Læsetid: 15 min.

Vi drukner i reklamer. Men på Nørrebro i København gjorde en mand ved navn Jørgen oprør

En »indvoldsorm, der borer hjernen ud på folk«, kaldte Poul Henningsen i sin tid reklamer. I dag virker kampen mod dem tabt – næsten
»I den udstrækning, vi ikke tager aktivt stilling til det, er alting jo til salg. Det offentlige rum, vores kulturarv, det hele. Der må være grænser,« siger Jørgen Oranje, der bor på Peblinge Dossering 16 på Nørrebro. Han gik forrest i kampen imod at få placeret en stor Tuborg-reklame i neon på ejendommen.

»I den udstrækning, vi ikke tager aktivt stilling til det, er alting jo til salg. Det offentlige rum, vores kulturarv, det hele. Der må være grænser,« siger Jørgen Oranje, der bor på Peblinge Dossering 16 på Nørrebro. Han gik forrest i kampen imod at få placeret en stor Tuborg-reklame i neon på ejendommen.

Anders Rye Skjoldjensen

29. februar 2020

Der er penge i plads. Reklamemanden Ole Hykkelbjerg kan køre rundt i København i timevis med næsen opad, på udkig efter frit rum.

Hvor andre ser en tom mur eller en nøgen husgavl, ser han en god forretning. Han har gjort det til sit job at fylde de blanke pletter med gode tilbud og genkendelige logoer.

Inden 75-årige Hanne Dahlerup modtog et telefonopkald fra Ole Hykkelbjerg sidst i december 2017, havde hun aldrig tænkt over, at der var tom plads for en lille formue på taget af deres bygning. Hun vidste, at den lå godt. Første parket på Peblinge Dossering med udsigt over Søerne. Som ejerlejlighed ville hendes femværelsers være liebhaveri til mange millioner.

Men Hanne Dahlerup bor til leje i en af arbejderbevægelsens almene boligforeninger. Modsat kvarterets ejere og andelshavere har beboerne i Peblinge Dossering 16 ikke oplevet en økonomisk gevinst ved at bo et lækkert sted, hvor boligpriserne bare steg og steg.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anders Graae
  • David Zennaro
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Alvin Jensen
  • Svend Erik Sokkelund
  • Bjørn Pedersen
  • Carsten Mortensen
  • Steen K Petersen
  • Carsten Munk
  • Karsten Nielsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Christian Mondrup
  • Oluf Husted
  • Eric Philipp
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Marianne Stockmarr
  • Palle Pendul
  • Maria Francisca Torrezão
  • Dorte Sørensen
  • Hans Larsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Troels Ken Pedersen
Anders Graae, David Zennaro, Bjarne Bisgaard Jensen, Alvin Jensen, Svend Erik Sokkelund, Bjørn Pedersen, Carsten Mortensen, Steen K Petersen, Carsten Munk, Karsten Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Christian Mondrup, Oluf Husted, Eric Philipp, Peter Beck-Lauritzen, Marianne Stockmarr, Palle Pendul, Maria Francisca Torrezão, Dorte Sørensen, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel og Troels Ken Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Brandgod fortælling om reklamens (af)magt, og den snedige modstandsbevægelse.

Du skriver forrygende, Mathias Sindberg :-)

Karsten Lundsby, Alvin Jensen, Henrik Peter Bentzen, Liselotte Paulsen, Svend Erik Sokkelund, Hanne Ribens, Bjørn Pedersen, Anders Lund, Susanne Kaspersen, Steen K Petersen, Lise Lotte Rahbek, Søren Fosberg, Laurits Palo, Eric Philipp, Peter Beck-Lauritzen, Marianne Stockmarr og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

PH's "indvoldsorm, der borer hjernen ud"! Super udtryk.
Vi skal tilbage til "informative" reklamer og forbyde resten.

Karsten Lundsby, Alvin Jensen, Henrik Peter Bentzen, Liselotte Paulsen, Susanne Kaspersen, Steen K Petersen, Kjeld Jensen, Søren Fosberg, Randi Christiansen, Laurits Palo, Ete Forchhammer , Oluf Husted, Eva Schwanenflügel og Eric Philipp anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Reklamer er en af de absolut største skadesvoldere når det gælder klimaændringer og ressource overforbrug. Det er gennem reklamer, eller kald det manipulation eller hjernevask (kært barn har mange navne), der er opstået et nærmest sygeligt behov i vores hoveder efter materielle goder. Et sygeligt afhængigheds behov for at vise vores værd over for andre gennem materielle goder.

Reklamer er nakotika for almindelige mennesker som heroin er det for en nakoman.

Reklamer er således den benzin, som nære den brand kapitalismens markedsmekanismer har sat i gang på hele vores moder Jord - Det éneste hjem vi har er sat på en ensrettet vej mod destruktion.

Der findes ikke en plan B.

Og alligevel ser det ud til at menneskeligheden er ude af stand til at stoppe op rettidig. Den skade vi oplever sker ikke på fremtidige udledninger, men på dem vi allerede har udledt. De drivhusgasser, som allerede er udledt i atmosfæren og som forårsager de klimaændringer vi mere og mere tydelig oplever vil tage flere hundrede år om at blive nedbrudt i atmosfæren. Så selv om vi foretager en drivhusgas håndbremsevending med fuld gas, så er skaden allerede sket. De konsekvenser må vi de næste mange hundrede år leve med. Og der er ingen som ved, hvor alvorlig det vil ende. Vi er på vej ud på særdeles usikker grund uden mulighed for at overskue konsekvenserne.

