Præsidentvalg 2020
Læsetid: 19 min.

Joe Biden trøster de knuste og samler det, der er gået i stykker

Joe Biden var favorit til at blive demokraternes præsidentkandidat – indtil det første ’caucus’ i Iowa. Hvis han taber igen på tirsdag i New Hampshire, kan det være slut for den gamle vicepræsident. Men hans liv og karriere er en lang historie om at blive slået ned uden at blive slået ud. Det er derfor, hans tilhængere tror, han kan samle det USA, som er slået i stykker af Trump
På Bidens kampagnebus står ordene ’The soul of a nation’ trykt med store typer. Joe Biden er manden, der klinker det knuste, ligesom han lytter til folks historier om cancer, arbejdsløshed og ubetalte regninger. Som en af de fremmødte siger: »Han er ikke nogen gud, han er ikke nogen helgen. Det ved vi godt. Men han har hjerte og engagement«.

På Bidens kampagnebus står ordene ’The soul of a nation’ trykt med store typer. Joe Biden er manden, der klinker det knuste, ligesom han lytter til folks historier om cancer, arbejdsløshed og ubetalte regninger. Som en af de fremmødte siger: »Han er ikke nogen gud, han er ikke nogen helgen. Det ved vi godt. Men han har hjerte og engagement«.

John Tully

Moderne Tider
8. februar 2020

10. april 2020: Dette portræt er bragt 8. februar 2020. Efterfølgende har Bernie Sanders onsdag d. 8 april meddelt, at han vil indstille sin præsidentvalgkampagne. Dette efterlader Joe Biden som den formodede præsidentkandidat for demokraterne.

Foran en gammel dansehal i Somersworth, New Hampshire, som nu er nedlagt og lavet om til et forsamlingshus for krigsveteraner, står en ældre, venlig herre og taler med mennesker, han ikke kender.

Venligt og tålmodigt fortæller han om den politiker, som han mener vil kunne slå Trump og genskabe USA.

Joe Biden.

»Joe har oplevet tab og ulykke, det har vi alle. Og han er kommet tilbage hver eneste gang. Han har givet hele sit liv til at kæmpe for middelklassen. Og han har skabt resultater, som kan mærkes,« forklarer David Sullivan.

Han er 74 år gammel, han har arbejdet som folkeskolelærer, inden han skiftede job og blev bankassistent. De seneste 30 år har han brugt flere hundrede dage på at banke på døre hos mulige vælgere for at forklare dem, hvorfor de skulle stemme på blandt andre Bill Clinton og Barack Obama.

Men han har aldrig brugt så meget tid som det seneste år, hvor han hver eneste lørdag er gået fra dør til dør, og han har aldrig troet så meget på en politiker som på Joe Biden.

»Vi har brug for erfaring og visdom i USA nu,« siger Sullivan.

Det er alvorlige tider. Folk er bange for Trump, for hvad der sker med deres land, for klimaet og for den amerikanske middelklasse. 

»Vi har brug for en, som på sin første dag kan melde USA ind i Parisaftalen igen og ringe til Putin og fortælle ham, hvor USA står. Det der … det kan Joe Biden. Han kender Kongressen og ved, hvordan den fungerer.«

Men det er ikke kun, fordi Biden er erfaren og har udrettet noget for den amerikanske middelklasse, at Sullivan tror på ham. Der er en også personlig forbindelse. Ikke at Sullivan egentlig kender Biden. Men da han hørte, at Biden ville stille op, ringede han straks til hans kampagne og meldte sig klar.

»Jeg tror, jeg var den første frivillige for Biden i hele New Hampshire. Da jeg mødte ham og fortalte, hvorfor jeg ville arbejde for ham, prikkede han mig på brystet og sagde: ’Det kan jeg godt lide, det der.’ Han er en ven, han er ligesom mig.«

Det var præsidentvalget i 2000, som gjorde Sullivan til politisk aktivist. For mange demokrater var det en desillusionerende begivenhed.

Folk rejser sig, nationalsangen bliver afsunget, og Joe Biden ligner en en politisk majestæt, da han ankommer til vælgermødet. I sin tale slår han på, at præsidentvalget i sidste ende handler om karakter: »Kun én demokrat har de sidste 80 år slået en siddende republikansk præsident. Tænk på, hvem I tror, der kan gøre det. Tænk på, hvem der har karakteren til det,« siger han.

Folk rejser sig, nationalsangen bliver afsunget, og Joe Biden ligner en en politisk majestæt, da han ankommer til vælgermødet. I sin tale slår han på, at præsidentvalget i sidste ende handler om karakter: »Kun én demokrat har de sidste 80 år slået en siddende republikansk præsident. Tænk på, hvem I tror, der kan gøre det. Tænk på, hvem der har karakteren til det,« siger han.

John Tully

Kampen mellem demokraten Al Gore og republikaneren George W. Bush blev ikke afgjort på valgnatten. Der havde været skandaløse problemer med stemmeoptællingen i Florida, og forhandlingerne om genoptællinger trak ud, indtil Højesteret afgjorde, at det var slut, og erklærede George W. Bush for USA’s næste præsident. Det blev kaldt for en falliterklæring, at Højesteret og ikke vælgerne afgjorde et præsidentvalg. Flere sagde, at de mistede troen på det amerikanske demokrati.

Men Sullivan så noget i valgresultatet, som gav ham inspiration til at deltage og vished om, at hans egen lille indsats kunne være med til at forandre USA’s fremtid.

»Jeg studerede tallene efter valget og opdagede, at hvis bare vi havde fået én stemme mere i hver eneste lille by i New Hampshire, ville Al Gore være blevet præsident. Det ville have gjort en kæmpe forskel.«

»Jeg tænker, når jeg går ud for tale med folk om valget, at hvis bare jeg kan få den ene afgørende stemme i hver enkelt by til at komme ud og stemme på Joe Biden, så har jeg været med til at afgøre valget.«

Ved siden af Sullivan holder en mørk bus med teksten: THE SOUL OF A NATION – En nationens sjæl.

Lige om lidt vil Biden komme ud af bussen og træde ind i den sal, hvor unge mennesker i gamle dage mødtes og dansede.

Måske med håb om at møde den, de skulle leve resten af deres liv sammen.

Om lidt kommer et par hundrede borgere fra Somersworth og omegn for at se, om Biden kan overbevise dem om, at han er klar til at regere og genskabe USA.

Slået ned, men aldrig ud

Joe Biden er en amerikansk skæbne. Han har været ung, lykkelig og lovende, men hans liv blev smadret, da han mistede sin kone og sit lille barn i et trafikuheld. Han rejste sig, men mistede senere endnu en søn, som døde af cancer. Og selv var han lige ved at blive slået ihjel af en aneurisme i hjernen, men blev reddet af et kompliceret kirurgisk indgreb. Han kom igen. 

Som ung politiker oplevede han, hvordan det politiske system blev rystet af skandaler og korruption, men han har også været med til at genskabe opbakningen og tilliden til det.

Gang på gang er han blevet slået ned, men han er aldrig blevet slået ud.

Han har sat sit eget liv sammen igen, når han blev ramt at ulykker, og han har gennem et halvt århundrede oplevet Vietnam, Watergate, finanskrise, 11. september og mislykkede krige og gjort, hvad han kunne for at rejse det USA, som demokraterne tror på, igen.

Det er derfor, hans tilhængere tror på ham som den næste amerikansk præsident. Lige nu er USA gået i stykker, og de ser Joe Biden som manden, der kan sætte det hele sammen igen:

»Joe Biden kan ikke gå på vandet,« siger David Sullivan. »Men det har vi ikke heller brug for. Vi skal have en mand, som har været nede og ved, hvordan vi kommer op igen.«

Hver eneste lørdag det seneste år er David Sullivan gået fra dør til dør for at promovere Joe Biden. Selv om han har været frivillig for både Clinton og Obama, har han aldrig før været så engageret i en kandidat. »Joe har oplevet tab og ulykke, det har vi alle. Og han er kommet tilbage hver eneste gang. Han har givet hele sit liv til at kæmpe for middelklassen. Og han har skabt resultater, som kan mærkes«.

Hver eneste lørdag det seneste år er David Sullivan gået fra dør til dør for at promovere Joe Biden. Selv om han har været frivillig for både Clinton og Obama, har han aldrig før været så engageret i en kandidat. »Joe har oplevet tab og ulykke, det har vi alle. Og han er kommet tilbage hver eneste gang. Han har givet hele sit liv til at kæmpe for middelklassen. Og han har skabt resultater, som kan mærkes«.

John Tully

Det er Bidens tilbud til amerikanerne: Han ved, hvordan man skal få tingene gjort, og de kender ham og ved, hvad han står for. Det er ikke tid til eksperimenter efter Trumps autoritære hærgen, siger hans tilhængere. Det er tid til, at USA bliver samlet, og at alle de progressive planer og forslag om social retfærdighed og grøn omstilling, som partiet drømmer om, bliver realiseret af en mand, som har siddet 36 år i Senatet, været vicepræsident under Barack Obama, formand for flere af Senatets vigtigste komiteer og ikke mindst har bevist, at han kan lave politik med folk, han er uenig med.

»Folks …« siger Joe Biden fra scenen til dem, som er mødt frem for at høre ham denne formiddag i Somersworth. Sådan starter han mange af sine sætninger. Folks.

»Klimaforandringer er det største problem i vores levetid. Det er vi enige om. Men USA står kun for 15 procent af verdens udledninger. Det er ikke nok, at man kan løse det herhjemme – selv om det bliver svært nok. Man skal kunne bringe verdens ledere sammen. Hvem har gjort det blandt kandidaterne? Hvem har erfaring med det?«

Selvsikkert besvarer Biden sit eget spørgsmål:

»Det har kun jeg. Vi skal have alle udlederne ind i det samme rum – ligesom vi gjorde, dengang jeg var med til at lave Parisaftalen. Ellers kan vi ikke sikre planeten for vores børn og børnebørn.«

Bag Joe Biden i den gamle balsal står en gruppe brandmænd i gule T-shirts, hvorpå der står Fire Fighters for Biden:

»We want Joe! We want Joe!« råber de rituelt efter hans mange punchlines.

Townhallmøderne mellem kandidater og vælgere er lokale træf mellem dem, der vil have magten og dem, der skal give dem den. Folk lytter og deltager, kandidaterne går runder efter deres møder, hvor de omfavner vælgerne og lytter.

Men Townhallmøderne er også tv-begivenheder. Der er syv-otte tv-kameraer og omkring 20 journalister til stede blandt de lokale borgere.

Og brandmændene er placeret strategisk, så de står som baggrund på alle tv-billederne fra seancen. De er en slags hverdagshelte i USA, de hedder netop heller ikke brandmænd, men fire fighters. Og Joe Biden er den kandidat, som kæmper for dem, der selv kæmper for deres eget liv og deres lokalsamfund. 

En lokal brandmand præsenterer Joe Biden til valgmødet i Somersworth, New Hampshire, med ordene: »The commander in chief and the consoler in chief« – leder af militæret og af den trøstende omsorg. I USA er brandmænd hverdagshelte, og ligesom deres kandidat kender de til at miste. Til vælgermødet får de plads bag Biden – for så kommer de med på tv-billederne.

En lokal brandmand præsenterer Joe Biden til valgmødet i Somersworth, New Hampshire, med ordene: »The commander in chief and the consoler in chief« – leder af militæret og af den trøstende omsorg. I USA er brandmænd hverdagshelte, og ligesom deres kandidat kender de til at miste. Til vælgermødet får de plads bag Biden – for så kommer de med på tv-billederne.

John Tully

Han har under hele valgkampen været de flestes favorit til at blive demokraternes præsidentkandidat, ført solidt og konstant i de nationale målinger, og han er ikke blevet rystet af de konstante angreb fra medierne, græsrødderne, hans demokratiske rivaler og Trump.

Selv om Biden ikke har skabt begejstring som Sanders, inspireret drømme om store forandringer som Warren og eller lovet en ny politisk fremtid som Buttigieg, er han blevet med at være den, man regnede med ville vinde.

Men den første caucus i Iowa, den første virkelige melding fra medlemmerne af Det Demokratiske Parti var en katastrofe for Biden. Han blev kun nummer fire og får ingen delegerede med derfra til demokraternes kongres i juli.

Det har været så svært for Biden at samle penge til sin kampagne, at han har oprettet en såkaldt SUPERPAC – noget, han ellers principielt er modstander af, fordi de åbner for finansiering fra de rigeste og de store selskaber. En almindelig vittighed om Bidens vælgermøder er, at det eneste gode ved dem er, at det er så nemt at få en parkeringsplads. Fordi der ikke kommer så mange.

Men Biden står stadig bedst i målingerne mod Trump i de stater, som bliver afgørende for præsidentvalget i 2020, han har stadig størst opbakning blandt de sorte vælgere, og han forsikrer dem, der er mødt op i Somersworth om, at han vil kæmpe og vinde:

»Jeg fik et hårdt slag i Iowa,« siger Biden roligt fra scenen.

»Det er ikke første gang, det er sket, og jeg er ikke blevet knust.«

Han går rundt på scenen med den venstre hånd i lommen som en ældre kaptajn på sit skib. Klædt i elegant, men diskret blå jakke, grå bukser med skarpe folder og sorte herresko uden snørebånd. Afslappet, men intenst kigger han rundt på dem, som er kommet:

»Ingen af jer har fået noget foræret på en sølvbakke, I har arbejdet hårdt for det, I har. Det har jeg også gjort.«

Brandmændene råber igen, at de vil have Joe.

Biden fortsætter:

»Det næste valg handler om karakter. USA’s karakter er på stemmesedlen, vores karakter er på stemmesedlen. Det bliver utroligt svært. Kun én demokrat har de sidste 80 år slået en siddende republikansk præsident. Tænk på hvem I tror, der kan gøre det. Tænk på, hvem der har karakteren til det.«

Det unge håb og ulykken

Joseph Rabinette Biden er født i Scranton i det nordlige Pennsylvania i 1942. Det var en strålende industriby på størrelse med San Francisco i starten af det 20. århundrede, men den gik langsomt ned i årtierne efter Anden Verdenskrig. Bidens far var relativt velhavende som ung, men tabte sin formue og mistede sit job. Senere flyttede familien videre til Delaware, hvor faren blev bilhandler og familien konsolideret i middelklassen.

Den unge Joe Biden var fysisk stærk og god til sport, men han var stammer og holdt sig tilbage i offentlige forsamlinger. Han klarede sig igennem i college uden at brillere, senere kom det frem, at han havde skrevet nogle af sine opgaver af.

En aften spurgte en af hans venner, om han nogensinde havde været i Nassau på Bahamas. Det havde Biden ikke, men han havde 50 dollar i sin pung, og flybilletten kostede kun 25 dollar. Så de tog afsted og mente, de kunne sove på stranden.

Den første aften mødte han en ung overklassepige, Neilia; han faldt for hendes smil og grønne øjne, og hun kunne ikke stå for hans optimisme og kontante mod på livet. Efter at de havde festet sammen nogle aftener i træk, spurgte hun, om de ikke skulle gå ud og spise.

Biden havde kun 20 dollar, så han foreslog, at de i stedet gik på en burgerbar. Desværre var der ikke prisskilt eller menukort på burgerbaren, så Biden sad under hele aftenen og frygtede regningen. Og da den kom, var den 24 dollar.

Stammeren blev ramt af panik. Det var i starten af 1960’erne, og forventningen var, at enhver ordentlig ung mand betalte, når han var ude med en ung kvinde. Efter nogle minutters forfærdelig tavshed, mærkede Biden en hånd på sit lår. Neilia rakte under bordet hånden ud efter hans og gav ham to 20-dollar-sedler.

»Du ved godt, at vi skal giftes,« sagde Joe Biden til hende på den sidste aften i Nassau.

»Det tror jeg,« hviskede hun tilbage: »Det tror jeg.«

Hendes far var ikke begejstret for forholdet, han var republikaner, og Biden var demokrat og lignede ikke en mand med en stor professionel fremtid. Men de to blev gift, og de havde tre små børn, da Biden som 29-årig fik den idé, at han ville stille op til Senatet.

Ingen troede på, at han kunne vinde. Deres hjem var hans kampagnehovedkvarter, hans søster Valerie var hans kampagneleder, og familien var hans rådgivere.

Med stor entusiasme rejste Biden staten rundt og forklarede, hvorfor han ville blive en fremragende senator. 

Det var en national begivenhed, da Biden mod alle odds vandt valget. Han var den næstyngste senator i USA’s historie, og svigerfar blev omsider stolt af det ellers tvivlsomme parti, hans datter havde gjort.

Men kort inden Biden skulle starte i Senatet, fik han et opkald. Hans kone og deres datter var blevet dræbt i en bilulykke, hans to sønner var indlagt på hospitalet med alvorlige kvæstelser.

Også denne ulykke blev en national begivenhed.

Biden var i offentligheden både det politiske talent, som mange forudsagde, ville blive præsident en dag, og den unge mand, som have oplevet et frygteligt tab.

Sådan blev Joe Biden kendt i USA.

John Tully
Det var i de sidste år af Vietnamkrigen, hvor tilliden til de amerikanske politikere over ti år faldt fra omkring 70 procent til cirka 30 procent. John F. Kennedy og hans bror Bobby var begge blevet skudt i 1960’erne, Martin Luther King og Malcolm X var også blevet myrdet offentligt. Senere blev præsident Nixon afsat på grund Watergateskandalen.

Det var den politiske kontekst for Bidens første tid som senator. De første mange måneder var han sygemeldt, fordi han blev hjemme og passede sine to drenge, og hans søster flyttede ind og stod for husholdningen.

Men han kom tilbage og arbejdede sig igennem sit livs krise.

Biden var ikke en af de unge progressive politikere, han havde ikke været aktiv i sociale bevægelser eller deltaget i ungdomsoprøret. Men han var optaget af borgerrettigheder, de økonomiske vilkår for middelklassen og naturbeskyttelse, som i 1970’erne var blevet et stort tema i amerikansk politik.

Biden var ikke idealist eller moralist, han var pragmatiker og optaget af den politiske proces. 

Han elsker selv historierne om, hvordan han i 1970’erne arbejdede sammen med folk, som gik ind for raceadskillelse, og lavede kompromiser med dem. For ham er det indbegrebet af politik.

Hans venstreorienterede kritikere fremhæver det som eksempel på, at Biden har været på den forkerte side af historien. At han ikke var solidarisk med de sorte. Ligesom de minder om, hvordan han som formand for retsudvalget i Senatet i 1991 først var imod at høre den unge kvinde Anita Hills historie om, at hun blev seksuelt chikaneret af Clarence Thomas, der var blevet udpeget som Højesteretsdommer. Hill blev siden hørt, men mødt med mistro af et udvalg, hvor der kun sad hvide mænd.

Den episode er helt udeladt i Bidens ellers detaljerede selvbiografi.

Der er adskillige af den slags historier om Biden, som for venstrefløjen beviser, at han ikke er til at stole på. Han var med til at gennemføre den lovgivning med hårdere straffe, som i 1994 accelererede massefængslingen af særligt sorte i USA, og han stemte for Irakkrigen i 2003, som blev en national katastrofe for USA – og for irakerne.

Biden beklager selv i dag retsreformen fra 1994, og understreger i forhold til Irak, at han sammen med Obama var med til at trække styrkerne hjem igen. For venstrefløjen står han som det sidste suk fra det gamle etablissement, for mange såkaldte moderate er han indbegrebet af den politiske kultur, som Trump har smadret. 

Ikke en gud, ikke en helgen

I Somersworth under lysekronerne i den gamle balsal går Biden efter sin tale en runde blandt dem, der vil tale med ham. Lytter til deres personlige historier om cancer, om at blive ramt af arbejdsløshed og ikke kunne betale husleje og regninger fra læge og hospitaler.

Han omfavner dem, som rækker ud efter ham, tager billeder med dem og lægger armen om deres skulder: »Ingen andre i begge partier kan så intenst personligt skabe forbindelse til vælgerne,« som magasinet Time for nylig skrev i et portræt af Biden.

Han bliver iscenesat som en statsmand i Somersworth. Folk rejser sig, da den forhenværende vicepræsident kommer ind, nationalsangen bliver afsunget, og han bliver præsenteret som en politisk majestæt. Men han er også lyttende og nærværende, omsorgsfuld og kærlig.

Den lokale brandmand, som introducerer Biden på scenen kalder ham for »the commander in chief and the consoler in chief«. Leder af militæret og leder af den trøstende omsorg.

Senere afbryder en klimaaktivist Bidens egen tale og råber, hvad han vil gøre for at udfase kul nu i USA.

Brandmændene råber straks: »Vi vil have Joe.«

Men med en håndbevægelse beder Biden dem dæmpe sig:

»Vær ikke som Trump, lad være med at råbe,« siger han til aktivisten:

»Vi er jo enige, jeg vil også gerne udfase kul.«

En anden klimaaktivist fra den anden side råber også ad ham, hun vil have et bedre svar.

Biden bliver ikke vred, men forsøger igen at svare:

»Vi arbejder på det.«

Men han slår også fast, at det er svært, fordi man skal have alle med,

Det er vilkårene understreger han, hvis man vil tage sine progressive drømme så alvorligt, at de skal blive til politik. 

Med direkte adresse til sin rival Pete Buttigieg, der har kritiseret hele den politiske kultur i Washington, siger Biden:

»Jeg er stolt af det, vi har udrettet. Vi lavede den store sundhedsreform sammen med Obama, vi lavede Parisaftalen, vi lavede en atomaftale med Iran. Jeg har stor respekt for Buttigieg, han har tjent vores land som soldat. Men hvis han mener, Obama og Biden var en fiasko, må han være helt ærlig og sige det. Jeg vil til enhver tid forsvare det.«

Det er den position, Biden fremlægger for vælgerne i Somersworth. Han er den eneste, som behersker den politiske proces, kender verdenslederne og har venner i Kongressen. Hvis man bare hader det etablerede, må man enten vælge at regere autoritært gennem præsidentielle dekreter eller stille sig tilfreds med at råbe:

»Folks,« siger Biden igen: »Det er ikke det, vi har brug for.«

Det er Michael Quinlevin enig i. Han er 75 år gammel og bor i nabobyen Dover. Han stemmer på Biden:

»Han er ikke nogen gud, han er ikke nogen helgen. Det ved vi godt. Men han har hjerte og engagement. Og han ved, hvordan man laver politik. Vi har ikke tid til en præsident, som skal læres op fra bunden. Det giver ikke mening bare at være imod det etablerede. Det handler om, hvad man vil bruge det etablerede til.«

Quinlevin er veteran fra Vietnamkrigen og rasende over Trump. Han siger, at han har givet de bedste år af sit liv for at kæmpe for frihed, men nu er Trump ved at ødelægge det. 

