Feature
Læsetid: 9 min.

Kampen om den høje hat

I denne uge trak Kulturministeriet en millionbevilling til et nyt stort H.C. Andersen-center på Kalundborgegnen tilbage. Men trods tilbageslag ruller Danmarks H.C. Andersen-industri derudad. For verdens mest kendte dansker er en god forretning – et stærkt brand, som man siger. Men brands er skrøbelige, og vi har ikke altid været lige gode ved digterens eftermæle
H.C. Andersen er stadig et ekspanderende erhvervseventyr.

H.C. Andersen er stadig et ekspanderende erhvervseventyr.

Ritzau Scanpix

Moderne Tider
22. februar 2020

I år er det 215 år siden, at H.C. Andersen kom til verden i et lille etværelseshus på Hans Jensens Stræde i Odense.

Det betyder også, at det i år er 15 år siden, Tina Turner gik på scenen til Once Upon a Time-showet i Parken og mimede »Simply the Best«‚ inden hun satte sig tilbage i sit privatfly med 5,8 millioner offentlige kroner og efterlod hele Danmark med en fornemmelse af at være blevet taget ved næsen.

Mindreværdskomplekserne var boblet over, og Danmark lignende et lille bitte land, som havde ladet sig rive med. Intet var stort nok og dyrt nok til vores mest berømte landsmand.

Bagefter stod vi så med et stort millionunderskud og så dumme ud.

Fiaskoen satte måske skår i den nationale stolthed, men viljen til at hylde eventyrdigteren og opføre store monumenter i hans navn lader til at være intakt.

Han er nemlig et rigtig stærkt brand. Faktisk er han et af de stærkeste brands i verden overhovedet, mener klodens førende – og mest begejstrede – H.C. Andersen-forsker, Johs. Nørregaard Frandsen.

»Han repræsenterer menneskelighed, fantasien, historier til børn. Han repræsenterer alt det gode i verden,« siger han.

I Odense er de ved at bygge et nyt H.C. Andersen-museum til 300 millioner, I København drømmer erhvervsmanden Kurt Immanuel Pedersen stadig om at opføre et 280 meter højt og 6,5 milliarder kroner dyrt Adventure Tower, og på Kalundborg-egnen arbejder de på et H.C. Andersen Art Center til 200 millioner kroner, der dog led et knæk i denne uge, da Kulturministeriet trak en millionbevilling tilbage.

Alle vil have en bid af kagen. Naturligt nok. Særligt med tanke på, at der findes 1,4 milliarder kinesere, som alle sammen, stort set uden undtagelse, har læst »Kejserens Nye Klæder« og »Den lille pige med Svovlstikkerne«.

Men gode brands er noget, man skal passe på. Den store digter betyder meget for dansk identitet og i særdeleshed for dansk selvforståelse. Vi ved godt, at folk udefra ser H.C. Andersen, når de kigger på os. Derfor betyder det også noget, hvordan vi fremstiller ham.

Spørgsmålet er, om alle de ambitiøse projekter nødvendigvis er en god forretning og bidrager positivt til H.C. Andersens eftermæle, eller vi risikerer at genopføre ydmygelsen fra 2005 i slowmotion?

’Er du sunshine, mand!’

Historien om H.C. Andersen begynder i Odense, og Odense Kommune er ikke de sidste til at fortælle den.

Byen har en H.C. Andersen-festival, en H.C. Andersen-parade, H.C. Andersen-festspillene, H.C. Andersens julemarked og en H.C. Andersen-pris, som uddeles til en forfatter i »svanehøjde« med H.C. Andersen. I år gik den til norske Karl Ove Knausgård.

Og til næste år åbner H.C. Andersens Hus som det, regionalpressen har døbt et nyt, »gigantisk supermuseum,« tegnet af den verdensberømte, japanske arkitekt Kengo Kuma.

Ringer man til borgmesterforvaltningen og spørger, om de bruger meget krudt på at profilere sig som H.C. Andersen-by, svarer sekretæren:

»Er du sunshine, mand!«, inden hun henviser dig til borgmesteren selv, Peter Rahbæk Juel (S). Han forklarer, at:

»Odense er H.C. Andersen, og H.C. Andersen er Odense«.

Han er en del af os, mener borgmesteren. Her 215 år efter er han også en vigtig del af byens økonomi. Helt konkret vurderer kommunen, at den »turismeøkonomiske effekt« af forfatteren er 2,1 milliarder kroner om året.

Når det nye H.C. Andersen-hus står klar, forventer de 300.000 nye turister om året og øgede indtægter på 250 millioner kroner i yderligere i turistindtægter. I Danmarks tredjestørste by er H.C. Andersen-industrien booming.

Umiddelbart vil borgmester Peter Rahbæk Juel ikke sætte grænser for, hvad man kan gøre i H.C. Andersens navn. Han liv og virke var så »mangefacetteret,« at man kan bruge brandet til mange ting.

»Selvfølgelig skal man passe på, at det ikke bliver for glat,« siger han.