Karsten Lundsby, Estermarie Mandelquist, Alvin Jensen, Peter Beck-Lauritzen, Flemming Berger, Henrik Peter Bentzen, Svend Erik Sokkelund, Bent Nørgaard, Susanne Kaspersen, Torben Arendal, Karsten Nielsen og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Man kunne begynde med at forbyde reklamer for de produkter vi mener er skadelige for de mål vi elles forfølger: smøger, alkohol og biler fx. Elller... nå, nej, vi kan jo ikke undvære bilerne og alkohol er en så indgroet del af vores kultur at vi hellere må afstå der også. Men så er der jo smøgerne. Måske skulle vi gøre det strafbart at være i besiddelse af tobak?

Alvin Jensen, Peter Beck-Lauritzen og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar
Søren Fosberg

Reklamer i tv er af den type der fungerer i spacetime og altså spekulerer i at tage af vores begrænsede tid her på Jorden. Det er alvorligt. En film eller fodboldkamp vises for at give mulighed for reklamer at mase sig ind på skærmen. Uden dem ingen film eller fodbold. Er fodboldkampen særlig vigtig bruger man omkring 5 timer på at ævle og bævle om kampen, konstant afbrudt af Brian Laudrup der prøver at få os til at satse vores frokostpenge på at gætte resultatet af den kommende vigtige ksmp. Faktisk er reklamer det egentlige formål med at vise film og fodbold. Det handler om at fastholde folk i sofaen. Det ville ikke lykkes hvis man sendte noget om hvordan man strikker en grydelap eller lægger et puslespil - selv om salgsgassen ret beset er lige så ulidelig kedelig. Men noget for noget og man forstår at reklamerne betaler for tv kanalen og det er vi da taknemmelige for. Gratis film og fodbold. Så sparer vi de penge og i reklamepauserne kan vi nå at tisse elle lave kaffe hvis vi ikke gider se de samme tåbeligheder for 117. gang.

Men hvem betaler for reklamerne? Det gør de firmaer der reklamerer selvfølgelig. Og hvor får de pengene fra? De kommer fra salget af de produkter de reklamerer for. Og hvem køber produkterne? Det gør de fjolser der sidder og kigger på reklamerne og glæder sig over gratis film og fodbold. Håber man.

Kan man ikke få en dims monteret der automatisk slukker for billedet eller slår over på et portræt af dronningen når der er reklamer? Man hører så meget om kunstig intelligens, så må det vel også være muligt.

PS. Jeg boede i en mellemstor by i Indonesien. Her klaskede man kæmpestore reklamer op på husfacaderne så de dækkede vinduerne. Man må formode at det udløste en mindre huslejenedsættelse som måske kunne dække det øgede elforbrug til lys i lamperne om dagen.

Karsten Lundsby, Bjarne Bisgaard Jensen, Alvin Jensen, Peter Beck-Lauritzen, Flemming Berger, Henrik Peter Bentzen, Svend Erik Sokkelund og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Karsten Nielsen

Rigtig god artikel.
Reklamer for fysiske varer eller andre ”ydelser” betales af borgerne via varens pris. Vi betaler derfor ikke alene til dette ødsle forbrug af mandetimer og andre ressourcer – men også til manipulation, forlokkelser og hjernevask af os selv samt til hele det eksistentielle morads, vi nu befinder os i. Det er et gigantisk misbrug af vores naturlige nysgerrighed og tilbøjelighed til at fristes af hurtig tilfredsstillelse. Der er brug for en modfortælling, og i mit stille sind kan jeg godt ærgre mig over, at Sovjetunionen ikke udviklede sig i tide og skabte en sådan.

Karsten Lundsby, Bjarne Bisgaard Jensen, Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel, Henrik Peter Bentzen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Danny Hedegaard

Jeg kan udmærket forstå bestyrelsens synspunkt.

Det er et projekt, som er til gene for få, og til gavn for de fleste

I vores ejerforening med 41 2v ejerlejligheder, ville et sådant tilbud, som vi aldrig får, blive modtaget med kyshånd.

Vi har et renoveringsprojekt til 6,5 milloner kr, som vi alle skal betale ca 750 kr for, efter skat om måneden i 20 år.

I ejer og andelsforeninger, er den slags udgifter følelige.

Men hvis man bor til kunstigt lave huslejer i almene boliger, som selvfølgelig også kan påvirkes af renoveringer, så er det noget nemmere at holde benhårdt på principperne..

For os havde de penge være som sendt fra himlen.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

David Zennaro

Jeg forvildede mig for noget tid siden ind i en bybus i Storkøbenhavn. Det var en rædselsfuld oplevelse med reklamer, der blinkede både her og der. Inde i bussen! Jeg forstår ikke, at den slags overhovedet er tilladt.

Karsten Lundsby, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Danny Hedegaard

@David Zennaro

Reklamer er et grundvilkår, når vi færdes og forbruger i det offentlige byrum.

Om vi kører med bus, eller går i biografen etc.

Vi kan irriteres, men vi må acceptere at et busselskab, en biograf eller en avis har brug for reklameindtægter, og at de er med til at sikre driften af nogle tilbud, som vi jo også gerne vil beholde.

Er ret sikker på, at de færreste af os hellere betalte den merpris, vi ville skulle betale, hvis de reklamer forbydes.

Noget der kan irritere mig enormt, selv når jeg er abonnent, det er reklamer i artikler der folder sig ud midt under læsning af en tekst, så jeg skal finde tilbage til hvor jeg var nået til.
Men hvad skal aviserne gøre, når de bløder annonceindtægter til Google og facebook:-(

Alle de traditionelle virksomheder må acceptere de indtægter, fra de annoncer de kan få, uden for meget smålig skelen til æstetik i byrummet, eller på nettet.

Bliver det for meget må man regulere politisk, som man også har gjort det, nu med reklamer for kviklån og spil.

Regulering er nødvendigt, men forbud er som jeg ser det, ikke ønskeligt eller realistisk.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard