Læsetid: 12 min.

Genforeningen i 1920: Det gjaldt også om at vælge korn og flæsk

Den 10. februar 1920 stemte Sønderjylland sig hjem til Danmark. Det er en historie præget af tilfældigheder, storpolitiske rammer og national længsel. For Informations tysklandskorrespondent har en tur rundt i grænselandet rejst spørgsmålet: Hvor længe kan fædrelandsfølelsen bestå?
Christian X med præstedatteren Johanne. Hendes mor havde blot løftet pigen op for at overrække en blomsterbuket, men kongen tog pigen helt op på hesten og red med hende gennem folkemængden ved Frederikshøj.

Christian X med præstedatteren Johanne. Hendes mor havde blot løftet pigen op for at overrække en blomsterbuket, men kongen tog pigen helt op på hesten og red med hende gennem folkemængden ved Frederikshøj.

Ritzau Scanpix

8. februar 2020

»Det lyder som et Eventyr,
et Sagn fra gamle Dage:

en røvet Datter, dybt begrædt,
er kommen frelst tilbage!«

Det er megen patos på to linjer. Og det er en god historie:

For en kort stund fandtes hun faktisk på flere planer, den røvede og genfundne datter fra Henrik Pontoppidans digt »Sønderjylland«: I skikkelse af den niårige pige Johanne sad hun med på Kong Christian X’s hvide hest, da han den 10. juli 1920 – tiljublet af 60.000 tilrejsende og selv dybt bevæget – red over den tidligere dansk-tyske grænse ved Kongeåen og gennem en æresport ved Christiansfeld.

Nu var grænsen væk, og den fortabte datter – altså Sønderjylland, som Danmark havde tabt ved det knusende nederlag til Prøjsen og Østrig i 1864 – var kommet frelst tilbage.

Dagen derpå røg proppen helt af flasken.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Kim Folke Knudsen
  • ingemaje lange
  • Christian Skoubye
  • Erik Karlsen
  • Poul Anker Juul
  • Hannibal Knudsen
  • Ole Kresten Finnemann Juhl
David Zennaro, Bjarne Bisgaard Jensen, Peter Beck-Lauritzen, Kim Folke Knudsen, ingemaje lange, Christian Skoubye, Erik Karlsen, Poul Anker Juul, Hannibal Knudsen og Ole Kresten Finnemann Juhl anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ole Kresten Finnemann Juhl

Rigtig god artikel, der let forståeligt og ret nuanceret beskriver situationen for mindretallene i dagens Nordslesvig/Sønderjylland på baggrund af godt og vel 100 års stridigheder og forsoning.
For undertegnede med en dansksindet far, der var 11 å i 1920, er artiklen nuanceret læsning.

David Zennaro, Peter Beck-Lauritzen, Karsten Lundsby, ingemaje lange, Kim Folke Knudsen, Christian Skoubye, Karsten Aaen og Jens Christian Olesen anbefalede denne kommentar

Men Sonne - danser dine børn om juletræet, tror de på nisser eller står der et Dannebrog på spisebordet, når der er fødselsdag...?

Så er de allerede vokset op med nogle markører, som kommer til at definere dem temmelig meget.

Jeg kom til at tænke på en snak med Peer Steinbrück, SPDs gamle Kanslerkandidat, som var halvt dansk. Han blev spurgt, om der var nogle punkter, hvor han var mere dansk end tysk . og hans svar var ....humoren. Når han kunne se Monty Python, Fawlty Towers eller den slags, så var han færdig. Så hylede han af grin, mens hans tyske venner kiggede uforstående på ham...

Bjarne Bisgaard Jensen, Karsten Lundsby, Birte Pedersen, Christian Skoubye, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Frankrig ønskede efter 1. verdenskrig, The Great War, at ydmyge tyskerne grundigt, dels fordi de kunne :( , dels fordi de altid var et fjendskab mellem Frankrig og Tyskland :( , dels fordi Frankrig ønskede Alsace-Lorraine tilbage til Frankrig! som de selv havde hugget engang i 1300-tallet, og 1700-tallet osv. mm. og mv.

Og derfor ligger EU-parlamentet i dag, hvor der ligger, i Strasbourg! hvor man altid har har talt tysk, fransk og det lokale sprog, sächsisch! - som et symbol på udsoningen mellem Frankrig og Tyskland, efter 2.verdenskrig, hvor bl.a. USA mm. pressede på for at Europa skulle blive eet; landene i Europa ville dermed ikke gå i krig med hinanden igen, men tale med hinanden, når magten skulle ændres. Og det lykkedes faktisk - i 75 år har Tyskland og Frankrig ikke været i krig med hinanden, England har heller ikke været i krig med hverken Tyskland, Spanien, Portugal, Holland, Frankrig, eller Danmark! Til gengæld har England/GB/UK meldt sig helt ud af EU! (forstå det hvem der kan!)