»En kuglepen skriver ikke mere fantasifuldt, bare fordi der står H.C. Andersen på«.

Personligt kunne han godt have levet uden Tina Turners optræden og showet i Parken, men overordnet set mener han, at 200-årsfejringen var en succes.

»Det gav faktisk internationalt gennemslag,« siger han.

Kinesisk folkeeje

Da man for halvandet år siden kunne læse den bizarre nyhed om, at en tro kopi af Randers’ bymidte skulle opføres i Kina, bed de færreste mærke i navnet på det kinesiske firma bag projektet, Andersen Paradise.

Findes der et magisk ord i H.C. Andersen-industrien, er det »kineserne«. De elsker nemlig den gamle fynbo. Mens stort set alle andre udenlandske forfattere var bandlyst under Kulturrevolutionen, gjorde Mao Zedong H.C. Andersen til obligatorisk pensum i kinesiske skoler. Sådan er det stadig i dag.

»Kineserne kender H.C. Andersen og eventyrene bedre end danskerne,« forklarer Flemming Bruun fra VisitDenmark. Til gengæld ved de ikke nødvendigvis, at han er fra Danmark. En del af Flemming Bruuns job går ud på at lave om på det misforhold.

VisitDenmark arrangerer for eksempel kurser for den kinesiske rejseindustri og inviterer berømte influencere fra sociale medier som Weibo og WeChat på ferie til Danmark. Alt sammen med henblik på at prente en ting fast: H.C. Andersen er fra Danmark.

Arbejdet går fremad. Og for de fleste kinesere kan København, Odense, Kalundborg eller Randers bymidte være ét fedt. Det er det samme lille nordeuropæiske eventyrland. 

I Odense er antallet af kinesiske besøgende steget fra 3.000 i starten af årtiet til 20.000 i 2019, og for tiden arbejder kommunen på at udbrede den kinesiske betalingsservice Alipay til byens butikker.

Art og Adventure

Foruden det nye museum i Odense, som med sikkerhed bliver til noget, er der to andre ambitiøse H.C. Andersen-projekter i gang, der er mere potentielle.

Forfatteren er stor nok til hele Danmark. I hvert fald for kineserne. Desuden rejste H.C. Andersen også meget og besøgte stort set alle landets slotte, godser og herregårde. Nogle steder var han mange gange og i lange perioder.

Andersen-brandet kan ikke overvurderes, siger H.C. Andersen-forsker Johs. Nørregaard Frandsen. Her er det kronprinsesse Mary, der under et besøg i Japan overværer en skoleopførelse af ’Tommelise’ i en lokal H.C. Andersen-park.

Andersen-brandet kan ikke overvurderes, siger H.C. Andersen-forsker Johs. Nørregaard Frandsen. Her er det kronprinsesse Mary, der under et besøg i Japan overværer en skoleopførelse af ’Tommelise’ i en lokal H.C. Andersen-park.

Toshifumi Kitamura
På Lerchenborg ved Kalundborg overnattede han én gang. Til gengæld kan de stadig pege på det værelse, han sov i. Godset håber på at kunne udvide attraktionen til H.C. Andersen Art Center inden for de kommende år. Et ambitiøst projekt til 200 millioner kroner, hvor Lerchenborg Gods skal omdannes til oplevelsescenter, der fortæller de velkendte eventyr gennem kunst og videnskab.

Den pensionerede bankmand Willy Lisby sidder i bestyrelsen for projektet. Hans yndlingseventyr er »Den Store Søslange«, der handler om et telegrafkabel mellem Europa og USA.

»Den vidunderligste af havets vidundere, vor tids store søslange,« skriver Andersen.

Det viser, at H.C. Andersen er mere end bare eventyr til børn. Han var fremsynet og videnskabsinteresseret.

»Og så var han jo nær ven med H.C. Ørsted,« understreger Willy Lisby.

H.C. Andersen Art Center vil have fokus på kunst og videnskab. Det er det hjørne af H.C. Andersen-industrien, de håber at sætte sig på. 

Willy Lisby er stolt af, at H.C. Andersen var dansker, og forfatteren er en af grundene til, at Willy Lisby er stolt over at være dansker.

»Man må ikke misbruge hans navn. Laver man noget med H.C. Andersen, skal det være lødigt og af høj kvalitet. Ikke sådan noget med karruseller og gynger og spillemaskiner,« siger han.

Efter en dedikeret indsats fra den lokale Venstremand Jacob Jensen kom H.C. Andersen Art Center på finansloven i 2018. Fem millioner kroner over to år. Men i denne uge annoncerede Kulturministeriet, at anden rate af pengene ikke vil blive udbetalt, fordi ministeriet har tabt tilliden til projektet.

Det ærgrer Willy Lisby. Vil man have gode faciliteter og de dygtigste kunstnere, koster det penge. Han drømmer om en opsætning af »Den Store Søslange« som kunstinstallation med lys, lyd og billeder.

»Det kunne for eksempel være Olafur Eliasson, som har lavet mange spændende ting,« siger han.

