Baggrund
Læsetid: 5 min.

Diego Simeones svanesang

Rød- og hvid-stribede Atlético Madrid har altid været folkets hold. De bedste af de næstbedste, klassiske underdogs. Men for første gang i lang tid er der tegn på, at fodboldens svar på Che Guevara, træneren Diego Simeones æra er ved at klinge ud
I weekendens opgør mellem de to store Madrid-klubber måtte Atléticos træner, Diego Simeone, igen se sig slået. Reals Karim Benzema leverede kampens enlige sejrsmål.

I weekendens opgør mellem de to store Madrid-klubber måtte Atléticos træner, Diego Simeone, igen se sig slået. Reals Karim Benzema leverede kampens enlige sejrsmål.

Oscar Del Pozo

Moderne Tider
8. februar 2020

Det var Diego Simeone, der havde skabt det moderne El Derbi, rivalopgøret mellem Atlético Madrid og Real Madrid. Nu truede det med at blive undergangen for den karismatiske Atlético-træner.

Sådan lød meldingen fra The Guardian-skribenten Sid Lowe i optakten til sidste weekends opgør mellem de to madrilenske storklubber. Real Madrid trak det længste strå og vandt 1-0 på et mål af Karim Benzema. Dermed lagde de sig i spidsen af La Liga med tre point ned til FC Barcelona og hele 13 points forskel til Atletico på en aktuel sjetteplads. Det er uden for kvalifikationen til næste års Champions League, og det er helt uhørt for en klub af Atlétis kaliber.

»Det afhænger ikke af mig«

Simeone er blevet kaldt fodboldens svar på Che Guevara. Han kom til klubben i 2011, og siden har mandskabet, der i dag holder til på det rumskibslignende stadion Wanda Metropolitano, vadet i succes.

Syv trofæer og deltagelse i to Champions League-finaler har Los Rojiblancos opnået med Diego ved roret. Han er den iltre argentiner, der aldrig giver op. Han er manden, der vil bringe fodbolden tilbage til folket, og som offentligt har ringeagtet storebror Real Madrids glittede pengeimage.

Forrige fredag blev Simeone spurgt om sit holds aktuelle krise. De havde tabt på stribe og kun formået at score en eneste gang i fem kampe. Slået ud af Copa del Rey af tredjedivisionsklubben Cultural Leonesa. Afklapset 0-2 af Eibar og blot klaret 0-0 mod Leganés, tabellens nr. 18.

Og ikke at forglemme endnu et nederlag i overtiden til Real Madrid på Kong Abdullah Stadion i Jeddah, Saudi-Arabien, i den spanske Supercup-finale den 12. januar 2020. Kunne Simeone forstå kritikken af et mandskab, der ikke kunne finde ud af at score mål, og som slet ikke styrede kampene på den sædvanlige, fysiske facon?

»Kritikken afhænger slet ikke af mig. Det, der er afgørende, er, at vi går ind og præger kampen i morgen (lokalopgøret mod Real Madrid i lørdags, red.),« indledte Simeone.

»Jeg vil tage til Santiago Bernabeu med den samme entusiasme som altid,« fortsatte den 49-årige cheftræner.

»Hvad jeg tænker om Diego Simeone, har ikke ændret sig,« udtalte Zinedine Zidane, Reals franske træner, på samme pressemøde.

»Han er stadig en af de bedste trænere i verden.«

Gennembruddet

Indtil 2013 havde Atletico ikke vundet over Real i 14 år og 25 kampe. På Santiago Bernabéu plejede fansene at rulle et kæmpe banner ud med ordlyden: »Giv os noget ordentlig modstand, tak.«

Men så kom triumfen i Copa del Rey-finalen på selveste Bernabéu, 17. maj 2013. Atlético vandt La Liga året efter, i 2014, og de stjal den europæiske Supercup fra Real i 2018. De sidste to år er Atletico sluttet højere i tabellen end de hvidblusede byrivaler.

Og så var der lige de to Champions League-finaler i 2014 og 2016 mellem de to Madrid-hold. Real vandt dem begge. Det gjorde ondt i selvforståelsen. Man var stadig de bedste – af de næstbedste.