Karsten Lundsby, René Arestrup, Kim Folke Knudsen, Rolf Andersen, Christian Skoubye og Carsten Munk anbefalede denne kommentar

Ift. til det med at ønske Sydslesvig tilbage, fordi det er gammelt dansk land, så er det en myte! Slesvig og Holsten var hertugdømmer, som den danske konge fik engang i 1300-tallet, som led i en eller anden afslutning af en eller anden krig; og det fungerede fint, indtil nationalismen kom i 1800-tallet, og 1850'erne, og mente, at enten var tysker, eller dansker!

Mere interessant er det faktisk, at Bismarck, den tyske kansler, allerede i 1862-1864, og igen i 1865-1866, foreslog en grænsedragning sådan cirka lige præcis, hvor den dansk-tyske grænse går i dag!

Men tilbage til det med det gamle danske land: det er noget vrøvl og noget ævl: Skulle den danske stat så også kræve Lauenborg, Skåne, Halland og Blekinge, og store dele af England tilbage! Bare fordi vi engang regerede der! Nej, grænsen ligger, hvor den ligger, og der bliver den liggende - altid!

Peter Beck-Lauritzen, Kim Folke Knudsen, Rolf Andersen, Gert Romme og Jørgen Greve anbefalede denne kommentar

niels,
når min tyske svoger ser Monty Python og Mr. Bean, hyler han også (og krummer sig faktisk sammen) af grin ;-)

Erik - i øvrigt så min søns (9.) klasse for nylig blinkende lygter. Da Sofie Gråbøl vil puste æg er skandinaverne færdige - tyskerne kan ikke se komikken.

Sören Tolsgaard

Karsten Aaen: Din argumentation, 'Slesvig og Holsten var hertugdømmer, som den danske konge fik engang i 1300-tallet, som led i en eller anden afslutning af en eller anden krig', kan vanskeligt tages alvorligt.

Check evt. 'Dannevirke' for uddybning af, hvor Danmarks grænse lå flere hundrede år før dit arbitrære udgangspunkt. 'Hertugdømmet Slesvig' fik gradvis sin status i kraft af adelens forbindelser til Tyskland, hvilket langt fra 'fungerede fint', men har givet anledning til endeløs strid med den danske kongemagt, længe før den romantiske nationalisme satte fokus på grænselandet.

https://da.wikipedia.org/wiki/Dannevirke
https://da.wikipedia.org/wiki/Hertugd%C3%B8mmet_Slesvig

I 1800-tallet fremspirende tanker om, at kultur og sprog er bærende elementer i borgernes tilhørsforhold, har gjort sig gældende lige siden, og flertallet i Slesvig talte og følte sig stadig dansk, uanset adelens germanisering. Bismarcks forslag var i en vis forstand storsindet, idet Danmark hurtigt kunne løbes over ende, men afspejlede ikke de kulturelle forhold. Efter 1864 gjorde tyske myndigheder en ihærdig indsats for at germanisere Slesvig i skoler og andre institutioner, samt gennem statsstøttet indvandring af Tyskere. Derfor fik Danmark kun ca. halvdelen af Slesvig tilbage ved folkeafstemningen i 1920.

Holsten og Lauenborg har derimod aldrig været dansk i kulturel forstand, men hører kulturelt sammen med Tyskland. Men Skånelandene var en fuldt integreret del af Danmark i mange hunderede år, som i 1600-tallet blev påtvunget svensk identitet med tvang. Der ligger stadig noget og ulmer, og om Skåne skulle ønske en ændret status, må det naturligvis tages alvorligt. Grænserne ligger ikke mere fast, end befolkningerne ønsker.

https://www.bt.dk/nyheder/skaaninger-vi-vil-hjem-til-danmark
https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/skaane-lidt-taettere-paa-danmark...

Per Torbensen, Peter Beck-Lauritzen, John Larsen, Henrik Andersen, Christian Skoubye, Peter Fenger Lund, Flemming Olsen og Jan Damskier anbefalede denne kommentar

God artikel.

Hvis man vil have historie og analyse med et lidt længere/videre perspektiv end dagens aviser kan jeg varmt anbefale fra Århus Universitetsforlag, let læste, kan købes eller lånes:

Hertugdømmet 1232, Carsten Porskrog Rasmussen, museumsinspektør ved Museum Sønderjylland,
følger landsdelens historie og vigtige politiske begivenheder i næsten 600 år

Genforeningen 1920.Hans Schultz Hansen, forskningsleder ved Rigsarkivet,
søger grænser og samhørighed i sin skildring af fortidens konflikter og nutidens fredelige forhold i det dansk-tyske grænseland.

Karsten Lundsby, Kim Folke Knudsen og ingemaje lange anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Et særligt kapitel i historien om, hvor grænsen skulle ligge er ligeså perioden 1945-1950.

