– Hvordan forløber en almindelig arbejdsdag som landbetjent?
»Jeg har to faste åbningstider om ugen, og der kommer folk ind og anmelder sager eller får hjælp. Men folk kan godt genkende min bil, når den holder udenfor, og de ved, at så er jeg her nok. Så jeg vil næsten sige, at der kommer flere ind uden for åbningstiderne.
Jeg kører som regel en patruljetur eller to øen rundt i løbet af dagen. Jeg stopper for eksempel ved havnen og får en snak, og som landbetjent kender man rigtig mange. Men der er nok flere, der kender mig. Jeg har en Toyota stationcar. Den kender folk som politibilen. De, der har en bil, der ligner min, bliver der tit hilst på.«
Per Nielsen
- 61 år.
- Landbetjent på Læsø siden 2009.
- Bor på Læsø med sin kone, Mona, og hunden Zanto.
– Hvilke typer kriminalitet har I på Læsø?
»Det er ikke kriminalitet, som man kender fra fastlandet. Det hænder, at der er et indbrud eller et tyveri. Men du kan ikke være tyveknægt på Læsø. Det kan gå en enkelt gang eller to, men så kan du ikke mere. Snakken går, og du bliver opdaget. Der er ikke så mange kriminelle her på Læsø. Om sommeren kan vi have nogle bølger med op til ti indbrud per nat, og det er altid folk ovre fra fastlandet.«
– Mærker I noget til cyberkriminalitet og terror på Læsø?
»Internetkriminalitet er også rykket ind på Læsø, det er over det hele. Men terror – jo, vi havde i sommer en kunstudstilling, hvor ham svenskeren fra Krudttønden, Lars Vilks, og nogle andre var her i to dage. I den forbindelse var der rigtig meget politi herovre! Men ellers har vi ikke noget med terror at gøre. Jeg tror heller ikke, at der er nogen, der gider lave terror på Læsø. Det er simpelthen for besværligt.«
– Hvad er det vigtigste ved dit arbejde?
»At være synlig, og at folk på Læsø ved, hvem de kan henvende sig til. Tit og ofte ringer de ikke til politicentralen i Aalborg, men til mig personligt og fortæller, hvad der er sket. Det kan også være om natten eller i weekenden. Meget af tiden er det ikke noget, der kræver, at man rykker ud, men så får man en god snak.«
– Hvis du skulle leve i en anden tid, hvornår skulle det så være?
»Hvis jeg skulle leve i en anden tid, skulle det være for omtrent 20 år siden. Der var tingene nemmere. Folk har alt for travlt i dag, alle skal nå noget. Også inden for mit eget fag, der er simpelthen kommet så mange nye ting, blandt andet med registreringer.«
Landbetjente er også en del af vores samfunds varme hænder. Men måske skal indbrudstyve, cykeltyve og andre småkriminelle fremover anmelde sig selv via politiets hjemmeside eller en ny 1813-app?
Omprioriteringen er typisk populistisk politik, af politikere uden tilstrækkelig faglig forståelse.
Man fjerner de efterforskere og eksperter, som er helt nødvendige for at give kompetent modspil til de mest avancerede forbrydere som i dag opererer i cyberspace - og dét, efter man lige havde oprustet på området og rekrutteret IT-sikkerhedseksperter fra industrien.
Altsammen for at skabe en illusion af tryghed på gågaden i de små provinsbyer.
I bedste fald er det regulær lægmandsdumhed i Socialdemokratiet, hvilket man sagtens kan tro, al den stund at partiet jo aldrig har været kendetegnet af den store akademisk faglige tyngde.
I værste fald er det endnu et politisk tiltag for at svække de kontrolinstanser, der kan udgøre en trussel mod samfundets eliteforbrydere.
/O
Modsætningen mellem rigspolitiet og et lokalt politi er politisk manipulation af værste skuffe. Der skal selvfølgelig være plads til begge dele i en fagligt funderet balance og ikke et populistisk oplæg til en ny politireform, hvor pendulet åbenbart skal svinge hele vejen den anden vej i en modstillingsdiskurs om akademisk pseudoarbejde og oplevet tryghed hos borgerne.
Men som det meste andet i dansk politik, handler det vel om ikke at øge bevillingerne, så der kan spares op til skattelettelser umiddelbart før næste valg.
Man fjerner nu akademikerne fra politiet, også de humanister, og de samfundsfaglige eksperter mm. der kan se sammenhænge og mønstre i de data, som politiet har og får; og som, i et moderne samfund, er ganske nødvendige, bl.a. for at forebygge kriminalitet!
Det koster når korruption ikke bliver standset i tide!
Undskyld at jeg går lidt til siden her, men: Terror på Læså.. bare det absurde, hvis det var en forside i Ekstrabladet.
"Unge mennesker, hvoraf een er eftersøgt, har detoneret sprængladninger, muligvis ældre fyrværkeri raketter, der har skadet ålefiskeriet på Læsø. Politiet efterforsker sagen og 3 beboere på øen mellem 16 og 24 år, alle mænd. er anholdt og sigtet i sagen. En fjerde mand er efterlyst . Hvis der er vidner, ud over beboere på læså, vil politet gerne høre nærmere"
Jeg skæmter med det, men terror kan naturligvis ramme lige der hvor det mindst forventes, også på Læsø, selvom jeg har svært ved at se een eller flere terrorister fjumse ud til Læsø i en robåd med automatvåben og sprængstof for at "frigive palæstina" eller what not.
@Claus E. Petersen:
"Terror på Læsø.. bare det absurde, hvis det var en forside i Ekstrabladet."
... og terror på Utøya er selvfølgelig også utænkeligt? Det er muligt, du skæmter med det, men en enkelt landbetjent på Utøya kunne sandsynligvis have gjort en forskel.
PS: (og lidt skæmtende): Jeg vil have 'Rigspolitiets Rejsehold' tilbage - både i TV-formen og måske også i virkeligheden. De kunne måske have hjulpet Fyns Politi med sagen om Dan-Bunkerings ulovlige salg af fly-brændstof til Syrien, når nu Bagmandspolitiet ikke ville ;)