Læsetid: 7 min.

Det kan godt være, du tror, din verden er virkelig. Men det er den slet ikke

Den virkelighed, vi oplever, er kun en forsimplet udgave af virkeligheden, som den rent faktisk er. Det mener psykolog og hjerneforsker Donald D. Hoffman. For at kunne se virkeligheden, som den er, kræver det et naturvidenskabeligt opgør med forståelsen af vores verden som udgjort af tid og rum
Dette er ikke en pibe, skrev Magritte på sit ikoniske maleri fra 1929. Det er et billede af en pibe. På samme måde er den virkelighed, vi sanser, ikke virkeligheden, men kun vores oplevelse af den, siger hjerneforskeren Donald Hoffman.

Dette er ikke en pibe, skrev Magritte på sit ikoniske maleri fra 1929. Det er et billede af en pibe. På samme måde er den virkelighed, vi sanser, ikke virkeligheden, men kun vores oplevelse af den, siger hjerneforskeren Donald Hoffman.

Album / Fine Art Images

15. februar 2020

Kig dig omkring. Måske ser du et træ uden blade, måske ser du en bil, der ræser forbi i høj fart, eller måske ser du en kop med halvlunken kaffe på bordet foran dig. Måske kan du endda dufte kaffen og høre bilens hårdtarbejdende udstødning. Det hele føles ret virkeligt og ægte, ikke?

Men det du ser, dufter og hører, er ikke virkeligt. Det er blot en forsimplet og reduceret udgave af virkeligheden, som den rent faktisk er. Det påstår Donald D. Hoffman, der er professor i kognitiv videnskab på University of California, med sin teori om en dybere virkelighed, usynlig for det menneskelige øje. En teori, han også præsenterer i sin bog The Case Against Reality – How evolution hid the truth from our eyes fra 2019.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Marie Mollerup
  • odd bjertnes
  • Alvin Jensen
  • Christian Skoubye
  • Nicholas Nyrop Vinthen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Kurt Nielsen
  • Johnny Christiansen
  • Katrine Damm
  • Poul Anker Juul
  • Hans Ditlev Nissen
  • Kurt Svennevig Christensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Lillian Larsen
Marie Mollerup, odd bjertnes, Alvin Jensen, Christian Skoubye, Nicholas Nyrop Vinthen, Bjarne Bisgaard Jensen, Kurt Nielsen, Johnny Christiansen, Katrine Damm, Poul Anker Juul, Hans Ditlev Nissen, Kurt Svennevig Christensen, Eva Schwanenflügel og Lillian Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kurt Svennevig Christensen

Er det en anden og større forståelse af virkeligheden end den vi fik med Niels Bohrs københavnerfortolkning og komplimentaritetsprincippet for næsten 100 år siden?

Bent Gregersen, Mogens Holme og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Du har virkelighed og så har du fakta. Og uanset hvilken virkelighed du befinder dig i, så er fakta ens. Ingen forskel her. Der er omtrent 375.000 km til månen og 1+1 er 2, en banan ja det er altså en banan og så er der jo klimaforandringer, som er her uanset din virkelighedsopfattelse - En virkelighedsopfattelse, som er stærkt påvirket af det miljø du er opvokset i.

Randi Christiansen

Og så, jeppe lindholm, kan du befinde dig i en dimension, en 'virkelighed', hvor afstanden til månen, tilbagelægges i et spiltsekund eller dér, hvor du ikke kan afgrænse størrelsen '1', måske fordi den konstant fluktuerer og interagerer, eller fordi en banan er produktet af sine omgivelser, vil den ene banan adskille sig atomart fra den anden - også selvom der er så store fællesnævnere, at vi for nemheds skyld har en overordnet kategori kaldet 'banan'.

Dét, som kvantefysikken viser, er, at vi konstant interagerer med materien og det i et univers, hvis indre og ydre grænser og lovmæssigheder ikke er fuldt erkendte. I den situation er fordomsfri observation på sin plads. Især hvis man leder efter konstanter.

Bent Gregersen, Alvin Jensen, Allan S. K. Frederiksen, Bjarne Bisgaard Jensen, René Arestrup, Ole Frank, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Aristoteles var på banen for 2400 år siden med sine skygger (projektioner) på væggen.