Danske kredse omkring Statsminister Knud Kristensen (Venstre) ønskede grænsen flyttet ned til Ejderen, men den engelske besættelsesadministration sagde nej det går ikke. På det tidspunkt var der en meget stor ophobning af flygtninge fra de tyske områder Øst for Oder, Ostpreussen, Pommern, Schlesien, Brandenburg Neumarkt, som havde søgt ly i Slesvig Holsten. Landområdet var forskånet for de omfattende ødelæggelser. I byerne var billedet meget forskelligt afhængig om byerne var udpeget til RAF´s arealbombardementer. Neumünster og Kiel var fuldstændig smadret, medens Flensborg trods de tyske flådebase i Mürwick kom forholdsmæssigt uskadt gennem krigens luftangreb.

Der er en del af historien, som virker ubelyst i Danmark. Nemlig kapløbet om at nå Danmark i april og maj dagene 1945 mellem Sovjetunionen og Vestmagterne USA, England. Den 21.Armégruppe under Sir Bernhard Montgomery stolede ikke på, at russerne ville stoppe deres offensiv ved de aftalte zonegrænser fra Jalta Konferencen. Englænderne frygtede et russisk lynangreb op igennem Slesvig Holsten med henblik på, at den røde hær befriede/besatte Danmark. Der var bekymring for at russiske flådefartøjer kunne finde på at indlede en befrielsesaktion af Sjælland og sikre sig København.

Hvad der var sket derefter - ja det får vi aldrig at vide ?.

Russerne vidste udmærket at en del af den danske modstandsbevægelse havde tætte forbindelser til DKP.

21. Armegruppe brød derfor sidst i april 1945 op fra deres stillinger nord for Bremen og i den sydlige ende af Lüneburg Heide for at støde frem til Elben. Hamburg blev erklæret for åben by og overgivet til briterne den 3 Maj 1945. De engelske pansertropper blev sekunderet af det stedlige tyske politi i Hamborg for at sikre at briterne ikke for vild i Hamborgs ruiner. Englændernes mål var erobringen af Wismar, Lübeck, og Kiel for derved at anbringe en panserkile, som forhindrede den røde hær i at rykke frem fra det senere Østtyskland. Aktionen lykkes i største hast. Den 4 maj om aftenen indtraf en britisk fortrop på Kiels Rådhus, hvor alt var kaos i byen. Der var fanatiske mindre tyske enheder af SS og flådens personale, som forsøgte at sætte et improviseret forsvar op mod briterne, men det lykkedes at afslutte erobringen af den ødelagte by og den vigtige tyske flådebase.

Da den tyske kapitulation nåede Danmark om aftenen den 4 Maj 1945 brød jublen ud.

Det må noteres, at den tyske hær, flåde og Luftwaffe i Danmark kapitulerede til 21. Armegruppe og ikke til de danske myndigheder. Det fremgik af kapitulationsbetingelserne. Jeg er overbevist om, at briterne ville sikre sig fuldstændig kontrol over alle de tyske våben i Danmark, og at de blev afleveret til allierede tropper med henblik på opbevaring og senere destruktion. Jeg antager, at briterne har været bekymret for, at der kunne bryde anarki ud i Danmark og at det var af yderste vigtighed, at de tyske våben ikke faldt i den kommunistiske del af den danske modstandsbevægelses hænder.

Briterne havde erfaringer fra Grækenland, hvor de nedkæmpede den kommunistiske del af den græske modstandsbevægelse i en blodig kort krig mellem 1944-1945. Nedkæmpelsen af den kommunistiske del af den græske modstandsbevægelse skete efter aftale mellem Winston Churchill og Josef Stalin, hvor de delte de østeeuropæiske lande i en sovjetisk og britisk interessesfære, herunder at Grækenland blev britisk interesseområde.

På Luftwaffes flyveplads ved Aalborg satte briterne hangarene og våbendepoterne under bevogtning af Luftwaffes egne enheder under engelsk overkommando. De tyske tropper under engelsk overkommando på flyvepladsen blev i Danmark mange måneder efter krigens afslutning.

Jeg håber, at historikerne i alle de implicerede lande en gang belyser, hvad der egentligt skete i maj dagene i 1945, og om der er beviser for, at russerne planlagde et fremstød ind i Danmark via Sønderjylland.

Knud Kristensen (Venstre) 1880-1962 Kilde danmarkshistorien.dk:
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/knud-krist...

Jeg vedlægger her et klip fra YOU TUBE, som omhandler det britiske fremstød og besættelse af Kiel i Maj 1945.

https://www.youtube.com/watch?v=IM3Uc2I-SUQ

Samt en tysk historisk redegørelse for Hamburgs kapitulation den 3 maj 1945:
http://www.hamburgsstundenull.de/Archive/26#der-2-mai-1945

Bent Jensen, Peter Beck-Lauritzen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar

"Erik - jeg vil næsten vædde på, at din svoger kommer fra Nordtyskland...Sådan NDRs dækningsområde."

niels,
jeg har først set din kommentar nu. Nej, han kommer fra Frankfurt am Main-området, men har længe boet i Sydtyskland. ;-)