»Jeg skammer mig over den måde, det foregår på. Jeg kan ikke forstå, hvor vi er på vej hen. Folk kan ikke lide at sige det, men vi er nærmest der, hvor Hitler var. Det er min personlige holdning. Vi har børn i El Paso, som sidder i små bure. Det er kun et skridt fra koncentrationslejre. Hitler begyndte ikke med at sætte jøderne i lejre. Det kom først senere. Det skal stoppes nu i USA. Og jeg tror på, at Biden kan gøre det.«

Under hele valgkampen har Bidens alder været et tema. Hans talefejl og underlige udtalelser. Nogle siger, at sådan har han altid været. Barack Obamas rådgiver David Axelrod har om Biden sagt, at han har en ganske særlig form for præstationsangst, hvor Biden står for at præstere, mens folkene omkring ham, står for at frygte for resultatet.

Men det er også gået galt tidligere for Biden. Han har to gange før prøvet at blive præsident. Den ene gang måtte han trække sig, fordi det blev afsløret, at han havde plagieret den tale, som skulle være hans særlige afslutning i en tv-debat. 

Den anden gang tabte han bare. Der kunne have været en tredje gang i 2016. Men da var Bidens søn lige død af cancer, og han valgte ikke at stille op. 

Under denne valgkamp har Biden ikke givet mange interviews til pressen, hans rådgivere har skærmet ham fra kritik. Han har i debatterne svinget mellem at være dårlig og udmærket. 

Men denne dag i Somersworth er han overbevisende. Fattet og klar ligner han en gammel statsmand, som vil tage en sidste omgang for nationen.

Det er i hvert fald hans sidste chance. Og hvis det går ham dårligt til primærvalget i New Hampshire på tirsdag, kan det være begyndelsen på afslutningen på en lang karriere i amerikansk politik. 

Da jeg når frem til ham, for at trykke den forhenværende vicepræsidents hånd, trykker han min hånd. Og da han hører, jeg er fra Danmark, prikker han mig med en finger hårdt på brystet og siger: »America will be back, I promise you that.«

David Sullivan er overbevist om, at det kun er Biden, som kan bringe USA på fode igen:

»Hans alder betyder ikke noget. Se på ham. Hvem han er, og hvad han kan.«

Når Bidens bus igen har forladt Somersworth, vil Sullivan tage endnu en tur rundt og banke på døre. På jagt efter den ene stemme, som kan sikre, at den store trøster og overlever, den mand, som lige nu ligger ned, for sidste gang vil rejse sig.

Denne gang til det største politiske embede i verden.

Ingen andre kandidater kan så intenst som Joe Biden forbinde sig med vælgerne, skrev Time for nylig. Efter sin tale går han rundt og lytter til folks historier, omfavner dem, tager billeder med dem. Som en frivillig i hans kampagne siger inden mødet: »Han er en ven, han er ligesom mig«.

Ingen andre kandidater kan så intenst som Joe Biden forbinde sig med vælgerne, skrev Time for nylig. Efter sin tale går han rundt og lytter til folks historier, omfavner dem, tager billeder med dem. Som en frivillig i hans kampagne siger inden mødet: »Han er en ven, han er ligesom mig«.

John Tully

Serie

Demokraternes primærvalg i USA: Hvem kan slå Trump?

Demokraterne ved, at de hader Donald Trump. Men hvem elsker de? Joe Biden er for pinlig, og Pete Buttigieg er for ung. Elizabeth Warren og Bernie Sanders er for venstreorienterede. Og kan nogen af dem overhovedet slå Trump? Det er det, der på spil, når demokraterne skal finde deres næste præsidentkandidat ved primærvalget 2020.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben K L Jensen

Trøstende ord til en træt gammel taber fra Rune Lykkeberg. PS : valget i Iowa er først slut på mandag - intet medie med respekt for sig selv har udnævnt Pete Buttigieg til vinder - endnu.

Alvin Jensen, Astrid Goplen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Trump har ikke slået USA i stykker; landet var brudt i forvejen. Og/men selvom det lægges til grund at antagelsen er sand, er det jo de førte politikker, som er afgørende for landets egentlige tilstand; ikke Trump's notorisk ubegavede og hensynsløse, uinformerede eskapader - selvom disse naturligvis influerer på de politiske samarbejdsklimaer.

