Klumme
Læsetid: 4 min.

Center for Vild Analyse: Den reaktionære opfinder

Mayor Pete har løsningen til dem, der både ønsker revolution og gerne vil bevare alt, som det er
Måske skal årsagen til Buttigiegs succes netop ikke findes i det, han har; men snarere i det, han ikke har eller ikke vil.

Måske skal årsagen til Buttigiegs succes netop ikke findes i det, han har; men snarere i det, han ikke har eller ikke vil.

Joseph Prezioso

Moderne Tider
15. februar 2020

Pete Buttigieg er på alles læber for tiden. Borgmesteren fra Indiana fik med sin sejr i Iowa en forrygende start i kampen om at blive den næste demokratiske præsidentkandidat, og han klarede sig også overraskende godt i New Hampshire.

Buttigieg skaber en vis begejstring omkring sig: Han er ung, energisk og angiveligt lidt af et »kæmpegeni«, som B.T. skrev om ham. »Ung, homoseksuel og militærveteran,« lød en overskrift i Politiken, som om en hemmelig X-faktor gemte sig i netop den lidt særegne kombination.

Men hvorfor er Buttigieg egentlig pludselig så populær? Han synes umiddelbart at være et slag op i banen sammenlignet med demokratiske hardhittere som Bernie Sanders eller Elizabeth Warren. Han erklærer sig enig i mange af deres politiske mål, men understreger, at han samtidig er enig med dem, der mener det modsatte.

Buttigieg går for eksempel ind for et styrket, offentligt sundhedssystem, men stadig baseret på individuelle forsikringsaftaler. Hans slogan forener netop begge dele på næsten komisk vis: »Medicare for all who want it.« (Man kunne næsten foreslå et klimaslogan i samme stil: »De, der er imod klimaforandringerne, skal have lov til at bekæmpe dem.«)

Pete vil gerne revolutionere Amerika, men alle skal være med, og der er ingen grund til at skabe polarisering. Buttigieg er med andre ord ingen radikal fornyer – tværtimod er han næsten en slags garanti for, at der ikke rigtig kommer til at ske så meget nyt i amerikansk politik, hvis han vinder.

Måske skal grunden til Buttigiegs succes netop findes her – ikke så meget i det, han har, men mere i det, han ikke har eller ikke vil. Med Buttigieg vælger man ikke en ny politisk retning for USA; man slipper først og fremmest af med den bøvlede Crazy Bernie og hans ligesindede.

Reaktionære nyskabelser

Den franske filosof Alain Badiou beskriver i sit andet hovedværk, Logigues des mondes (Verdnernes logikker), forskellige former for politisk subjektivitet. Blandt andet skildrer Badiou det, han kalder det reaktionære subjekt, som aldrig synes at være på forkant med progressive politiske begivenheder, men som alligevel indoptager dem på en tilskåret og tilsleben måde.

Når undertrykte grupper rejser sig og lader sig høre på måder, der ikke kan ignoreres, vil det reaktionære subjekt svare igen med det, Badiou med et fremragende udtryk kalder »reaktionære nyskabelser«. Modsvaret er at tillade små doser af kritikken at slå igennem, mens systemet bevares i den form, det hele tiden har haft. Reaktionære opfindelser er næsten at forstå som en form for vaccine mod virkelige opfindelser: Når blot der gives små indrømmelser eller indføres en kvoteordning eller ’opmærksomhed på problemet’, behøver vi ikke lave noget grundlæggende om.

I den forstand kan Buttigieg forstås som en reaktionær opfinder.

Han har luret, at det for en demokrat handler om at tale om kriserne, om skævhederne i samfundet, om uformåenheden i Washington osv. – men det hele opvejes pænt af taler og udsagn om nationen, flaget osv. Det er faktisk svært helt klart at sige, hvad Buttigiegs store projekt er, i den balancerede og retorisk veludførte afvejning af det kritiske med det opbyggelige. Buttigieg har selv sagt, at med ham behøver vælgerne ikke vælge mellem revolutionen og the establishment.

