Visegrad-gruppen er en politisk og kulturel alliance der har eksisteret siden 1991. Den består af Ungarn, Polen, Tjekkiet, og Slovakiet. I EU-regi har gruppen bl.a. arbejdet for et styrket Centraleuropa med et fælles politisk og kulturelt projekt.
Landene har de seneste år blandt andet gjort sig bemærket ved at stå sammen om hård linje på migration, ved at være fodslæbende på klima, og ved at promovere Europa som et kristent og kulturkonservativt fællesskab. Derudover har flere af alliancens medlemmer givet EU hovedpine, ved at udfordre grundlæggende EU-værdier som for eksempel retsstaten.
Det billede ønsker borgmestrene fra henholdsvis Warszawa, Prag, Bratislava og Budapest at ændre. De fire borgmestre gik i december sammen om en pagt af frie byer, der har til formål at styrke samarbejdet mellem de fire hovedstæder, og vise deres antipati over for den nationale politiske linje i deres lande.
For at understrege oppositionen til den nationale politiske linje blev pagten underskrevet på Central European Universitys nedlagte campus i Budapest. Central European University var finansieret af George Soros, indtil det i 2018 blev besluttet at flytte størstedelen af universitet til Wien efter pres fra Viktor Orbàns regering.
Med pagten ønsker borgmestrene at gå i rette med, hvad de ser som en skadelig populistisk og anti-EU-politisk linje ført af deres regeringer. En politisk linje, de mener, er uforenelig med deres byer. Pagten viser ikke kun de fire borgmestres ønske om skabe stærkere samarbejde imellem sig, den understreger også et centralt politisk skel mellem by og land.
Det handler om værdier
Pagten understreger de fire byers fælles ønske om at beskytte og promovere værdier som »frihed, respekt for menneskelig værdighed, demokrati, lighed, retsstaten, social retfærdighed, tolerance og kulturel mangfoldighed«. Værdisættet ligner umiskendeligt EU’s. Pagten understreger da også, at de fire byer vil forblive åbne, progressive, tolerante og ikke mindst europæiske.
Med deres hyldest til retsstaten og kulturel mangfoldighed er det klart, at borgmestrenes alliance handler om at vise omverdenen, særligt EU, at der er lys i mørket. At der er progressive øer i det reaktionære hav.
På samme tid er det dog også en besked til deres nationale befolkninger og regeringer om, at der findes et politisk alternativt til de siddende magthavere.
Det handler også om klima og penge
Men alliancen er ikke kun en erklæring om et fælles værdisæt og en fælles opposition til de nationale regeringer. Borgmestrene melder sig også ind i klimakampen og understreger, at de vil gå forrest og løfte klimaudfordringerne. Ambitionen er i tråd med EU’s ambition om at sikre grøn omstilling – en omstilling, hvor byer spiller en helt central rolle.
Grøn omstilling er dog ikke gratis. Pagten mellem de fire borgmestre lægger derfor op til at hovedstæderne skal have bedre muligheder for at modtage penge direkte fra EU. Der lægges op til, at de fire byer i fællesskab vil forsøge at få EU til at forbedre mulighederne for at sende finansiering direkte til byerne, i stedet for at midler gives til og forvaltes af medlemsstaterne.
Hovedpine for EU
Med deres respekt for retsstaten, deres progressive attitude, når det kommer til kvinders og homoseksuelles rettigheder, deres promovering af tolerance og frisind og deres fokus på vigtigheden af en grøn transition udtrykker Visegrad-borgmestrene alt det, EU kunne ønske sig fra Visegrad-landene.
Det er helt sikkert, at meldte Viktor Orbán sig pludselig som retsstatens fanebærer, ville det blive set som en velkommen udvikling i Bruxelles. Det bliver dog en kompliceret politisk balancegang, hvis EU skulle forsøge at komme borgmestrene i møde, særligt hvis dette skulle indebære at give flere penge til oppositionsborgmestrene uden om de nationale regeringer.
EU er i vid udstrækning et mellemstatsligt samarbejde, der søger at løse fælles problemer på tværs af regionen, og det er vigtigt at huske, at det netop er stater, der er medlemmer, og stater, der bestemmer. Det gør det svært for en institution som EU at håndtere sådanne kærlighedserklæringer, når de kommer fra borgmestre.
