gået kan vi så overveje om vi skal vende tilbage til trædemøllen og igen få travlt med at ødelægge klimaet for vores børn og efterkommere. ;o)