Mayor Pete

Der er blevet spekuleret en del i, hvordan Buttigieg kommer til at klare sig i det lange løb, når de mere garvede politiske modstandere skruer bissen på. Fra en anden kant har der dog allerede lydt en kritik af Buttigieg, der rammer hovedet på sømmet.

Hjemmesiden teens4pete.com har nemlig på relativt kort tid vundet stor popularitet med en ret præcis parodi på Buttigiegs projekt. Siden fremstår umiddelbart som en smagfuld hyldest til »Mayor Pete«, som han kaldes, men man opdager snart, at den ikke gør en klogere på, hvad Buttigiegs projekt egentlig går ud på. Netop derved spejler den perfekt den virkelige Buttigieg: charmerende og engageret, men uden nyt indhold.

Forsiden prydes blandt andet af en serie af påståede Mayor Pete-slogans: »America is a country. A country that we live in. (Unless you live somewhere else).« Længere nede på siden finder man et udsagn om arbejdsløshed: »Every year the number of Americans that are unemployed changes. Sometimes it is up, but other times … other times it is down. And that is a fact

Det har aldrig været nemt at gøre grin med dem, som ikke stikker ud, og som blot taler venligt, neutralt og opbyggeligt om tidens problemer: Hvad Pete-parodien viser er, at kritikken ikke bør handle om at udstille Buttigiegs egen ’sværtede’ baggrund – om han modtager for mange penge af lobbyisterne osv. – men tværtimod om at fremskrive selve den tendens, der ligger i hans tale. At vise den reaktionære redundans, der strukturerer talen bag dens umiddelbare tiltrækningskraft.

Serie

Center for Vild Analyse

Center for Vild Analyse har eksisteret som sted for tænkning siden august 2006.

CVA analyserer kulturelle og politiske fænomener under parolen ’hvis du vil vide det modsatte’, ofte med inspiration fra psykoanalysen.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben K L Jensen

Tror i virkelig at flertallet af amerikanske vælgere ville forstå jeres eminente analyse af et politisk blålys der lyser svagere end selve Obama´s blålys der i dag lyser op som en super-nova ?
Der findes ikke en præsident i USA der har svigtet sine idealer som han gjorde med hans tætte samarbejde med Wall Street om en "bail-out" på 850 milliarder dollars. En mini-Obama i stedet for Joe Biden.

Michael Larsen, Mikkel Zess, Hanne Utoft og René Arestrup anbefalede denne kommentar

Rrepressiv tolerance-

René Arestrup

Uanset hvor flot varm luft kan pakkes ind, er det stadig varm luft, der gemmer sig bag staffagen.

Alvin Jensen, Flemming Berger, Steffen Gliese, Mikkel Zess, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Pete Buttigieg har ikke en kinamands chance. Se bare Annegret Kramp-Karrenbauer. Hvor længe holdt hun skansen i en verden, hvor journalister har udfordringer med udtalen ?

Så hellere en forlænget Weekend med Bernie.

Med Mayor Pete kommer jeg til at tænke på Groucho Marx, da an svarede på datidens store spørgsmål: Er du en mand eller en mus?

"Put a piece of cheese on the floor and you'll find out."

Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Deepstate Pete, som han i visse kredse kaldes, er rundet af amerikansk efterretningstjeneste, militæret, storkapitalen og et noget besværligt borgmestersæde.

I Nevada, hvor næste slag i nomineringskampen finder sted, er der en ny app klar. Og så er Pete's kampagneleder blevet hyret til at sikre at stemmehalløjet foregår ordentligt (hun er dog uden beføjelser, forsikrede DNC/Nevada om, da protesterne føg fra bl.a. Sanders-lejren).

Karsten Lundsby, Mikkel Zess og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Et par svært kritiske, væsentlige og veldokumenterede perspektiver på Pete, the Iowa app og skueprocessernes skruestik på de amerikanske vælgere: https://www.youtube.com/watch?v=VMEktXppd1Y

Jens Mose Pedersen

Måske er en del af årsagen til hans success at hen er støttet af Facebook.

Steffen Gliese

Han kan sagtens ende med at vinde, desværre - husk, at de valgte Trump.