En lignende diplomatisk balancegang har man set for eksempel i forbindelse med Skotlands bejlen til EU-medlemskab i tilfælde af, at de skulle opnå selvstændighed, og de catalanske separatisters ønske om at deltage i EU’s institutioner. I begge situationer, har EU måttet tage hensyn medlemsstaternes ønsker og forholde sig afventende.
Det betyder, at selv om budskabet fra borgmestrene er i overensstemmelse med de budskaber, EU står for, så kan det blive svært for EU at omfavne initiativet.
EU bliver nødt til at handle i overensstemmelse med, hvad medlemmerne kan blive enige om, og medlemmerne er stater, ikke byer.
Det er faktisk både rigtigt og interessant. At disse lokale ledere i Visegrad-landene ikke står bag deres landslederes forstokkede politik. Men spørgsmålet er så, om de får nogen indflydelse overhovedet, for jeg kan i hvert fald nævne 4 Visegrad-ledere, der ikke går af vejen for at foretage stærkt udemokratiske indgreb, - og gerne gør det helt åbent.
Men det skal også med, at Slovakiet ikke mere fremstår som et Visegrad-land. Efter et politisk mord fik borgerne nok, og valgte en seriøs leder til at stå i spidsen for landet. Og det ændrer faktisk alt.
"Pagten understreger da også, at de fire byer vil forblive åbne, progressive, tolerante og ikke mindst europæiske."
Orban er akkurat ligeså europæisk som Macron, Putin, som Mette Frederiksen, Merkel eller som Salvini...
Pagten er ligeså repræsentativ for hvad der er "europæisk" som Dansk Folkeparti er repræsentativt for alt der er dansk. Nationalisme er en sindssyge. Pan-Nationalismen er denne sindssyge forstørret til en endnu størrere, endnu farligere, men akkurat ligeså idealistisk, glorificeret, romantiseret, fetisheret, opblæst og chauvanistisk form.
Hold så for pokker op med at gøre "europæisk" til ordet for alt der støtter op om én særlig overordnet retning for EU. Der findes ingen storslåede "fælleseuropæiske" værdier, fra Bulgarien i øst til Portugal i vest, fra Norge til Grækenland. Mangfoldighed handler om at anerkende at dette både er ok, og at sørge for at denne mangfoldighed ikke fører til konflikt. At foregøgle en falsk historie, en falsk fællesidentitet, og at tage monopol på den "europæiskhed" er ikke "fremskridt". Det er et tilbageskridt foretaget i rumraketfart, et tilbageskridt baseret på forkerte præmisser og ønsketænkning.
Det er godt og værdigt for disse lande, at der er ledere (om det "kun" er lokale ledere), der ønsker et opgør med de totalitære og antidemokratiske tendenser såsom chikane af regeringskritiske medier og retssystemets uafhængighed. Det er også positivt, at de ønsker at samarbejde med resten af Europe så vi i fællesskab kan holde de floder, den luft, de have, og den undergrund vi alle deler, ren. Men dette bør ikke italesættes som mere "europæisk" end Orban. Autoritære tendenser er også del af de europæiske landes kulturhistorie. Det er bare ikke ensbetydende med at de er dømt til altid at være det, akkurat ligesom vestlige, pro-demokratiske værdier ikke er mere "europæiske" end diktatoriske, autokratiske eller totalitære værdier. Mange af de lande der trods alt er del af EU hverken blev eller havde nogen som helst demokratisk,liberal, eller "vestlig" kultur eller historie før efter Murens fald. At reducere "europæisk" til at være alt det gode ved Europa (usagt, at alt det er lig det Vest og Nordeuropæiske) har intet med det virkelige og reelle Europa at gøre.
Hvad, igen, er identisk til den "lille" nationalisme måde at tage patent på nationen og nationens udtryk på. Pan-nationalisme er blot nationalisme med en megafon. Samme tåbelighed med et størrere publikum. Og rent politisk, gavner det jo ikke de ungarske eller polske borgere at dem, der tager deres friheder og rettigheder fra dem kan blive italesat som "ueuropæiske", når disse nationalister jo netop selv italesætter sig som forsvarer af deres nationale værdier, som de jo også ser netop som europæiske værdier? Hvor seriøst har de Radikale og dem der stemmer på dem i årenes løb f.eks. taget anklager fra DF om at de, eller andre og andet, er "udansk"?