Randi Christiansen

Fandt dette om kant i en artikel om tre kvindelige bevidsthedsfilosoffer i videnskab.dk

"For eksempel hævdede Immanuel Kant, at vi opfatter ting i rum og tid, men at ting i sig selv måske ikke er rummelige eller tidsbestemte." Det er jo også et synspunkt vedr konstanter

https://videnskab.dk/kultur-samfund/tre-kvindelige-bevidsthedsfilosoffer...

Juan Carlos Krebber, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Kenneth Krabat

At formå at "findes imellem" 1. når træet i skoven vælter, er der kun lyd, hvis ører er til stede, og 2. der er lyd når træet vælter i skoven, uanset om der er ører til stede, er for mig hvad det handler om: Deep Reality er at kunne holde til at være både betragter og "betragtet". Og ér det ikke det samme som Københavnerfortolkningen fra 1929? Ned i sprækken mellem sprog og logik? Give slip på enten/eller til fordel for både/og? Summen som større end bestanddelene lagt sammen?

Psykedelika kan af og til give en snert, men dén vej er brolagt med uigentagelige observationer og stoftolerans. En kollektiv virkelighed er altid at foretrække. Selvom man keder sig.

Alvin Jensen, John Larsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

@kenneth - det er spændende at observere bevidsthed og dennes interaktion med stoffet. Et meget tydeligt eksempel er jo fotosyntesen - at der er lovmæssigheder iflg hvilke, der interageres - men vi må også i sandhedens navn erkende, at vi ikke kender alle lovmæssigheder. Kvantefysiske o.a. forsøg højindikerer dog, at den udveksling mellem bevidsthed og stof, som foregår, betyder, at vi er medskabere på et endnu ikke fuldt erkendt niveau.

Studerer man ud fra andres forøg og observationer (lynne mc taggart, gregg braden, yogananda 'en yogis selvbiografi' og mange andre) sig selv og sine omgivelser, peger meget på niveauer af interaktion, som er langt mere udvidede end traditionel naturvidenskab fastholder.

Hvad ved vi f.eks. om bevidsthedens natur og dens betydning for materien? Hvad giver mest mening : at vi er bevidsthed, som i et vist tidsrum har en krop, vha hvilken vi kan opleve og interagere med skabelsen, eller at vi kun er materie, kun er et bevidstløst redskab? Og for hvad? Bliver så det gode spørgsmål. For hvad stiller man sin bevidsthed, sit liv, til rådighed? Er det kroppen, som styrer bevidstheden, eller er det omvendt? Det bør man spørge sig selv om.

Kollektiv bevidsthed måske er kedelig, men den er nu meget praktisk i f.eks. trafikken.
Selvom man nogle gange godt kan tro, at visse trafikanter er på enten stoffer eller i deres egen dimension,
Man kan hurtigt ende på månen eller værre steder, kvantefyisk eller ej.

Det er jo lidt vidtløftigt, at forestille sig, at mennesket nogensinde skulle nå til den fuldstændige erkendelse af alt. Der er masser af forhold hvor vi må reducere for overhovedet, at nå til en erkendelse. Det er et vilkår. Det er muligt, at der eksisterer en verden objektivt set, men vores erkendelse afhænger af vores mentale processer. Så hvad andet valg har vi end, at bruge vores sanser og forstand?

I øvrigt var rummet ifølge Einsteins almene relativitets teori alt andet end lineært. Men vi har også lidt erkendelses problemer med det relative, for kan vi da udsige nogle sandheder? - på samme måde som vi har lidt svært ved, at definere længden af en elastik

Det ligger vel også i Thomas Kuhns paradigme begreb, at vi antager nogle sandheder der kun gælder så længe paradigmet holder.