De har endnu ikke været i kontakt med Olafur Eliasson, men forestiller sig, at han er bekendt med projektet, da han selv er fra Vestsjælland.

— I håber på 100.000 besøgende det første år. Er det virkelig realistisk?

»Altså kineserne er jo meget, meget glade for H.C. Andersen.«

Det andet projekt er erhvervsmanden Kurt Immanuel Pedersens drøm om et eventyrtårn ved krydstogtskibshavnen i Nordhavn i København.

I modsætning til kunstcentret i Vestsjælland er det noget med karruseller og gynger og spillemaskiner. Og 5D og virtual reality og den grimme ælling, der rapper.

Et H.C. Andersen-tårn på op til 280 meter tegnet af Bjarke Ingels Group med sky-bar og observationsdæk. Rundt om tårnet skal der ligge en forlystelsespark med H.C. Andersen-tema lavet af firmaet bag Harry Potter World. Prisen på komplekset er sat til 6,5 milliarder kroner.

»Parken, har vi drøftet, skulle have form som en svanevinge, som man kan se fra flyene, der letter og lander i lufthavnen. Ku’ det ikke være fedt,« spurgte Pedersen i Politiken i 2018.

Erhvervsmandens yndlingseventyr er »Den Grimme Ælling«, fordi han mener, at »vi skal folde hinandens svanevinger ud, og den historie mangler vi at fortælle,« som han formulerede det i samme interview.

Det var de store armbevægelsers H.C. Andersen.

Året efter fik han afslag på projektet af Københavns Kommune. Det har imidlertid ikke slået Kurt Immanuel Pedersen ud. Han mener stadig, at der er et utroligt stort uudnyttet potentiale i brandet H.C. Andersen.

»Når der er styr på Nordhavnstunnelen og den trafikale situation, håber vi, at politikerne og københavnerne vil genoverveje, så vi kan komme i gang igen,« forklarer han.

Opskriften er ydmyghed

H.C. Andersen-forskeren Johs. Nørregaard Frandsen mener, at vi sled på digterens vidunderlige brand under fejringen i 2005.

»Man må gerne tjene penge på H.C. Andersen, og i Danmark skal vi bruge ham aktivt. Selvfølgelig skal vi det. Men vi skal gøre det med omtanke og kvalitet, og vi skal undgå at fremprovokere brækfornemmelser,« siger han.

200-årsjubilæet manglede forankring, mener han. For hvad har Tina Turner egentlig med H.C. Andersen at gøre? På samme måde kan han godt ryste lidt på hovedet, når han går forbi parkeringshuse med navnene Store Klaus og Lille Klaus eller hører om et projekt som Adventure Park.

»Ingen har patent på H.C. Andersen, men det, vi har i Danmark, er autenticiteten. En kineser vil hellere gå rundt et sted, hvor man kan forestille sig, Andersen selv har gået, end at besøge et højt tårn eller forlystelsespark med H.C. Andersen-tema. Dem har de masser af selv.«

Omvendt anerkender professoren, at H.C. Andersen betyder forskellige ting forskellige steder i verden. Han er selv meget stolt over forskningsprojektet Mapping Andersen, som undersøger netop det. I USA er Andersen knyttet til Disneys Den Lille Havfrue og Frozen, og amerikanerne har en forestilling om, at hans eventyr ender lykkeligt.

»Jeg håber, at det får unge amerikanere til at læse de oprindelige værker, men jeg tror det nu ikke,« siger han.

I Kina kalder de ham An-Tu-Sheng, som betyder noget i retning af, »den der kommer med fred og visdom,« siger han. Under sine snart 20 besøg i Kina har Johs. Nørregaard Frandsen besøgt flere af de mange nye H.C. Andersen-temaparker. »De er ikke ydmyge,« siger han. Og det er okay. Men det bør vi være i H.C. Andersen-formidlingen i Danmark.

»Det var det, der gik galt i 2005,« siger han.

Odense var ikke stor nok, København var ikke stor nok. Det skulle være New York og Paris. »Pjat, pjat, pjat,« siger han. På det tidspunkt var det den dyreste fejring af en enkeltperson i verdenshistorien. Mere end en halv milliard kroner i alt.

»Det er sådan noget, H.C. Andersen håner i sine eventyr. Alle dem, der tror de er fine, får en på goddagen,« siger han.

»Det er ’Kejserens Nye Klæder’. Det er Store Klaus, der taber til Lille Klaus. Det er Toppen og Bolden, hvor bolden tror den er så fin, fordi den har en prop i livet. Det er Tepotten, som tror, den kan danse.«

Du skal være ægte. Du skal være tro mod dig selv. Ikke mindst når du bygger med en af nationalsjælens største klodser.

»Det synes jeg er en god morale,« mener professoren.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Christian De Thurah

“Odense er H.C.Andersen, og H.C.Andersen er Odense”! Med risiko for at ødelægge den gode stemning kunne man spørge, hvorfor han mon så havde så travlt med at komme til København?