I kølvandet på nederlaget i finalen på San Siro i Milano, 28. maj 2016, blev Simeone, der både tyr til poesi og benhård machismo, spurgt af spansk tv, hvad der nu skulle ske.

»Nu indleder vi sorgperioden,« svarede han.

En måned før havde han lykønsket sine spilleres mødre for at have produceret mandfolk med, som han sagde, »store nosser«.

Atlético Madrid har altid været kendt som en rugekasse for ekstraordinære spillere. Fernando Torres, Diego Forlán og Sergio ’Kun’ Agüero er tre af de mest kendte.

Men de har også formået at hente morgendagens stjerner.

I sommeren 2019 mistede klubben en række spillere. Diego Godín, Filipe Luís, Juanfran, Lucas Hernández, Antoine Griezmann og Rodri havde gennem årene været rygraden i Atletis varemærke: Hårdt fysisk spil lige til stregen og med et par ekvilibrister, der kunne score, når det gjaldt.

Hva’ nu?

Hvad skulle der blive af Atlético, nu hvor den gamle garde havde forladt klubben? Der kom ro på bagsmækken, da man købte det portugisiske stortalent Joao Felix og i optakten til sæsonen 2019/20 tævede rivalerne fra Real Madrid med 7-3.

De kalder Diego Simeone for Cholo. Ordet henviser til folk med blandet blod, spansk og sydamerikansk. Det kan også betyde en person, der godt kan lide at være spansk i tøjet og væremåden.

Tidligere blev det brugt nedsættende om kreolere. Gradvist er det blevet associeret med castas – de spanske kolonisters hierarkiske raceinddeling af folk i Latin- og Sydamerika – og senest et synonym for pandilleros, den mexicanske gangster med høj cigarføring og billigt jakkesæt.

Se fotos af Simeone og døm selv.

Inden den famøse Champions League-finale 24. maj 2014 på Estádio da Luz i Lissabon havde Atletico kun været i én Europa Cup-finale nogensinde, nemlig i maj 1974. Finalen blev spillet over to kampe. Luis Aragonés, der siden blev træner for det spanske landshold, scorede det første mål, men et langskud fra Bayern Münchens Hans-Georg Schwarzenbeck gjorde det til 1-1. I den anden kamp på Heysel Stadion i Bruxelles vandt tyskerne 4-0 og dermed pokalen.

Atleético har været forbandet lige siden, fortæller myten. De kunne ikke slå tyskere, lige meget hvad, og de kunne i hvert fald ikke få skovlen under de rige storebrødre fra Real Madrid.

I 1999 måtte Atlético rykke ned i Spaniens næstbedste række, og da Simeone tog over i 2011, lå holdet millimeter over nedrykningszonen. På det tidspunkt var de lige blevet slået ud af Copa del Rey af en flok semiamatører fra Albacete.

Mytens magt

Men i Simeones første sæson vandt Los Indios Europa League og kravlede op på en femteplads i den bedste spanske række. Året efter vandt de den europæiske Supercup med en sejr over Chelsea og sluttede som nummer tre i La Liga. Løjerne kulminerede med Copa del Rey-sejren over Real Madrid, endda på Estadio Santiago Bernabeu.

Atlético-fans elsker myter.

Cholo er rorgængeren, der pisker sit skib frem. Neptuns vand og hav er hans element. Lige ved siden af deres gamle stadion, Vicente Calderon, løber floden Manzanares. Den munder ud i Tagus, som igen bugter sig hele vejen til Lissabon, hvor finalen mod Real Madrid blev spillet 24. maj 2014.

Men selv guder må erkende, når enden er nær. Den madrilenske sportsavis As spurgte Simeone efter nederlaget i El Derbi sidste lørdag, hvad der skulle til for at vende lykken:

»Vinde,« svarede han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det gik vel allerede galt sidste år, da Atletico Madrid vandt den første kamp mod Juventus, men bagefter leverede en indsat uden hjerte - noget, som Simone ellers har været kendt for. Siden den kamp er det gået stødt ned.