For at håndtere kompleksitet må vi undertiden reducere og afgrænse. Det er et vilkår, at vi ikke kan undersøge alting på en gang i en sammenhæng. I naturvidenskab kan man undertiden lave isolerede forsøgsopstillinger. Men det kan man jo ikke i enhver sammenhæng. Og et univers der måske har en størrelsesorden på 13,5 milliarder lysår er det svært, at vide hvad der ellers er virkeligt. Vi kan forholde os til hvad vi ved - men kun i mindre omfang hvad vi ikke ved. Og det er et vilkår. Så vi må forsat undres, hvilket så igen er forudsætningen for ny erkendelse. Sådan var det for generationerne før os, og sådan vil det være for generationerne efter os.

Jeg nærer i alle ingen illusion om min erkendelse kan blive endelig, selv om det at søge sandheden måske også er, at søge det endelige og evigtgyldige.

Søren Kristensen

Hvis du leder efte kastanier, skal du gøre det om efteråret. Med mindre du kan nøjes med de importerede af slagsen eller blot begrebet kastanjer.

Den gamle græker Heraklit stak fingeren i en kop vand, trak den op, og ville udfra hullets størrelse udlede sin egen betydning...
Måske første eksperimentelle forsøg, der viser at observanten påvirker det observerede.
Eller at bevidstheden påvirker bevidstheden...
Eller er det bevidstheden, der påvirker ”virkeligheden”...
Eller er det omvendt...

Desværre kan jeg ikke betale husleje med min bevidsthed, øv..

Jeppe Lindholm

Nå ja, kvantefysikken, hvordan kunne jeg dog overse den i mit virkeligheds billede?

Nå jo. Det er fordi kvantefysikken, Einsteins relativitetsteori, strengteorien ikke er virkeligheden, men et forsøg på fysisk at beskrive den virkelighed, som vi ved så lidt om og som de færreste skænker en tanke.

Jeg foretrækker jordnære et taller og bananer i min opfattelse af virkeligheden, som når alt kommer til alt ikke er længere end til næsetippen for det helt store fleretal på 99,99% af levende væsender på denne planet. Såvel i fortiden som i fremtiden.

Kun 0,01% formår at skubbe virkelighedsforståelsen videre frem.

I det mindste i min virkelighed af 1 taller og bananer.

Randi Christensen: Jeg ved ikke om bevidsthed er noget ekspansivt. Artiklen her lægger jo op til, at vi gør os illusioner om virkeligheden snarere end vi begriber virkeligheden.

Når vi skal erkende nyt så tager vi jo ofte afsæt i det allerede erkendte af eksisterende viden. Enhver studierapport eller en hver afhandling indeholder et apparat af fodnoter med referencer.

Men selv når vi skal undersøge fremadrettet så må vi definere og der ligger alene heri en afgrænsning. Men nu har videnskaben heller aldrig postuleret, at den undersøger eller ved alt. Det handler netop om gyldighed inden for et afgrænset område, Og alene det at sætte på bergreb og bevidstgøre sig udgør en reduktion. Abstrakte begrebslige størrelser er netop ikke det konkrete, og den bevidstgjorte tanke er ikke lig med virkelighed og kan ikke blive det. Det er en refleksion på virkeligheden.

Men nu er viden jo også noget vi skal anvende, så måske skal målet heller ikke være den absolutte objektivitet, men netop vurderinger af relevans, gyldighed og betydning.

Visse ting som er skabt i den virkelighed som eksisterer har jo historik; altså at fing og fænomener har en historik; altså et historisk ophav som ikke er mere.

F.eks. er teorien om Big Bang en rekonstruktion af noget som vi mener, er hændt. Det virkelige begivenhedsforløb kan vi selvsagt kun gisne om. Vi eksisterer i tid, men har kun et moment af nutid at afgøre ud fra, og den viden vi har er skabt på skuldrene af hvad andre har gjort af erfaring før os - på godt og ondt.

En banal erkendelse, som en hel generation fik serveret med halvfemsernes The Matrix.

Og en smule for akademisk at forfølge; hvilken mening har det at forsøge at beskrive virkelighed, som aldrig vil kunne påvises eksperimentelt eller teoretisk? :)

Randi Christiansen

@jan - "Jeg ved ikke om bevidsthed er noget ekspansivt"

Vi ved, at hjernen forandres i fysisk forstand, alt efter input. I hvertfald bør man kunne se bevidsthed som ekspansiv, når man lærer nyt.