Én af årsagerne til Bidens deroute (som altså er lidt kunstigt konstrueret; i mange andre opinionsmålinger end de i mainstreampressen fremførte lå Biden bag Sanders) er utvivlsomt hans ensidige fokus på at Trump ER problemet, hvorfor Biden (familiemennesket med den konservative stabilitet) ville blive løsningen. Men et stigende antal demokratiske vælgere fordrer at der kommer realpolitiske forandringer, ikke personudskiftninger som mest af alt ændrer en smule på den demokratiske makeup, mens de store politikområder (USA som krigsførende nation, nationalisme pr. mur mod Mexico, frihandelsforetagsomhed aka transnational monopolkapitalisme, donordominans i de besluttende organer, privatiseret uddannelse og sundhed osv.) forbliver nogenlunde de samme.

Bidens realpolitiske statur beskrives bedst historisk, hvor han har agiteret for angreb på Irak, Iran og Libyen, foruden aggressiv/ulovlig indblanding i Ukraine, Syrien, Yemen og Venezuela. Han har gennem sit politiske arbejdsliv typisk været på meget god fod med finansgianterne (Wall Street), medicinalgiganterne, forsikringsgiganterne, oliegiganterne, krigskontraktørerne og de utallige efterretningstjenester, som udfører ulovlig overvågning globalt ... og han er fortsat støttet af midler fra disse ensembler, måske bedre kendt under samlebetegnelserne Corporate America/the Permanent State. Disse kendsgerninger udskriger ikke Biden som ond, men de betegner nogle interesseforfølgelser som Biden har foretaget gennem sine indsatser, herunder i de lovgivninger som han historisk har støttet.

Historien om Buttigieg som pludseligt udsprungen favorit til nomineringen er formentlig demonstrationen af DNC's hesteskift. Biden faldt af, Pete må på. Vi måtte tilmed bevidne at der blev slået plat og krone på mest bekymrende vis i Iowa: https://www.dailymail.co.uk/video/bbc/video-2103200/Video-delegate-Iowa-...

Resultatet vil være at Trump kommer med en kugleramme til Demokraternes kandidat i efterårets debatter, og hvis kandidaten hedder Buttigieg eller Biden, kan Trump vel næsten ikke tabe. Men uanset udfaldet; politikkerne vil grundlæggende forblive de samme. Politikker, som igennem mange årtier har været destruktive for en folkedemokratisk udvikling i/af USA.

Estermarie Mandelquist, Brian Nocis Jensen, Hans Aagaard, Mogens Holme, Martin Rønnow Klarlund, Tom Bratzen, Torben K L Jensen, Pia Nielsen, Michael Waterstradt, Thomas Østergaard, Flemming Berger, Astrid Goplen, Anders Reinholdt, Bent Gregersen, Erik Winberg, René Arestrup og Lars Løfgren anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Som Andrew Yang sagde forleden i New Hampshire: Det handler ikke om Trump. Han er blot et symptom på, hvad der er galt i Amerika.

Rolf Andersen, Flemming Berger, Hanne Utoft, Astrid Goplen og Erik Winberg anbefalede denne kommentar

Så igen har medierne fortolket det forkert, han var mediernes favorit, men ikke vælgernes favorit.

Martin Rønnow Klarlund, Tom Bratzen, Michael Waterstradt, Flemming Olsen og Astrid Goplen anbefalede denne kommentar

Joe Biden er ikke mediernes – eller DNCs – favorit. Det er Pete Buttigieg. Noget af den bedre af nutidens efterforskende journalistik i USAs politiske dramaer kommer fra Aron Mate og Max Blumenthal.
Her er et klip fra i går med deres opdateringer (for god til ikke at dele): “Iowa Debacle Fueled by Anti Bernie-Billionaires, Russiagate Hucksters, Failed DNC Elites”.

https://www.youtube.com/watch?v=SVEEoxdzfXw

Erik Winberg, Lars Løfgren, Anders Graae, Pia Nielsen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

Biden var/er nok mere mainstreammediernes favorit end der er tale om fejlfortolkninger af vælgernes præferencer; adskillige målinger har haft Sanders foran Biden, de er blot blevet plukket fra i mediernes nyhedsproduktioner.

Om man kan lide Krystal Ball fra The Hills rapporteringsform eller ej, så er hendes gennemgang af de centrale hændelser i Iowa ret væsentlig at få med: https://www.youtube.com/watch?v=5GFneySIGVg

Martin Rønnow Klarlund, Anders Graae og Astrid Goplen anbefalede denne kommentar
Flemming Olsen

Der er ikke andre end Buttigieg til at stille op mod Trump - i mangel af bedre, for han har ikke de sorte vælgeres støtte. Men Biden på 78 er slet og ret for gammel, de mange debatter mellem de 7 førende kandidater demonstrerer glimtvis, at han har været en dygtig, skarp og velformuleret politiker - engang -- og endnu mere tydeligt, at han har mistet det. Sanders på 79 er langt mere skarp og den som brænder bedst igennem af alle kandidater, men politisk er han med sin kamikaze socialisme lige så katastrofal for partiet, som Goldwater var for Republikanerne i 1964. Og Warren har manøvreret sig ud i et ingenmandsland mellem en radikal og en moderat position, hvor grænserne er besat af de andre kandidater.

Det bliver et kapløb mellem Sanders og Buttigieg, og Buttigieg kommer formodentlig til at vinde. Men om han kan slå Trump er en anden historie, så skal han dumme sig endnu mere end han allerede har gjort, og det er næsten umuligt.

@Flemming Olsen: Bernie Sanders er ikke "kamikaze socialist". Ud fra dansk optik er han ca social demokrat og han står for den politik (en social demokratisk politik) som en stor del af unge i USA under 45 år ønsker. (Ok boomer)
De unge lægger generelt mere vægt på den politik kandidaterne står for end det faktum at Bernie er i den ældre ende. Han er jo trods alt skarp, pålidelig og tilsyneladende nu ved godt helbred. (Hilsen fra en udenlandsdansker der bor i USA på tyvende år)

Chris Ru Brix, Alvin Jensen, Martin Rønnow Klarlund og David Breuer anbefalede denne kommentar
Flemming Olsen

@Astrid Goplen. Ja, Sanders er muligvis det, som i Danmark ville betegnes som socialdemokrat, men det er også betydeligt skrappere i USA, hvor det er vanskeligere at forestille sig noget realistisk til venstre for ham, modsat i Danmark hvor vi også har såkaldt "
stuerene" partier til venstre for Socialdemokraterne. En tvungen offentlig sygesikring for alle som i Danmark, har endnu ikke været forsøgt i USA og er uspiselig kost for rigtig mange.

Med hensyn til mandens helbred, så burde alle de entusiastiske unge mennesker overveje, om de virkelig vil have en 80-årig hjertepatient og stivstikker som Commander in Chief med adgang til atomkoderne. Jeg ville virkelig være mere bange for ham, for han lever langt mere i sin egen idealistiske virkelighedsboble, end forretningsmanden Trump, som tydeligvis ikke ønsker større militære konflikter. War is bad for business.

Flemming Olsen, er du her ved at give os en forsmag på hvad der venter Sanders i det videre forløb, og i dansk presse, hvis han bliver præsidentkandidat? Først er Sanders' socialdemokratisme 'kamikazesocialisme' - dernæst er hans helbred og alder et problem for 'atomkoderne' ... og desuden er han opsat på at skabe militære konflikter. Det er jo en ren sæbeopera, ren koldkrigspropaganda.

Chris Ru Brix, Brian Nocis Jensen, Martin Rønnow Klarlund, Erik Winberg, Lars Løfgren, Anders Graae, Michael Waterstradt, Pia Nielsen og Astrid Goplen anbefalede denne kommentar

Sanders i det videre forløb
Socialist- kortet er trukket nu mangler vi bare antisemit-kortet. Blumenthal kalder det Sanders skal igennem for et "false kaos coup". Hvis han mod alle odds står det igennem - hvilket synes nærmest umuligt - håber jeg ikke Sanders omkommer i en flyulykke eller bliver skudt ned af en "galning". Har hørt rygter om at han ikke flyver med små privatfly.

Pete Buttigiegs CV handler vist mest om hans tætte forbindelser med diverse CIA operationer - en karriere som har åbnet vejen for en frontfigur-position i amerikansk politik. Formodentlig købt og betalt af militærindustrien og de interesser der er forbundet hermed. Hans erklæring om at sætte en stopper for amerikansk deltagelse i krig skal nok ikke tages alvorligt - for det er ganske uproblematisk at fyre den slags af. Pressen bliver simpelthen nød til at gå bagom propaganda-stuntsne og se på de interesser der er bagved de enkelte kandidater.
https://thegrayzone.com/2020/02/07/pete-buttigieg-cia-afghanistan/

Erik Winberg, Lars Løfgren, Astrid Goplen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

Biden: "The question is how long is the American public going to put up with a small group of men and organizations determining the political process by deciding who can run and who can't run."

Hvor blev videohenvisningen af - der må være sket en fejl

Ovennævnte citat er fra denne video:
Young Joe Biden on Campaign Finance Reform (1974).
https://www.youtube.com/watch?v=VIZmZe7fe3E